KIU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 71: Oversigtsnotat over høringssvar på betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktil-skud, fra kirkeministeren

Amagerbro provstiudvalgs svar til kirkeministeriets betænkning nr. 1511 omhandlende”Omlægningaf statens tilskud til folkekirken til bloktilskud”.Provstiudvalget er enigt med biskoppernes, provsternes, præsternes og menighedsrådenesrepræsentanter i udvalget i, at det som udgangspunkt bør foretrækkes, at den nuværendeordning for statens tilskud til folkekirken videreføres, således at der ikke sker en omlægningtil bloktilskud, der ydes til de samfundsopgaver, som folkekirken varetager.Betænkningens gennemgang af de ændringer i de kirkelige love en ændring af statens tilskudtil folkekirken til bloktilskud nødvendiggør, viser klart, at denne ændring ikke er rentmatematik, men vil betyde ændringer af folkekirken både på kort og langt sigt. Der er altså påingen måde tale om en indholdsneutral økonomisk ændring. Derfor bør en ændring ikke ske,førend der har fundet en bred drøftelse sted af, om man virkelig ønsker en ændring affolkekirken hen imod en løsgørelse fra staten.I betænkningens indledning er der citeret følgende sætning fra regeringsgrundlaget fra den 23.november 2007: ”Af hensyn til den brede opbakning bag folkekirkeordningen vil regeringenomlægge statens økonomiske støtte til folkekirken fra tilskud til præstelønninger mv. til enstøtte til de samfundsopgaver, som folkekirken varetager,…”. Provstiudvalget er helt uenigtmed regeringen i, at dette argument på nogen måde skulle være tvingende eller at af skulleændre på befolkningens opslutning bag folkekirken. Befolkningens numeriske tilslutning tilfolkekirken er samlet set på ca. 80 %, ogprovstiudvalgettror ikke på, at en ændring af statenstilskud til folkekirken vil ændre på dette forhold hverken i en større eller mindre tilslutning.Desuden erprovstiudvalgetaf den opfattelse, at kritikken af den nuværende ordning ikke vilblive mindre fra religiøse grupper uden for folkekirken eller fra ikke kristne eller bevidstateistiske grupper i samfundet.Men skulle regeringens ønske reelt være, at man på længere sigt ønsker, at folkekirkens båndtil statens bliver kappet, bør man sige det åbent, og tage skridt til at gennemføre detanalysearbejde der er nødvendigt forud for et sådant skridt.Den danske Folkekirke er karakteriseret ved, at den hverken på nationalt plan eller regionaltplan har styrende organer. Styrende organer eksisterer kun på lokalt plan i form afmenighedsrådene, som ikke engang er arbejdsgiver for præsterne. Derfor viser denomfattende betænknings mange ord med tydelighed, at den nuværende ordning affolkekirkens styrelse, mangler et organ på nationalt plan, til at modtage og fordele et

bloktilskud, med andre ord, der eksisterer for nuværende ikke en juridisk person til atmodtage et sådant bloktilskud.Den danske Folkekirkes økonomi er styret af et kompliceret – men dog frugtbart fungerende –samspil mellem menighedsrådene, provstiudvalgene, stiftsøvrighederne, biskopperne,kirkeministeriet og folketinget. Betænkningens mange ord, gennemgang af muligheder for attingene kan komme til at fungere under et nyt regelkompleks viser, hvilke vanskeligheder enændring vil give. Og det er provstiudvalgets opfattelse, at det på langt sigt vil medføre enændring af folkekirken, som meget få af de danske folkekirkemedlemmer, som har etreflekteret forhold til folkekirken, ønsker. Vi vil meget advare imod, at folketinget ændrer pådette meget gamle forhold mellem stat og folkekirke.Den omtalte ændring af statens tilskud vil efter provstiudvalgets opfattelse i løbet af få årnødvendiggøre en total ændring af folkekirkens styrelse i retning af ”svenske” forhold, somder kun er et mindretal af folkekirkens reflekterede medlemmer, som ønsker.Skulle regeringen og folketinget imod kirkens ønske fremture og gennemtvinge en ændring afstatens tilskud til folkekirken fra at være til præstelønninger til et bloktilskud, der ydes til desamfundsopgaver, som folkekirken varetager, vilprovstiudvalgetforetrække den model, hvorkirkeministeren - efter en høring af en af ministeren nedsat budgetfølgegruppe - fordelerbloktilskuddet.Denne ordning vil kun medføre minimale skadevirkninger, i forhold til den nuværendefolkekirkeordning, mens alle andre mere vidtgående forslag i større eller mindre grad vil væreet første skridt mod en ændring af folkekirkeordningen hen imod ”svenske” tilstande.

Fredensborg Provsti modsætter sig en omlægning til bloktilskud.Vi mener, at statens støtte, ydet primært som tilskud til løn og pension til præster ogprovster og dermed som en støtte, der er nært knyttet til forkyndelsen – og netop ikke tilmursten og administration - i høj grad følger intentionen i Grundlovens § 4.Hvis ikke statens støtte netop er knyttet til forkyndelsen af den evangelisk-lutherskekristendomsforståelse, så kunne der jo være tale om støtte til et hvilket som helsttrossamfund, og da opfylder vi ikke intentionen med Grundlovens § 4!Der ud over ser vi en fare i at overgangen til bloktilskud vil komme til at påvirke især toafgørende præmisser indenfor folkekirken:1) at mennesker overalt i landet fortsat skal have mulighed for præstelig betjening2) præstens uafhængighed af menighedsrådet, da det i høj grad er med til at sikre enærlig og fri forkyndelse af evangelietBloktilskud er på alle måder meget mere afhængig af skiftende politiske flertal og detgenerelle økonomiske råderum end den nuværende ordning. Indførelsen af bloktilskudsvarer til at man går fra ’mennesker til mursten’, hvilket bestemt ikke er nogen fordel:det har alle dage været lettere at sige nej til en bygning (kirke, sognegård eller andet) endat nedlægge en menighed, ved at sige nej til at opretholde en præstestilling.Med venlig hilsenpå provstiudvalgets vegneHans-Henrik NissenProvst

