KIU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 71: Oversigtsnotat over høringssvar på betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktil-skud, fra kirkeministeren

I betænkningens indledning står beskrevet – under henvisning til regeringsgrund-laget - at argumentet for omlægningen af statens tilskud til folkekirken til etbloktilskud er, at det vil være til gavn for den brede opbakning til folkekirken.Statens tilskud til præstelønninger mv. skal ændres til et bloktilskud, der skal dækkefolkekirkens udgifter til at løse de samfundsopgaver, som den tager sig af bl.a. indenfor kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger.Det er rigtigt, at der er et pres på den særstilling, som folkekirken har ifølgegrundloven, men vi tvivler meget på, at et bloktilskud til samfundsopgaver vil væretilstrækkeligt til at fjerne det pres.Indførelsen af et bloktilskud skubber til balancen mellem forskellige organer ifolkekirken. Derfor er omlægningen ikke kun økonomisk – men i høj grad ogsåkirkepolitisk. Omlægningen til f.eks. kirkevedligehold og kirkegårdsdrift vil medføre,at hele præstelønnen og biskoppernes løn skal hentes fra den lokale kirkeskat. Detvil få vidtrækkende konsekvenser.Som statens tilskud er struktureret i dag ved en gennemskuelig støtte til et bestemtantal præstestillinger, som er fastsat af Folketinget, er den nuværende ordning langtat foretrække. Det sikrer fælles og ensartede rammer for folkekirken overalt i landetog sikrer dermed en generel opbakning til folkekirken.

Helsingør Stifts Distriktsforening SydKirkeministerietHøringssvar vedr. betænkning 1511 – omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskud.1. Vi ønsker fortsat symbiose mellem stat og Folkekirke. En omlægning kan bane vejen for adskillelse af statog kirke, hvilket er uønskeligt.2. Betænkningen citerer som indledning fra regeringsgrundlaget af 23/11 2007 som et faktum, at ”støtten –uden at ændre på den økonomiske byrdefordeling mellem staten og folkekirken – (skal) omlægges til etbloktilskud”. Som begrundelse anføres, at dette vil støtte den meget brede opbakning til Folkekirken ibefolkningen.Man kan vel spørge: Hvilke følger vil en sådan omlægning få for Folkekirken? Der er meget kort tid til atdrøfte det i en høringsperiode fra september 2009 til februar 2010. Hvilke fordele vil der være ved enomlægning, andet end at staten får en klemme på Folkekirken?3. MR har beslutningskompetence for ”sognets kirkelige og administrative anliggender”. Dette er ioverensstemmelse med ”nærhedsprincippet”, at beslutninger tages så nær på dem, der skal leve med dem,som muligt.4. Det anføres i betænkningen, at de fire modeller for bloktilskud betyder enten- at beslutningskompetencen centraliseres, hvilket ikke er ønskværdigt, eller- at modellen ikke kan bruges i overensstemmelse med de vedtagne hensyn.5. Der anføres muligheden af at etablere en overordnet instans, der kan handle på hele kirkens vegne. Detteville kunne blive en forløber for en synode (jf. Det mellemkirkelige Råds tilslutning til Poorvoo-aftalen),hvilket er i strid med ”det almindelige præstedømme” (Luther).6. En omlægning, så staten fra at dække præstelønninger etc. skal give tilskud til ”folkekirkenssamfundsmæssige opgaver” giver mulighed for, at Folketing/regering/kirkeminister kan dreje på hanen fortilskud, altså formindske dem, enten ved procentbesparelser eller ved bortfald af områder, der dækkes,ligesom det sker på f. eks. uddannelsesområdet.7. Folkekirken er ikke en institution under staten som f. eks. universiteter eller folkeskoler. Folkekirkensmenighedsråd inddriver skatter inden for overliggende instansers rammer, og pengene bliver sendt opad isystemet som bl.a. landskirkeskat til fællesfond og stiftsudgifter. Denne selvstændighed angribes voldsomtved forslagene til bloktilskud.Sammenfattende ønskesen udvidet sagsbehandling i form af en grundig undersøgelse af desamfundsmæssige og folkekirkelige konsekvenser af omlægning af statens støtte til bloktilskud, fulgt af godtid til drøftelse på alle niveauer i Folkekirken.Kunne man opnå den samme ”brede opbakning til Folkekirken” ved at offentliggøre de tal, som angiver hhv.statens støtte til lønninger etc. og Folkekirkens udgifter til de samfundsmæssige opgaver? Det oplyses fleresteder, at Folkekirken yder et større beløb end den støtte staten giver. Hvis dette underbygges med tal, vildiskussionen om, hvorfor ikke-folkekirkemedlemmer skal bidrage til præsters løn, vel forstumme!

