Kirkeudvalget 2009-10
KIU Alm.del Bilag 71
Offentligt
Til KirkeministerietFrederiksholms Kanal 211015 København K
Tylstrup. den 20.januar 2010
Vedr. Høringssvar på betænkning 1511Ajstrup sogns menighedsråd har,på sit møde den 19. januar 2010,drøftet betænkningen og sendermenighedsrådets beslutning:”Man kan ikke se noget positivt ved de foreslåede ændringer og vil anbefale, at forslaget IKKEgennemføres”.Med venlig hilsenp.m.v.Arne Thomsen/formandUltvedparken 1169382 Tylstrup
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Asmild.htm
Fra:Sendt:Til:Emne:
Asger Loldrup [[email protected]]3. marts 2010 20:39Kirkeministeriet(WM) Høringssvar på betænkning 1511.
Kirkeministeriet.Asmild Menighedsråd har på sit seneste møde drøftet Betænkning 1511 om bloktilskud. Vi er klarover, at vi er lidt for sent på den. Alligevel vil vi gerne give vores holdning til kende.Asmild Menighedsråd er ikke tilhænger af forslaget – ud fra mange betragtninger.- Vi frygter en langsom underminering af det gode forhold mellem staten og dendanske Folkekirke, som er garanteret i Grundloven. Vi ønsker fortsat dennetilknytning. I Midt- og Vestjylland er ca. 90% af befolkningen medlem af Folkekirken.Det tyder på en solid opbakning.- Vi frygter en meget uhomogen Folkekirke, hvis den splittes op i ca. 100 mereeller mindre autonome kirker. Befolkningen har krav på at vide, hvad Folkekirken erfor en størrelse – og at man får den samme gode service overalt.- Det kan lyde positivt, at man lokalt kan finansiere flere – eller færre (!?) præster.Igen vil det dog medføre en meget uens kirkelig betjening af Folkekirkensmedlemmer.Vi håber, at kirkeministeren, som vi har stor tillid og sympati for, vil trække forslaget tilbage. Detfremgår heldigvis af pressens dækning af forslaget om bloktilskud, at der ikke længere er den storebegejstring herfor i de politiske kredse.Med venlig hilsenAsger LoldrupAsmild MenighedsrådFormandAsger LoldrupAmtmandshøjen 58800 Viborg
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Asmild.htm04-05-2010 17:45:57
Bagsværd Kirke, Taxvej 14, 2880 Bagsværd. Kirkekontoret Tlf. 4498 4141. Fax 4444 7609.
KirkeministerietFrederiksholms Kanal 21Postboks 21231015 København KBagsværd, 17. februar 2010.
Vedr. Høring om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud fra Udvalg ombloktilskud. Betænkning 1511.Bagsværd Sogns Menighedsråd har på sit møde den 26. januar 2010 behandlet betænkning 1511.Menighedsrådet er af den opfattelse at arbejdsudvalget ikke i tilstrækkelig dybde har behandlet depolitiske og økonomiske forudsætninger for en bloktilskudsordning, der kan træde i stedet for denugældende regler. Endvidere er det svært at gennemskue konsekvenserne for en række afFolkekirkens opgaver at anvende et statsligt bloktilskud på især længere sigt.Udvalgets forslag kan derfor vanskeligt danne grundlag for en stillingtagen.Menighedsrådet kan således ikke anbefale at tilslutte sig nogle af de opstillede modeller for enbloktilskudsordning.Menighedsrådet anbefaler at der i stedet skabes et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag, gerneefter nærmere forhandlinger mellem ministeriet og relevante kirkelige organisationer.Med venlig hilsenp.m.v.
Mogens Kühn Pedersenfmd.
Mogens Kühn Pedersen, fmd. Bagsværd Sogns Menighedsråd, Skovbrynet 7, 2880 Bagsværd.Tlf. 3052 9640. E-post:[email protected]
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Beder.htm
Fra:Sendt:Til:Cc:Emne:
Beder Sogns Menighedsråd (8109)23. februar 2010 11:55KirkeministerietÅrhus Stift(Hast) Betænkning 1511
Kategorier:Journaliseret på: [2010 / 925] - Høringbetænkning 1511 - BloktilskudBeder Menighedsråd tilslutter sig det af biskoppen og stiftsrådet i Århus Stift den 9. februar 2010afgivne høringssvar om betænkning 1511.Med venlig hilsenJohannes Mortensenformand
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Beder.htm04-05-2010 16:00:04
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Benløse.htm
Fra:dk]Sendt:Til:Emne:Høringssvar – Betænkning 1511.
Jørgen Henriksen [j.henriksen@worldonline.15. februar 2010 21:30Kirkeministeriet(WM) Høringssvar.
Benløse Menighedsråd ønsker ikke en omlægning til bloktilskud lige nu, idet rådet ikke finder, at enbloktilskudsordning skal danne udgangspunkt for en drøftelse af folkekirkens indre anliggender. Dennedrøftelse må finde sted forinden.Venlig hilsen
Jørgen Henriksen
menighedsrådsformand
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Benløse.htm04-05-2010 17:09:03
Bramming Sogns KirkeNørregade 52A, 6740 BrammingTlf. 75 17 32 23 - Fax 75 10 15 21
Til Kirkeministeriet,Frederiksholms kanal 21,København K.
Bramming sogns menighedsråd vil hermed gernetilslutte sigRibe Stifts høringssvari forbindelse med betænkning angående” Omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskud ”.Med venlig hilsenKaren Marie Haahrmenighedsrådsformand
C:\Documents and Settings\je\Lokale indstillinger\Temp\TRI2140\21677-10_v1_Bramming mr - Høringssvar 1511.DOC 04-05-10
Bredballe KirkeKirkebakken 467120 Vejle Øtlf. 75814092
KirkeministerietFrederiksholms Kanal 21Postboks 21231015 København K
19. februar 2010Høringssvar vedr. betænkning 1511 – omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud.Menighedsrådet ved Bredballe Kirke har behandlet ovennævnte betænkning og har følgendehøringssvar:Vi finder, at udvalget har gjort et stort stykke arbejde, med at afdække mulighederne for omlægningaf statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Det er dog vores vurdering, at der er behov for enendnu dybere analyse, end den udvalget har kunnet gennemføre.Der er behov for at analysen kommer tættere ind på, hvilke konsekvenser indførelsen af bloktilskudvil få for det kirkelige arbejde i landets sogne. Det gælder både konsekvenserne for denforkyndende virksomhed, som primært varetages af præsterne og de opgaver, som menighedsrådeneer ansvarlige for.Vi mener endvidere at konsekvenserne for folkekirkens demokrati skal analyseres, idet vi frygter, atde folkevalgte kan miste indflydelse ved indførelse af bloktilskud med de opstillede modeller ibetænkningen.