Betænkning 1511 vedrørende omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskudVi har med interesse læst den fremsendte betænkning vedrørende omlægning af statens tilskud ogbehandlet den på provstiudvalgets møde den 20. januar 2010.Indledningsvis vil vi slå fast, at vi er tilhængere af:Fastholdelse af folkekirkens enhedEn fortsat mærkbar udligning mellem økonomisk stærke og økonomisk svage områderPræsternes uafhængighed i deres forkyndelse, og vi ser dermed ingen grund til at ændrede nuværende ansættelsesforhold for præster, provster og biskopper.Den nuværende ordning, hvorefter statens tilskud i alt væsentligt går til præstelønninger(forkyndelse) er efter vores vurdering politisk uholdbar på sigt.I vurderingen af den nuværende folkekirkeordning må vi konstatere:Der eksisterer en betydelig berøringsangst m.h.t. ændring af magtfordelingen i folkekirken.Dette bør ikke i sig selv være et argument for at fastholde den nuværende ordning.Der hersker et demokratisk underskud og en betydelig uigennemsigtighed – både medhensyn til:Styringen af fællesfondenFastsættelsen af landskirkeskattenUdligningen mellem økonomisk svage og stærke områderFordelingen af præster mellem landområder og byområder.En konsekvens af disse faktorer er, at tilpasningen til en ændret befolkningssammensætning skeralt for langsomt – både hvad angår fordeling af præster og justering af sognestruktur. Man kansom eksempel sammenligne sognestørrelser og antal præster på Samsø og i Helsingør Stift.Vi mener derfor, at statens tilskud bør ændres til bloktilskud, og at man bør pege på den model,som kombinerer det nationale og det regionale niveau. Den i modellen nævnte lovfæstedefølgegruppe bør bestå af repræsentanter for de folkekirkelige grupperinger

Glostrup provstiudvalg konstaterer, at de kirkelige medlemmer af udvalget i princippetikke kan tilslutte sig bloktilskudsmodellen. Den holdning deler provstiudvalget, idet prov-stiudvalget dog samtidig finder, at betænkningen udgør en vigtig trædesten til en videreafklaring af forholdet mellem stat og kirke.Af flere grunde finder provstiudvalget ikke, at tiden er inde til at indføre bloktilskud til fol-kekirken.Her skal nævnes de to væsentligste:For det førstesavner provstiudvalget en grundig analyse, somskal belyse balanceforholdet med folkekirken og staten og mel-lem de forskellige parter og niveauer i folkekirken. Når dette erfuldt belyst, finder provstiudvalget, at kombinationsmodellen(det nationale niveau i samarbejde med det regionale niveau)kan være en farbar organisation vedr. fordeling af et evt. blok-tilskud.

Høringssvar fra Hedensted Provstiudvalg vedr. betænkning 1511 med særlig vægt på pensionsspørgsmålet.Inden de mere overordnede bemærkninger til tanken om bloktilskud til Folkekirken ønsker HedenstedProvstiudvalg at pege på et enkelt forhold, der kan få store økonomiske konsekvenser for Folkekirken, hvisder indføres bloktilskud: Præsters, provsters og biskoppers tjenestemandspension.Der mangler tilsyneladende 101,2 mio. kr i beregningen af bloktilskuddet i Figur 6.1 (indirekte videreført iFigur 7.2).Af skemaet i afsnit 6.1 fremgår det, at der på finansloven 2009 er bevilliget 248 mio. på konto 36.11.04.10vedr. pension til præster og provster. Det fremgår af afsnit 6.3.1, at der på samme konto er indtægtsført 101,2mio. kr fra konto 22.21.03. Vi læser derfor betænkningen sådan, at de 248 mio. er et nettoudgiftstal.I en omlægning til bloktilskud må beløbet på 101,2 mio. fra konto 22.21.03 ses som bidrag til fremtidigpension for præster og provster i arbejde, mens konto 36.11.04.10 drejer sig om igangværendepensionsudbetalinger. I det øjeblik Folkekirken selv skal stå for pensionsudbetalingen kan der ikke ske ensådan modregning. I Figur 7.2 må bloktilskuddet derfor forøges med de 101,2 mio. og i stedet udgøre 848,5mio. kr.Håndtering af pensionsforpligtelsen i øvrigtI betænkningen afsnit 6.3.1 angives det, at der ved en omlægning til bloktilskud vil skulle tages stilling tilhåndtering af pensionsforpligtelsen. Hedensted Provstiudvalg vil opfordre til, at der allerede nu afsættesmidler på Fællesfondens budget til en uvildig økonomisk analyse af pensionsspørgsmålet, så Folkekirkensikres mod en uventet stor pensionsforpligtelse, hvis der indføres bloktilskud.Analysen bør bl.a. forholde sig til--stigende levealderat tjenestemænds pension ikke fremkommer via et pensionsbidrag indbetalt som en procent afskiftende indkomstniveau igennem ansættelsesforholdet, men beregnes ud fra sidste lønrammehvorvidt betænkningens ”modelpræst” er en adækvat beregningsmodel for de faktisk ansatte præster.Om der er nyttige erfaringer ifm. andre tjenestemænd – f.eks. tjenestemænd hos KommunernesRevision.

