Mellemkirkeligt samarbejde i folkekirken

Under Folkekirkens mellemkirkelige Råds (MKRs) prøveperiode mellem 1989 og 1994 kunne mani de såkaldte ”frie folkekirkelige organisationer”, altså de folkekirkeligt baserede men i øvrigt affolkekirken uafhængige private organisationer, møde en vis skepsis overfor, at der skulle oprettes etmellemkirkeligt råd i folkekirken. Denne skepsis gik ikke på frygten for synodedannelse, såledessom man så det andre steder fra i folkekirken, men snarere var det nok usikkerheden ved, at denofficielle folkekirke nu skulle til at ”blande sig” i det arbejde, som de frie folkekirkelige organisati-oner gennem et par hundrede år havde siddet godt og tungt på.Parallelt har man fra officiel folkekirkelig side gennem mange år kunnet høre skeptiske røster om-kring de frie organisationers arbejde og den grad af kirkelig sekterisme, som man med rette ellerurette har tillagt organisationernes arbejdsgrene. Kirkeanalytikere taler sågar om en kløft, der harværet mellem den officielle folkekirke og organisationerne.MKR tilhører i denne sammenhæng den officielle folkekirkelige struktur – og dette til trods for atRådets arbejdsopgaver og strukturer godt kan forveksles med dem, vi kender fra de frie folkekirke-lige organisationers verden. Til illustration blev der i den offentlige drøftelse, efter MKR havdetaget beslutning om folkekirkens tiltrædelse af Porvoo Fællesskabet i december 2009, spurgt kritisktil, hvordan ”en privat organisation” på denne måde kunne tage beslutninger, som involverer ogforpligter folkekirken. Traditionen for, at arbejde, der ikke ligger inden for kirkens fysiske rammer,altid ligger i private frie organisationer, er så stærk i folkekirken, at har man ikke specifikt sat sigind i ”Lov om folkekirkens økonomi”, som er det regelsæt, der legitimerer MKR, tager man det forgivet, at mellemkirkeligt arbejde ligger i den private, frie del af kirkens arbejde.Samtidigt er dette måske også en illustration af, at MKR - trods det officielle tilhørsforhold til denfolkekirkelige struktur - i kraft af arbejdets natur også har et ben på den frie folkekirkelige fløj.Hvordan går nu det til? Jo, fordi MKRs arbejde har karakter af konkrete kirkelige aktiviteter, er detnaturligt, at Rådet samarbejder med de organisationer, som for nogles vedkommende gennem mereend 200 år har varetaget mellemkirkelige kontakter indenfor og udenfor Danmarks grænser.Således gik MKR i forbindelse med tegningekrisen i 2006 i partnerskab med Danmission vedr. enofficiel rejse til Ægypten, hvor Danmissions medarbejdere havde et finmasket kontaktnet. I 2008/9har MKR oplevet samarbejdet med Kirkernes Integrationstjeneste (KIT) omkring arbejdet med mi-grantmenigheder. KIT har erfaringen med og netværket blandt migrantkirkerne, og MKR har væretdet bindeled, som kunne etablere kontakten ind i folkekirken både på stifts- og sogneniveau. Ende-lig er det relevant at fremhæve 2009 udgivelsen af 50 ny-oversatte danske salmer til engelsk som etmeget konkret eksempel på samarbejde mellem MKR og i dette tilfælde Bibelselskabet/Det Kgl.