Med venlig hilsenBredballe Menighedsråd
Annette Maarbjerg PedersenFormand
Kopi til:Landsforeningen af Menighedsråd
Åbningstid: mandag – fredag 9.30 –13.00, torsdag tillige 15.30-18.00e-mail adresse:[email protected]Hjemmeside: www.sogn.dk/bredballe
04-05-2010
Høringssvar fra Dallerup sogn, Silkeborg provsti, vedr. betænkning 1511Fra Dallerup Menighedsråd vil vi gerne benytte muligheden for at komme med et høringssvar tilbetænkning 1511: ”Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud.”Frem til kommunalreformen i 2007 var vi en del af en lille vækstkommune på 7730folkekirkemedlemmer med ansvar for at vedligeholde og drive 7 middelalderkirker. Vi kender tilressourceknaphed og kan derfor frygte, at en ny ordning for fordeling af økonomiske midler vilbetyde, at de fattigste sogne nu hvad gejstlig betjening angår, kan risikere at blive forfordelt. Medden nuværende ordning er tildeling af præstestillinger kun i mindre omfang et spørgsmål omøkonomisk formåen, idet fordelingen, når der ses bort fra enkelte stillinger med anden finansiering,sker fra centralt hold.Vi anerkender, at rapporten virker meget gennemarbejdet og også har blik for ovenfor skitseredeproblematik. Der nævnes flere steder i betænkningen, at det vil være hensigtsmæssigt at tage højdefor nogle af de mange problemer, en omlægning vil medføre. Til det kan siges, at for det første kanvi ikke garanteres, at der findes løsninger på de nye problemer og for det andet kan oprettelse afekstra tilsyn eller budgetfølgegrupper eller andet også gøre folkekirken til et meget tungt oguigennemskueligt apparat.Overordnet savner vi en tilkendegivelse af, hvem der er ophavsmanden bag høringen? Hvem villægge navn til den? Regeringen af 2003, eller det af regeringen nedsatte udvalg? Oktober 2003 erudvalget kommet med deres forslag, som den daværende kirkeminister oven på en høring afviste atgå videre med. Hvorfor så denne høring?Det burde desuden fremgå tydeligt af betænkningen, hvorfor omlægningen vil være en god idé.Indledningsvist anføres det, at det er af hensyn til den brede opbakning til folkekirken, at statensøkonomiske støtte til folkekirken skal ske via bloktilskud. Akkurat den modsatte holdning kunnegøre sig gældende, hvilket også de 4 medlemmer af udvalget, der ikke er ansatte som embedsmændpå Christiansborg fremfører.Når formålet ikke fremgår tydeligere, tvinges man til at tænke i skjulte dagsordener og prøve atgætte sig frem:Pr. 1. november blev ordningen med stiftsråd gjort permanent. Og det til trods for stor debat ogindvendinger mod, at det ville bryde med den folkekirkelige tradition, der ikke indebærer nogenform for kirkesynode med ret til at udtale sig på kirkens vegne. Det gør stiftsrådene heller ikke. Indtil videre. Det blev anført, at stiftsrådene ikke skulle have nogen egentlig kompetence men være etudvalg, som biskoppen kunne søge råd hos. I betænkning 1511 lægges der imidlertid op til, at iregionale modeller for økonomisk og gejstlig fordeling af ressourcer, er stiftsrådene et oplagt organtil at varetage sådanne betydningsfulde opgaver. Det kan selvfølgelig ikke afvises, men her springerman et par mellemregninger over, som måtte kræve en større debat, idet det vil forandrefolkekirkens struktur væsentligt.Vi har stadig grundlovens §4 til at sikre folkekirkeordningen, som vi kender den og ønsker den.Men kan en omlægning af folkekirkens midler til bloktilskud måske være et middel til på et seneretidspunkt så meget desto lettere at fjerne paragraffen, nu hvor staten alligevel ikke støtterfolkekirken økonomisk og moralsk i forhold til forkyndelsen?Skulle betænkningen blive en realitet, forudser vi, at mange danskere vil melde sig ud affolkekirken, hvilket selvfølgelig vil få store økonomiske konsekvenser. Mange har det fint med atbetale til kirken, selvom de ikke benytter den, fordi de gerne vil være med til at betale til kirkernesom kulturelle arvestykker. Her vil de gerne være solidariske. Nogle af disse er til gengæld ikke
04-05-2010
begejstrede for at bidrage til præsternes forkyndelse. Men da disse elementer hører sammen, vælgerman alligevel at forblive medlem af folkekirken. Kan man over kirkeskatten bidrage til at betale tilkirkebygningerne og undgå at betale til præstelønninger ved at melde sig ud, kan man forestille sig,at en del vil benytte sig af det.Det er muligt, at folkekirkeordningen trænger til et gennemsyn. Det nuværende forhold mellem statog kirke er ikke sikret i al fremtid. Men lad os få en ærlig og åben debat inden det bliver til enforhastet lov med evt. skjulte dagsordener. Og frem til at det kan blive en realitet med et klarsynetbud på, hvordan det bedst gøres, skulle vi som kirke jo nok se at blive bedre til at fortælle om altdet, vi er så gode til, så både den enkelte dansker og statsapparatet kan se, hvad vi formår. Mangeinitiativer for børn og unge er søsat i de senere år. Lad os nu se, om ikke det vil bære frugt.
Vort høringssvar er godkendt på menighedsrådsmøde d. 9. februar 2010På menighedsrådets vegneAnnelise Udsen, formandog Signe Høg, sognepræst
Fra:Sendt:Til:Cc:Emne:
Carl Højhus18. februar 2010 18:09Kirkeministeriet[email protected](WM) Vedr. høringssvar betænkning 1511!
Til kirkeministeriet!Frederiksholms Kanal 211015 København KVedr. høringssvar ang. betænkning nr. 1511 af 12. November 2009!Da vi erfarer regeringen ikke kunne samle flertal vedr. ovennævnte betænkning,vil Ellebæk menighedsråd derfor undlade at sende høringssvar ang. dette.For Ellebæk menighedsråd!Peder FruergaardFormand/Carl HøjhusKordegn
Emdrup KirkeVed Vigen 7-92400 København NV
Kirkeministeriet(fremsendt pr. e-post)Høringssvar vedrørende Betænkning 1511Under henvisning til ministeriets høringsbrev af 12. november 2009, fremsender Emdrup Sognsmenighedsråd hermed sit syn på Betænkning 1511 ”Omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskud”.Menighedsrådet kan ikke anbefale, at der gennemføres en omlægning af statens tilskud tilbloktilskud, men foretrækker, at den nuværende ordning for statens tilskud til folkekirkenvidereføres. Vores hovedbegrundelser er følgende:1. Regeringsgrundlagets argument for omlægningen til bloktilskud er hensynet til den bredeopbakning bag folkekirkeordningen. Regeringsgrundlaget mener, at denne opbakning kansikres ved, at statens tilskud anvendes som støtte til folkekirkens samfundsopgaver i stedetfor som nu til præstelønninger. Vi deler ikke denne opfattelse. Modstanden modfolkekirkens særstilling, som især kommer fra det mindretal af den danske befolkning, somikke er medlem af folkekirken, vil næppe ophøre som følge af en omlægning af statenstilskud til bloktilskud. Her er behov for mere oplysning om de faktuelle forhold herunderandre kirkesamfunds mulighed for at modtage fradragsberettigede gaver.2. Trods den gennemførte analyse af muligheder og konsekvenser, som der er redegjort for iBetænkning 1511, er det vores opfattelse, at analysen er utilstrækkelig. En omlægning tilbloktilskud kan få vidtrækkende konsekvenser for kirkens struktur, for balancen mellemstift, provsti og sogn samt for forholdet mellem tyndt og tæt befolkede egne. Der er derforbehov for en mere grundig og gennembearbejdet analyse af folkekirkens forhold og demulige konsekvenser af et eventuelt bloktilskud.
Med venlig hilsenPå menighedsrådets vegne
Margrethe Winther-NielsenNæstformand
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Esbønderup.htm
Fra:Esbønderup Sogns Menighedsråd (7428)Sendt:21. februar 2010 17:47Til:KirkeministerietEmne:(LOPH)Vedrørende Betænkning 1511Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskudEsbønderup Menighedsråd har på sit møde 17. februar 2010 vedtaget:Esbønderup Menighedsråd er enigt med de fire medlemmer af Udvalget om bloktilskud (Søren LodbergHvas, Grete Bøje, Charlotte Ellemann og Inge Lise Pedersen) i deres forbehold for ændring afnuværende ordning.Såfremt man måtte fastholde overgang til bloktilskud, må det anses for afgørende, at samtligetjenestemandsforpligtelser forbliver statens, således at de ikke direkte eller indirekte overføres tilfolkekirken.På menighedsrådets vegneHenning Kristoffersenformand
file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Esbønderup.htm04-05-2010 16:34:40
Feldballe Menighedsrådv/ Fmd. Annelise A. UdsenGedebjergvej 9B, Tåstrup8410 RøndeTlf. 86 36 72 91e-mail[email protected]KirkeministerietFrederiksholms Kanal 211015 København KFeldballe den 20.02 2010
Svar på høring om Betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirkentil bloktilskudFeldballe Menighedsråd har på møde den 13. januar drøftet betænkning nr. 1511.Menighedsrådets holdning er, at det er væsentligt at fastholde kirkens status som folkekirke ogdermed bevare dens rummelighed som én kirke, der kan rumme alle borgere i Danmark, derønsker at være med i Folkekirken.Derfor mener vi, at det er væsentligt at fastholde båndene mellem kirke og stat så tætte sommuligt, og dermed foretrækker vi en fastholdelse af den nuværende ordning, alternativt enmodel for bloktilskud til nationalt niveau (fællesfonden).
