KIU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 71: Oversigtsnotat over høringssvar på betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktil-skud, fra kirkeministeren

Høringssvar vedrørende Betænkning 1511Under henvisning til ministeriets høringsbrev af 12. november 2009, fremsender jeg hermed minebemærkninger til Betænkning 1511 ’Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud’.Indledende skal jeg anerkende det store arbejde, der er lagt i betænkningen, men jeg skal samtidigbemærke, at jeg ikke finder, at tiden er inde til en omlægning af Folkekirkens tilskud til etbloktilskud. Dette uanset der alene måtte være tale om, at det er den del af præstelønningerne, deroptræder på finansloven, der tænkes omlagt til bloktilskud, ca. 100 mio.kr, eller om der påtænkesen større ændring af finansieringen af Folkekirken.Dette begrunder jeg for det første med, at hvis finansiering – uanset udstrækning – skal ske viabloktilskud, vil det automatisk medføre, at antallet af sognepræster og varetagelse af den kulturellearv ikke længere prioriteres og fastsættes af Folkekirken selv, men af det til enhver tid siddendedemokratiske mandat i folketinget, hvor der kan være store forskelle fra sammensætning tilsammensætning. Og dermed også store forskelle og forskellige retninger af prioriteringerne.Jeg finder således, at Folkekirken selv er bedst til at iagttage det hensyn, at kirken er et brugssted,og ikke blot et kulturhus med vekslende engagement.Dertil kommer, at der ikke i dag er et centralt organ i Folkekirkens regi, der vil kunne håndterefordelingen af et bloktilskud på landsplan, hvilket vil kunne medføre stor bekymring for dennationale solidaritet på tværs af stifterne.Endelig er jeg forundret over Justitsministeriets konklusion om det retskildemæssige grundlag forGrundlovens § 4, idet Justitsministeriet i sin konklusion hævder, at der ikke ses at væreretskildemæssige holdepunkter for den opfattelse, at staten skulle være forpligtet til at yde tilskudtil den kirkelige forkyndelse. Efter min opfattelse er det centrale i Grundlovens § 4 forkyndelsenog ikke nødvendigvis det økonomiske tilskud.Jeg foretrækker således i lighed med Københavns stiftsråd, at den nuværende ordning for statenstilskud til folkekirken foreløbig bør videreføres uændret, samt at der forud for eventuelle

Høringssvar vedrørende Betænkning 1511Under henvisning til ministeriets høringsbrev af 12. november 2009, fremsender Københavns Stifts-råd hermed sin stillingtagen til Betænkning 1511 ’Omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskud’.Stiftsrådet kan ikke anbefale, at der gennemføres en omlægning af statens tilskud til bloktil-skud, som anført i Betænkning 1511.Københavns stiftsråd foretrækker, at den nuværende ordning for statens tilskud til folkekirkenvidereføres, idet stiftsrådet bl.a. finder, at forpligtelsen i Grundlovens § 4, om støtte til folkekirken,ikke er sikret tilstrækkeligt, hverken økonomisk, moralsk eller forkyndelsesmæssigt ved en omlæg-ning til bloktilskud, som anført i Betænkning 1511.Stiftsrådet anbefaler i øvrigt, at der forud for eventuelle fremtidige oplæg til en ændring af statensstøtte, iværksættes en mere grundig og gennemarbejdet analyse af folkekirkens forhold og de følge-virkninger en eventuel omlægning måtte medføre.Stiftsrådet finder ikke, at en omlægning til bloktilskud sikrer solidariteten på tværs i Folkekirken ogdermed dens enhed.Sammenfattende finder stiftsrådet, at betænkningen svækker demokratiet, blandt andet derved at envigtig del af folkekirkens økonomi ikke vil være omfattet af folketingets demokratiske kontrol ogtransparens.Afslutningsvis skal stiftsrådet anføre, at de i betænkningen anførte modeller for udformning og for-deling af bloktilskud ikke findes attraktive eller tilstrækkeligt gennemanalyserede, og stiftsrådetanbefaler derfor, at de ikke benyttes.Med venlig hilsenPå stiftsrådets vegne