Vajsenhus. Ideen blev fostret i MKR regi, hvor erfaringen var, at der er behov for, særligt i by-kirkerne, at tilvejebringe gode sangbare engelske udgaver af de danske kernesalmer til brug vedgudstjenester og særligt ved kirkelige handlinger, som i dag ofte indbefatter engelsktalende gæsterudefra. Bibelselskabet/Det Kgl. Vajsenhus trådte herefter til som teknisk partner på projektet.Samarbejde er blevet et løsen i folkekirken disse år. Det nye nationale folkekirken.dk er et eksem-pel, hvor man på kryds og tværs i kirken er gået sammen om at fremstå med en officiel hjemmesidefor folkekirken på nettet. De nye stiftsråd har til opgave at samarbejde på tværs i stifterne og henover sognegrænserne. MKR forsøger at bryde grænser ned mellem den officielle folkekirkes struk-turer og de frie folkekirkelige organisationer. Sognemenigheden spiller stadigt og skal stadigt spilleen helt central rolle i folkekirkens liv og vækst. Det kommer ofte helt naturligt, da det er der kirkensmedlemmer samles lokalt. Men der skal også samarbejdes i folkekirken, og det er positivt i disse årat opleve, hvordan den kløft mellem det officielt folkekirkelige og de frie folkekirkelige organisati-oner, som ovenfor er beskrevet, er under nedbrydning. Det er nu legitimt at samarbejde på tværs afgrænser, og der opfordres sågar til det i en række betænkninger fra Kirkeministeriet. Der skal sam-arbejdes, hvor det giver mening, og der, hvor synergien blomstrer i mødet mellem mennesker, derhar de samme interesser og mål for kirkens arbejde men også forskellige kompetencer, som tilsam-men gør, at 1 + 1 ender med at blive 3.

Råd og arbejdsgrupper

Rådet har i 2009 afholdt 4 rådsmøder i februar, maj, september og december. Rådets formandskab,udgøres af formand Paul Verner Skærved, næstformand Ruth van Gilse samt kasserer Jakob Dahl,som mødes mellem Rådsmøderne og i øvrigt forbereder disse. Rådet er i 2009 fortsat med den mø-defrekvens, som blev fastlagt efter organisationsanalysen i 2007, 4 møder årligt. Dette frigør mereluft til arbejdsgrupperne, som har en vis beslutningskompetence, idet beslutninger af mere politiskkarakter dog skal bekræftes i Rådet.MKR opererer med arbejdsgrupper for de organisationer, folkekirken er medlem af: Det LutherskeVerdensforbund, Kirkernes Verdensråd, Konferencen af Europæiske Kirker, Leuenberg Kirkefæl-lesskabet og Porvoo, hvor folkekirken også i 2009 har været observatør. De to sidste organisationerdeler een arbejdsgruppe. Det er disse arbejdsgruppers opgave at følge arbejdet i de internationaleorganisationer og rapportere tilbage til Rådet og til folkekirken bredt. Herudover har Rådet et per-manent kommunikationsudvalg og en Teologisk Arbejdsgruppe, som behandler mellemkirkeligespørgsmål af læremæssig karakter. De organisationsrelaterede arbejdsgrupper mødes typisk 2 – 4gange om året, mens de øvrige typisk mødes 2 – 3 gange. Slutteligt har Rådet i 2009 arbejdet igen-nem det såkaldte ID Udvalg (jf. nedenfor).

Kommunikation

Rådet føler en stærk forpligtelse til at kommunikere såvel ind i som ud af folkekirken. MKR harderfor også i 2009 publiceret både et dansk og et engelsksproget nyhedsbrev. Det danske, Nyt fraFolkekirkens mellemkirkelige Råd, udgives tre gange årligt og indeholder udover orientering fraRådets arbejde, artikler, som relaterer sig til det arbejde, som udføres i de internationale organisati-oner, folkekirken er medlem af. Det engelsksprogede nyhedsbrev, Church News from Denmark,udkommer 6 gange årligt og er en opsamling af store og små nyheder fra folkekirken i Danmark.Nyhedsbrevet skal give interesserede uden danskkundskaber inden for og uden for landets grænsermulighed for at følge med i såvel den kirkepolitiske som den indre kirkelige diskurs. Nyhedsbrevetsendes til ca. 400 modtagere. Begge nyhedsbreve udsendes elektronisk.

