KIU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 35: Projektoplæg modtaget af Hans Old Jensen vedr. Salling Præstehus/Salling Kirkehus

IndledningBaggrund:Med afsæt i to præsters erfaringer med et kirkeligt kontorhus i Norge fremlægges tanken om ettilsvarende dansk fælleskontor på et præstemøde d. 20. november 2008 for præsterne i Sallingprovsti.Tanken blev godt modtaget. Den overvejende del af præsterne fandt ideen tiltalende mens andreudtrykte deres bekymringer.Efterfølgende er der afholdt møder med biskop Karsten Nissen og Præsternes Fagforening. Sidenhen er tanken blevet luftet for andre mulige interessenter. Grundet menighedsrådsvalget og tiden,der går med organisering af provsti- og strukturudvalg, kan samtalen med de folkevalgte førstsættes i gang medio foråret 2009.Behovsanalyse:Fagligt teologisk fællesskab og rolleafklaringFlere præster angiver at man ønsker teologisk kollegial sparring i dagligdagen. Det kan være iforbindelse med prædikenskrivning eller konfirmandundervisning.Der kan også være et behov for at samtale om, hvilken rolle man har som præst. Hvilkeforventninger har sognet og hvilke forventninger har den enkelte præst til sig selv.Et fælleskontor kunne betyde øget kvalitet i den enkelte præsts arbejde lokalt og en større skarphedpå, hvad man som præst skal tage på sig, og hvad man skal overlade til andre.Manglende social støtteArbejdsmiljørapporten fra 2004 bemærker at særlig præster oplever lav social støtte i deresdagligdag. Det glæder både fra kollegaer og provst. Den manglende støtte hænger sandsynligvissammen med præsternes isolation i præstegårdene.Havde præsterne et fælles kontorhus ville der være et naturligt miljø hvorfra den sociale støtte kankomme. Hvis provsten har kontor samme sted, ville der også være et naturligt mødested med ham.TidsstyringGrundet kontoret der ligger i privatboligen kan man som præst have svært ved at styre balancenmellem arbejdstid og privatliv. Hvornår er jeg på arbejde og hvornår holder jeg fri? Dagligdagenbliver en sammenfletning af forberedelse og vasketøj. Dertil kommer at man døgnet rundt er parattil at fungere som præst dersom én kommer til døren eller at der f.eks. bliver ringet fra sygehuset.Det er et kendt fænomen at manglende kontrol over egen tid ofte er skyld i at man får stress.Et fælleskontor kunne gøre det muligt i et vist omfang for den enkelte at kontrollere arbejdstidenmed forebyggelse af stress til følge.RekrutteringSom med andre faggrupper må forventes at det bliver svære at tiltrække præster i kirkensydredistrikter. Muligheden for at være en del af et kollegialt fællesskab i hverdagen vil formentliggøre det mere attraktivt at søge embeder i ydredistrikterne.

- at skabe et miljø der imødekommer præsternes behov for social støtte i dagligdagen- at medvirke til at præster finde balancen mellem arbejdsliv og privatliv- at skabe attraktive embederMålet er( model der indbefatter flere faggrupper)- skabe et fælles kirkeligt arbejdsmiljø, hvor de kirkelige faggrupper gensidigt kan inspirererhinanden.Bekymringer:-----Der er en bekymring for at et sådan fælleshus vil betyde en indskrænkning af præstensfrihed. Vil antallet af ”tjenestelige præstemøder” stige?Vil der ud af fælleskontoret vokse mange fællesprojekter, som provstiets præster vil blivetrukket ind i mere eller mindre frivilligt?Der er også en bekymring for at friheden til at aftale ferie og fordeling af gudstjenesterbliver så ensrettet at den nuværende fleksibilitet forsvinder.Præsteforeningen er bekymret for om sådan et hus vil sætte yderligere pres pårådighedsordningen.Hvad vil det komme til at betyde for samspillet mellem præst og sogn, når præsten læggeren del af sin tid på et ”udensognskontor”? Bekymringen er at kontoret vil fjerne præsten frasognet.Vil et sådan hus på sigt blive brugt til at lukke kirker og omlægge sognestrukturen påSalling?Hvad med økonomien? Vil et kontorhus malke de enkelte sognes budgetter, så manindirekte bliver tvunget til at bære med på finansieringen, skønt man fra starten ikke brød sigom idéen?Hvilke teologiske konsekvenser vil det få? Bekymringen er at det vil påvirke en luthersktænkning om forholdet mellem præst og menighed.