Venlig hilsenAnnelise A. Udsen
Hillerød den 20. februar 2010Til Kirkeministeriet, 2. kontorFrederiksborg Slotssogns høringssvar ang. Betænkning 1511 vedr. omlægning af statenstilskud til folkekirken til bloktilskud:Vi ønsker at fastholde den nuværende ordning.Vi mener ikke, at en omlægning til bloktilskud har relevans nu eller i de kommende år -fordele og ulemper taget i betragtning. Hvis forholdet mellem stat og kirke som sådan på ettidspunkt skal nyfortolkes eller brydes, eller "det folkelige pres" for en synliggørelse aføkonomien bliver væsentligt større, end det er i dag, foreligger der en ny situation. Problemeter, at forholdet mellem stat og kirke kun fungerer så godt og så længe, at begge parter, menisær staten i forhold til kirken, "træder varsomt". Bloktilskud betyder en øget statsligindflydelse på kirkens samlede økonomi – bloktilskud kan sættes op og ned – og det kan viselvsagt som kirke ikke have interesse i. Og en omlægning kræver, at kompetenceforholdeneikke blot afklares, som de foreslås i de mange delmodeller, men også er reelt til stede, dvs. atman på de forskellige niveauer også har de rette instanser til at administrere midlerne:hvordan fordeles kompetencen mellem statslige instanser og kirkelige instanser, og skal disse(i begge "lejre") være demokratiske eller af faglig ekspertise eller hierarkiske?. Disseovervejelser har Udvalget tydeligvis også gjort sig.Hvis regeringen fastholder sit ønske om omlægning, støtter vi den "kirkelige" del af Udvalgetsanbefaling af model og delmodeller, sådan som de står i Betænkningen side 32, dvs. modellenfor kombination af nationalt og regionalt niveau (beskrevet 2.5.5 og 7.5), således atkompetencen til at fordele bloktilskud fra det nationale til det regionale niveau samt normeredet samlede antal præstestillinger tillægges kirkeministeren i samspil med en lovfæstetbudgetfølgegruppe, og at fordelingen af præstestillinger inden for det enkelte stift foretages afbiskoppen efter høring af stiftsrådet.Vi mener, at den brede opbakning til folkekirken, som er udgangspunktet for Udvalgetskommissorium, sikres bedst gennem anerkendelse og respekt for udførelsen af kirkenskerneopgaver, som er forkyndelse, undervisning, sjælesorg og diakoni – og ikke gennem enøkonomisk omlægning.
På vegne af Frederiksborg Slotssogns menighedsrådog formand Steen ClausenMed venlig hilsenIda Sechersognepræst, Frederiksborg Slotskirke, Hillerød Provsti, Helsingør StiftSelskovvej 42, 3400 Hillerød, 4824 9050, [email protected]
Fra:Sendt:Til:Emne:
Birthe Pauline Just25. januar 2010 13:16Kirkeministeriet(WM) Høringssvar
Godthaabs Sogns Menighedsråd har drøftet Betænkning om Omlægning af statens tilskud tilFolkekirken til bloktilskud.Menighedsrådet mener ikke, at der – trods de påpegede betænkeligheder ved den nuværendeordning – er peget på et overbevisende alternativ. Bl.a. kan vi ikke tilslutte os nogen af de opstilledemodeller for etablering af kirkelige myndigheder, der kan varetage fordeling af et evt. bloktilskud.Med venlig hilsenOtto Herskind Jørgensenformand
KirkeministerietFrederiksholms Kanal 211015 København K
17.02.2010
Høringssvar vedr. betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud tilfolkekirken til bloktilskud.
Under henvisning til regeringsgrundlaget er argumentet for at omlægge statenstilskud til folkekirken til et bloktilskud, at det vil være til gavn for den bredeopbakning til folkekirken.Det er rigtigt, at der er et pres på den særstilling, som folkekirken har ifølgegrundloven, men vi tvivler meget på, at et bloktilskud til samfundsopgaver vil væretilstrækkeligt til at fjerne det pres.Ifølge betænkningen skal statens tilskud til præstelønninger mv. ændres til etbloktilskud, der skal dække folkekirkens udgifter til at løse de samfundsopgaver,som den tager sig af bl.a. inden for kirkegårdsdrift og vedligeholdelse afkirkebygninger.Som statens tilskud er struktureret i dag ved en gennemskuelig støtte til et bestemtantal præstestillinger, som er fastsat af Folketinget, er den nuværende ordning langtat foretrække. Det sikrer fælles og ensartede rammer for folkekirken overalt i landetog sikrer dermed en generel opbakning til folkekirken.Indførelsen af et bloktilskud vil ændre balancen mellem forskellige organer ifolkekirken. Derfor er omlægningen ikke kun økonomisk – men i høj grad ogsåkirkepolitisk. Omlægningen til f.eks. kirkevedligehold og kirkegårdsdrift vil medføre,at hele præste-/provstelønnen og biskoppens løn skal hentes fra den lokalekirkeskat. Det vil få vidtrækkende konsekvenser.
2.
Et bloktilskud vil også betyde, at Folketinget kan skære i tilskuddet som det lyster tilskade for den danske folkekirke.Selv om det ikke siges, er tanken om, at det vil betyde en ”normalisering” affolkekirkens forvaltning ikke fjern, da der for år tilbage er indført bloktilskud på defleste andre områder, der forvaltes af staten.Efter grundlovens § 4 er den evangelisk-lutherske kirke den danske folkekirke ogunderstøttes som sådan af staten. Det forhold ønsker vi bevaret som grundlag forhele vores kristne arv.Vi kan derfor ikke gå ind for en indførelse af bloktilskud.
Med venlig hilsenp.v.a.Grene MenighedsrådE.M. Riis MadsenFormand
Sigerslevvester den 23. februar 2010-02-23
KirkeministerietFrederiksholms Kanal 21Postboks 21231015 København K
Høring vedrørende Betænkning 1511 ”Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud”
Efter diskussion om ovennævnte Betænkning 1511 mener vi ikke, at det gavner folkekirken at gå over tilbloktilskud, men vi vil derimod langt foretrække, at den nuværende ordning for statens tilskud videreføres.
Vi tilslutter os synspunkterne fremført af de fire folkekirkelige repræsentanter, som er sammenfattet iafsnit 2.6 på siderne 31-32 i Betænkningen.
Med venlig hilsen fraGræse-Sigerslevvester menighedsrådGrethe Bahne Madsenformand
KirkeministerietFrederiksholms Kanal 21Postbox 21231015 København KGørding d. 18.2.2010
Svar på høring vedr. Betænkning om omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskud.
Betænkningen redegør for den nuværende ordning og fremstiller en eventuel nyordning til drøftelse.Vi er enige i de præmisser, udvalget har fundet væsentlige at tage hensyn til ved overvejelse om ennyordning, nemlig atsom under den nuværende ordning, bør1. det sikres, at den nødvendige præstelige betjening overalt fastholdes, uafhængig af deenkelte områders økonomiske styrke2. ansættelsesmyndigheden for præster, uanset finansiering, være forankret således at præstensuafhængighed sikres3. hensynet til en afbalancering af magten blandt kompetente organer tilgodeses4. hensynet til at kunne fastholde folkekirken som en enhed, tilgodeses.Vi har bemærket os, at udvalget peger på, at der forud for at der evt. besluttes en omlægning, måforetages en mere detaljeret analyse af en række forhold.Det drejer sig om- udformning af lovbestemmelser, herunder en afvejning i forhold til magtbalance ogmagtspredning mellem folkekirkelige organer, som skal tillægges kompetence.- de økonomiske konsekvenser,- normering af præstestillinger,- en bloktilskudsmodel forenelig med skattestoppet, samt omkriterier, der kan indgå i matematisk baserede modeller, som kan anvendes i forbindelsemed fordeling af et bloktilskud, ved udformning af særlige udligningsordninger og iforbindelse med finansiering og fordeling af præstestillinger.Vi er på det foreliggende grundlag ENIGE med de 4 medlemmer af udvalget, der har tilkendegivet,at de som udgangspunkt foretrækker, at den nuværende ordning for statens tilskud videreføres.Vi lægger vægt på, at ingen af de i betænkningen skitserede modeller synes at yde den sammesikkerhed for at de 4 ovennævnte centrale elementer tilgodeses.Vi finder det endvidere betænkeligt, såfremt en omlægning reelt vil betyde, at det kirkelige områdevil komme i risiko for at blive medtaget i fremtidige statslige en bloc-beskæringer, der ikkebegrunder sig på en vurdering af behovene på det kirkelige område.