Vedr.: Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud.Det er med en vis betænkelighed og skepsis, vi tager fat på en bearbejdning af detmodtagne oplæg, idet der i indledningen og kommissoriet lægges op til en fjernelsefra statens grundlovssikrede forpligtelse overfor Folkekirken. Regeringens idè omindførelse af bloktilskud på folkekirkens område har efter vores opfattelse primært tilhensigt at skyde en kile ind i folkekirkens økonomi med det formål at gennemførebesparelser/reduktioner på sigt.Vi har valgt at indsende dette høringssvar, fordi vi som distriktsbestyrelse for me-nighedsrådene i Holstebro og Struer Provstier gerne vil bidrage til en god løsning, dersikrer en fortsat positiv udvikling af Den danske Folkekirke.Vi glæder os over at konstatere, at repræsentanterne for Landsforeningen af Menig-hedsråd, Provsteforeningen, Præsteforeningen og biskopperne siger fra med en under-stregning af, at de gerne ser den nuværende støtteordning videreført i stedet foromlægning til bloktilskud. Kirkeministeriet har allerede gjort det vanskeligt forfolkekirken at få økonomien til at slå til ved at håndhæve, at kirken kun er for folke-kirkemedlemmer. Vi lever i en tid, hvor der går en bølge igennem samfundet om atfinde besparelser. Det rammer også kirkeskatten med henvisning til de udmeldelses-regler, der gælder.Svenske tilstande med adskillelse af stat og kirke vil være katastrofalt, men blivernærliggende for politikerne at beslutte, hvis medlemsprocenten falder til under 50Hovedmålsætningen må fortsat være at bevare den nære forbindelse mellem folke-kirken og staten. Kirken skal være folkets og afspejle samhørighed. Det må ikkesættes over styr ved f. eks. indførelse af en ny økonomisk tilskudsform. Folkekirkenskal bevares som en statsunderstøttet institution. Staten skal understøtte Folkekirkenbåde økonomisk og moralsk.Folkekirken skal væreén enhedog selvstændigt styre sine anliggender medmuligheder for en udstrakt rummelighed og frihed. Folkekirkens opgaver skal ses ien sammenhæng og på samme tid være en evangelisk-luthersk kirke med tilbud omforkyndelse, undervisning, begravelser og kirkeliv i sognet samt et forvaltnings-ansvar for kirker, kirkegårde og kirkelig administration.Folkekirken skal være til stede overalt (som det skrives i afsnit 5.3). Det sikresprimært gennem præstelig betjening og det ansvar, der påhviler menighedsrådene.

Den fremtidige finansiering.(Der tages udgangspunkt i afsnit 6.1.)Ved fastlæggelse af den statslige tilskudsform vil det være vigtigt at vælge en model,hvor staten afsætter øremærkede midler på finansloven til:Biskoppernes lønninger og pensioner samt stiftsadministrationenProvsters og præsters lønninger og pensionerKirkeministeriet, mindelunde, kongelige begravelseskapeller, særlige kirkeligevirksomheder, større kirkeistandsættelser f. eks. domkirkerTilskud til særlige lovgivninger, som vedrører folkekirkenOvenstående vil sammenlagt andrage ca. 1,5 mia kroner. Hvor meget landskirke-skatten skal bidrage med må vurderes nærmere. Men hovedidèen i vort forslag går på,at man kører videre med den nuværende kirkelige ligningsordning lokalt koordineretaf provstiudvalg og stift. Det vil sikre, at der også bliver midler til kirkefunktionærer,menighedsarbejde samt den daglige drift af kirken, kirkegården og præstegården.Hovedbegrundelsen er, at det går ikke at flytte finansieringen af løn og pensioner tilpræster og provster ud til de folkekirkelige midler. Det er staten, der forhandler løn-og ansættelsesvilkår. Derfor må staten også bære udgiftsforpligtelserne.Efter ibrugtagning af 2010-modellen for udregning af præstenormering finder vi, atdet bedste grundlag for budgettering af løn og pensioner ligger klar. Biskopperne ogkirkeministerens budgetfølgegruppe er det bedste forum til behandling af oplægget tilhvert års budget. Biskoppens ret og pligt til at sikre den nødvendige præstebetjening idet enkelte stift er efter vores formodning den helt rigtige metode. Lad os for alt iverden undgå at få flere, nye organer ind i det folkekirkelige system.

Høringssvar – Betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirkenVi har nu i Jammerbugt Distriktsforening haft lejlighed til at gennemlæse nævnte betænkning.På den baggrund giver vi følgende korte bemærkninger:Grundlæggende deler vi i Distriktsforeningen den vurdering, der har fået fire medlemmer afudvalget (Søren Lodberg Hvas, Grete Bøje, Charlotte Ellermann og Inge Lise Pedersen) til attilkendegive, at de gerne ser den nuværende ordning for statens støtte til folkekirkenvidereført i stedet for omlægning til bloktilskud. Derved sikres fælles og generelt ensartederammer for folkekirken overalt i landet.Uviljen imod at bidrage til understøttelse af anden tro end den, der er ens egen, må evt.imødegås ved anden udformning af den nuværende støtte.Vi i Distriktsforeningen ser den grundlæggende risiko ved omlægning til bloktilskud, at etbloktilskud kan blive element, eller i værste fald kastebold, i de årlige finanslovsforhandlingerog derved i høj grad komme til at påvirke det forhold mellem stat og kirke, man ellers villeudrede og stabilisere ved omlægningen.Skulle et bloktilskud komme på tale, kan det efter vores opfattelse kun ydes på nationaltniveau, da lokale løsninger let ville komme til at svække i forvejen svage områder i landet ellerudløse et næsten uoverskueligt behov for udligningsordninger med betydelig administrationtil følge.På Jammerbugt Distriktsforenings vegneMed venlig hilsenOrla Højmark