Bloktilskud genereltFor at imødegå fremtidig kritik, mener Hedensted Provstiudvalg, at det er berettiget at overveje en ændringaf statens tilskud til Folkekirken, så der ikke direkte ydes tilskud til det snævert forkyndelsesmæssige. (Detforhindrer ikke, at staten bibeholder tjenestemandspensionerne, da det drejer sig om en gammel forpligtelse,og i øvrigt ikke angår kirkens forkyndelse).Det er vigtigt ikke at haste en ændring igennem. Vi er derfor enige i, at den nuværende ordning er atforetrække for indeværende. Samtidig vil vi kraftigt opfordre til, at de folkekirkelige organisationernedsætter et udvalg, der skal arbejde videre med de folkekirkelige konsekvenser af en ændret tilskudspolitik,så Folkekirken kan være rustet ved en fremtidig ændring.Hedensted Provstiudvalg går ind for at tildelingen af et fremtidigt tilskud sker som et generelt tilskud (tilsamfundsmæssige opgaver) på nationalt niveau med Fællesfonden som modtager. I en fremtid medøkonomisk usikkerhed for Folkekirken, er det vigtigt, at Folkekirken kan disponere sin økonomi efterskiftende forhold og er fri til selv at op- og nedjustere udgiftsposter. Derfor bør Fællesfonden være styret afen budgetgruppe bestående af Kirkeministeren samt demokratisk valgte lægfolk og præster. Kirkeministerenskal være bundet af beslutninger truffet i budgetgruppen.På Hedensted Provstiudvalgs vegneMed venlig hilsenHanne-Birgitte Kristiansen

HELSINGØR DOMPROVSTIUDVALGSct. Olaigade 53, 1 th, 3000 Helsingør - Tlf. 49 21 02 44Email: [email protected]Til KirkeministerietHelsingør, den 9. februar 2010Vedr. : Høringssvar fra Helsingør Domprovsti ang. Betænkning 1511: ”Omlægning af statenstilskud til Folkekirken til bloktilskud”.Provstiudvalget finder, at båndet mellem kirke og stat er nyttigt for begge parter. Kristendommenhar i mere end 1000 år været med til at præge det menneske- og samfundssyn, som former Dan-mark.Det har næret en sammenhængskraft og en udvikling mod velfærdssamfund. Samtidig har Fol-ketingets løbende lovgivning for Folkekirken sikret en rummelig kirke.Provstiudvalget finder, at den nuværende ordning for statens tilskud til Folkekirken videreføres. Detsikrer, at det er den bredest sammensatte demokratiske forsamling, Folketinget, som fordeler til-skuddet.Den nuværende ordning giver en stabilitet, så Folkekirken på forskellige niveauer kan koncentreresig om evangeliets forkyndelse.Provstiudvalget finder bloktilskud betænkeligt, da det ville forudsætte demokratisk valgte organer iFolkekirken, som skulle fordele pengene. Hermed ville man få en synode, som al erfaring viser,bliver politiserende og ikke har samme bredde som et Folketing.En omlægning til bloktilskud ville ligeledes medføre stort ressourceforbrug til de administrative led,som skulle etableres i Folkekirken.Bloktilskud giver usikkerhed, fordi skiftende politiske flertal og finanslove kan begrænse det øko-nomiske råderum, hvilket vil medføre unødigt vanskelige forhandlinger i Folkekirken. En ind-skrænkning af det økonomiske råderum vil hæmme Folkekirkens muligheder for, at opfylde sinesamfundsmæssige forpligtigelser. Der kan tænkes på kulturarvsforpligtigelsen, som hænger sammenmed ønsket om at bevare middelalderkirker m.v.Endvidere angiver nogle folkekirkemedlemmer, at de betaler deres kirkeskat for at sikre gamle mid-delalderkirker og velholdte kirkegårde. Hvis udgiften til vedligeholdelse af kulturarven flyttes til etbloktilskud, så mister denne gruppe folkekirkemedlemmer et væsentligt argument for at forblivemedlemmer af Folkekirken.Med venlig hilsen,Mogens FritzbøgerFormand for provstiudvalgetSteffen Ravn JørgensenDomprovst

Til KirkeministerietHøringssvar fra Hillerød Provsti ang. Betænkning 1511: ”Omlægning af statenstilskud til Folkekirken til bloktilskud.”Indledende skal det bemærkes, at det er vanskeligt at forholde sig til en betænkning, der alene erudarbejdet som følge af et regeringsgrundlag af 23/11-2007 – men hvor både kirkeminister, præster,provster og biskopper sammen med landsforeningen af menighedsråd udtrykkeligt hartilkendegivet, at man forholder sig skeptisk/negativ til ideen om bloktilskud.I udgangspunktet foretrækker vi derfor, at den nuværende ordning for statens tilskud videreføres,således at der ikke sker en omlægning til bloktilskud, der ydes til de samfundsopgaver, somfolkekirken varetager.For det første er et bloktilskud altid en diskutabel størrelse, og meget mere afhængig af skiftendepolitiske flertal og det generelle økonomiske råderum end den nuværende ordning, hvor 40 % afpræstelønningerne samt hele pensionsforpligtelsen påhviler staten.For det andet er de samfundsopgaver, som folkekirken varetager, svære at definere ogudgiftsfastsætte entydigt.For det tredje vil det, uanset det nuværende politiske flertals velvilje overfor folkekirken, væreumuligt at give bindende garantier for, at der ikke i fremtiden med overgang til bloktilskud ændrespå den økonomiske byrdefordeling mellem staten og folkekirken.Skulle det politiske flertal alligevel beslutte sig for en omlægning til bloktilskud,anbefaler vi, at kompetencen til at fordelingen af bloktilskuddet fra det nationale til det regionaleniveau samt normeringen af det samlede antal præstestillinger og fordelingen af dem mellemstifterne tillægges en repræsentativ lovfæstet budgetfølgegruppe, hvor kirkeministeren er fødtmedlem.Fordelingen af præstestillingerne indenfor det enkelte stift foretages af stiftsrådet, hvor biskoppen erfødt medlem.

Høringssvar til Betænkning 1511 ”Omlægning af statens tilskud til folkekirken til blok-tiskud”.Flertallet (minus ét medlem) af PU tilkendegiver i lighed med fire medlemmer af udvalgetjfr. s. 31 i Betænkning 1511 ”Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud”,at de, som udgangspunkt, foretrækker, at den nuværende ordning for Statens tilskud vide-reføres, således at der ikke sker en omlægning til bloktilskud, der ydes til de samfundsop-gaver, som Folkekirken varetager.Endvidere finder flertallet af PU ikke bestemmelsen i Grundlovens § 4 om forpligtelsen tilat yde støtte til Folkekirken som evangelisk-luthersk kirke er sikret tilstrækkeligt.Flertallet af PU anbefaler, at der forud for en evt. ændring af statsstøtte iværksættes etgrundigere analysearbejde af Folkekirkens forhold.