Høringssvar vedr. betænkning om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskudBetænkningen indeholder udmærkede beskrivelser af den nuværende ordning og mulige ny-ordninger.Jeg ser imidlertid ikke overbevisende argumenter for, at tiden er inde til ændringer i statenstilskud til folkekirken. Som de 4 kirkelige medlemmer af udvalget finder jeg, at den nuvæ-rende ordning for statens tilskud til folkekirken bør videreføres.Efter grundlovens § 4 er den evangelisk-lutherske kirke den danske folkekirke og understøt-tes som sådan af staten. Jeg finder, at netop tilskuddet til den kirkelige forkyndelse udgør envæsentlig markering af folkekirkens status i det danske samfund, som er i overensstemmelsemed grundlovsbestemmelsen, og som udmøntes mest hensigtsmæssigt i den nuværende ord-ning.At folkekirken finansierer kirkernes vedligeholdelse og begravelsesvæsenet er naturligt, idetfolkekirken har en særlig interesse i, at folkekirkens kirker og andre bygninger fremstårbedst muligt, ligesom det er ønskeligt, at begravelsesvæsenet fortsat administreres af folke-kirken.Ved eventuelle fremtidige overvejelser om nyordninger - som må følges op af en længereva-rende, grundlæggende debat - er jeg enig i, at den nødvendige præstelige betjening, præstersuafhængighed, og magtbalanceforhold må sikres, samt at folkekirken fastholdes som en en-hed.

Helsingør Stiftsråd har på sit møde den 09-02-2010 behandlet Betænkning 1511 og skal i denanledning udtale følgende:Det er vanskeligt at forholde sig til en betænkning, der er udarbejdet som følge af etregeringsgrundlag af 23/11-2007, som regeringspartierne ikke længere går ind for, og hvorkirkeminister, præster, provster og biskopper sammen med landsforeningen af menighedsrådudtrykkeligt har tilkendegivet, at man forholder sig skeptisk/negativ til ideen om bloktilskud..Stiftsrådet er helt enig i denne vurdering.Penge som bloktilskud vil være meget lettere at reducere i forhold til den nuværende måde at givepenge til folkekirken på.Derfor foretrækker vi, at den nuværende ordning for statens tilskud videreføres, således at derikke sker en omlægning til bloktilskud.

Høringssvar vedr. Betænkning 1511: ”Omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskud”Stiftsrådet og biskoppen i Roskilde har sammen drøftet ovennævnte betænkning og har på detgrundlag valgt at afgive et fælles høringssvar.Vi har læst betænkningen med interesse. Vi finder dens redegørelse for den nuværendeøkonomiske relation mellem stat oplysende, herunder ikke mindst oplistningen af hvad manbetegner som folkekirkens ”samfundsopgaver” og en prissætning af disse set i forhold tilstatstilskuddet. Ligeledes finder vi redegørelsen for mulige modeller for hvordan bloktilskud kanydes til henholdsvis et nationalt niveau (fællesfonden), et regionalt niveau (stifterne), et lokaltniveau (provstierne/ligningsområderne) eller en kombination af nationalt niveau og regionaltniveau (fællesfonden og stifterne) klargørende.Vi er enige med udvalget i de præmisser, man har fundet det væsentligt at understrege, som detfortsatte grundlag for folkekirkens virksomhed:1) ”at mennesker overalt i landet skal have mulighed for præstelig betjening.”2) ”at de ændringer, der må følge af en omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud,fortsat sikrer præstens uafhængighed.”3) at man er opmærksom på værdien af en betydelig grad af ”magtspredning og magtbalance”mellem forskellige aktører og kompetente organer i folkekirken.4) og at ”der vurderes at være meget bred opbakning såvel kirkeligt som politisk til at fastholdefolkekirken som en enhed.” (s. 15-17)Vi kan ligeledes – som biskop og stiftsråd i Århus og Ribe – tilslutte os, at der forud for eneventuel beslutning om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud bør foretagesen mere detaljeret analyse af:a) lovgrundlaget for en eventuel omlægning, herunder afvejninger af hvilke myndigheder og påhvilket niveau (hvilke niveauer) kompetencen skal lægges.b) de økonomiske konsekvenser af en omlægning.c) normeringen af præstestillinger.