Kommunikationsudvalget og Rådet har i 2009 arbejdet intensivt med strategier og målgrupper forRådets kommunikation. Generelt er der enighed om, at kommunikationsniveauet vil blive løftetbetragteligt gennem en skarpere fokusering på enkelte målgrupper i folkekirken. Interessen for mel-lemkirkeligt stof er differentieret og kommunikationen skal i højere grad tilpasses de enkelte grup-per for at opnå større gennemslagskraft bredt i folkekirken. Et hovedmedie til at opfylde en substan-tiel del af dette mål er Rådets nye hjemmeside, som blev lanceret 1. december 2009. Hjemmesidener resultatet af et nært samarbejde mellem MKR og redaktøren for folkekirken.dk – folkekirkensofficielle hjemmeside, som også blev lanceret 1. december.Hjemmesiden fremstår designmæssigt som en integreret del af folkekirken.dk og markerer på dennemåde, at MKR er en del af folkekirkens officielle struktur. Hjemmesiden skal udbygges med meremateriale i 2010, ligesom en engelsk hjemmeside for folkekirken skal etableres via MKR på sammeplatform. Såvel hjemmesiden som andre medier, der benyttes af MKR i bestræbelserne på at kom-munikere med folkekirken, skal fremover underkastes en nærmere monitorering ud fra en rækkeklare mål med kommunikationen. Processen er designet til at kunne give Rådet et bedre overblikover kommunikationens succesrate.

ID Udvalg

Folkekirkens mellemkirkelige Råd (MKR) besluttede ved Rådsmødet 4/08 at nedsætte ”Udvalgetvedr. MKR’s identitet og plads i folkekirken”, i daglig tale ID Udvalget. Rådet udpegede medlem-mer af Rådet Paul Verner Skærved, Ruth van Gilse og Lars Bom Nielsen til udvalget samt sekreta-riatschef Jørgen Skov Sørensen som udvalgets sekretær.ID udvalgets kommissorium blev godkendt af Rådet på samme møde, hvor udvalget blev nedsat, ogsætter som udvalgets primære opgave ”at redegøre for den overordnede status på folkekirkens mel-lemkirkelige arbejde og på den baggrund og i henhold til det relevante lov- og bekendtgørelses-grundlag at vurdere [Folkekirkens] mellemkirkelige Råds plads og betydning indenfor folkekirkensnutidige og fremtidige strukturer”. Udvalget konstituerede sig herefter med Lars Bom Nielsen somformand. Grundet forlagt tjeneste i Afghanistan udtrådte Lars Bom Nielsen af ID Udvalget foråret2009, hvorefter Paul Verner Skærved overtog formandsposten.ID Udvalget har været samlet 6 gange i den forløbne periode, fordelt på to ordinære møder medforretningsdagsorden samt fire møder med repræsentanter fra ”det folkekirkelige landskab”, nemligrepræsentanter for biskopperne, Landsforeningen af Menighedsråd, Kirkeministeriet og Folketin-gets Kirkeudvalg. På denne vis er såvel ”kirkens indre som ydre anliggender” behandlet, idet Fol-kekirkens mellemkirkelige Råd med sit lovfæstede mandat til at arbejde bredt folkekirkeligt stårmidt imellem disse to.Udvalget konkluderer i rapporten, at den tendens til samarbejde på kryds og tværs i stifterne og ifolkekirken generelt, som understøttes af såvel ”den blå betænkning” som ”den grønne betænkning”fra Kirkeministeriet, også aktuelt afspejles i MKRs arbejde. Der samarbejdes om projektudviklingog implementering ud fra tankegangen om at samle de bedste kræfter på et givent område. Dennetendens bør fremover blive en integreret del af MKRs tænkning og arbejdsform. MKR må og skalikke være en ø for sig selv i folkekirken, men må arbejde i det netværk, som folkekirken i sig selver, både med de officielle strukturer – de mellemkirkelige stiftsudvalg og fremover stiftsrådene - ogde såkaldt ”frie kirkelige organisationer”, som ofte sidder inde med en specialviden på mellemkir-kelige områder, som via MKR kan komme et bredt udsnit af folkekirken til gode. Udvalget betegnerpå denne baggrund MKR som en central ”brobygger” mellem folkekirkens forskellige dele, idet

man henviser til ordlyden i forretningsordenens § 2, hvor det hedder, at ”Rådets formål er at støtte,formidle og samordne folkekirkens mellemkirkelige kontakter såvel herhjemme som i udlandet og iden forbindelse arbejde for, at arbejdet får et så bredt folkekirkeligt sigte som muligt”.Udvalgets rapportering fremlægges på Rådsmødet 1/10 og betragtes, samtidigt med at det er en rap-portering til det afgående råd, også som en overlevering til det kommende nye MellemkirkeligeRåd, der tiltræder pr. 1. april 2010.