Et mindretal (Niels Blomgren-Hansen) finder, at Folkekirken må forholde sig konstruktivtog proaktivt til det faktum, at en væsentlig del af den danske befolkning i og uden forFolkekirken finder det principielt betænkeligt, at staten yder tilskud til religiøs forkyndel-se og i særlig grad, når forkyndelsestilskuddet er forbeholdt et enkelt religiøst samfund.Den foreslåede omlægning af statens støtte fra tilskud til præstelønninger til et bloktilskudtil delvis finansiering af vedligeholdelse af de kulturelle værdier, som Folkekirken admi-nistrerer, vil fjerne denne ’sten i skoen’ og derved være med til at fastholde bred folkeligopbakning til Folkekirken. Mindretallet ser forslaget som en mindre teknisk justeringuden vidtrækkende organisatoriske og administrative implikationer og står uforståendeover for udvalgsmindretallets implicitte frygt for, at omlægningen skulle kunne udgøre entrussel mod Folkekirkens enhed og/eller præsternes forkyndelsesfrihed. Udvalget frem-lægger ikke et egentligt lovforslag, og der er afsnit som virker mindre gennemarbejdede,men disse svagheder er ikke tilstrækkelig begrundelse for at forhale den videre politiskeproces gennem krav om en bred analyse af alle aspekter af stat/kirke-forholdet.Med venlig hilsenEjgil Bank Olesenformand for provstiudvalget

Høringssvar fra Holstebro provstiudvalgVedr. Betænkning 1511 ”Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud”Holstebro provstiudvalg tilslutter sig intentionen i regeringsgrundlaget af 23.11.2007, om at omlægge støttentil folkekirken, hvor det hedder:”Af hensyn til den brede opbakning bag folkekirkeordningen vil regeringen omlægge statens økonomiskestøtte til folkekirken fra et tilskud til præstelønninger mv. til en støtte til de samfundsopgaver, somfolkekirken varetager, f.eks. inden for kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygningerne. Derfor skalstøtten – uden at ændre på den økonomiske byrdefordeling mellem staten og folkekirken – omlægges tilbliktilskud.”Vi tolker intentionen i ovennævnte formulering således: For at der fremdeles kan være en bred folkeligopbakning bag folkekirkeordningen, bør statens tilskud til folkekirken omlægges.Om omlægning til bloktilskud er den eneste mulige vej, hører ikke til betænkningens kommissorium, mendette bør yderligere belyses, inden der tages endegyldig stilling.Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift, udtaler til Kristeligt Dagblad 01.02.2010:”Jeg er overbevist om, at skalvi fremtidssikre folkekirken, kan vi ikke afvise bloktilskud som en mulighed. Vi kan ikke ret mange år endnuleve med, at danskere melder sig ud af folkekirken, fordi staten bidrager til præstelønnen og dermedforkyndelsen.”Vi er enige i biskoppens betragtninger. Den løbende modernisering af folkekirken må også omfatte denfolkekirkelige økonomi. Holstebro provstiudvalg finder det ude af trit med tiden, at folk der ikke ermedlemmer af folkekirken via skatten skal bidrage til præstelønninger i folkekirken. Bloktilskud tilfolkekirken er altså en mulig modernisering af det økonomiske forhold mellem stat og kirke.Vælger regeringen at omlægge statens tilskud til folkekirken til et bloktilskud, vil vi anbefale, at det bliverefter den model der benævnes ”Model for kombination af nationalt og regionalt niveau”, hvorefter der børpågå en grundig efterfølgende folkekirkelig debat om detaljer og muligheder, inden den endeligeløsningsmodel udmøntes.

Høringssvar vedr. Betænkning 1511: Omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskudHorsens Provstiudvalg har på sit møde den 21. januar 2010 drøftet Betænkning 1511: Omlægningaf statens tilskud til folkekirken til bloktilskud.Provstiudvalget er af den opfattelse, at omlægningen til bloktilskud er en uheldig udvikling, da deter provstiudvalgets overbevisning, at det er et skridt imod en adskillelse af stat og kirke.Provstiudvalget ser derfor gerne den nuværende ordning for statens støtte til folkekirken videreført istedet for en omlægning.Provstiudvalget støtter op om de fire medlemmer af udvalget (Søren Lodberg Hvas, Grete Bøje,Charlotte Ellerman og Inge Lise Pedersen) i deres vurdering af, at det er nødvendigt med mulighedfor en bred kirkelig og politisk debat før en eventuel beslutning om omlægning træffes (afsnit2.3.6).

Jammerbugt provstiudvalgs medlemmer har nu haft lejlighed til at gennemlæse nævnte betænkning.På denne baggrund blev betænkningen drøftet på udvalgets ordinære møde d.d.Drøftelsen giver anledning til følgende korte bemærkninger:Grundlæggende deler provstiudvalget den vurdering, der har fået fire medlemmer af udvalget (Søren Lod-berg Hvas, Grete Bøje, Charlotte Ellermann og Inge Lise Pedersen) til at tilkendegive, at de gerne ser dennuværende ordning for statens støtte til folkekirken videreført i stedet for en omlægning til bloktilskud. Der-ved sikres fælles og generelt ensartede rammer for folkekirken overalt i landet. (jf. Betænkning 1511, p. 17).Uviljen imod at bidrage til understøttelse af en anden tro end den, der er ens egen, må evt. imødegås vedanden udformning af den nuværende støtte.Provstiudvalget ser den grundlæggende risiko ved omlægning til bloktilskud, at et bloktilskud kan blive ele-ment, eller i værste fald kastebold, i de årlige finanslovsforhandlinger og derved i høj grad komme til at på-virke det forhold mellem stat og kirke, man ellers ville udrede og stabilisere ved omlægningen.Skulle et bloktilskud komme på tale, kan det efter provstiudvalgets opfattelse kun ydes på nationalt niveau,da lokale løsninger let ville komme til at svække i forvejen svage områder i landet eller udløse et næstenuoverskueligt behov for udligningsordninger med en betydelig administration til følge.På provstiudvalgets vegneMed venlig hilsenPoul Farsinsen, provst

