Høringsnotat vedrørende betænkning 1511 om omlæg-ning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskudBetænkning 1511 vedrørende omlægning af statens tilskud til folkekirken tilbloktilskud blev sendt i høring den 12. november 2009 med frist for be-mærkninger den 23. februar 2010.Betænkningen har været sendt i høring hos samtlige biskopper, stiftsråd,provstier og menighedsråd, Landsforeningen af Menighedsråd, DanmarksProvsteforening, Den danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening,Danmarks Kirketjenerforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Orga-nist og Kantor Samfund, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Forenin-gen af Sognemedhjælpere i Danmark, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsan-satte, Foreningen af Præliminære Organister, 3 F, Budgetfølgegruppen, Fi-nansministeriet, Justitsministeriet, Statsministeriet, folkekirkens uddannel-sesinstitutioner for præster, kirkemusikskolerne, Kommunernes Landsfor-ening, Det mellemkirkelige Råd, Danske Sømands- og Udlandskirker, Sel-skab for Kirkeret, Indre Mission og Grundtvigsk Forum.Kirkeministeriet har modtaget 251 høringssvar.1 2 3Høringssvarene er fordeltpå 10 biskopper4, 10 stiftsråd, 29 provstiudvalg, 171 menighedsråd, Lands-foreningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præste-forening, Det mellemkirkelige Råd, Danske Sømands- og Udlandskirker,Selskab for Kirkeret, Grundtvigsk Forum, 15 andre organisationer samt 9øvrige.5

Overordnet set er 16 af høringssvarene for en omlægning til bloktilskud6,mens 223 er imod en sådan omlægning og ønsker den nuværende ordningfastholdt. 12 af høringssvarene forholder sig ikke direkte til bloktilskud somomtalt i betænkning 1511.7De 16, som er for en omlægning, fordeler sig således: 1 biskop8, 1 stiftsråd, 3provstiudvalg, 5 menighedsråd og 2 organisationer og 4 øvrige.Af de 16, som er for en omlægning, peger 8 på en af de af udvalget oplistedemodeller som anbefalelsesværdig, heraf 2 på den nationale model og 6 påkombinationsmodellen.De 223, som er imod en omlægning, fordeler sig således: 9 biskopper9, 9stiftsråd, 24 provstiudvalg, 162 menighedsråd, 17 organisationer samt 2 øvri-ge.Af de 223, som er imod en omlægning til bloktilskud, anfører 49 i lighedmed de folkekirkelige medlemmer af udvalget, at hvis regeringen på trods af,at der ikke ønskes en omlægning til bloktilskud, alligevel efter en bred debatfastholder, at der skal ske omlægning, ønsker man at pege på en navngivenmodel. Her peger 11 af de hørte på en national model, 2 på en regional mo-del, 1 på en lokal model og 35 på en kombinationsmodel.I de følgende afsnit er redegjort for en række centrale synspunkter i hørings-svarene fordelt på dem, som forholder sig positivt, og dem, som forholder signegativt i forhold til indførelsen af et bloktilskud, jf. betænkning 1511. Underhvert enkelt afsnit er det anført, hvor mange af høringsparterne, som har til-sluttet sig de anførte synspunkter, ligesom der i et vist omfang er henvist tilcitater, som belyser de anførte synspunkter.

De 16 indkomne høringssvar, som anbefaler en omlægning til et bloktilskud,er meget forskelligartede i deres begrundelser.Der henvises i høringssvarene blandt andet til, at en omlægning til et bloktil-skud vil medføre en større økonomisk gennemsigtighed, og at en omlægningfra betaling til forkyndelse til betaling til kulturarv vil bevirke, at den bredeopbakning til folkekirken fastholdes. I visse af høringssvarene lægges derendvidere vægt på, at den grundlovssikrede støtte efter grundlovens § 4 kanopretholdes ved en omlægning. Endelig henvises der i visse høringssvar til,at folkekirken ved en omlægning vil kun få større indflydelse samt forbedre-de styringsmuligheder.På baggrund af det relativt få antal høringssvar, som er for en omlægning tilet bloktilskud, er det svært at udlede en række samlede repræsentative over-ordnede tendenser. Ovenstående synspunkter vil derfor i det følgende blivebelyst med enkeltstående citater udvalgt fra de indkomne høringssvar:Biskoppen over Viborg Stift og Stiftsudvalg anfører blandt andet:”… Skal vi bevare folkekirken som danskernes fælles kirke, måvi på lang sigt fjerne den anstødssten, at danske medlemmer afandre kristne kirker, danske tilhængere af andre religioner samtdanske ateister og ikke-religiøse borgere bidrager til at betale40 % af præsternes løn. På lang sigt vil det ikke være muligt atopretholde denne ordning, og man kan frygte, at denne anstøds-sten kan give anledning til modstand imod folkekirken, ogdermed stå i vejen for folkekirkens forkyndelse af evangeliet ogfor den folkekirkelige ordning som sådan. …”Holstebro Provstiudvalg bemærker blandt andet følgende:”… Den løbende modernisering af folkekirken må også omfatteden folkekirkelige økonomi. Holstebro Provstiudvalg finder detude af trit med tiden, at folk, der ikke er medlemmer af folke-kirken via skatten skal bidrage til præstelønninger i folkekir-ken. Bloktilskud til folkekirken er altså en mulig moderniseringaf det økonomiske forhold mellem stat og kirke. …”Pederstrup Menighedsråd henviser blandt andet til:”…Vi er enige for udgangspunktet for udvalgets arbejde, nem-lig at den nuværende model for det økonomiske bånd mellemstaten og Folkekirken er uigennemsigtig og ulogisk for den al-mindelige borger. Der er derfor brug for en omlægning så vi iFolkekirken gennem vores kirkeskat selv betaler for forkyndel-se og kirkelige aktiviteter, mens alle i det danske fællesskab bi-drager til vores kulturarv, herunder middelalderkirkerne, begra-velsesfaciliteter og personregistrering via de almene skatter.Dersom Folkekirken skal kunne tage en seriøs dialog op meddens kritikere i det danske samfund, må vi selv bidrage til at