Folkekirken og de europæiske institutioner

Tilbage i 2007 ytrede daværende medlem af Europaparlamentet, Karin Riis-Jørgensen, sig om detbehov, hun så for en folkekirkelig tilstedeværelse i Bruxelles eller i det mindste for en folkekirkelig”stemme”, som overfor den stærke katolske lobbyisme blandt de europæiske parlamentarikere,kunne byde ind med en dansk luthersk vinkling på nogle af de etiske og samfundsrelateredespørgsmål, politikerne skal tage stilling til. Riis-Jørgensen så til MKR for evt. herfra at kunne findedet folkekirkelige organ, som kunne løfte opgaven. Sandt er det da også, at MKR gennem medlem-skabet af Kirkernes Europæiske Konference (KEK), der i Bruxelles arbejder tæt sammen med deeuropæiske institutioner, har adgang til den verden Riis-Jørgensen repræsenterer.MKR har siden 2007 afholdt møder med interessenter i denne sag, og i 2008 blev forholdet mellemkirkerne og EU sat på dagsordenen ved en konference, som Fyens Stift afholdt med assistance fraMKR sekretariatet. Arbejdet nåede sit foreløbige højdepunkt, da MKR i samarbejde med Europa-kommissionen i Danmark tilrettelagde en studierejse i februar måned for folkekirkens biskopper,repræsentanter for MKR og en række ledere af frie folkekirkelige organisationer og frikirker iDanmark. Rejsen, som delvist var finansieret af Europa-kommissionen, var tilrettelagt med besøg isåvel Europa Parlamentet som i Kommissionen og inkluderede oplæg fra danske og andre europæi-ske parlamentarikere og embedsmænd samt medarbejderne ved KEK.Rejsen gav deltagerne et godt indtryk af, hvilken rolle kirkerne i Europa har i samspillet med denpolitiske diskurs i Bruxelles, og hvordan Lissabon Traktatens § 17 om kirkernes rolle i den politiskeproces vil blive udmøntet efter traktatens ikrafttrædelse pr 1. januar 2010. MKR har efter rejsen påopfordring af biskopperne udarbejdet en række aktionsmuligheder for folkekirken. Biskopperne sersammen med Rådet gerne en videreudvikling af projektet, men har fundet det vanskeligt at finansie-re en substantiel indsats. Det er derfor besluttet, at MKR omprioriterer en sekretariatsmedarbejdersarbejdstid, således at denne får som ansvarsområde at følge situationen i Bruxelles og kirkernesengagement i den politiske proces. Dette sker med henblik på at videreformidle disse oplysninger såbredt i folkekirken, som der er ønske om det.Dette arbejde realiseres dels gennem KEK og dels gennem et tæt kontraktligt samarbejde med detsvensk-finske ”Kyrkornas EU-Kontor”, som har specialiseret sig i at monitorere de politiske pro-cesser i Europa med særligt henblik på de områder, der har betydning og relevans for kirkerne. Ar-bejdet påbegyndes pr. 1. januar 2010 og kører foreløbigt i en prøveperiode på 3 år.