Høringssvar vedr. Betænkning 1511 om ”Omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskud”Provstiudvalget for Lolland Østre Provsti havde i brev til provstiets menighedsråd indbudtalle interesserede til et temamøde om Betænkning 1511: ”Omlægning af statens tilskud tilfolkekirken til bloktilskud” tirsdag den 12. januar 2010 kl. 19.00 i Radsted præstegård. Mø-det var blevet til efter idé fra et af provstiets menighedsråd, som foreslog, at man i stedetfor – eller som supplement til – drøftelser i de enkelte menighedsråd om betænkningenholdt et fælles debatmøde, som evt. kunne ende med et fælles høringssvar fra LollandØstre Provsti.Deltagerne i mødet vedtog at indsende en sammenfatning af aftenens drøftelser som et hø-ringssvar:- Vi bakker op om den holdning som de kirkelige medlemmer af udvalget giver udtryk for,nemlig ønsket om en videreførelse af den nuværende ordning for at fastholde én folkekirkemed solidariske udligningsordninger mellem økonomisk stærke og svage områder. Dennuværende ordning lever op til de krav, vi finder væsentlige.- En bloktilskudsordning kan sætte enheden under pres. Vi ønsker én styrket folkekirke ogikke 10 eller 98 folkekirker. Det vil svække folkekirken, hvis der sker en opdeling som denen tilskudsordning til regionalt eller lokalt niveau lægger op til.- Vi finder solidariteten i folkekirken, som den giver sig udslag i den nuværende udlig-ningsordning, af stor vigtighed, af hensyn til den præstelige betjening.- Vi ønsker af hensyn til præsternes uafhængighed af menighedsrådet at ansættelsesmyn-digheden fortsat er kirkeministeren.- Vi lægger vægt på at folkekirkens opgave er forkyndelse. Andre kan overtage varetagel-sen af de samfundsopgaver, der nu ligger i folkekirken, men især ansvaret for det område,som i betænkningen kaldes ”bevarelse af kulturarv – kirker” ser vi nødigt overtaget af an-dre, grundet de vidtrækkende konsekvenser det kunne have for det kirkelige liv.På de fremmødtes vegneAnne Birgitte Villadsen, provst

Høringssvar på Betænkning 1511 vedr. omlægning af statens tilskud til folkekirke til Bloktilskud.Til Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech.I det nedenstående afgiver provstiudvalget for Maribo Domprovsti, Lolland-Falsters Stifthøringssvar på ovennævnte betænkning som besluttet i møde 24. februar 2010 med følgendekonklusion:Provstiudvalget kan ikke anbefale, at det økonomiske tilskud til præstelønninger mv. ændrestil bloktilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne til de såkaldt samfundsmæssigeopgaver, kirken løser.Såfremt dette alligevel sker, er provstiudvalget enig med de kirkelige medlemmer afudvalget bag Betænkning 1511 i, at der bør anvendes en kombineret national – regionalmodel.I det følgende skal konklusionen kort begrundes:Som begrundelse for overgang til bloktilskud har først og fremmest været angivet, at en sådan vilbidrage til at sikre den brede opbakning til folkekirken. Trods svagt faldende medlemstal, måtilslutningen til folkekirken fra over 80 % af befolkningen imidlertid siges netop at udtrykke bredopbakning. Den kritik, visse grupper kraftigt artikulerer, således blandt andet de såkaldte”katolikker for lighed” vil ikke blive bragt til tavshed ved bloktilskud; for den tager sigte på helefolkekirkeordningen som sådan, herunder civilregistreringen. En delvis (og til dels upræcis)”imødekommelse” af kritikken ved at fjerne præstelønnen fra finansloven, kan – imod denerklærede hensigt – bidrage til at skabe en fornemmelse af, at folkekirkeordningen er problematisk.I det hele taget er sondringen imellem kirkelige kerneopgaver og såkaldte samfundsmæssigeopgaver falsk – hvorledes kan eksempelvis begravelseshandlingen og i forbindelse hermednedsættelsen af kiste eller urne på den indviede kirkegård, som menighedsrådet administrerer(sammen med den kirke, der ligger på kirkegården) altså en såkaldt samfundsmæssig opgave,adskilles fra kerneopgaven forkyndelse?Tlf.: 54 78 06 86 ¶ Fax: 54 78 23 86 ¶ E-post: [email protected]

Fra kirkelig side har det undertiden været anført, at antallet af præstestillinger begrænses affinansministeriets indflydelse på 40 % af præstelønningerne. Denne ulempe afvejes efterprovstiudvalgets opfattelse imidlertid rigeligt af fordelene ved den velfungerende, eksisterendeordning, der blandt andet er med til at sikre en rimelig repræsentation af præstestillinger, også iregioner med relativt begrænset ressourcegrundlag. Hertil er yderligere tilkommet muligheden for atlokalfinansiere præstestillinger.Det kan tilføjes, at en overgang til bloktilskud de facto vil indebære, at den økonomiske støtte tilfolkekirken i medfør af Grundlovens § 4 ophører, idet den får karakter af betaling for en ydelse tilsamfundsmæssige opgaver. At dette efter Justitsministeriets notat af 10. august 2009 ikke er imodstrid med § 4 ændrer ikke ved, at den gensidige binding gennem finanslovsbidraget tilpræstelønningerne, der i dag er med til at forme den brede forståelse af § 4, vil blive afmonteret. (Enfremtidig, evt. grundlovsrevision med fjernelse af § 4 vil imidlertid i så fald naturligvis kunne skeadministrativt smertefrit – folkekirken vil så blot være en ekstern partner, der betales for løsningenaf en statsopgave).Folkekirkens organisation og magtstrukturer er for tiden ikke indrettet på de forandringer, enbloktilskudsløsning vil medføre. Vælges der en kombineret national – regional model, som herfra igivet fald måtte foretrækkes, skal der etableres organer med kompetence til at modtage og fordelebloktilskud, fordele præstestillinger, samt evt. foretage udligning imellem ressourcestærke og -svageområder. Processen hermed vil utvivlsomt blive særdeles problemfyldt og kan medføre magtkampeog –forskydninger ministerium, biskopper og stiftsråd imellem, hvis konsekvenser for en fremtidigfolkekirke er uoverskuelige: Hvis ikke ministeren, der ikke mere har med præstestillinger at gøre,skal fordele disse imellem stifterne imellem, hvem skal så? Et overkirkeråd /synode? Vil stiftsrådetsde facto lokalt valgte læge medlemmer være mere habile end præsterne i rådet, såfremt dette råd fårtildelt kompetence til at fordele præstestillinger internt i stiftet?Stillet op overfor en eksisterende ordning, der i det store og hele fungerer upåklageligt, kan fordele/risici ved en bloktilskudsordning på ingen måde retfærdiggøre dette for tiden helt unødvendigeskridt.Med venlig hilsenPå provstiudvalgets vegne