gøre ting mere tydelige og derved aflive myterne om, at ikke-medlemmer af Folkekirken betaler for vores forkyndelse. …”Et mindretal i Herlufsholm Menighedsråd anfører blandt andet følgende:”Omlægningen er vigtig, da den vil øge gennemskueligheden afFolkekirkens økonomi, forbedre styringsmulighederne på regi-onalt og lokalt niveau, og styrke medlemmernes ansvar og de-mokratiske indflydelse. Samtidig bevares forbindelsen til statenog dennes grundlovsbestemte støtte af Folkekirken fastholdes.…”Selskab for Kirkeret anfører blandt andet:”… Selskabet har noteret sig, at det af regeringsgrundlaget af23. november 2007 fremgår, at en omlægning til bloktilskud igivet fald skal ske af hensyn til den brede opbakning bag folke-kirkeordningen. Selskabet anerkender denne baggrund for ud-redningsarbejdet, men skal bemærke, at selv om statstilskuddetflyttes fra folkekirkens kerneydelse forkyndelsen i form af til-skud til præstelønninger m.v. til folkekirkens samfundsopgaver,ændrer det ikke, at folkekirken indtager en økonomisk fortrins-stilling i forhold til andre trossamfund. …”Ateistisk Selskab bemærker blandt andet:”Vi ser denne betænkning som et skridt i den rigtige retning.Fra vores side har det længe været et ønske, at staten ikke bru-ger skattekroner til at betale lønningerne til ansatte i folkekir-ken. …I øvrigt mener vi, at i et demokrati bør flertallet af befolkningenikke have særrettigheder i lovgivningen. …”

2.1 Ønsker en grundigere analyse – yderligere debat

I 9 af høringssvarene gives der dog udtryk for, at selv om der ses positivt påen omlægning til bloktilskud, forudsætter en omlægning yderligere debatog/eller grundigere undersøgelser.10Biskoppen og stiftsrådet i Viborg Stift anfører bl.a. følgende:”… Denne sag trænger til yderligere diskussion, og det vil ikkevære rigtigt på det foreliggende grundlag forhastet at foretageen omlægning til bloktilskud. Men på lang sigt må et sådantbloktilskud være målet for det økonomiske forhold mellem statog kirke, idet dette vil give folkekirken en større frihed til atprioritere forkyndelsen, undervisningen, diakonien og missio-nen frem for det ydre apparat. …

Vi foreslår derfor, at der iværksættes en proces, hvor man påbaggrund af betænkning 1511 omlægger statens tilskud til etbloktilskud, og at denne proces får karakter af en åben og of-fentlig debat. …”Holstebro Provstiudvalg anfører:”… Vælger regeringen at omlægge statens tilskud til folkekir-ken til et bloktilskud, vil vi anbefale, at der bliver efter den mo-del, der benævnes ”Model for kombination af nationalt og regi-onalt niveau”, hvorefter der bør pågå en grundig efterfølgendefolkekirkelig debat om detaljer og muligheder, inden den ende-lige løsningsmodel udmøntes.”Endvidere anfører Jelling Menighedsråd:”… For os er det vigtigt, at man ikke taber den folkelige op-bakning, der er til folkekirken. Det er derfor vigtigt, at det ikkebare er Folketinget eller den gejstlige del af kirken, der be-stemmer, men at der ligger størst mulig indflydelse hos sogne-ne.Vi mener derfor, at der er behov for en bredere folkelig debatog en analyse, der går dybere ned og længere ud.Vi mener, at konsekvenserne for folkekirkens demokrati skalanalyseres, idet vi frygter, at de folkevalgte kan miste indfly-delse ved indførelse af bloktilskud med de opstillede modeller ibetænkningen.”