d) foreneligheden af et bloktilskud med regeringens skattestop.e) kriterier, der kan indgå i en matematisk baseret model, som kan anvendes i forbindelse medfordeling af et bloktilskud, ved udformning af særlige udligningsordninger og i forbindelse medfinansiering og fordeling af præstestillinger.Vi er enige med de fire kirkelige repræsentanter af udvalget i på det foreliggende grundlagikke at anbefale en omlægning af statens tilskud til folkekirken til et bloktilskud.Vi er opmærksomme på, at i takt med at antallet af danskere, som ikke er medlem af folkekirken,stiger, finder stadig flere det problematisk, at de, set i lyset af grundlovens § 68 : ”Ingen er pligtigat yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen,” via statsskattenbidrager til at finansiere præsters og biskoppers lønninger og dermed folkekirkens forkyndelse.Vi finder imidlertid ikke, at man løser noget i den henseende ved at omlægge statens tilskud tilfolkekirken til et bloktilskud og evt. øremærke dette tilskud til ”de samfundsopgaver, somfolkekirken varetager” (s. 7), da grundlovens § 4 netop tilkender den evangelisk lutherske kirke ensærstatus som folkekirke og fastslår statens forpligtelse til at støtte folkekirken som kirke. Afgrundlovens § 4 må det udledes, at denne støtte i det omfang den udmøntes økonomisk ikke afgrundlovens givere blev opfattet som værende i modstrid med bestemmelsen i § 68. Efter voresmening løser en overgang til bloktilskud således ikke et reelt eller forestillet folkekirkeligtlegitimitetsproblem.Det fremgår af betænkningen, at en overgang til bloktilskud under alle omstændigheder vilmedføre betydelige institutionelle og ledelsesmæssige forandringer i den folkekirkelige struktur.Vi anerkender, at der kan være behov for forandringer, men vi finder ikke – set fra etfolkekirkeligt synspunkt – at en evt. overgang til bloktilskud er noget særlig hensigtsmæssigtgrundlag for en sådan forandringsproces.Afslutningsvis hilser vi den debat, som betænkning 1511 har givet anledning til, velkommen ogønsker, at der arbejdes videre med en åben udredning af statens og kirkens strukturelle ogøkonomiske relationer med henblik på at sikre en langtidsholdbar folkekirkeordning.

Høringssvar vedrørende Betænkning 1511 vedr. omlægning af statens tilskudtil folkekirken til bloktilskud.Nedenstående bemærkninger afgives som tilføjelse til det af Stiftsrådet forLolland-Falsters Stifts afgivne høringssvar, dateret 17. februar 2010, som jeg iøvrigt fuldt ud tilslutter mig:Det er efter min mening vigtigt, at drøftelserne om folkekirkens strukturfortsættes, også såfremt tankerne i Betænkning 1511 om bloktilskud ikkebliver realiserede jfr. Kirkeministerens meddelelse på debatmødet påNyborg Strand den 30. januar 2010.I erkendelse af, at man kan være nødt til at forandre for at bevare, børfolkekirken i videst muligt omfang søge at styrke sin tilpasningsevne tileventuelle fremtidige initiativer i forholdet imellem kirke og stat og ikkelade sig styre af frygt for forandringer.Derfor ser jeg gerne, at diskussionen om indholdet af folkekirkeordningen ikkebliver standset og lagt væk, men holdes åben for muligheder og forslag til foran-dringer.