Porvoo Fællesskabet

MKR besluttede på sit møde den 9. december 2009 at underskrive Porvoo Erklæringen og dervedtiltræde Porvoo fællesskabet af lutherske og anglikanske kirker i Storbritannien, Norden og Balti-kum. Den særlige forhistorie til denne beslutning var, at folkekirkens biskopper i 1995 efter en om-fattende høring blandt folkekirkens menighedsråd besluttede ikke at underskrive sammen med deøvrige deltagende kirker. Forud for beslutningen i 2009 var der gået et par år med undersøgelser og

sonderinger med udgangspunkt i Rådets Teologiske Arbejdsgruppe vedr. de kritikpunkter, som fol-kekirkens menighedsråd havde ved høringen i 1995, og herefter fremgik det, at de problemstillin-ger, som dengang skilte vandene ikke længere er relevante. En konsultation i København mellemMKR, repræsentanter for biskopperne og repræsentanter for de britiske anglikanske kirker i sep-tember 2009 skabte klarhed over centrale teologiske punkter som fx anglikansk anerkendelse afdomprovstordinerede folkekirkepræster og lige adgang til kirkens embeder.MKR spurgte herefter det samlede bispekollegie, således som en indgået aftale mellem MKR ogbiskopperne fordrer det ved tiltrædelse af erklæringer med et læremæssigt indhold, om biskoppernekunne pege på læremæssige problemstillinger, der ville hindre en indlemmelse i fællesskabet. Dettekunne biskopperne ikke, hvorefter MKR fandt vejen banet for en underskrivelse af Porvoo Erklæ-ringen. Underskrivelsen vil blive fejret ved en gudstjeneste med deltagelse fra de øvrige Porvookirker i løbet af 2010.Beslutningen om at tiltræde Porvoo Erklæringen vakte nogen men dog relativt begrænset debat -fortrinsvist i Kristeligt Dagblad. Kritikken gik dels på processen vedr. beslutningen, hvor en rækkekritikere gerne havde set en egentlig høring på linje med den i 1995, dels stillede enkelte spørgs-målstegn ved MKRs kompetence og mandat til at tage beslutninger, som er gældende for hele fol-kekirken. MKR har taget til efterretning at dele af det folkekirkelige bagland kunne have ønsket sigen høring forud for beslutningen, men fastholder den beslutning, som er taget. Vedr. Rådets kompe-tence til denne form for beslutninger peger Rådet på Bekendtgørelsens kapitel 1, § 1, stk. 1, hvoridet fremgår, at Rådet har til opgave at ”tage stilling til folkekirkens medlemskab af nationale oginternationale kirkelige organisationer”. Rådet planlægger en række aktiviteter og udgivelser i 2010,som skal orientere om de praktiske implikationer ved Porvoo medlemskabet.

Nationale mellemkirkelige kontakter

Folkekirkens primære multilaterale indgang til eksisterende kirkesamfund i Danmark finder stedgennem Danske Kirkers Råd (DKR). Folkekirken er her repræsenteret ved to medlemmer fra MKR,hvoraf et medlem tillige sidder i forretningsudvalget for DKR. Herudover sidder der medlemmer afMKR såvel som fra folkekirken generelt i varierende underudvalg og ad-hoc arbejdsgrupper i DKR.MKR engagerer sig ikke voldsomt i DKRs aktiviteter, men bruger først og fremmest DKR som denmest naturlige nationale platform for multilaterale kontakter til frikirker og Den katolske Kirke iDanmark. Folkekirkens medlemskab har tidligere været i konflikt med den aktivisme, som DKR fratid til anden står for via frikirkernes tradition for resolutioner og synodale beslutningsmuligheder.De senere år har denne konflikt dog været sporadisk og den politiske opmærksomhed omkring fol-kekirkens medlemskab har været begrænset. 2009 er - trods angreb på DKR i forbindelse med klok-keringningen ved den økumeniske COP15 gudstjeneste i Københavns Domkirke - alt overvejendegået fri af denne kritik overfor MKR.MKR har få og sporadiske bilaterale organisatoriske kontakter til øvrige eksisterende kirkesamfundi Danmark. MKR sekretariatet besidder og anvender pragmatisk et netværk blandt individer i enrække frikirker og Den katolske Kirke i Danmark, men egentlige officielle bilaterale relationer erp.t. minimale. Derimod har der fra forskellig folkekirkelig side gennem de seneste år vist sig ensignifikant interesse for de såkaldte ”migrantmenigheder”. MKR fulgte op på denne interesse gen-nem projektet ”Folkekirken og migrantmenigheder” i 2008 og afsluttede projektet med en nationalkonference den 7. januar 2009.