2.2 Modellerne

I betænkningens kapitel 7 har udvalget udformet modeller for, hvordan blok-tilskud kan ydes til henholdsvis det nationale niveau (fællesfonden), det regi-onale niveau (stifterne), det lokale niveau (provstierne/ligningsområderne) ogen kombination af det nationale og regionale niveau (fællesfonden og stifter-ne).8 af de høringssvar, som er for en omlægning til bloktilskud, har peget på enaf disse 4 modeller. Fordelingen er som følger:Den nationale model – 2 høringssvar fordelt på 1 biskop og 1 stifts-råd.Kombinationsmodellen – 6 høringssvar fordelt på 3 provstiudvalg, 2menighedsråd og 1 organisation.

3.1 Nuværende ordning er bedst

12 høringssvar giver udtryk for, at den nuværende ordning er velfungerende,hvorfor der ikke er grund til at gå ind og foretage ændringer.11Fyens Stift og Stiftsrådet for Fyens Stift anfører følgende:” … Det er efter Fyens Stifts/Stiftsrådets opfattelse afgørendevigtigt, at der ved opbrydningen af en i øvrigt velfungerendeordning, skabes fuldstændig klarhed over de økonomiske kon-sekvenser. …”Maribo Domprovstiudvalg bemærker følgende:”… Stillet op overfor en eksisterende ordning, der i det storehele fungerer upåklageligt, kan fordele/risici ved en bloktil-skudsordning på ingen måde retfærdiggøre dette for tiden heltunødvendige skridt.”I 33 høringssvar anføres det, at den nuværende ordning i videst muligt om-fang – og i højere grad end betænkningens forslag - tilgodeser de centrale 4principper, som er omtalt i betænkningens kapitel 5. Det drejer sig om:fastholdelse af en nødvendig præstelig betjening i hele landet uaf-hængigt af de enkelte områders økonomiske formåen,sikring af præsternes uafhængighed uanset finansiering,sikring af magtbalancen i forhold til de kompetente myndigheder ogsikring af, at folkekirken kan fastholdes som en enhed.12

Biskoppen og Stiftsrådet i Roskilde Stift bemærker:” … Afslutningsvis hilser vi den debat, som betænkning 1511har givet anledning til, velkommen og ønsker, at der arbejdesvidere med en åben udredning af statens og kirkens strukturelleog økonomiske relationer med henblik på at sikre en langtids-holdbar folkekirkeordning.”Biskoppen over Lolland-Falster Stift anfører blandt andet:”Det er efter min mening vigtigt, at drøftelserne om folkekir-kens struktur fortsættes, også såfremt tankerne i Betænkning1511 om bloktilskud ikke bliver realiserede, jfr. Kirkeministe-rens meddelelse på debatmødet på Nyborg Strand den 30. janu-ar 2010.I erkendelse af, at man kan være nødt til at forandre for at beva-re, bør folkekirken i videst muligt omfang søge at styrke sin til-pasningsevne til eventuelle fremtidige initiativer i forholdetimellem kirke og stat og ikke lade sig styre af frygt for foran-dringer.Derfor ser jeg gerne, at diskussionen om indholdet af folkekir-keordningen ikke bliver standset og lagt væk, men holdes åbenfor muligheder og forslag til forandring.”Biskoppen og Stiftsrådet i Haderslev Stift bemærker blandt andet:”… Vi skal afslutningsvis i forhold til en bloktilskudsmodelbemærke, at den også rummer en række fordele for folkekirken,som anført af biskop Karsten Nissen. En bevarelse af den eksi-sterende ordning vil tjene til en understregning af kirkens for-pligtelse forkyndelsesmæssigt i forhold til stat og samfund.Men den eksisterende ordning rummer en beklagelig begræns-ning af kirkens mulighed for at foretage en selvstændig priori-tering indenfor sine hovedområder. Vi ser derfor gerne, at derunder alle omstændigheder iværksættes en proces til afklaringaf, hvorledes en sådan selvstændig prioritering kan styrkes. Ensådan proces har folkekirken i højeste grad brug for, hvad entenden sker som forberedelse til en omlægning til bloktilskud ellerej.”Præsteforeningen anfører følgende:”… Præsteforeningen er af den opfattelse, at debatten om deøkonomiske og styringsmæssige rammer omkring folkekirke-ordningen er en vigtig debat. Men foreningen er også af den op-fattelse, at en sådan debat må ske på baggrund af et mere grun-digt udredningsarbejde, før der træffes beslutninger, der kan gåhen og få uoverskuelige konsekvenser for folkekirkeordningen.…”Hedensted Provstiudvalg bemærker:

”… Det er vigtigt ikke at haste en ændring igennem. Vi er der-for enige i, at den nuværende ordning er at foretrække for inde-værende. Samtidig vil vi kraftigt opfordre til, at de folkekirke-lige organisationer nedsætter et udvalg, der skal arbejde videremed de folkekirkelige konsekvenser af en ændret tilskudspoli-tik, så Folkekirken kan være rustet ved en fremtidig ændring.…”’Tønder Sogns Menighedsråd anfører:”… Menighedsrådet vil gerne anbefale, at der nedsættes etbredt sammensat folkekirkeligt udvalg, som gennemanalysererproblemerne ved og konsekvenserne af en omlægning af denfolkekirkelige økonomi samt prøver at finde løsninger, der ta-ger udgangspunkt i sognenes virkelighed.”Vinding Sogns Menighedsråd bemærker blandt andet følgende:”… Vi finder der forsat er brug for en tilbundsgående analyseinden en overgang til en ny finansieringsform. Vi er derfor ikkeafvisende overfor nødvendigheden af en ny ”betalingsmodel”,men de af ”udvalg om bloktilskud” fremlagte modeller kan ik-ke på nuværende grundlag anbefales. Vi finder det nødvendigt,at der fortsat arbejdes på en model for fremtidens økonomi ifolkekirken, der er tidssvarende og giver mulighed for menig-hedsråd sammen med præster og andre at prioritere det, der ervigtigst. …”

3.3 Regeringsgrundlaget

31 høringssvar omtaler spørgsmålet om, hvorvidt en omlægning til et bloktil-skud vil løse opbakningsproblematikken, som omtalt i regeringsgrundlaget”Mulighedernes samfund” af 23. november 2007.18 høringssvar henviser til, at en omlægning til et bloktilskud ikke vil stillekritikere af den nuværende ordning tilfreds, hvorfor en omlægning ikke vilhave betydning i forhold til opbakningen til folkekirken.14Grundtvigsk Forum henviser i den forbindelse blandt andet til:”... Analyserne viser for det første, at det er yders problematiskat foretage enholdbar skelnenmellem folkekirkens anvendelseaf økonomiske midler på henholdsvis ”forkyndelse” og”samfundsopgaver”. Det beror i alle tilfælde på et subjektivtskøn. En omlægning til bloktilskud stiller med andre ord ikkedem tilfreds, der er kritiske over for folkekirkens14

grundlovssikrede særstilling i det danske samfund, og somtager afstand fra at yde økonomisk støtte til en religiøsforkyndelse, de ikke bifalder. ...”Emdrup Sogns Menighedsråd anfører følgende:”Regeringsgrundlagets argument for omlægningen tilbloktilskud er hensynet til den brede opbakning bagfolkekirkeordningen. Regeringsgrundlaget mener, at denne kansikres ved, at statens tilskud anvendes som støtte tilfolkekirkens samfundsopgaver i stedet for som nu tilpræstelønninger. Vi deler ikke denne opfattelse. Modstandenmod folkekirkens særstilling, som især kommer fra detmindretal af den danske befolkning, som ikke er medlem affolkekirken, vil næppe ophøre som følge af en omlægning afstatens tilskud til bloktilskud. Her er behov for mere oplysningom de faktuelle forhold, herunder andre kirkesamfundsmulighed for at modtage fradragsberettigede gaver. ...”Distriktsforeningen for Grene Provsti og Grene Menighedsråd bemærker:”...Det er rigtig, at der er et pres på den særstilling, somfolkekirken har ifølge grundloven, men vi tvivler meget på, atet bloktilskud til samfundsopgaver vil være tilstrækkeligt til atfjerne det pres. ...”I 8 høringssvar anføres det, at når tilslutningen til folkekirken ligger på over80 %, indikerer det, at der er en bred opbakning til folkekirken.15Hunseby Sogns Menighedsråd anfører følgende:”… Trods svagt faldende medlemstal, må tilslutningen til fol-kekirken fra over 80 % af befolkningen imidlertid siges netopat udtrykke bred opbakning. …”I 5 af høringssvarene anføres det endvidere, at mange folkekirkemedlemmerbetaler kirkeskat for at sikre gamle middelalderkirker og velholdte kirkegår-de. Hvis denne udgift dækkes af et bloktilskud, vil denne gruppe evt. ikkeønske at være medlem af folkekirken længere.16Helsingør Domprovstiudvalg henviser til følgende:”… Endvidere angiver nogle folkekirkemedlemmer, at de beta-ler deres kirkeskat for at sikre gamle middelalderkirker og vel-holdte kirkegårde. Hvis udgiften til vedligeholdelse af kulturar-ven flyttes til et bloktilskud, så mister denne gruppe folkekir-kemedlemmer et væsentligt argument for at forblive medlem-mer af Folkekirken.”Dallerup Sogns Menighedsråd anfører:1516