I brev af 12. november 2010 har ministeriet udbedt sig høringssvar til betænkning nr. 1511 om om-lægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud.I den anledning skal det oplyses, at Fyens Stift i det hele kan tilslutte sig mindretallets tilkendegi-velser i betænkningen.Fyens Stift er enig med mindretallet i, at man gerne ser den nuværende ordning for statens støttetil folkekirken videreført.Fyens Stift skal i den anledning tilføje, at der ikke i betænkningen er fremført en egentlig begrun-delse for ændringen, bortset fra den der fremgår af regeringsgrundlaget ” af hensyn til den bredeopbakning bag folkekirkeordningen”.Når der ikke er et klart formål med ønsket om indførelse af bloktilskud betyder det også, at udval-get af gode grunde i sine konklusioner ikke bliver helt konsekvente, hvilket tydeligt afspejles i dis-kussionen af aflønningen af biskopperne.Det er efter Fyens Stifts opfattelse afgørende vigtigt, at der ved opbrydningen af en i øvrigt velfun-gerende ordning, skabes fuldstændig klarhed over de økonomiske konsekvenser. Dette skal ikkemindst ske, fordi en retfærdig ændring af ordningen vil indebære en merudgift for en af parterne. Afbetænkningen fremgår, at staten over finansloven skal yde et yderligere tilskud på over 600 mio,udover det tilskud på 1,1 mia., der ydes allerede.Fyens Stift konstaterer endvidere, at en ændret ordning vil medføre utilsigtede kirkepolitiske virk-ninger, idet den eksisterende magtdeling i folkekirken ikke matcher en bloktilskudsordning. Da derved omlægning til bloktilskud og dækning af andre løsningsopgaver gennem bloktilskuddet er taleom en centralisme, vil folkekirkens enhed og grundlæggende struktur komme under pres. Detsamme kan ske for den gejstlige betjening i tyndt befolkede områder, ligesom præstens uafhæng-ighed kan blive truet.Fyens Stift er i øvrigt enig i mindretallets indstilling om, at hvis forslaget gennemføres skal fordelin-gen af bloktilskuddet ske i kombination mellem en national og regional løsning.Afslutningsvis kan stiftet nære en vis bekymring for at indførelse af en bloktilskudsordning fremmeren ordning, der forudsætter en udfyldelse af grundlovens § 66.Dette indebærer, at kirkeministeriets rolle udspilles, hvorved processen leder hen mod en egentligadskillelse af kirke og stat.

Stiftsrådet er af ministeriet blevet bedt om en udtalelse om omlægning af statens tilskud til folkekir-ken til bloktilskud.Stiftsrådet skal i tilføje, at der ikke i betænkningen er fremført en egentlig begrundelse for ændrin-gen, bortset fra den der fremgår af regeringsgrundlaget ” af hensyn til den brede opbakning bagfolkekirkeordningen”.Når der ikke er et klart formål med ønsket om indførelse af bloktilskud betyder det også, at udval-get af gode grunde i sine konklusioner ikke bliver helt konsekvente, hvilket tydeligt afspejles i dis-kussionen af aflønningen af biskopperne.Det er efter Stiftsrådets opfattelse afgørende vigtigt, at der ved opbrydningen af en i øvrigt velfun-gerende ordning, skabes fuldstændig klarhed over de økonomiske konsekvenser. Dette skal ikkemindst ske, fordi en retfærdig ændring af ordningen vil indebære en merudgift for en af parterne. Afbetænkningen fremgår, at staten over finansloven skal yde et yderligere tilskud på over 600 mio,udover det tilskud på 1,1 mia., der ydes allerede.Stiftsrådet konstaterer endvidere, at en ændret ordning vil medføre utilsigtede kirkepolitiske virk-ninger, idet den eksisterende magtdeling i folkekirken ikke matcher en bloktilskudsordning. Da derved omlægning til bloktilskud og dækning af andre løsningsopgaver gennem bloktilskuddet er taleom en centralisme, vil folkekirkens enhed og grundlæggende struktur komme under pres. Detsamme kan ske for den gejstlige betjening i tyndt befolkede områder, ligesom præstens uafhæng-ighed kan blive truet.Stiftsrådet kan i det hele tilslutte sig mindretallets tilkendegivelser i betænkningen.Stiftsrådet er enig med mindretallet i, at man gerne ser den nuværende ordning for statens støtte tilfolkekirken videreført.Stiftsrådet er i øvrigt enig i mindretallets indstilling om, at hvis forslaget gennemføres skal fordelin-gen af bloktilskuddet ske i kombination mellem en national og regional løsning.Afslutningsvis kan stiftet nære en vis bekymring for at indførelse af en bloktilskudsordning fremmeren ordning, der forudsætter en udfyldelse af grundlovens § 66.Dette indebærer, at kirkeministeriets rolle udspilles, hvorved processen leder hen mod en egentligadskillelse af kirke og stat.