Information:Det er vigtigt, at der holdes et højt informationsniveau, så mytedannelse ikke kommer til at fylde formeget. I dette materiale skal der også være plads til bekymringerne.Der skal enten etableres en side på provstiets hjemmeside, hvor der løbende orienteres om projektetog dets udvikling. Der skal udsendes nyhedsbreve med jævne mellemrum til præster ogmenighedsråd.Økonomi:Der skal laves en økonomisk analyse af de forskellige modeller. Ekstern hjælp købes.Evaluering:Dersom projektet sættes i gang bliver det afgørende, at der, udover en løbende evaluering, efter enprøvetid på f.eks. 2 år laves en ekstern evaluering af projektet, hvor alle parter får mulighed for atkomme til orde. Evalueringen skal foretages i så god tid, at man kan nå at danne bro mellemforsøget og en permanent ordning.

1. modelBeskrivelse:Fælleshuset er for præster i Salling Provsti. Det er således ikke et offentligt hus. Det betyder atmøder med sognets beboer tages i præstegården eller i beboernes egne hjem.Fysiske rammer:Der lejes et hus, der rummer lokaler så præsterne kan få en arbejdsplads hver. Der skal være etfællesrum dels til møder og dels til spisepauser. Køkkenfaciliteter og toiletter.Økonomi:I forsøgsperioden finansieres projektet af fonde. Et hus lejes. Huset møbleres hovedsageligt medgenbrugsmøbler – kunsten bliver at holde budgettet så langt nede som muligt. Der ansættes/købeshjælp til rengøring og vedligeholdelse. Udgifter til konsulentbistand og evaluering skal beregnes.Organisation:Der nedsættes en bestyrelse der styre projektet, dets økonomi, forløb og sikre at der finder enevaluering sted. Provsten er leder i huset – hvad enten han sidder der eller ej.Personaleforhold:Der skal arbejdes målrettet på at skabe en god samarbejdskultur fra starten.Indledningsvis skal der bruges 2 hele arbejdsdage på at aftale, hvordan man forventer/ønskerdagligdagen i huset. Konsulent inddrages.Konsekvensanalyse:Der skal foretages en teologisk konsekvensanalyse af hvad der sker når man suppler præstekontoretmed et fælles kontor. Dette arbejde forestiller vi os udføres af en arbejdsgruppe bestående af enpræst, en rep. fra meninghedsrådet, fra stiftet med bistand fra kirkefondet.Teknologi:Det forudsættes at hver præst medbringer mobiltelefon og bærbar PCérDer anskaffes én DNK-maskine til fælles brug.En fælles printer/kopimaskine anskaffes.Jura:Det skal afklares, hvad der vil blive brug for af vedtægter.Stiftet inddrages til afklaring.Tidsplan:Oplægget forelægges for biskoppen.Strukturudvalget drøfter oplæg og melder tilbage til biskop og projektgruppen.

Biskoppen holder møde med præster og menighedsråd.Rettelser og forslag indsættes – forår/sommer 2009Projektet sendes i høring i blandt præster, i stift, provsti, menighedsrådene og præsteforeningen 1.gang – efterår 2009.2. høring?Projektet sendes til godkendelse i provsti og rådene – efterår 2009Præsteforeningen orienteres.Projektet godkendes i kirkeministeriet – vinter 2009Hus lejes og indrettes til opstart 1-1-2010Forår 2011 interviewes de implicerede parter og en rapport ligger færdig efterår 2011Projektet afsluttes 31-12-2011