”… Skulle betænkningen blive en realitet, forudser vi, at mangedanskere vil melde sig ud af folkekirken, hvilket selvfølgeligvil få store økonomiske konsekvenser. Mange har det fint medat betale til kirken, selvom de ikke benytter den, fordi de gernevil være med til at betale til kirkerne som kulturelle arvestyk-ker. Her vil de gerne være solidariske. Nogle af disse er til gen-gæld ikke begejstrede for at bidrage til præsternes forkyndelse.Men da disse elementer hører sammen, vælger man alligevel atforblive medlem af folkekirken. Kan man over kirkeskatten bi-drage til at betale til kirkebygningerne og undgå at betale tilpræstelønninger ved at melde sig ud, kan man forestille sig, aten del vil benytte sig af det. …”

3.4 Sondring samfundsopgaver – rent kirkelige opgaver

I 27 høringssvar anføres det, at der ikke kan skelnes mellem støtte til sam-fundsopgaver og rent kirkelige opgaver – grænsen er flydende.17Biskoppen og Stiftsrådet i Århus Stift henviser til:”… Den i betænkningen skarpe opdeling mellem samfunds- ogkirkelige opgaver er ikke valid, da vedligeholdelse og forskøn-nelse af kirkebygninger ikke kun er en samfundsopgave, menogså en bevarelse af Guds hus, ligesom begravelsesvæsenet ik-ke blot er en samfundsopgave, men en kristen omsorg for bådeden afdøde og de pårørende.”Hunseby Sogns Menighedsråd anfører:”… I det hele taget er sondringen mellem kirkelige kerneopga-ver og såkaldt samfundsmæssige falsk – hvorledes kan eksem-pelvis begravelseshandlingen og i forbindelse hermed nedsæt-telsen af kiste eller urne på den indviede kirkegård, som me-nighedsrådet administrerer (sammen med den kirke, der liggerpå kirkegården) altså en såkaldt samfundsmæssig opgave, ad-skilles fra kerneopgaven forkyndelse? …”

3.5 Det kompetente organ

41 høringssvar anfører, at det kan blive svært at finde en hensigtsmæssigløsning på, hvilket organ der skal administrere et bloktilskud. Ved en om-lægning til et bloktilskud vil der blive rykket ved den nuværende magtbalan-ce mellem de kompetente organer.18Det nævnes i flere høringssvar, at processen kan blive problemfyldt for fol-kekirken og vil kunne medføre magtkampe og magtforskydninger mellem de17

folkekirkelige instanser, hvilket er uoverskueligt. Et sådant slagsmål om for-delingen vil desuden medføre en risiko for en splittelse af folkekirken.Landsforeningen af Menighedsråd anfører blandt andet:”… det er vanskeligt at overskue, om en sådan [overgang tilbloktilskud] vil forrykke den balance, som en overvejende delaf det kirkelige landskab ønsker at opretholde, …”Maribo Domprovstiudvalg bemærker følgende:”Folkekirkens organisation og magtstrukturer er for tiden ikkeindrettet på de forandringer, en bloktilskudsløsning vil medfø-re. Vælges der en kombineret national – regional model, somherfra i givet fald måtte foretrækkes, skal der etableres organermed kompetence til at modtage og fordele bloktilskud, fordelepræstestillinger, samt evt. foretage udligning imellem ressour-cestærke og –svage områder. Processen hermed vil utvivlsomblive særdeles problemfyldt og kan medføre magtkampe og –forskydninger ministerium, biskopper og stifstråd imellem,hvis konsekvenser for en fremtidig folkekirke er uoverskuelige…”Højdevangs Sogns Menighedsråd bemærker:”… Fordeling og normering af præstestillinger gennem bloktil-skud forudsætter en fordelende og normerende instans centralteller lokalt. Denne instans, som ”betaler musikken” vil med ti-den uundgåeligt bestemme ”hvad der skal spilles”, dvs. udviklesig til et egentligt magtorgan (synode), der tager stilling til stortog småt på Folkekirkens vegne. Den enkelte menigheds frihedog selvbestemmelse (og kirkelige egenart) bringes derved i fa-re. …”Sct. Jørgens Sogns menighedsråd i Svendborg bemærker:”… En hårfin balance – oparbejdet gennem årtier – i magtstruk-turen i folkekirken kan meget nemt forskubbes. Det kan skeved etablering af overordnede styringsgrupper, der skal står foren fordeling af bloktilskuddene. Det er vores opfattelse, at fol-kekirken vil være bedre sikret mod utilsigtede ændringer af sininderste struktur ved opretholdelse af tilskudsordningen. …”

3.6 Solidaritet med udkant Danmark

I 28 høringssvar anføres det, at risikoen for manglende solidaritet i det folke-kirkelige landskab (blandt andet i forhold til den præstelige betjening) øgesved indførelsen af et bloktilskud, hvor den gejstlige betjening i de tyndt be-folkede områder kan komme under pres.1919