Herefter har det for størstedelens vedkommende været stiftsudvalgenes og sognemenighedernesopgave at følge op på relationerne til migrantmenigheder lokalt men gerne med inspiration i dettrykte og web-publicerede materiale MKR sammen med Kirkernes Integrationstjeneste har tilveje-bragt under navnet migrantmenigheder.dk. Projektet som sådant har sat MKR i en position somnaturlig indgangsvinkel til og formidler mellem folkekirkens mange dele, sogne, stifter og række afde frie folkekirkelige organisationer på den ene side, og det stigende antal migrant menigheder iDanmark på den anden. Det er sandsynligt, at sådanne relationer, som også har politisk bevågenhedfra såvel kirkeminister som Folketingets Kirkeudvalg, vil komme til at spille en central rolle frem-over i MKRs arbejde.

Internationale mellemkirkelige kontakter

Folkekirkens relation til internationale kirkelige organisationer, som kirken er medlem af, er dob-belttydig. På den ene side har folkekirken siden 1947 markeret sig stærkt i dannelsen af de interna-tionale organisationer, måske tydeligst i oprettelsen af Konferencen af Europæiske Kirker (KEK) påNyborg Strand i 1959. På den anden side præges relationen af den omstændighed, at folkekirken igennemsnit betaler langt under halvdelen af de kontingenter, som medlemskaberne fordrer. MKRhar en målsætning om at nå op på fuld kontingentbetaling i 2017 (se også afsnittet ”Økonomi” ne-denfor).Kendsgerningerne er imidlertid, at folkekirkens størrelse, hvad angår medlemstal, gør kirken til enaf de numerisk set største aktører i stort set alle de internationale organisationer og dermed til enspiller med potentielt stor demokratisk indflydelse. Folkekirkens strukturer – eller mangel på sam-me – og grundsætningen om, at ingen kan udtale sig på folkekirkens vegne, tager dog for en vis delsvedkommende kraften ud af dette potentiale. Porvoo-debatten efter MKRs vedtagelse om at skriveunder og tilslutte sig dette fællesskab, har aktualiseret denne situation. Dette forhindrer imidlertidikke, at folkekirken gennem enkelte medlemmer markerer sig i organisationernes liv og vækst –enten i de styrende organer eller specialiserede komiteer og arbejdsgrupper.Folkekirken har i 2009 været repræsenteret i de styrende organer i såvel Kirkernes Verdensråd, Detlutherske Verdensforbund og Konferencen af Europæiske Kirker. Således sidder domprovst vedKøbehavns Domkirke Anders B. Gadegaard og Grønlands biskop Sofie Petersen begge i Verdens-rådets Centralkomite, mens Professor ved Det teologiske Fakultet i København, Niels Henrik Gre-gersen, har sæde i Det lutherske Verdensforbunds øverste Råd. Sognepræst Mette Ladefoged blev i2009 valgt som medlem af Centralkomiteen i Konferencen af Europæiske Kirker og erstattede der-med direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter Simon Kangas Larsen på denne post.Strukturer er vigtige for at skabe platforme, hvor mennesker kan mødes, og det mellemkirkelige kanblomstre. Men det er ikke strukturerne, der skal sættes i centrum. De er netop rammen om det vigti-ge, nemlig indholdet. Rådet ønsker at sætte dette forhold på dagsordenen ved at fokusere på detudkomme, der er for folkekirken ved at være medlem af de internationale organisationer. På dennebaggrund blev programleder i afdelingen for religionsdialog og samarbejde i Kirkernes Verdensråd(KV), Rev. Dr. Shanta Premawardhana, i efteråret 2009 inviteret til Danmark for at fortælle for etdansk kirkeligt publikum om afdelingens arbejde med dialog og forsoning rundt om i verden ogikke mindst for at drøfte med MKR, hvordan KV kan være samarbejdspartner i Rådets bestræbelserpå at sætte fokus på forfulgte kristne mindretal i 2010 - 2011. Besøget i Danmark blev arrangeret afMKR, mens Dr. Premawardhanas offentlige optræden i forskellige sammenhænge var tilrettelagt ogmuliggjort i samarbejde med en række frie folkekirkelige organisationer med interesse for området.