Med venlig hilsenGørding MenighedsrådNora OlesenFormand
Kirkeministeriet
Horsens, den 28. januar 2010
Kommentarer til betænkning 1511 om omlægning af statens til folkekirken til bloktil-skud.Indledningsvist skal bemærkes, at vi er meget betænkelige ved en evt. omlægning af tilskuddet tilbloktilskud, idet vi ser det som en forløber til afskaffelse af den danske FOLKEkirke, samt en forlø-ber til total adskillelse mellem kirken og staten.Derudover synes det besynderligt at betænkningen handler om ”at undersøge HVORDAN tilskuddetkan omlægges og ikke om HVORVIDT tilskuddet skal omlægges”.Det nævnes side 7 øverst at det i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” af 23. november2007 bla er anført:”Af hensyn til den brede opbakning bag folkekirkeordningen vil regeringen omlægge statens øko-nomiske støtte til folkekirken fra et tilskud til præstelønninger mv til en støtte til de samfundsopga-ver, som folkekirken varetager,………………………………”.Overgang fra tilskud til præstelønninger til tilskud til samfundsopgaver:Hvis der ikke længere er tilskud til præstelønninger som jo står for forkyndelse af kristendommen iDanmark, vil vi som land jo direkte ”afstå” fra en officiel religion, og en kæmpestor del af voresdanske værdigrundlag vil være forsvundet.Vi savner en begrundelse for denne afskaffelse af folkekirken.Tør vi som danskere ikke stå ved vore religionsholdninger?Er begrundelsen en angst for at støde andre trossamfund som er i Danmark?Mener regeringen ikke at vi skal stå ved vores kulturbaggrund på religionssiden?Der står i betænkningen, som også er anført ovenfor, at ”Af hensyn til den brede opbakning bagfolkekirkeordningen……………….”.Når man skriver ”……den brede opbakning………..” menes der så alle trosretninger eller menes derden store del af befolkningen som er kristne?Vi er af den klare opfattelse af såfremt der blev foretaget en folkeafstemning angående den afskaf-felse af folkekirken som regeringen åbenbart ønsker, vil man opleve at ”den brede befolkning” øn-sker bevaret den danske folkekirke uændret og netop som FOLKEkirke.Såfremt der ændres, således at der overgås til bloktilskud, så der betales for udførelse af handlin-ger/gerninger, er vi af den opfattelse at den store brede folkelige opbakning der er rundt omkring imenighedsrådene i ret stor grad vil ændres, og blive mindre.Der udføres jo i dag et kæmpestort stykke frivilligt arbejde, i kraft af at det netop er en folkekirke.
Kommentarer til betænkning 1511 om omlægning af statens til folkekirken til bloktilskud.
Side 2 af
Såfremt der fremover blot skal administreres, og man blot skal ”passe på kirkerne”, og udførehandlinger, er vi af den opfattelse at det udførte arbejdet vil blive mindre og en stor del af dendanske kulturskat, samt vor historiske værdigrundlag fra vor religion vil gå tabt.SÅ vidt vides er der i Norge sket en adskillelse af kirke og stat, og vi er bekendt med at dette bla.har betydet en væsentlig forringelse/misligholdelse af kirkerne.Det har formentligt også medført en væsentlig forringelse på det mentale religiøse plan.Et par spørgsmål til regeringen:Er det virkelig en borgerlig regering der ønsker at starte på denne adskillelse af kirke og stat?Er det virkelig en borgerlig regering der ikke tør stå ved, at vi i Danmark har en officiel religion derhedder kristendommen, og som vi støtter forkyndelsen af?Afsluttende kommentarer til betænkning 1511:Vi skal indtrængende opfordre til at der IKKE sker ændring af tilskuddet så det bliver et bloktilskud,men at tilskuddet bevares uændret i sin nuværende form.
Med venlig hilsen
Palle HansenMedlem af / kasserer for menighedsrådet i Hansted KirkeStængervej 18700 Horsens
H a rt e K ir ke
Sid e 1af3
KirkeministerietFrederiksholms Kanal 21Postbox 21231015 København KHarte d. 22.02.2010
Vedr. Kommentarer til betænkning nr. 1511, VEJ nr. 10010 og de nye overenskomster.Der tales uforholdsmæssigt meget om om økonomi og lokale konflikter i folkekirkelig regi.Det er fatalt, for det fjerner fokus fra det, der er folkekirkens hovedopgave – at forkynde evangelietom Jesus kristus.
I indledningen til betænkning nr. 1511 står der:”Af hensyn til den brede opbakning bag folkekirkerordningen vil regeringen omlægge ………..……………………….Derfor skal støtten - uden at ændre på den økonomiske byrdefordeling mellemstaten og folkekirken – omlægges til bloktilskud” (side 7, øverst)Det er uforståeligt for os (menighedsråd), der til daglig i praksis arbejder med økonomien og andreadministrative forhold, at der er behov for en omlægning i det hele taget.Når der bruges vendinger som –Af hensyn til den brede opbakning– må man formode, at der er etønske om at forbedre, forenkle eller sikre noget bestående, men der er ingen argumenter i betænk-ningen, som peger i den retning.Derfor må vi bede om at få følgende spørgsmål besvaret:Hvorfor kan den nuværende finansielle ordning ikke bevares?På hvilken måde vil bloktilskud være bedre end den nuværende ordning?På hvilken måde og på hvilke områder vil der blive tale om afbureaukratisering?Hvad er den egentlige årsag til regeringens ønske om en omlægning?
I forbindelse med debatten om betænkning nr. 1477 blev folkekirkens høje lønforbrug, i forhold tilmedlemstallet, flere gange, fra offentlig hold, fremført som et argument for at ændre lovene vedr.folkekirken, således at der dels skulle ske en effektivisering og dels en afbureaukratisering.Når man i betænkning nr. 1477 fremhæver ønsket om afbureaukratisering, for at styrke menigheds-rådenes villighed og frihed til at påtage sig ansvar (se fx 1477, side 7 5. afs.Menighedsrådene har…og side 11, 2. sidste afs.Den første målsætning er,…),er det helt uacceptabelt at menighedsrådenenu pålægges nye og mere komplicerede administrative regler. (Jf. ny Regnskabsvejledning, VEJ10010 og nye overenskomster for kirkens ansatte).
Harte Sogns MenighedsrådVerner Eskelund,Formand, Præstekæret 32, Påby, 6000 Kolding – Tlf. 75525481 – email: [email protected]
H a rt e K ir ke
Sid e 2af3
Den nye vejledning, kombineret med besværlige momsregler og nye overenskomsters krav omtimestatistikker gør, at menighedsrådene dels vil skulle bruge mere tid på rådsmøderne og dels skul-le betale for mere administrativ assistance, uden at der kommer noget nyttigt ud af det ekstra arbej-de. Det eneste, det medfører, er at folkekirken bliver dyrere at administrere.Det er i denne forbindelse, dybt tragisk at medarbejdernes og kirkens faglige organisationer haraccepteret sådanne overenskomster.Folkekirkens pastorale økonomier er små økonomier, som for de flestes vedkommen er mindre enden lille håndværksvirksomhed. Der er intet behov for forkromede løsninger og der er grænser forhvor store administrative byrder, menighedsrådene kan bære, især i betragtning af at der stort setkun er tale om frivilligt ulønnet arbejde.Kort sagt fratages friheden (tiden) til at arbejde med kirkens hovedformål (se betænkning nr. 1491side 33, 1. afs.Det er ikke tilstrækkeligt…).Det er tydeligt at Kirkeministeriet siger ét og gør noget andet.