Biskoppen over Københavns Stift anfører blandt andet:”… Dertil kommer, at der ikke i dag er et centralt organ i Fol-kekirkens regi, der vil kunne håndtere fordelingen af et bloktil-skud på landsplan, hvilket vil kunne medføre stor bekymringfor den nationale solidaritet på tværs af stifterne. …”Biskoppen og Stiftsrådet i Aalborg Stift bemærker følgende:”En omlægning til bloktilskud vil være særdeles vanskelig atudforme på en sådan måde, at den nødvendige præstelige betje-ning kan fastholdes overalt i landet. Kombinationen af bloktil-skud og samtidig fastholdelse af den præstelige betjening også ide tyndt befolkede området vil kræve, at bloktilskuddet supple-res med en meget detaljeret styring fra centralt hold – hvilketsædvanligvis ikke er intentionen med bloktilskud. Det er såle-des meget vanskeligt at se, hvordan bloktilskud vil gavne fol-kekirken. …”Mejdal Menighedsråd bemærker:”… Det er vigtigt at bevare præstebetjeningen på et fair niveaui yderdistrikterne, at man også der har ”sin egen præst” og ikkeen ny ved hver gudstjeneste. …”

3.7 Én folkekirke

I 11 høringssvar peges på, at der ved en omlægning til bloktilskud er risikofor, at folkekirken udvikler sig i meget forskelligartede retninger, såledesenhedstanken kommer under pres.20Lolland Østre Provstiudvalg henviser til:”… En bloktilskudsordning kan sætte enheden under pres. Viønsker én styrket folkekirke og ikke 10 eller 98 kirker. Det vilsvække folkekirken, hvis der sker en opdeling som den en til-skudsordning til regionalt eller lokalt niveau lægger op til. …”Asmild menighedsråd bemærker:”… Vi frygter en meget uhomogen Folkekirke, hvis den splittesop i ca. 100 mere eller mindre autonome kirker. Befolkningenhar krav på at vide, hvad Folkekirken er for en størrelse – og atman får den samme gode service overalt. ..”

Lettere at skære i tilskuddet til folkekirken, hvis det ydes

som et bloktilskud

67 høringssvar giver udtryk for, at det frygtes, at en omlægning til et bloktil-skud vil medføre en økonomisk usikkerhed for folkekirken, idet det vil blivelettere politisk at skære i bevillingen til folkekirken, og bevillingen i højeregrad end nu vil blive afhængig af et skiftende politisk flertal.21Fredensborg Provstiudvalg anfører følgende:…”Bloktilskud er på alle måder meget mere afhængig af skif-tende politiske flertal og det generelle økonomiske råderum endden nuværende ordning. Indførelsen af et bloktilskud svarer tilat man går fra ”mennesker til mursten”, hvilket bestemt ikke ernogen fordel: det har alle dage været lettere at sige nej til enbygning (kirke, sognegård eller andet) end at nedlægge en me-nighed, ved at sige nej til at opretholde en præstestilling.”Jammerbugt Provstiudvalg anfører følgende:”… Provstiudvalget ser den grundlæggende risiko ved omlæg-ning til bloktilskud, at et bloktilskud kan blive element, eller iværste fald kastebold, i de årlige finanslovsforhandlinger, ogderved i høj grad komme til at påvirke det forhold mellem statog kirke, man ellers ville udrede og stabilisere ved omlægnin-gen. …”Tønder Provstiudvalg bemærker:”Vi finder det endvidere betænkeligt, såfremt en omlægning re-elt vil betyde, at det kirkelige område vil komme i risiko for atblive medtaget i fremtidige statslige blok-beskæringer, der ikkebegrunder sig på en vurdering af behovene på det kirkelige om-råde.”Humlebæk Menighedsråd anfører følgende:”… Herudover vil vi også påpege, at det vil være alt for ”nemt”for politikere i fremtidige budgetforhandlinger at skrue ned ”påknappen” for bloktilskud, i stedet for som nu, hvor støtten givesved tilskuddet til præstelønningerne.Vi skal i den forbindelse henvise til de omkostninger/udgiftersom i de seneste år er gået fra staten over til de enkelte menig-hedsråd, bl.a. pensioner og forsikringer, en udgift som tidligerevar dækket af staten.Det allerførste år fik vi et tilskud, som modsvarede de udgifter,vi herved fik pålagt, men det tilskud er i dag nede på under dethalve af den reelle udgift. Sådan udhules de midler som menig-hedsrådene skal bruge på kirkelige aktiviteter. …”21