Hvor kontakten til KV repræsenterer folkekirkens bilaterale internationale kontakter, var det ensåkaldt unilateral kontakt, der i maj måned sendte en højtstående delegation fra China ChristianCouncil (CCC) til Danmark. Dette besøg var en opfølgning af MKRs delegationsrejse til Kina i2003 og blev arrangeret ved direkte kontakt mellem MKR og CCC. Seks repræsentanter fra kirkenkom til Danmark, bl.a. kirkens præsident og generalsekretær, og fik gennem et alsidigt programmulighed for at stifte bekendtskab med forskellige aspekter af folkekirken, herunder KirkensKorshærs arbejde på Vesterbro, Bibelselskabets publikationsaktiviteter i Danmark og DSUKs pla-ner om en udlandskirke i Shanghai. Rejsen til Europa var del af en serie rejser, hvor CCCs relativtnye lederskab stifter bekendtskab med kirker i denne del af verden. Efter besøget i Danmark gikturen til Norge og Finland.Konferencen af Europæiske Kirker (KEK) har på flere måder stået i et stærkt lys i MKRs arbejde i2009. Idet organisationen blev grundlagt på Hotel Nyborg Strand i 1959, ønskede KEKsChurchand Society Commissionat holde et af deres arbejdsmøder netop her. I forbindelse med mødet vare-tog MKR tilrettelæggelsen af fejringen af 50 års jubilæet med festgudstjeneste, reception og semi-nar i Danmark i marts måned 2009. I juli måned sendte folkekirken gennem MKR de udpegededelegater til KEKs generalforsamling i Lyon, Frankrig. Måske vigtigste beslutning på generalfor-samlingen blev at nedsætte en ”reform gruppe”, der skal arbejde med KEKs fremtid som europæiskkirkelig organisation og kigge på, hvordan organisationen kan klare de økonomiske udfordringer,som ligger foran den. Folkekirken har en plads i denne gruppe, som har påbegyndt sit arbejde i2009.

Økonomi

Folkekirkens mellemkirkelige Råd finansieres først og fremmest gennem Fællesfondens midler pålinje med andre nationale folkekirkelige institutioner, f.eks. pastoralseminarierne og præsternes ef-teruddannelse. Fællesfonden, som bestyres af Kirkeministeriet, bidrog i 2009 med kr. 5.779.848,96til Folkekirkens mellemkirkelige Råds drift, herunder dækning af folkekirkens kontingenter til deinternational organisationer, kirken er medlem af. Udover Fællesfondens bidrag figurerer Rådetmed et mindre beløb på finansloven, i 2009 kr. 315.000. Herudover søges der fra tid til anden fondeog andre midler til enkeltstående projekter med mellemkirkelig relevans. Det er Rådets ønske at derfremover skal hentes flere midler ad denne vej. Ikke som erstatning for Fællesfondens midler ellerfinanslovens tilskud, men som supplement til MKRs nuværende arbejde på projektmæssig basis.MKR arbejder ud fra en rådsbeslutning om sund økonomi med luft i budgettet og sikkerhed formedarbejderne gennem en begrænset men stabil kapitalopsparing. Hertil kommer en række mindreøremærkede opsparinger til fornyelse af kontormaskiner, udgivelse af nyt informationsmateriale ogvedligeholdelse af lokaler/indkøb af inventar. Rådet sparer på samme vis op til folkekirkelige dele-gaters deltagelse i generalforsamlingerne i de internationale organisationer; udgifter til deltagelse,der traditionelt er relativt bekostelig grundet et stort antal deltagere fra folkekirken (det høje med-lemstal hjemler mange delegater), fordeles således over en årrække frem for at dominere et enkeltbudgetår.Råd og sekretariat søger bestandigt at reducere omkostningerne gennem rationaliseringer i den dag-lige drift og gennem decentralisering af udgifter til rejser og deltagelse i møder. Aktiv deltagelse ifællesskabet af lejere på Den Danske Diakonissestiftelse, hvor Rådets sekretariat holder til, har si-den fællesskabets etablering ført til økonomisk set lukrative aftaler omkring fælles brug af kopima-skine, printer, internetopkobling samt indkøb af papir og andre kontorfornødenheder.