Provstiudvalget på Nørrebro i Københavns Stift, har på sit ordinære møde d. 25. januar drøftetudvalgets betænkning.I lighed med menighedsrådsforeningens formand, Inge Lise Pedersen, biskop Søren Lodberg Hvas,provst Grete Bøje samt sognepræst Charlotte Ellermann, der alle har deltaget i udvalgsarbejdet,tilkendegav et flertal af provstiudvalget, at man ikke ønsker statens tilskud til folkekirken omlagt tilbloktilskud. Flertallet ytrede ønske om, at den nuværende ordning for statens støtte til folkekirkenbliver videreført, således at statens støtte udmøntes i bidrag til præstelønninger og pensioner.Efterfølgende har et provstiudvalgsmedlem, der ikke deltog i nævnte møde, tilkendegivet, at hanønsker provstiudvalgets høringssvar tilføjet en mindretalsudtalelse, indeholdende en opfordring tilKirkeministeriet om at fortsætte arbejdet omkring en mulig omlægning af statens tilskud tilfolkekirken, idet han finder den nuværende ordning uhensigtsmæssig og forældet. Trods sinprincipielle tilslutning til bloktilskud kan han ikke gå ind for den foreslåede model, som han finderfor svagt demokratisk forankret.

Roskilde Domprovsti har gennemtænkt Betænkning 1511.Vi har to grundlæggende betænkeligheder.Det ene er økonomien. Den nuværende ordning sikre, at der er et bestemt antal præster ifolkekirken., et tal, som mange mener, er for småt. Men det sidste er ikke det afgørende. Det er detderimod, at der er så og så mange præster til rådighed, at der kan sikres en rimelig betjening påfolkekirkens kerneområder. Et bloktilskud kan reguleres meget nemmere end den nuværendepræstenormering. Det vil skabe usikkerhed om landskirkeskattens størrelse. Dette vil igen gørebudgetlægningen i de enkelte sogne og provstier vanskeligere.Det andet er den ændring af magtstrukturen i folkekirken, som vil ske, hvis man laver Statenstilskud til folkekirken om til et bloktilskud i stedet for at være et tilskud til et nøje fastsat antalpræstestillinger..En betydelig magt i folkekirken ligger i dag hos menighedsrådene. Ingen andremenighedsråd/kirkebestyrelser i Europa har så stort magt, som de danske menighedsråd. Deforvalter op mod 80 % af de midler, der står til rådighed for folkekirken. De bestemmer normaltselv, hvem der skal være deres præst. Og hvis de ikke er tilfredse med præstenormeringen, kan deselv finansiere og selv vælge en overenskomstansat præst. De varetager nybygning ogvedligeholdelsen af kirker og alle kirkens andre bygninger. De ansætter kirkens personale. Devælger provstiudvalg, Stiftsrådet flertal og biskop. Hvis et provstis menighedsråd ønsker det, kan deogså på et besluttende budgetsamråd bestemme ligningens og dermed kirkeskattens størrelse. De erfra 2010 forpligtet på at afholde et årsmøde, hvor de fremlæger deres visioner og mål for detkommende år.De varetager de fleste af de områder, som må betegnes som samfundsopgaver. De sørger forvedligeholdelse ad kirker, kirkers historiske inventar og kirkegårde. De vedligeholder dekirkegårde, som er samfundets officielle begravelsespladser. I alle sogne, hvor der er ansat kordegneller præstesekretær finansierer de også i praksis den civile personregistrering.Alle disse opgaver finansieres normalt af den lokale kirkelige ligning. Hvis løsningen af dissesamfundsopgaver skal finansieres andetsteds fra, vil menighedsrådet miste indflydelse og magt.Magten ligger, hvor pengene er. Reelt vil menighedsrådene, hvis folkekirken overtager forpligtelsentil at betale for præsternes løn få mindre til rådighed og dermed mindre indflydelse. Det kan godtvære, at et folkekirkeligt, demokratisk organ overtager den præstenormering, som folketinget nu haransvaret for. Til gengæld vil det ikke have mulighed for at betale for egne overenskomstansattepræster. Eller budgettere med istandsættelse af sognets historiske bygninger osv.Man vil så sige, at betænkningen taler først og fremmest om (f.eks. s. 74-75), at bloktilskuddet skalbruges til præsteløn og hvordan disse midler og dermed præstestillingerne skal fordeles. Men nårdet alligevel er præstestillinger man har i tankerne, må man spørge, hvorfor man ikke beholder dennuværende ordning. Man taler om at Staten er forpligtet overfor Folkekirkens samfundsmæssigeopgaver, men ikke forkyndelsen. Men det er alligevel præster man først og fremmest vil ydebloktilskud til.