6 høringssvar påpeger endvidere, at et bloktilskud, hvor staten skal ind ogvaretage bevarelsen af kulturarven, kan medføre en risiko for en ringere ved-ligeholdelsesstandard for folkekirkens ejendomme.22Århus Vestre Provsti bemærker følgende:” … Provstiudvalget tager kraftig afstand fra tanken om øre-mærket bloktilskud […]. Dernæst fordi udvalget frygter en fal-dende vedligeholdelsesstandard for folkekirkens bygninger,hvis tanken gennemføres, idet staten da får afgørende indfly-delse på kirkebygningernes vedligeholdelse. Imidlertid har sta-ten i mange år haft og har stadig et stort efterslæb på vedlige-holdelse af sine bygninger generelt, og det samlede nuværendestatstilskud til kirkerestaurering i henhold til § 20 i lov om fol-kekirkens økonomi for 2009 og fremefter budgetteres til be-skedne 17 mio. kr. Begge forhold tyder desværre på lav priori-tering af bygningsvedligeholdelse. …”Maribo Domsogns Menighedsråd anfører følgende:”… Posten, istandsættelse af kirker m.v., bliver bloktilskuddetssorteper. Ved en evt. regulering af bloktilskuddet kan konse-kvensen blive, at kirker, præstegårde og de til kirkens tilhøren-de bygninger ikke vedligeholdes forsvarligt. …”

3.9 Forholdet stat - kirke

I 58 høringssvar anføres, at netop det faktum, at staten yder støtte til forkyn-delsen, er vigtigt, idet det understreger den særlige historiske og kulturelleforbindelse, som stat og kirke har. Dermed udgør den nuværende ordning envæsentlig markering af den danske folkekirkes status i det danske samfundog sender en vigtig signalværdi.23Biskoppen over Ribe Stift og Ribe Stiftsråd udtrykker det således:”… Efter grundlovens § 4 er den evangelisk-lutherske kirkeden danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Vihar bemærket os, at Justitsministeriet i sit notat af 10. august2009 vedr. forståelsen af grundlovens § 4 konkluderer, at be-stemmelsen må forstås i vid forstand, dvs. som en forpligtelsefor staten til at yde både økonomisk og moralsk støtte, men atder ikke er retskildemæssige holdepunkter for en antagelse af,at bestemmelsen indebærer en specifik forpligtelse for staten tilat yde tilskud til den kirkelige forkyndelse. Vi finder dog, atnetop tilskuddet til den kirkelige forkyndelse udgør en væsent-lig markering af folkekirkens status i det danske samfund, som2223

er ganske i tråd med statens pligt til at yde folkekirken moralskstøtte. I § 4 ligger en åndelig og økonomisk forpligtelse forhol-det mellem stat og kirke, som udmøntes meste hensigtsmæssigti den nuværende ordning.”Biskoppen og Stifsrådet i Århus Stift anfører blandt andet:”Ved ikke at ville yde et statstilskud, der via Fællesfonden an-vendes til biskoppers løn og pension, præster og provsters lønog pension, gør staten sig neutral i religiøs henseende. Nok såafgørende og væsentlig kommer man derved til at gøre forkyn-delsen til én af kirkens opgaver, der eventuelt kan være sam-fundsnyttige. Sådan forholder det sig ikke ifølge en evangelisk-luthersk kirkes selvforståelse. For en evangelisk-luthersk kirkeer forkyndelsen kirkens alfa og omega, første og sidste opgave,der skal gennemtrænge alle andre opgaver, der udføres med el-ler uden samfundsnytte i øvrigt.Det er Århus Stiftsråds opfattelse, at den gensidige forpligtelsefor både folkekirken og staten bedst udmøntes i den nuværendeordning, hvor staten netop yder tilskud til den kirkelige forkyn-delse. …”19 høringssvar henviser til, at en ændring fra, at staten over finansloven yderstøtte til forkyndelse til et bloktilskud, hvor støtten ydes til blandt andet kul-turarvsbevarelse vil være et skridt imod en adskillelse af kirke og skat, somikke er ønskværdig.24Det anføres endvidere, at den bedste kontakt mellemstat og kirke sikres ved den nuværende ordning.Danmarks Provsteforening henviser til følgende:”… det er Provsteforeningens opfattelse, at omlægning til blok-tilskud vil fremme en uhensigtsmæssig politisering af forholdetimellem Stat og Kirke.Det er således Provsteforeningens holdning, at omlægningen tilet bloktilskud kan medføre en ”kommunalisering” af folkekir-kens forhold til staten. …”Amagerbro Provstiudvalg henviser til:”Den omtalt ændring af statens tilskud vil efter provstiudval-gets opfattelse i løbet af få år nødvendiggøre en total ændringaf folkekirkens styrelse i retning af ”svenske” forhold, som derkun er et mindretal af folkekirkens reflekterede medlemmer,som ønsker. …”Sydthy Provstiudvalg anfører:”… vi finder, at både staten og folkekirken er bedst tjent med atfastholde en nær kontakt. Staten for at fastholde et værdisæt.Folkekirken for at sikre frihed til forkyndelsen. …”24