Rådet gennemførte i slutningen af 2007 en udredning vedr. kontingenter til de internationale organi-sationer, som folkekirken er medlem af. Rådet besluttede på baggrund heraf at anmode Fællesfon-den om en gradvis stigning i tilskuddet, således at folkekirken på længere sigt betaler fuldt kontin-gent. Det blev i Rådet vedtaget, at fuld betaling passende kunne berammes til reformationsjubilæet i2017, og således blev der ikke bedt om tilskud svarende til fuldt medlemskontingent på en gang.Fællesfonden så sig imidlertid ikke i stand til fuldt at efterkomme Rådets ønsker, men tilgodeså dogønskerne fra Rådet med en anseelig forhøjelse af tilskuddet til kontingenter i 2009. Denne godelinje er desværre ikke fulgt op for budget 2010. Rådet vil nøje følge udviklingen og fortsat sættefokus på den omstændighed, at folkekirken i gennemsnit betaler under halvdelen af det beløb, deropkræves fra organisationerne.

Sekretariat

Folkekirkens mellemkirkelige Råds daglige arbejde administreres fra Rådets sekretariat. Sekretaria-tet bemandedes i 2009 med fem faste stillinger: regnskabsfører Susanne Bak Knudsen med 30 ti-mer, sekretær Dorte Laurberg Vedel, tilbagevendt i oktober efter endt barselsorlov, hvor KarenGiødesen vikarierede, ansat på 20 timer; hertil kommer teologisk medarbejder Jan Nilsson med 37timer samt Kommunikations- og projektmedarbejder Heidi Paakjær Martinussen med 37 timer. Hei-di Paakjær Martinussen afløste i foråret Europa- og kommunikationsmedarbejder Kirsten Auken,som efter 10 år fratrådte sin stilling pr. 1. april 2009. Sekretariatet ledes af sekretariatschef JørgenSkov Sørensen.Udover de lønnede medarbejdere er der knyttet en frivillig medarbejdere til sekretariatet, AgnesEdinger, som bistår med vedligeholdelse af sekretariatets databaser. Endeligt har leder af ”Projektfolkekirke og migrantmenigheder” Elisabeth Krarup de Medeiros fra Kirkernes Integrationstjenestehaft en fast arbejdsdag på sekretariatet gennem de første par måneder af 2009.Sekretariatet indgår i et kontorfællesskab med en række frie kirkelige organisationer på Den DanskeDiakonissestiftelse. En vis del af gensidig sparring og udveksling af erfaring og faglig viden findernaturligt sted mellem de samlede medarbejdere til fordel for alle og til gavn for arbejdets udførelse.Der har igen i 2009 været afsat midler på budgettet til efteruddannelse og udvikling af eksisterendekompetencer blandt medarbejderne. I 2009 har der været fokus på ansættelsesjura og generelle IT-kompetencer samt journalistik og kommunikation.Der er gennem de seneste år etableret en tradition med at samle sekretariatet til et årligt sekretariats-seminar udenfor sekretariatets normale fysiske rammer. Her drøftes overordnede administrativeudfordringer og arbejdsgange efter oplæg fra medarbejderne selv. I 2009 blev dette eksterne semi-nar afholdt i venligt udlånte lokaler på Lund Stift,Svenska Kyrkan.I det daglige afholdes der ugent-lige sekretariatsmøder, hvor medarbejderne sammen med sekretariatschefen drøfter og orientererhinanden om ugen, der gik, og ugen, der kommer. Kommunikation er i højsædet og samarbejdeprioriteres, således at den enkelte bidrager med sit bedste sammen med de øvrige medarbejdere.