Vedr.: Høringssvar – Betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskud.Biskoppen og Stiftsrådet i Aalborg Stift afgiver i fællesskab dette høringssvar til betænkning 1511.Under henvisning til, at biskop Søren Lodberg Hvas har været medlem af det arbejdsudvalg, der harudarbejdet betænkningen, fastholder biskoppen herved den indstilling, som de 4 kirkelige medlem-mer af udvalget (universitetslektor Inge Lise Pedersen, Landsforeningen af Menighedsråd, provstGrete Bøje, Danmarks Provsteforening, sognepræst Charlotte Ellermann, Den danske Præstefor-ening og biskop Søren Lodberg Hvas, Aalborg Stift) har tilkendegivet, nemlig at de som udgangs-punkt foretrækker, at den nuværende ordning for statens tilskud videreføres, således at der ikke skeren omlægning til bloktilskud, der ydes til de samfundsopgaver, som folkekirken varetager.Betænkningen har været forelagt Stiftsrådet, og formanden for Stiftsrådet giver herved udtryk forden opfattelse, at udgangspunket bør være, at den nuværende ordning for statens tilskud til folkekir-ken videreføres.En omlægning til bloktilskud vil være særdeles vanskelig at udforme på en sådan måde, at den nød-vendige præstelige betjening kan fastholdes overalt i landet. Kombinationen af bloktilskud og sam-tidig fastholdelse af den præstelige betjening også i de tyndt befolkede områder vil kræve, at blok-tilskuddet suppleres med en meget detaljeret styring fra centralt hold - hvilket sædvanligvis ikke erintentionen med bloktilskud. Det er således meget vanskeligt at se hvordan bloktilskud vil gavnefolkekirken.Der vedlægges tillige et af et af Stiftsrådets medlemmer afgivet høringssvar, dateret 8. februar 2010.Med venlig hilsen

Nogle bemærkninger til ta nkerneom at erstatte statens hidtidige løntilskudtil præstelønningernemed et bloktilskud til Folkekirken--------------------------------------------------------------------------------Forholdet mellem Staten og Folkekirken er reguleret i Grundlovens §§ 4 og 66 – og også § 6.Grundlovens § 4 bestemmer, at: “Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke ogunderstøttes som sådan af staten.”Grundlovens § 66 lyder: “Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.”Grundlovens § 4 bestemmer, at: “Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.”Der er således ingen tvivl om, at Folkekirken ifølge Grundloven har en særstatus. Der er religi-onsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed.Statens støtte til Folkekirken er ifølge Grundloven ikke blot økonomisk, men også ideologisk:staten skal støtte Folkekirken som trossamfund og dermed støtte Folkekirkens gudsdyrkelse, hvilkethar været gældende siden 1849 og viser sig bl. a. derved, at staten i 1800-tallet ikke ydede nævne-værdige økonomiske bidrag til Folkekirken, som i vid udstrækning var selvfinansierende, idet tien-deydelser og præstegårdsdrift m.v. gav grundlaget for finansiering af Folkekirkens udgifter, derun-der aflønning af Folkekirkens præster. Den ideologiske støtte har også vist sig bl. a. gennem kristen-domsundervisningen i folkeskolen.Staten har således hele tiden lige siden 1849 støttet Folkekirken ideologisk – og denne støtte erblevet synliggjort i 1900-tallets begyndelse bl.a. ved indførelse af statsbidrag til præstelønninger iforbindelse med tiendeafløsningen m.v.Hvis Folketinget derfor nu ønsker så at sige at fragå statens hidtidige ideologiske støtte til Folke-kirkens forkyndelse ved at ændre statstilskudet til præstelønninger til et bloktilskud til Folkekirken,så bør Folketinget være forpligtet til i denne forbindelsedelsat udrede hele det økonomiske mel-lemværende mellem staten og Folkekirken siden 1849 (og før!),delsat opfylde Grundlovens løfte-paragraf i § 66 og dermed give Folkekirken en sådan samlet forfatning, som vil gøre Folkekirken istand til selv at administrere sine anliggender, derunder sine økonomiske forhold. Dette sidstnævntemå indebære, at Folkekirken får et samlet organ på landsplan, som kan administrere alle Folkekir-kens forhold.Noget kan måske tale for nu at gøre ændringer i det hidtidige statstilskud til præstelønninger, så-ledes at anderledes troende eller ikke-troende ikke fortsat skal yde indirekte bidrag til folkekirkensforkyndelse..., men det kræver en nøje overvejelse af hele Folkekirkens fremtidige status. – Hertilkan i øvrigt føjes, at vi alle som borgere og skatteydere i Danmark yder indirekte bidrag til organi-sationer, hvis ideologi vi ikke personligt kan støtte – her skal blot nævnes statstilskud til politiskepartier og kommunale tilskud til diverse ideologiske foreningers virksomhed. – Desuden kan detnævnes, at andre trossamfund får indirekte statstilskud til deres forkyndelse gennem skattefritagelsefor medlemmernes bidrag til pågældende trossamfund./ Sten Erik Løvgreen, 08/02-2010