Folkekirken er ikke rede til en så markant omlægning af magtfordelingen som det er på nuværendetidspunkt at omlægge til bloktilskud.Vi mener at folkekirken er tjent med at magten ligger, hvordan i øjeblikket ligger. På den andenside. Hvis folkekirkens selv skal overtage normering og fordeling af præstestillinger, skal dennefordeling ske på et niveau, der ligger mellem et nationalt og et regionalt niveau. På den måde sikresdet bedst, at der sker en rimelig fordeling af præstestillinger på landsplan. Ogmenighedsrådene/provstiudvalgene vil stadig have mulighed for at ansætte overenskomstansattepræster på lokalt niveau.05-02-2010Roskilde Domprovstis provstiudvalgJens Arendt

Silkeborg Distriktsforeningen har på bestyrelsesmøder i januar og februar 2010 drøftetspørgsmål omkring Betænkning 1511: Om omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskud.Bestyrelsen har især hæftet sig ved 3 spørgsmål, som behandles i betænkningen:1) Spørgsmålet om folkekirkens forhold til staten som er fastlagt i Grundlovens § 4 (og 6) og67-70. Det ændres der ikke ved af en omlægning af statens økonomiske støtte til bloktilskud,uanset om dette beregnes som et generelt tilskud eller som et tilskud til begravelsesvæsen,vedligeholdelse af kirker og den grundlæggende personregistrering, i stedet for det nuværendetilskud til hovedsagelig 40% af præsternes løn m.v.Derimod er det tvivlsomt om en sådan omlægning vil imødekomme ønsket – med henvisningtil Grundlovens § 68 - om at statens tilskud hovedsagelig skal gå til opgaver, der ikke direktevedrører kirkens forkyndelse, idet det også gælder ovennævnte formål, at de rummer enblanding af almene samfundsopgaver og kirkens forkyndelse og gudstjenestelige virksomhed.Det er vigtigt, at staten fastholdes på forpligtelsen til at støtte folkekirken som bestemt iGrundloven så folkekirken bevares som en enhed, der kan være kirke for hele folket og i alledele af landet.2) Spørgsmålet om størrelsen af statens tilskud ligger nok mere fast, desto stærkere det erknyttet til lovbestemte formål, frem for at være et generelt tilskud til folkekirken. Men detbetyder samtidig en fortsat detailstyring af folkekirken gennem lovgivning ogkirkeministerielle cirkulærer.file:///C|/Documents%20and%20Settings/je/Skrivebord/Silkeborg%20Distrikt.htm (1 af 3)04-05-2010 15:28:20

Et generelt tilskud kunne vel fastlægges på det nuværende niveau med udgangspunkt i enberegning af udgifterne til bestemte opgaver som ovennævnte, men givet som rammebevillingtil folkekirkens virksomhed og med fastlagte regler for årlig dyrtidsregulering. Der er nokingen statslige bevillinger der kan sikres helt mod fremtidige nedskæringer.3) Det største spørgsmål i betænkningen er dog, hvilket organ der skal administrere statenstilskud sammen med landskirkeskatten i den såkaldte fællesfond.Den nugældende ordning, hvor kirkeministeren/ministeriet administrerer fordelingen afpræstestil-linger mellem stifterne, tilskud til skattemæssigt svage kommuner, udskrivning aflandskirkeskat og budgetlægning for fællesfonden efter indstilling fra stifterne og den særligebudgetfølgegruppe, synes at være en midlertidig nødløsning efter kritik af kirkeministerensenevældige administration for nogle år siden.Men efter 107 års erfaring med menighedsrådsdemokrati og senere demokratisk valgteprovstiud- valg med budget- og ligningsmæssig kompetence i kommunerne og nu også valgtestiftsråd med begrænset økonomisk og administrativ kompetence, så skulle det ikke væreumuligt at forestille sig et demokratisk valgt folkekirkeligt råd med kompetence til at fordelepræstestillingerne mellem stifterne og tilskud til skattemæssigt svage kommuner og i øvrigtdrøfte og prioritere og budgettere de kirkelige opgaver, som må løses af folkekirken pålandsplan, samt udskrive landskirkeskatten.Drøftelsen om løsning og prioritering af de kirkelige opgaver er netop et ansvar, der lokalt erlagt ud til menighedsrådene, hvor det sker i fællesskab mellem præster og valgte medlemmer,som det også sker i de nye stiftsråd for stifternes vedkommende. I begge sammenhænge medbegrænsninger i hhv. præsternes og de valgte medlemmers kompetencer, så præsternesforkyndelsesfrihed sikres, samtidig med at præsternes kompetence er begrænset på nogleområder vedrørende deres egne og andre præsters stillinger.Tilsvarende begrænsninger kunne fastlægges for præsters medvirken i et fælles folkekirkeligtråd, ligesom man kan begrænse rådets kompetence til administrative og økonomiskespørgsmål omkring fordeling af præstestillinger og prioritering og budgetlægning affællesfondens midler til folkekirke-lige opgaver, herunder tilskud til skattemæssigt svagekommuner og til større kirkerestaureringer, samt udskrivning af landskirkeskatten.Der er selvfølgelig mange andre spørgsmål, der også må drøftes og undersøges nærmere, mendet bliver vanskeligt at finde en tilfredsstillende løsning på spørgsmålet om ændring af statenstilskud til folkekirken til bloktilskud, uden at løse spørgsmålet om, hvilket organ der kanadministrere og fordele bloktilskuddet og landskirkeskattens midler med demokratisk mandatog tilsyn.