Til Kirkeministeriet.Høringssvar vedr. Betænkning 1511: Omlægning af statens tilskud tilfolkekirken til bloktilskud.Silkeborg Distriktsforeningen har på bestyrelsesmøder i januar og februar2010 drøftet spørgsmålomkring Betænkning 1511: Om omlægning af statens tilskud til folkekirkentil bloktilskud.Bestyrelsen har især hæftet sig ved 3 spørgsmål, som behandles ibetænkningen:1) Spørgsmålet om folkekirkens forhold til staten som er fastlagt iGrundlovens § 4 (og 6) og 67-70.Det ændres der ikke ved af en omlægning af statens økonomiske støtte tilbloktilskud, uanset omdette beregnes som et generelt tilskud eller som et tilskud tilbegravelsesvæsen, vedligeholdelse afkirker og den grundlæggende personregistrering, i stedet for detnuværende tilskud til hovedsagelig40% af præsternes løn m.v.Derimod er det tvivlsomt om en sådan omlægning vil imødekomme ønsket –med henvisning tilGrundlovens § 68 - om at statens tilskud hovedsagelig skal gå tilopgaver, der ikke direkte vedrørerkirkens forkyndelse, idet det også gælder ovennævnte formål, at de rummeren blanding af almenesamfundsopgaver og kirkens forkyndelse og gudstjenestelige virksomhed.Det er vigtigt, at staten fastholdes på forpligtelsen til at støttefolkekirken som bestemt iGrundloven så folkekirken bevares som en enhed, der kan være kirke forhele folket og i alle dele aflandet.2) Spørgsmålet om størrelsen af statens tilskud ligger nok mere fast,desto stærkere det er knyttet tillovbestemte formål, frem for at være et generelt tilskud til folkekirken.Men det betyder samtidig enfortsat detailstyring af folkekirken gennem lovgivning ogkirkeministerielle cirkulærer.

Et generelt tilskud kunne vel fastlægges på det nuværende niveau medudgangspunkt i en beregningaf udgifterne til bestemte opgaver som ovennævnte, men givet somrammebevilling til folkekirkensvirksomhed og med fastlagte regler for årlig dyrtidsregulering. Der ernok ingen statslige bevillingerder kan sikres helt mod fremtidige nedskæringer.3) Det største spørgsmål i betænkningen er dog, hvilket organ der skaladministrere statens tilskudsammen med landskirkeskatten i den såkaldte fællesfond.Den nugældende ordning, hvor kirkeministeren/ministeriet administrererfordelingen af præstestil-linger mellem stifterne, tilskud til skattemæssigt svage kommuner,udskrivning af landskirkeskat ogbudgetlægning for fællesfonden efter indstilling fra stifterne og densærlige budgetfølgegruppe,synes at være en midlertidig nødløsning efter kritik af kirkeministerensenevældige administrationfor nogle år siden.Men efter 107 års erfaring med menighedsrådsdemokrati og seneredemokratisk valgte provstiud-valg med budget- og ligningsmæssig kompetence i kommunerne og nu ogsåvalgte stiftsråd medbegrænset økonomisk og administrativ kompetence, så skulle det ikke væreumuligt at forestille siget demokratisk valgt folkekirkeligt råd med kompetence til at fordelepræstestillingerne mellemstifterne og tilskud til skattemæssigt svage kommuner og i øvrigt drøfteog prioritere og budgetterede kirkelige opgaver, som må løses af folkekirken på landsplan, samtudskrive landskirkeskatten.Drøftelsen om løsning og prioritering af de kirkelige opgaver er netop etansvar, der lokalt er lagt udtil menighedsrådene, hvor det sker i fællesskab mellem præster og valgtemedlemmer, som det ogsåsker i de nye stiftsråd for stifternes vedkommende. I begge sammenhængemed begrænsninger ihhv. præsternes og de valgte medlemmers kompetencer, så præsternesforkyndelsesfrihed sikres,samtidig med at præsternes kompetence er begrænset på nogle områdervedrørende deres egne ogandre præsters stillinger.Tilsvarende begrænsninger kunne fastlægges for præsters medvirken i etfælles folkekirkeligt råd,ligesom man kan begrænse rådets kompetence til administrative ogøkonomiske spørgsmål omkringfordeling af præstestillinger og prioritering og budgetlægning affællesfondens midler til folkekirke-lige opgaver, herunder tilskud til skattemæssigt svage kommuner og tilstørre kirkerestaureringer,samt udskrivning af landskirkeskatten.Der er selvfølgelig mange andre spørgsmål, der også må drøftes ogundersøges nærmere, men det

Jammerbugt Distriktsforening af Menighedsråd