2. modelBeskrivelse:Fælleshuset er for provst og præster og i Salling Provsti. Det er et offentligt hus.Her holdes provstimøder og præstemøder. Også sognets beboer har her mulighed for at holde mødermed deres præst.Fysiske rammer:Der lejes et hus, der rummer lokaler så provst og præster har et kontor hver. Der skal væremødelokaler og et fællesrum til spisepauser. Køkkenfaciliteter og toiletter.Økonomi:Til forskel fra model 1 finansieres projektet dels af ligningsmidler og dels af fonde. Huset skalfremstå som man forventer det, af et offentligt hus.Obs – resten som model 1Organisation:Der nedsættes en bestyrelse der styre projektet, dets økonomi, forløb og sikre at der finder enevaluering sted. Provsten er leder i huset – hvad enten han sidder der eller ej.Personaleforhold:Der skal arbejdes målrettet på at skabe en god samarbejdskultur fra starten.Indledningsvis skal der bruges 2 hele arbejdsdage på at aftale, hvordan man forventer/ønskerdagligdagen i huset.Teologi:Der skal foretages en teologisk analyse af konsekvenserne ved at fysisk at flytte præster ud af deresboliger og ind på et fælles kontor.Teknologi:Det forudsættes at hver præst medbringer telefon og PCérDer skal etableres DNK med adgang til intranettet.En fælles printer/kopimaskine indkøbes.Jura:

Det skal afklares, hvad der vil blive brug for af vedtægter.Tidsplan:Strukturudvalget drøfter oplæg. Rettelser og forslag indsættes – forår/sommer 2009Projektet sendes i høring i stiftet, menighedsrådene provstiudvalg og præsteforeningen 1. gang –efterår 2009Skal der være en 2. høringsrunde?Projektet sendes til godkendelse i stiftet, rådene og provstiet – efterår 2009Præsteforeningen orienteres.Projektet godkendes i kirkeministeriet – forår 2010Provsti og råd lægger projektet ind i budgetterne – forår 2010Hus lejes og indrettes til opstart 1-1-2011Forår 2012 interviewes de implicerede parter og en rapport ligger færdig efterår 2012Projektet afsluttes 31-12-2012

3. modelBeskrivelse:Til forskel fra model 1 og 2 er der mulighed for at andre faggrupper kan have arbejdsplads i huset.Det er et offentligt hus.Her holdes provstimøder, præstemøder og møder der går på tværs af sognene.Også sognets beboer har her mulighed for at holde møder med deres præst.Fysiske rammer:Der lejes et hus, der rummer lokaler så alle har en arbejdsplads. Der skal være mødelokaler, både etstort og et lille og et fællesrum til spisepauser. Køkkenfaciliteter og toiletter.Økonomi:I forsøgsperioden finansieres projektet dels af ligningsmidler og dels af fonde. Huset skal fremståsom man forventer det af et offentligt hus.OrganisationDer nedsættes en bestyrelse der styre projektet, dets økonomi, forløb og sikre at der finder enevaluering sted. Provsten er leder i huset – hvad enten han sidder der eller ej.Det skal udarbejdes en organisationsplan for organister, præstesekretær o.a. så det klart fremgårhvem der er deres nærmeste daglige leder.Personaleforhold:Der skal arbejdes målrettet på at skabe en god samarbejdskultur fra starten.Forud for opstart, skal der bruges 2 hele arbejdsdage på at aftale, hvordan man forventer/ønskerdagligdagen i huset. Kort efter indflytning skal der bruges 1 dag på at afklare, hvordan opstarten ergået og hvilke ændringer, der skal laves i det aftalte. Løbende skal der holdes medarbejdermøder,hvor man samler op og juster.Teologi:Der skal foretages en teologisk analyse af konsekvenserne ved at fysisk at flytte præster ud af deresboliger og ind på et fælles kontor.

Teknologi:Det forudsættes at hver præst medbringer telefon og PCérDer skal etableres DNK med adgang til intranettet.En fælles printer/kopimaskine indkøbes.Jura:Det skal afklares, hvad der vil blive brug for af vedtægter.Tidsplan:Strukturudvalget drøfter oplæg. Rettelser og forslag indsættes – forår/sommer 2009Projektet sendes i høring i stiftet, menighedsrådene, provstiudvalg og de berørte fagforeninger 1.gang – efterår 20092. høring?Projektet sendes til godkendelse i stiftet, rådene, og provstiet – efterår 2009De berørte fagforeninger orienteres.Projektet godkendes i kirkeministeriet – forår 2010Provsti og råd lægger projektet ind i budgetterne – forår 2010Hus lejes og indrettes til opstart 1-1-2011Forår 2012 interviewes de implicerede parter og en rapport ligger færdig efterår 2012Projektet afsluttes 31-12-2012