Nye love mv. vedr. Folkekirken gør således menighedsrådsarbejdet meget besværligt og bærer prægaf at være lavet af mennesker med kun lidt kendskab til de faktiske forhold i sognene.Mistillid, umyndiggørelse af demokratisk valgte menighedsråd, kontrol, overvågning og formynde-ri, præger folkekirken i stigende grad.Det er mængden af love, regler og kontrol, der gør Folkekirken dyr at administrere, ikke manglendekompetence eller urealistiske ønsker hos menighedsrådene.For der er en nøje sammenhæng mellem både kirkens økonomi og lokale konflikter og så mængdenaf love og regler, som menighedsrådene skal indrette sig efter.Des flere love og regler, des dyrere bliver folkekirken at administrere og des flere lokale konflikter,pga kontrol og overvågning, opstår der.Vi der arbejder seriøst på at effektivisere den administrative del af vort arbejde i menighedsrådet,for at få tid til at fremme kirkens liv og vækst jf. LBK nr. 79, §1, stk 2, får ikke mulighed for forny-else og for at effektivisere, fordi bureaukratiske love og regler medfører at menighedsrådsmødernegår med administrative og økonomiske spørgsmål og fordi det ikke er muligt at uddelegere opga-verne, jf. LBK nr. 79 § 24.
Konklusion:Vi må derfor protestere mod enhver form for yderligere regler og forskrifter, som skal overholdes,for at tilfredsstille bureaukratiske interesser i Kirkeministeriet og i andre off. instanser.Dersom der ikke kan blive tale om en forenkling af menighedsrådenes økonomisk og administrativeopgaver, ved at have tillid til de folkevalgte rådsmedlemmers vilje til at gøre et ansvarligt stykkearbejde og tillægge provstierne og sognene en større grad af økonomisk og administrativ frihed, såønsker vi den nuværende ordning bibeholdt uændret.
Harte Sogns MenighedsrådVerner Eskelund,Formand, Præstekæret 32, Påby, 6000 Kolding – Tlf. 75525481 – email: [email protected]
H a rt e K ir ke
Sid e 3af3
Skulle der være en skjult dagsorden, der sigter efter at besværliggøre menighedsrådsarbejdet så me-get, at menighedsrådene giver op og går med til megasogne eller anden form for omstrukturering, såer folkekirken for alvor i fare.De lokale sognemenigheder, som de nuværende, er kirkens styrke og skal bevares.Svaret ligger ikke i sammenslutning og administrativ kontrol, men i samarbejde og administrativforenkling.
Venlig hilsenf/ Harte Menighedsråd
Verner Eskelund, Fmd.
Pia Schultz, Kasserer
Svend Buchvaldt, Næstfmd/Kirkeværge
Kopi sendt pr. e mail til - Kolding Provsti, Menighedsrådene i Kolding Provsti og Menighedsrådsforeningen.
Harte Sogns MenighedsrådVerner Eskelund,Formand, Præstekæret 32, Påby, 6000 Kolding – Tlf. 75525481 – email: [email protected]
Birgitte QuorningFra:Sendt:Til:Emne:Jan Peter Christian Schmidt19. februar 2010 19:26Århus StiftMedd. fra Helgenæs Mgh. om opbakning af stiftsrådets hørringssvar
Hermed sender jeg høringssvar i pdf-format.Med venlig hilsenAase JensenbispesekretærÅrhus Stifttlf.: 86 14 51 00/ 87 34 51 09e-mail:[email protected]www.aarhusstift.dk
1
HELSINGØR DOMKIRKE, SKT. OLAI KIRKEMenighedsrådet,Kirkekontoret, Sct. Olaigade 51,3000 Helsingør
KirkeministerietFrederiksholms Kanal 21Postboks 21231015 København KHelsingør den 22. februar 2010.
Høring vedr. Betænkning 1511 ”Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud.”Menighedsrådet ved Helsingør Domkirke, Skt. Olai har med interesse læst Betænkningen og ønsker hermedat fremføre en række overordnede såvel som mere specifikke kommentarer til denne:For så vidt angår det førstnævnte forekommer begrundelsen for udarbejdelsen af Betænkningen, der gives idennes indledning, temmelig søgt, al den stund mere end 80 % af den danske befolkning p.t. er medlemmeraf Folkekirken og over skatten betaler en væsentlig del af dennes drift. Dette har tidligere medlemmerligeledes gjort ved donationer til kirken i form af gravstedskapitaler, legater, jordtilliggender m.v. –donationer, der efterfølgende er overtaget af staten og derfor bør indregnes i medlemmernes bidrag til driftenaf kirkerne. Når hertil kommer kirkens varetagelse af personregi-streringen og den altovervejende del afbegravelsesvæsnet, er det vel reelt ikke så meget, staten i dag bidrager med til finansiering af Folkekirken –og nok betydeligt mindre end � af den samlede økonomi, som Betænkningen anfører!Måden denne finansiering nu er struktureret på, er et resultat af den stadige tilpasning, der har været iregelsætningen vedrørende Folkekirken siden grundloven af 1849 og dermed til vores nuværende opbygningmed menighedsråd, som på frivillig basis – med megen glæde og ildhu - udfører et stort ulønnet arbejde. Dethar hele tiden været magtpåliggende især at fastholde de vigtige principper om solidaritet og præsternesuafhængighed, og ikke mindst dette er en af de væsentligste grunde til den brede folkelige opbakning tilFolkekirken, hvor man i hele landet kan ”føle sig omgivet af tilbud om kristen tro og trøst”. Indførelse af denaf staten yndede bloktilskudsmodel vil efter Rådets opfattelse kunne sætte dette samt kirkens rummelighedog frihed under pres. Hvor længe mon kan og vil det læge element være med til at administrere kirken i såfald?Betænkningen har et højt abstraktionsniveau, er meget diffus, indeholder adskillige gentagelser og er mangesteder svær at forstå. Er det dunkelt talte/skrevne det dunkelt tænkte, som man siger? Vi kan ikke lade væreat spekulere over, om hele eksercitsen reelt er en ansvarsfralæggelse, fordi staten ikke ønsker at inddrivemedlemsbidrag over skatten også til andre religioner, som i de sidste årtier er blevet en del af det danskesamfund. Når det er sagt, skal udredningen imidlertid samtidig hilses velkommen, bl.a. fordi den indirektedokumenterer, det tætte forhold der altid har været - og forhå-bentligt fortsætter i fremtiden - mellem stat ogkirke i Danmark. Det er Rådets klare overbevisning, at dette er en af de væsentligste forudsætninger for - oghar haft en helt afgørende positiv indflydel-se på - samfundets sammenhængskraft og derved medvirket tildannelsen af vores nuværende vel-færdssamfund.