3.10 Administrativt pres

9 høringssvar giver udtryk for, at særligt menighedsrådene ikke på nuværen-de tidspunkt kan overskue flere regelændringer. Det anføres, at regelændrin-ger, betænkninger m.v. medfører et for stort og tidskrævende merarbejde,som sætter menighedsrådene under pres.25Svaneke Menighedsråd anfører følgende:”… Uanset hvilke ændringer, der bliver gennemført, vil der væ-re behov for nye kontrolforanstaltninger om hvordan midlernebruges. Det var bedre, om man en gang imellem viste os tillidtil, at vi var i stand til lokalt at løse vore opgaver på den bedstemåde under de nuværende betingelser.Vi er for tiden blevet pålagt så store ændringer med ændredestrukturer og nye overenskomster, at det eneste vi ønsker er, atfå fred for store forandringer eller centraliseringer. …”Torslev og Ø. Svenstup Menighedsråd bemærker:”… Der er i øvrigt rigeligt for den folkekirkelige administrationat overskue for tiden, hvor lovændringer og nye overenskom-ster allerede har bragt menighedsrådene langt ud over grænsenfor, hvad man kan forlange/forvente af frivillig indsats.Vi kan allerede nu tale alt for godt med om ”organisations-stress” i den folkekirkelige hverdag på sogneplan, hvor opga-verne med administration og arbejdsgiveransvar tager en ufor-holdsmæssig stor del af tiden, så der bliver alt for lidt energitilbage til den virkelige opgave, nemlig at være kirke!”

3.11 Modellerne

Som anført i notatets afsnit 2.2. har udvalget i betænkningens kapitel 7 ud-formet modeller for, hvordan bloktilskud kan ydes til henholdsvis det natio-nale niveau (fællesfonden), det regionale niveau (stifterne), det lokale niveau(provstierne/ligningsområderne) og en kombination af det nationale og regi-onale niveau (fællesfonden og stifterne).Af de 223, som er imod en omlægning til bloktilskud, anfører 49 som tidlige-re anført i lighed med de folkekirkelige medlemmer af udvalget, at hvis rege-ringen på trods af, at der ikke ønskes en omlægning til bloktilskud, alligevelefter en bred debat fastholder, at der skal ske omlægning, ønsker man at pegepå en navngiven model. Fordelingen er som følger:Den nationale model - 11 høringssvar fordelt på 1 biskop, 1 stiftsråd,3 provstiudvalg, 4 menighedsråd og 2 organisationer.Den regionale model - 2 høringssvar fra 2 menighedsråd.Den lokale model - 1 høringssvar fra 1 menighedsråd.Kombinationsmodellen - 35 høringssvar fordelt på 1 biskop, 1 stifts-råd, 4 provstiudvalg, 21 menighedsråd, 7 organisationer og 1 øvrig.

4 af høringssvarene har rettelser eller mere konkrete bemærkninger til be-tænkningens enkelte afsnit.Det drejer sig om følgende:Hedensted ProvstiudvalgProvstiudvalget har en række bemærkninger til opgørelsen og håndte-ringen af pensionsforpligtelsen, jf. betænkningens afsnit 6.1 og 6.3.1om afgræsning af bloktilskud og den nuværende ordning for finansie-ring af pension til præster og provster. Provstiudvalget opfordrer tilen uvildig økonomisk analyse af pensionsspørgsmålet, så folkekirkensikres mod en uventet stor pensionsforpligtelse, hvis der indføresbloktilskud.Dansk KFUK i London anmoder i relation til betænkningens afsnit6.1 om afgræsning af bloktilskud om egen budgetlinje med tildelingaf et årsbudget på 0,7 mio. kr.Det mellemkirkelige Råd bemærker i forhold til betænkningens afsnit6.1.2 om opgaver, som er en naturlig folkekirkelig forpligtelse, at detved indførelsen af et bloktilskud er afgørende, at rådets bevilling frafællesfonden forhøjes tilsvarende med det beløb, som bortfalder frafinansloven.

Danske Sømands- og Udlandskirker har en række konkrete bemærk-ninger til afgrænsningen af bloktilskuddet i forhold til DSUKs virk-somhed, jf. betænkningens kapitel 6.1. DSUK konkluderer blandtandet, at såfremt en del af midlerne til de danske sømands- og ud-landskirker skal være en del af folkekirkens bloktilskud, må der sik-res et organ, som kan prioritere disse midler, og som har forståelsefor, at udlandskirkernes opgave er vigtig for den danske folkekirke.Der anføres endvidere, at uanset om de danske sømands- og udlands-kirker skal være en del af bloktilskuddet, kan det konstateres, at be-villingerne ikke er fulgt med de behov, som globaliseringen har med-ført.