Vejle Provstiudvalg har behandlet rapporten vedr. bloktilskud og har følgende bemærkninger atknytte hertil:En omlægning af statens tilskud til folkekirken til et bloktilskud rejser, som angivet i rapportenmange nye spørgsmål, hvis besvarelse kræver en nøjere udredning af kompetenceforholdene ifolkekirkens styrende organer. Der vil rejse sig en fornyet debat om etablering af et kirkeligt organ,der er modtager af dette tilskud og foretager fordeling af midlerne. Et sådant landsdækkendekirkeråd er der imidlertid i øjeblikket ansatser til efter etableringen af budgetsamråd forfolkekirkens fællesfond med 1 repræsentant fra hvert stift. Dette budgetsamråd mødes for øjeblikketto gange om året og drøfter de fælles udgifter med budgetfølgegruppen. Budgetsamrådet foretagerovervejelser om disse udgifters beskaffenhed og størrelsen af samme. Det vil derfor værenærliggende at pege på erfaringerne herfra, dersom et landsdækkende organ skal etableres.

medfører, at behovet for en udligningsordning ikke optræder med samme vægt som tilfældet er iøjeblikket. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at udligningsordningen skal afskaffes. Der erderimod behov for, at principperne for udligningsordningen indregnes i et eventuelt bloktilskud Ensådan øremærkning af et bloktilskud vedr. kirkebygningerne sikrer, at pengene føres de rette stederhen. Øremærkningen skal imidlertid skrives ind i bestemmelserne om et bloktilskud. Hervedmarkeres det tillige, at folkekirkens bygninger vedligeholdes i henhold til folkekirkens egnelovgivning herom og ikke i henhold til bygningsfredningslovgivningen. Endvidere gælder det, atkompensation for anden lovgivnings indvirkning på kirkeskatteprovenuet er en meget vigtig ting atfå indskrevet i bloktilskudsordningen, da provstierne med den gældende ordning jo harskæbnefællesskab med kommunerne over for skattelettelser og nedskrivninger afudskrivningsgrundlaget, derfor ikke selv har mulighed for at påvirke dets finansieringsgrundlag.Indførelse af et bloktilskud skal derfor ikke udelukkes, men efter provstiudvalgets opfattelse kan etsådant være med til at skabe en større gennemsigtighed i folkekirkens økonomi.

Provstiudvalget for Viborg Østre provsti har på et møde den 18. februar drøftet betænkningen fra udvalgetvedrørende bloktilskud.Der var hos de fremmødte enighed om, at det fremover er vigtigt at folkekirkens økonomi bliver meregennemskuelig, så borgerne kan se, hvem der betaler for hvad. Dette vil stille Folkekirken stærkere i denløbende samfundsdebat om de økonomiske forhold mellem stat og kirke.Derfor ser vi indførelsen af bloktilskud til folkekirken som en mulighed for at komme dette ønske i møde,selv om det vil kunne medføre en vis usikkerhed om bloktilskuddets størrelse.Folkekirkens medlemmer må betale for forkyndelsen og de kirkelige aktiviteter via kirkeskatten, mens alleborgere i Danmark må være med til at betale for vedligeholdelsen af den store kulturarv, som de danskekirker udgør, vedligeholdelsen af de tilknyttede kirkegårde, samt personregistreringen, gennem dealmindelige skatter.Provstiudvalget støtter til dels forslaget i punkt 2.5.5: Model for kombination af nationalt og regionaltniveau, dog med en enkelt ændring:Det foreslås, at Fællesfonden udbetaler provstiernes blokstilskud direkte til provstierne, da vi er af denopfattelse, at hvis stiftet skal forstå den videre fordeling, vil det kunne betyde et større personaleforbrug istifterne, samt give stifterne uforholdsmæssig stor magt over Folkekirkens midler. I provstierne er man iforvejen gearet til at håndtere et samlet budget.

Provstiudvalget i Aalborg Nordre provsti har behandlet betænkning 1511 om omlægning af statenstilskud til folkekirken til bloktilskud på sit møde d. 1. februar 2010.Provstiudvalget havde en længere drøftelse af rapporten, især om den grundlæggende tankegangforslaget om en omlægning til bloktilskud er udtryk for.Konklusionen på drøftelsen blev, at provstiudvalget i enighed må fraråde en omlægning af folkekir-kens økonomi som angivet i betænkningen. Provstiudvalget finder grundlæggende ikke, at en om-lægning til bloktilskud vil kunne bidrage positivt til det kirkelige liv.Provstiudvalgets drøftelse har som nævnt været af principiel karakter. Vi vil derfor ikke fremkom-me med kommentarer til de forskellige modeller, betænkningen fremlægger for en overgang tilbloktilskud. Men et enigt provstiudvalg vil udtrykke ønsket om, at betænkningens forslag ikke måblive gennemført.

Høringssvar vedr. betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirkenEfter at have drøftet betænkningen afgiver Århus Vestre Provstis provstiudvalg nedenståendehøringssvar.Provstiudvalget har taget positivt udgangspunkt i tanken om bloktilskud, men finder, at denuanset hvilken model man vælger, rejser betydelige problemer af såvel principiel som praktiskkarakter i forhold til folkekirkens struktur. Vi tilslutter os derfor de fire medlemmer af udvalget,der anbefaler en videreførelse af den nuværende ordning, med følgende hovedbemærkninger:•Provstiudvalget tager kraftig afstand fra tanken om øremærket bloktilskud især af 2årsager. Først fordi den omgår Grundlovens § 4, der fastslår, at den evangelisk-lutherskekirke er den danske folkekirke, dersom sådanunderstøttes af staten. Dernæst fordi udvalgetfrygter en faldende vedligeholdelsesstandard for folkekirkens bygninger, hvis tankengennemføres, idet staten da får afgørende indflydelse på kirkebygningernes vedligehol-delse. Imidlertid har staten i mange år har haft og har stadig et stort efterslæb påvedligeholdelse af sine bygninger generelt, og det samlede nuværende statstilskud tilkirkerestaurering i henhold til § 20 i lov om folkekirkens økonomi for 2009 og fremefterbudgetteres til beskedne 17 mio kr. Begge forhold tyder desværre på lav prioritering afbygningsvedligeholdelse.Ved en omlægning til bloktilskud, hvor statens tilskud til præstelønninger m.v. erstattes afrent folkekirkelig finansiering, vil det ikke længere være indlysende, hvorfor præster ogprovster skal være statsembedsmænd. Uanset om ordningen formelt fortsættes eller ej, vilet ophør af statslig medfinansiering føre mod en opfattelse hos præster og provster af, atderes embeder er rent kirkelige. Dette vil til skade for staten svække præsternes ogprovsternes nuværende opfattelse af embedernes civilretlige ansvar, der bæres ved siden afforkyndelsesopgaverne.