Bloktilskud har i mange af de sammenhænge, hvori det anvendes i dag, vist sig som et meget stift ogufleksibelt styringsmiddel. Dette stemmer dårligt overens med vilkårene i Folkekirken, der hele tiden skalkunne tilpasse sig de til enhver tid givne forhold i sognene og samtidig prøve at være lidt på forkant med denkirkelige samfundsudvikling. Betænkningen løfter underligt nok ikke sløret for, hvilken matematisk model,der i givet fald tænkes anvendt med henblik på ressourceallokering ved indførelsen af bloktilskud. Det er heltklart, at de ibrugværende modeller slet ikke er egnede hertil - ikke fordi de fremkommer med løsninger, somer imperfekte, men fordi staten hidtil har udvist en total mangel på vilje til at korrigere dem. De danske sognehar så varierede og varierende forhold, at det vil være afgørende nødvendigt med en særdeles fleksibel ogtilpasningsmulig model, der tager højde for dette.I øvrigt giver de hidtidige erfaringer med stat, regioners og kommuners evne til over bloktilskud atvedligeholde de offentlige bygninger, veje m.v. desværre ikke anledning til at tro, at dette fremover vil kunnesikre bevaringen af de danske kirker og kirkegårde samt sogne- og præstegårde, på den samme gode mådesom det sker i dag.Med hensyn til de mere specifikke bemærkninger synes det for det første nærmest umuligt at finde frem tilen fornuftig placering af ansvaret for fordelingen af landets præstestillinger, som tilgodeser bådesolidariteten, uafhængigheden og den nuværende økonomiske administration, ved en form forbloktilskudsordning. For det andet forekommer der at blive et demokratisk underskud i adskillige afmodellerne, hvilket uden tvivl må befrygtes at kunne reducere det læge engagement betydeligt. For det tredjevil nogle af modellerne medføre en ikke ubetydelig forøgelse af Stiftsrådets kompetence, og dette falder ikkei tråd med tanken bag dette og dets habilitet. Og for det fjerde er erfaringerne, at øremærkning af midler børundgås i tilfælde som her, hvor der er mange meget ofte relativt små forskelligartede opgaver, idet dettegiver alt for store problemer med hensigtsmæssig prioritering af disse.Endelig finder Rådet, at Betænkningens kapitel 7 opstiller en bloktilskudsmodel i 2 varianter, hvisforudsætninger må betragtes som temmelig dubiøse. Når man overfører et nominelt beløb fra etbevillingssystem til et bloktilskudssystem overføres også en usikkerhed/risiko, der ikke umiddelbart kanafdækkes. Udgifter, som stammer fra ny lovgivning eller ændringer i den bestående, der enten ikke erforuddiskonterede eller underestimerede, kan alene imødegås ved en aktivitetsnedgang eller -stop. På kortsigt medfører dette ofte, at områder marginaliseres f.eks. kirkekunst, eller at noget bliver residualt, så manufrivilligt fremmer en uønsket forfaldskultur. På langt sigt kan projekter, som har et forløb over mere end enperiode både blive vanskelige at planlægge og ikke mindst styre budgetmæssigt. Endvidere skelnes der påside 92 mellem en øremærket model og en anden model. Førstnævnte har - i sin videste form - en så højdetaljeringsgrad, at den ikke lader de russiske nu hedengangne 5-årsplaner noget efter, men også den andenmodel indeholder en høj grad af styring i form af noter til anvendelsesformålene. Betragtningen om enblokbevilling, der så indeksreguleres, er bestemt ikke betryggende. Det er velkendt, at Danmarks Statistiksindeks slet ikke er raffinerede nok til at kunne sikre pariteten over tid, hvorfor man inden for et kort åremålfår et ”blokunderskud” reelt. Endelig bør man vel gøre sig nogle overvejelser over, om ressourceforbruget errimeligt både ved omlægningen og for de enheder, der skal administrere ordningen.Menighedsrådet er således af den opfattelse, at Folkekirken alt i alt her får tilbudten ikke ønsketfinansieringsmodel, hvor handlefriheden reduceres og beløbsrammerne undermineres,underforudsætning af at landskirkeskatten forhøjes. Rådet kan derfor til fulde tilslutte sig de fire kirkeligerepræsentanters konklusioner i afsnit 2.6 på siderne 31-32 i Betænkningen og håber således ikke, at dette eret af den slags tilbud, som man ikke kan sige nej til.
Med venlig hilsen fra menighedsrådet ved Helsingør Domkirke, Skt.Olai
Anne Busk-JensenMenighedsrådsformand
Den 15. februar 2010.
Vedr. høringssvar til betænkning 1511, omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud.
Hobro Menighedsråd har besluttet sig til at tilslutte sig det af Århus Stiftsråd og biskop over Århus Stift ifællesskab udarbejdede høringssvar af 9. februar 2010.02.15
Med venlig hilsen
Birgit Jacobsenformand
Høringssvar til betænkning 1511”Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud”.
Når der i grundlovens § 4 står, at staten understøtter den danske folkekirke, opfattesdet således, at staten både økonomisk og holdningsmæssigt støtter vores kirke.På denne baggrund må det være at slå 2 fluer med et smæk, at staten betaler tilaflønning af vores præster, provster og biskopper.Et bloktilskud, som bl.a. skal dække omkostninger ved personregistreringen, har ikkemeget med understøttelse af den evangelisk-lutherske folkekirke at gøre.Vi ser også på det rent lavpraktiske, at præsten skal have løn hver måned, mens etbloktilskud til f.eks. vedligehold af kirker nemmere kan udskydes et år.Herudover er vi opmærksomme på de historiske kendsgerninger, hvor der først i1900-tallet ved lov skete en tiendeafløsning og senere en betydelig udstykning afpræstegårdsjord.Det første medførte, at kirkeskatten blev indført, og jordreformerne medførte, atstaten påtog sig at betale en stor del af de gejstliges lønninger og pensioner.
Hornborg Menighedsråd ønsker at fastholde statens pligt til at dække en væsentligdel af omkostningerne ved vores gejstlige betjening, og vi kan således ikke gå ind foren omlægning til bloktilskud.
M.v.h.
Hove, d. 22. marts 2010
Til Kirkeministeriet,
Høringsvar vedr. Betænkning 1511 'Omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskud'. Betænkning fra Udvalg om bloktilskud. Kirkeministeriet - Okotober 2009.Hove, Hygum og Tørring menighedsård har med interesse læst Betænkning 1511 'Omlægning afstatens tilskud til folkekirken til bloktilskud'. Betænkning fra Udvalg om bloktilskud.Kirkeministeriet - Okotober 2009.Vi mener ikke, det er en god ide at omlægge til bloktilskud.Grundlæggende er det vanskeligt for os at forstå, hvilke fordele man egentlig kan opnå ved atomlægge Statens tilskud til Folkekirken til bloktilskud, og umiddelbart forekommer det os ikke atvære en god ide, vi ser ikke, at det vil være en fordel for Folkekirken, som vi ønsker den skal være.I betænkningen åbnes der for forvaltning af bloktilskudet på forskellige niveauer - nationalt,regionalt og lokalt - og vi mener konsekvenserne for Folkekirken vil være temmelig forskellige altefter hvilken løsning, der vælges. Det er derfor vanskeligt at udtale sig om fordele og ulemper pådet foreliggende grundlag.Vi sætter stor pris på den uafhængighed præsterne har i deres arbejde i dag, netop fordi de ikke eransat / lønnet af f.eks. menighedsrådet eller provstiet. Vi har brug for at præsterne bevarer dennefrihed i deres arbejde, fordi vi som menighed har brug for udfording og for nye tanker.Vi er bekymrede for at Folkekirken mister sin identitet som hele det danske folks kirke, hvisansættelsen af præster kommer til at afhænge af skatteudskrivningsgrundlaget, hvilket formentligvil være konsekvensen, hvis der vælges en model, hvor bloktilskudet forvaltes lokalt. Det er enstyrke for Folkekirken idag, at Folkekirken er tilstede overalt – uanset skatteudskrivningsgrundlaget- uanset antallet af hoveder., og uanset hovedernes skattepligtige indkomst. Vi bor i en del afDanmark, hvis skatteudskrivningsgrundlaget ikke er højt, og hvor der er langt mellem husene. I enmodel, hvor bloktilskudet administreres lokalt kunne vi frygte, at det ville være vanskeligt forFolkekirken at nå ud til alle.På vegne af Hove, Hygum og Tørring Menighedsråd i Lemvig ProvstiInge Margrethe JensenFormand for Hove Menighedsråd
Humlebæk KirkeHenrik WolkeFormand for Humlebæk Menighedsråd
KirkeministerietFrederiksholms Kanal 211220 København K
Humlebæk d. 1. februar 2010
Høringssvar fra Humlebæk menighedsråd angående betænkning 1511.Menighedsrådet har på sit møde d. 26 januar 2010 drøftet ovennævnte betænkning ogskal i denne anledning fremkomme med følgende høringssvar.Grundlovens §4, som omhandler statens støtte til den Luthersk Evangeliske Folkekirke,opfatter menighedsrådet som, at det i særdeleshed omfatter forkyndelsen gennem vorepræster og som derfor skal bestå uændret.Menighedsrådet støtter derfor de fire kirkelige udvalgsmedlemmers tilkendegivelse af, atman ikke ønsker at omlægge statens tilskud til folkekirken.Herudover vil vi også påpege, at det vil være alt for ”nemt” for politikere i fremtidigebudgetforhandlinger at skrue ned ”på knappen” for bloktilskud, i stedet for som nu, hvorstøtten gives ved tilskuddet til præstelønningerne.Vi henviser i den forbindelse til de omkostninger/udgifter som i de seneste år er gået fraStaten over til de enkelte menighedsråd, bl.a. pensioner og forsikringer, en udgift somtidligere var dækket af Staten.Det allerførste år fik vi et tilskud, som modsvarede de udgifter vi herved fik pålagt, men dettilskud er i dag nede på under det halve af den reelle udgift. Sådan udhules de midler sommenighedsrådene skal bruge på Kirkelige aktiviteter.På samme måde forudser vi også, at det vil gå med eventuelle bloktilskud og dermedmedføre frygtelige konsekvenser for Den Danske Folkekirke.Med venlig hilsen
Henrik WolkeFormand for Humlebæk Sogns Menighedsråd
Husby d. 31. jan 2010.
