Anmodning om deputation hos Folketingets Kirkeudvalg

Kort præsentation af Kirsten Dahl-Sørensen.

Jeg har været politisk aktivt siden ungdomsårene først i KU og siden 1981 som medlem af Det konservativeFolkeparti. Jeg har dels været aktiv i det organisatoriske arbejde og dels været kommunalpolitiker fra januar1986 til december 1997, i min sidste periode var jeg bl.a. medlem af økonomiudvalg og 2. viceborgmester. Imit civile erhverv har jeg siden 1983 været direktør/forstander for meget store centrer inden forældre/handicap og socialpsykiatri. Jeg har derigennem bl.a. været budget- og bygningsansvarlig. Derudoverhar jeg været bestyrelsesmedlem i diverse sociale institutioner bl.a. Kofoeds Skole, Boligfonden for Enligemødre og fædre. I øjeblikket er jeg Distriktspræsident i Inner Wheel. Den 1. januar 2009 indtrådte jeg iHørsholm Menighedsråd, hvor jeg efter kort tid blev formand for Præsteboligudvalget, og fra 1. december2009 er jeg derudover valgt kasserer samt næstformand for Rådet.

Min overskrift til min deputation er: Demokrati i Folkekirken – utopi eller virkelighed

Det har været noget af et chok at træde ind i det kirkelige arbejde. Jeg troede, at jeg skulle bruge min tid påat forfølge min målsætning om

at skabe en åben, opsøgende og engagerende kirke, som er ressourcested

og samlingspunkt med kristendommen i centrum, hvor mennesker i alle aldre finder fællesskab, lys og

glæde, trøst og håb.

Det er fascinerende og positivt, at et flertal i folketinget ønsker og tror på, at der er kompetente personertil at løfte alle de opgaver, som uddelegeres til rådene rundt om i landet. Interesseorganisationen er, så vidtjeg kan dømme, enige i disse ønsker.Det er store summer, der via Folkekirkens budgetter uddelegeres til Rådene, men får den danske folkekirkekvalitet for bevillinger.Jeg vil gerne i min deputation fortælle udvalget om nogle cases fra det virkelige liv ude i Sognene, og omhvordan manglende kompetencer er skyld i ,at de økonomiske ressourcer ikke udnyttes optimalt, således atder ikke blive penge til overs til kerneydelsen – selve kirkelivet.Det er meget vanskeligt at rekruttere medlemmer til et Menighedsråd. De, der bliver valgt, har ikke, eftermin opfattelse, de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til bl.a. at påtage sig opgaver somkontaktperson, der har det ledelsesmæssige ansvar for kirkens personale. Arbejdstidsplanlægning,udarbejdelse af stillings- og funktionsbeskrivelser, arbejdstidsregistrering, styring af timeforbrug, MUSsamtaler og meget mere. Kravene er ikke blevet mindre i forbindelse med de nye overenskomster.Kirkeministeriet har formentlig på finansministeriets foranledning besluttet at indføre et nytregnskabssystem med virkning fra 2011. Dette betyder, at den budgetlægning, der pt er i gang, skal foregåmed udgangspunkt i det nye system. Det forholder sig bare sådant, at der ikke fra ministeriets side er

udsendt materiale til dette brug. Det enkelte menighedsråd har kun nogle skemaer, der har været undervisti på AMU kurser. Der sker store ændringer, bl.a. skal alle medarbejderes løn konteres på op til 5 arter f.eks.,kirketjener: kirkelige handlinger – rengøring etc.Når man er kommunal politiker har man et helt forvaltningsapparat at trække på, det forekommer ikke ikirkelig regi. Der er en valgt kasserer, kontaktperson samt en regnskabsfører på deltid, som oftest ikke harde nødvendige kvalifikationer til at løse de krævende budget- og regnskabsmæssige opgaver – med dårligbudgetlægning – og økonomistyring til følge. Der er ingen hjælp at hente via Stiftskontoret.Vedligeholdelse af præsteboliger er helt kapital for sig selv. Et utal af præstegårde, kirke, sognegårde erplaget af skimmelsvamp med store omkostninger til følge for kirkekassen, og store personligeomkostninger for præstefamilierne. I Hørsholm har vi eksempelvis 3 præsteboliger, hvoraf de to harskimmelsvamp. Jeg siden min tiltrædelse som formand for præsteboligudvalget forsøgt at løse de megetstore problemer.Der er ingen tvivl om, at man vil kunne spares rigtig mange penge, hvis der var et fagligt kontor, som kunnetage sig af sådanne sager, såvel profylaktisk som i en eventuel renoveringsfase. I det kommunale regi villedet være en teknisk forvaltning, der tog sig af disse opgaver. Ude i Menighedsrådene er det de enkelterådsmedlemmer, som skal løse sådanne opgaver med mere eller mindre heldige resultater til følge, og heltsikkert væsentlig dyrere på den lange bane.Jeg håber meget, at mit ønske om at komme i dialog med Kirkeudvalget kan være med til at sætte enstopper for, at menighedsrådsarbejdet i de enkelte sogne ender med at blive opslidende for medlemmernemed inkompetente beslutninger, dårlig økonomi, ringe bygningsstandard samt et indtørret kirkeliv.Risikoen er, at man kun fremover kan rekruttere rådsmedlemmer, der ikke har andet at lave, og som ingenandre kan bruge. Ildsjæle og dygtige mennesker kan og vil ikke anvende deres liv på det der foregår ptrundt omkring i sognene.Demokrati er vigtigt – men det er nødvendigt, at der bliver etableret en eller anden form forforvaltningskontor, der kan påtage sig den egentlige sagsbehandling og opgaveudførelse således, at rådenebruger deres tid og kræfter på det kirke politiske arbejde. Måske et regionskontor der kan udføreøkonomi/regnskabsfunktioner, personaleadministration/ledelse og bygningsvedligeholdelse samt øvrigerådgiverfunktioner.

Folkekirken er vel interesseret i bedst mulig kvalitet for pengene – også en folkekirke, der er levende og

lever op til tidens krav og forventninger, og som danske borgere i tiden fremover gerne vil være medlem

af, og betale deres kirkeskat med glæde.?

22. marts 2010Kirsten Dahl-Sørensen