Vi er enige i de præmisser, udvalget har fundet væsentlige at tage hensyn til ved overvejelser omen ny ordning, nemlig atsom under den nuværende ordning, bør1) det sikres, at den nødvendige kirkelige betjening overalt kan fastholdes, uafhængigt af deenkelte områders økonomiske styrke2) ansættelsesmyndigheden for præster, uanset finansiering, være forankret således at præstensuafhængighed sikres3) hensynet til en afbalancering af magten blandt kompetente organer tilgodeses4) hensynet til at kunne fastholde folkekirken som en enhed, tilgodeses.Vi har bemærket os, at udvalget peger på, at der forud for at der eventuelt besluttes en omlægning,må foretages en mere detaljeret analyse af en række forhold. Det drejer sig omudformning af lovbestemmelser, herunder en afvejning i forhold til magtbalance ogmagt-spredning mellem folkekirkelige organer, som skal tillægges kompetence,de økonomiske konsekvenser,normering af præstestillinger,en bloktilskudsmodels forenelighed med skattestoppet, samt omkriterier, der kan indgå i matematisk baserede modeller, som kan anvendes i forbindelsemed fordeling af et bloktilskud, ved udformning af særlige udligningsordninger og iforbindelse med finansiering og fordeling af præstestillinger.Vi er på det foreliggende grundlagenigemed de 4 medlemmer af udvalget, der har tilkendegivet,at de som udgangspunkt foretrækker, at den nuværende ordning for statens tilskud videreføres,således at der ikke sker en omlægning til bloktilskud, der ydes til de samfundsopgaver, somfolkekirken varetager.I den forbindelse kan vi principielt tilslutte os de af Århus Stift anførte yderligere principielleargumenter til støtte for at staten netop understøtter folkekirkens forkyndelse og ikkesamfundsopgaverne.Ønsker regeringen og folketinget, efter den anbefalede brede debat om indførelse af et eventueltbloktilskud, at fastholde dette synspunkt, kan vi tilslutte os de nævnte fire medlemmers anbefalingaf en kombinationsmodel, alternativt en model hvor kompetencen lægges udelukkende på detnationale niveau. I forhold til den sidste model skal vi foreslå at bloktilskuddet fordeles ud til de98 provstier forholdsmæssigt og således at hvert ligningsområde kan fastholde den sammesamlede kirkeskatteprocent som før uanset at landskirkeskatten må sættes op som følge af atfællesfonden nu skal betale hele præstelønnen mv.Vi skal afslutningsvis i forhold til en bloktilskudsmodel bemærke at den også rummer en rækkefordele for folkekirken, som anført af biskop Karsten Nissen. En bevarelse af den eksisterendeordning vil tjene til en understregning af kirkens forpligtelse forkyndelsesmæssigt i forhold til statog samfund. Men den eksisterende ordning rummer en beklagelig begrænsning af kirkensmulighed for at foretage en selvstændig prioritering indenfor sine hovedområder. Vi ser derforgerne, at der under alle omstændigheder iværksættes en proces til afklaring af, hvorledes en sådan

Høringssvar vedrørende betænkning 1511 om ”omlægning af statens tilskud til folkekirken

til bloktilskud”.