TilKirkeministeriet.
Herunder høringssvar vedr. betænkning nr. 1511 om omlægning af statens tilskud til Folkekirken.
Husby og Sdr. Nissum/Thorsminde Menighedsråd mener, at den nuværende model vidner om enreel og utilsløret opbakning til Folkekirken fra statens side. Det foretrækker vi, frem for dettilbagetog overfor kritikere af dette, som synes at være hele grundlaget, hvorpå reformforslagethviler.Vi peger dog på det problem, at Folkekirkens udgifter til kirkebygninger og –gårde, sognehuse,administration, boliger mv. er vokset drastisk i de senere årtier, medens antallet af præstestillingerer ret konstant. Dette øgede misforhold mellem udgifter til evangeliets forkyndelse og rammerneherom er et (af flere) alvorlige problemer, som kan undergrave den brede opbakning til Folkekirkenindefra – hvilket er den egentlige trussel mod kirkens tilknytning til staten.Derfor kan der efter vores opfattelse være behov for reformforslag, der som hovedsigte har atstyrke Folkekirkens fokus på evangeliets forkyndelse (herunder også at rette op på det nævntemisforhold) uden at forslaget kompromitterer statens understøttelse af og opbakning til Folkekirken.
Med venlig hilsen.Thorkil Sohn, Husby
HUSBY MENIGHEDSRÅD V/ THORKIL SOHN, SOGNEGÅRDSVEJ 11, HUSBY, 6990 ULFBORG •TELEFON: 97 49 54 07.E-MAIL[email protected]
Højdevang, den 20. februar 2010
Høringssvar vedrørende Kirkeministeriets betænkning nr. 1511Menighedsrådet i Højdevangs sogn, Amagerbro provsti, Københavns Stift, ønsker hermedat kommentere Kirkeministeriets betænkning nr.1511 om omlægning af statens tilskud tilfolkekirken til bloktilskud.Det af kirkeministeriet nedsatte udvalg, har haft til opgave at udarbejde modeller for,hvordan statens støtte til folkekirken kan omlægges fra primært at være tilskud tilpræstelønninger mv. til at være et bloktilskud, der ydes som en støtte til desamfundsopgaver, som folkekirken varetager, f.eks. indenfor kirkegårdsdrift ogvedligeholdelse af kirkebygninger, s..11.Højdevang sogns menighedsråd anerkender, at hensigten med forslaget har været at sikre”den brede opbakning bag folkekirkeordningen”, s.7, men vi konstaterer, at omlægningentil bloktilskud – i stedet for at bevare den nuværende folkekirkeordning – vil ændrefolkekirkeordningens forudsætninger og den lovgivning, som hidtil har bestemt forholdetmellem stat og kirke.Det er rigtigt, som det siges på s. 14, at statens støtte til folkekirken oprindelig (fra 1849)primært ikke var af økonomisk art, men at det først blev det efter 1920. Baggrunden varimidlertid ikke blot, som det antydes, et almindeligt svind i ”Folkekirkens muligheder forselvfinanciering”, s.14, men det forhold, at Staten med jordlovene 4.okt. 1919 havdeeksproprieret 50.000 tdr. land præstegårdsjord til statshusmandsbrug, - jorde, som hidtil,foruden tiende og accidenser, havde været grundlaget for præsternes underhold.At præsters lønninger i dag stadig financieres 40% gennem statstilskud, er såledeskompensation for Statens eget udlæg i Folkekirkens ejendom. ”Mulighederne (efter 1920)for folkekirkelig selvfinanciering var svundet ind” , s. 14, fordi Staten havde snuppetmidlerne!Menighedsrådet tager derfor afstand fra forslaget om omlægning bloktilskud, fordi det vilbetyde at Staten fralægger sig sit historiske ansvar for forkyndelsen, nemlig når derfremover alene skal være statsstøtte til de sekulære opgaver, som Folkekirken varetagerfor samfundet.Selvom det skulle være sandt, at der af Grundlovens § 4 ikke kan udledes noget bestemtom karakteren af statens støtte til folkekirken (om den skal være økonomisk til forkyndelseeller moralsk med lovgivning osv.), forekommer det os, at man læser § 4 løsrevet fra denhistoriske sammenhæng, når man forstår formuleringen ”støtter som sådan” som støtte tilalt andet end det, som udgør den evangelisk-lutherske Folkekirkes hovedformål:Forkyndelse af kristendom.
Herudover har menighedsrådet følgende kommentarer:(1) Den nuværende ordning med 40% over finansloven er klart mindre bureaukratiskend de foreslåede andre ordninger.(2) Fordeling og normering af præstestillinger gennem bloktilskud forudsætter etfordelende og normerende instans, centralt eller lokalt. Denne instans, som”betaler musikken” vil med tiden uundgåeligt bestemme ”hvad der skal spilles”, dvs.udvikle sig til et egentligt magtorgan (synode) der tager stilling til stort og småt påFolkekirkens vegne. Den enkelte menigheds frihed og selvbestemmelse (ogkirkelige egenart) bringes derved i fare.(3) Ovennævnte vanskelighed illustrerer, at der forud for omlægning til bloktilskud mågå en omfattende diskussion og afklaring af Grundlovens religionsparagraffer(”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov” §66 osv.).(4) Kritikken af Folkekirkeordningen vil ikke forstumme, fordi man omlægger tilbloktilskud. For ikke-folkekirkemedlemmer vil kirkens varetagelse afcivilregistrering, folkekirkens særstatus i grundloven, præsternes uddannelse påoffentligt betalte universiteter osv. fortsat være anstødssten, til grundloven ændres,og folkekirken ligestilles med andre trossamfund.Vi tilslutter os kritikken af forslaget, som er kommet til udtryk gennem de øvrige kirkeligerepræsentanter, biskopper, provster, landsforening og præsteforening.Højdevangs sogns menighedsråd kan ikke anbefale forslaget om bloktilskud.Venlig hilsenKai ThomsenFormand for menighedsrådetHøjdevangs Sogn
Formand Arne Frank HowardsenGrynepal'ken 31, lbsker, 3740 SvanekeTlf. 56439191 E-mai! [email protected]
Set. Ibs Kirkes menighedsråd
Svaneke den g.februar 2010KirkeministerietFrederiksholms Kanal 211015 København K.
Ang: Høringssvar vedr. Betænkning 1511Omlægning af Statens tilskud til FolkekirkenTil bloktilskud.Menighedsrådet ved ¶Sct.Ibs Kirke på Bornholm, har på menighedsrådsmødetden B.februar 2010 - gennemgået og drøftet den fremsendte Betænkning 1511vedr. Omlægning af Statens tilskud til Folkekirken til bloktilskud.På menighedsrådets vegne skal vi hermed give udtryk for, at viikkehar nogetønske om, at den nuværende ordning for Statens støtte til Folkekirken ændres.Vi mener den nuværende ordning fungerer godt og fornuftigt.
Venligst
\ \1~~'Ar~nkGryhepa~enHow~sen31
3740 Svaneke
1
Høringssvarvedrørende
Betænkning 1511Omlægning af statens tilskud til Folkekirken til bloktilskud
fra Ikast Menighedsråd, Ikast sognIkast-Brande kommune
2
Ikast Menighedsrådfremsender hermed høringssvar vedrørendebetænkning 1511 – Omlægning af statens tilskud til Folkekirken til bloktilskud.
Ikast Menighedsråd mener, at en omlægning til bloktilskud vil være en uheldigdisposition. Den nuværende ordning sikrer en ensartethed i hele landet, og datilskuddet fra staten går til løn til præster og provster, bevæger staten sig i dag ikkeind i Folkekirkens nære anliggender. Folkekirken har forkyndelse som en væsentligopgave, men den er også et forvaltningsvæsen, der udfører samfundsmæssigefunktioner; og vi mener, det gøres tilfredsstillende i dag.Stiftsrådet har i dag mulighed for at få 1% af den lokale ligning. Vi mener, det erbetænkeligt, hvis stiftsrådet får så stor indflydelse, at det vil blive et selvstændigtskatteopkrævende organ.Menighedsrådene har i dag stor lokal indflydelse, og de lokale opgaver løses bedst idet nære miljø. Med hensyn til bevarelse af kulturarven, mener vi, det er bedst, atbeslutningerne fortsat ligger i Menighedsrådet, - det nære, - da der her er mangefrivillige engagerede mennesker, der gerne gør en ulønnet arbejdsindsats for dereskirke; og de er med til at bevare kulturarven. Hvis kulturarven bliver offentligforvaltet, vil det nære princip forsvinde, og det vil blive langt dyrere; og der vil ikkeøves så stor en indsats for kulturarven for de samme udgifter.Skal der indføres bloktilskud, må der ske en omlægning af kirkeskatten. Vi vil få detsamme beløb, men kirkeskatten vil stige, og vi vil så få betalt udgifterne tilkulturarvens vedligeholdelse. Det vil give en stigning af kirkeskatten; og en eksaktskattestigning vil være meget uheldig, også selv om det er udgifts neutralt.Folkekirken vil komme til at stå i et uheldigt lys med en stigende kirkeskat.Ikast Menighedsråd mener, at en omlægning til bloktilskud vil være meget uheldig.
På Menighedsrådets vegnePrik RasmussenFormand
Islev kirke, Slotsherrensvej 321, 2610 Rødovre, tlf. 44 94 64 29
Den 14.februar 2010Kirkeministeriet,Fredriksholms Kanal 21,Postbox 2131,1015 København K.
Høringssvar fra Islev Kirkes Menighedsråd vedrørende betænkning 1511 om omlægning af statenstilskud til folkekirken til bloktilskud.Den omfattende betænkning er et værdifuldt bidrag til belysning af folkekirkens niveauer ogopgaver. Uanset hvilke af de foreslåede modeller der vælges for administration af bloktilskuddet, erdet imidlertid svært at se nogen markant forbedring i forhold til den eksisterende ordning fortilskud. Generelt kunne man frygte yderligere administrative byrder og institutionsopbygning udenindlysende fordele for det kirkelige arbejde. Betænkelig er også de øgede vanskeligheder, der vilopstå ved udligning mellem økonomisk stærke og økonomisk mindre stærke områder.Islev Kirkes Menighedsråd mener ikke der bør ske omlægning til bloktilskud og menighedsrådetstøtter i sin helhed tilkendegivelsen fra fire medlemmer af udvalget om bloktilskud (Søren LodbergHvas, Grete Bøje, Charlotte Ellermann og Inger Lise Pedersen): ”at de gerne ser den nuværendeordning for statens støtte til folkekirken videreført i stedet for omlægning til bloktilskud.De vurderer, at den nuværende ordning ved at sikre fælles og generelt ensartede rammer forfolkekirken overalt i landet bidrager til at sikre fortsat opbakning til folkekirken blandt densmedlemmer.De vurderer, at den nuværende ordning er gennemskuelig i og med, at den økonomiske støtteprimært ydes i form af tilskud til et bestemt antal præstestillinger, som er fastsat af folketinget. Dener i kraft af dette også med til at fastholde et helhedssyn på folkekirken som værende på samme tiden evangelisk-luthersk kirke, hvor forkyndelsen er den første og væsentligste opgave, og etforvaltningsvæsen, der også varetager nogle opgaver, som har stor samfundsmæssig betydning.De vurderer, at det, før der eventuelt træffes beslutning om en omlægning efter en af de modeller,som udvalget har udarbejdet, vil være nødvendigt at give mulighed for en bred kirkelig og politiskdebat.”
Med venlig hilsen
Marianne SvenssonFormand, Islev Kirkes Menighedsråd
JELLING MENIGHEDSRÅD
Formand Gunni HøjvangDamvej 12, 7300 JellingTlf. 75 87 21 33E-mail: [email protected]
J.nr. 1.9-4Jelling, den 23. februar 2010KirkeministerietFrederiksholms Kanal 211015 København K.[email protected]
Betænkning nr. 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken.Jelling menighedsråd har med stor interesse læst og debatteret ovennævntebetænkning.Menighedsrådet tager udgangspunkt i, at den form for tilskud vi har i dag er enordning der har fungeret i næsten et århundrede år og derfor er vi i udgangspunktetvelvillige over for et eftersyn. Vi tilslutter os desuden Folketingets ønske om atomlægge statsmidlernefraet bidrag til præstelønninger og dermed til forkyndelsenog i stedet for yde et tilskud til de samfundsopgaver kirkerne løser.Vi noterer desuden med tilfredshed, at man ønsker at fastholde Grundlovens § 4hvor Folkekirkens særstatus er beskrevet.Vores indsigelse går på, at de forskellige modeller, der er opstillet i betænkningenikke blot rører ved den økonomiske fordeling men i høj grad er også kirkepolitisk.Vi mener, at de foreslåede modeller for omlægning rykker balancen mellem dekirkelige organer, det er derfor ikke bare et spørgsmål om økonomi, men også omkirkepolitik og om magten i Den danske Folkekirke.For os er det er vigtigt, at man ikke taber den folkelige opbakning, der er tilFolkekirken. Det er derfor vigtigt, at det ikke bare er Folketinget eller den gejstligedel af kirken, der bestemmer, men at der ligger størst mulig indflydelse hos sognene.Vi mener derfor, at der er behov for en bredere folkelig debat og en analyse, der gårdybere ned og længere ud.Vi mener, at konsekvenserne for folkekirkens demokrati skal analyseres, idet vifrygter, at de folkevalgte kan miste indflydelse ved indførelse af bloktilskud med deopstillede modeller i betænkningen.Med venlig hilsen
Gunni Højvangformand
KirkeministerietFrederiksholms Kanal 211015 København K.23. februar 2010.
Betænkning 1511.Jersie Kirke Skensveds menighedsråd behandlede på menigheds-rådsmødet den 17. Februar betænkning 1511 omlægning af statenstilskud til folkekirken.Vi kan ikke anbefale, at folkekirkens totale økonomi bliver omlagt tilbloktilskuddet, men vi vil da gerne medgive, at der kan være andremodeller omkring statens tilskud.
Med venlig hilsenNaima SimringFormand for Jersie Kirke Skensvedsmenighedsråd
Jægersborg menighedsråd,Søndersøvej 5, 2820 Gentofte
KirkeministerietFrederiksholms Kanal 211015 København KJægersborg, den 4. februar 2010
Betænkning 1511 vedrørende omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud
Vi har med interesse læst den fremsendte betænkning vedrørende omlægning af statens tilskud ogbehandlet den på menighedsrådets møde den 2. februar 2010.Indledningsvis vil vi slå fast, at vi er tilhængere af:Fastholdelse af folkekirkens enhedEn fortsat mærkbar udligning mellem økonomisk stærke og økonomisk svage områderPræsternes uafhængighed i deres forkyndelse.Den nuværende ordning, hvorefter statens tilskud i alt væsentligt går til præstelønninger(forkyndelse) er efter vores vurdering politisk uholdbar på sigt.I vurderingen af den nuværende folkekirkeordning må vi konstatere:Der eksisterer en betydelig berøringsangst m.h.t. ændring af magtfordelingen i folkekirken.Dette bør ikke i sig selv være et argument for at fastholdelsen af den nuværende ordning.Der hersker et demokratisk underskud og betydelig uigennemsigtighed med hensyn til:Styringen af fællesfondenFastsættelsen af landskirkeskattenUdligningen mellem økonomisk svage og stærke områderFordelingen af præster mellem landområder og byområder.En konsekvens af disse faktorer er, at tilpasningen til en ændret befolkningssammensætning skeralt for langsomt – både hvad angår fordeling af præster og justering af sognestruktur. Man kansom eksempel sammenligne sognestørrelser og antal præster på Samsø og i Helsingør Stift.Vi mener derfor, at statens tilskud bør ændres til bloktilskud, og at man bør pege på den model,som kombinerer det nationale og det regionale niveau. Den i modellen nævnte lovfæstedefølgegruppe bør bestå af repræsentanter for de folkekirkelige grupperingerMed venlig hilsen
Jens BacheFormand
