Kirkeliv og de kirkelige reformerDe seneste fem år har været en hæsblæsende periode for folkekirken. Den ene reform har af-løst den anden, og arbejdet er ikke slut endnu. Reformerne har ofte ført til offentlige debatter.Nogle har været frugtbare og er blevet ført med stor iver, andre har levet et mere stille liv.Fælles for dem har været, at de har taget udgangspunkt i ét område ad gangen. Vi mener, attiden nu er inde til at stoppe op og hæve os op over de enkelte reformer og diskutere, hvilkekonsekvenser reformerne samlet set har for det kirkelige liv.Biskoppernes og Landsforeningen af Menighedsråds fællesudvalg indbyder derfor til en konfe-rence om kirkeliv og de kirkelige reformer. Konferencens formål er at igangsætte en folkekir-kelig debat om, hvilke konsekvenser det vil have for det kirkelige liv, hvis de seneste års kirke-lige reformer bliver suppleret med en ændring af statens tilskud til folkekirken til et bloktil-skud.En fælles, tematisk samlet og kirkeligt orienteret debatDen umiddelbare anledning til konferencen er Betænkning 1511Omlægning af statens tilskudtil folkekirken til bloktilskud,men det er vigtigt at komme videre end til en ren strukturdebat,der er bundet op på én betænkning. Vi vil på konferencen hæve blikket og forsøge at sætte trenye præmisser for debatten:

En fælles debat

Den kirkelige debat har været ført i mange forskellige kirkelige foreninger og grupperinger.Det giver gode muligheder for en intern afklaring, men det er også vigtigt, at vi får et nærme-re kendskab til hinandens holdninger på tværs af foreninger og grupper. Derfor vil konferencensamle deltagere fra en meget bred kreds af aktører i den officielle folkekirke og i de frie folke-kirkelige organisationer, så vi kan udveksle erfaringer og holdninger om den bredere kirkeligedebat, der nu må til.

Tematisk samling af debatten

Tiden er nu moden til at føre en mere tematisk samlet debat om de mange dagsordener, derhar været i spil frem til og med Betænkning 1511. Mange har i de senere år talt om behovetfor at tænke struktur og indhold sammen, og selvom det er vanskeligt, må vi tage fat på op-gaven.

En kirkeligt orienteret debat

Da fokus i de senere år har været på strukturelle ændringer, mener vi, at tiden er inde til enkirkeligt orienteret debat forstået på den måde, at opgaven nu er at drøfte samspillet mellemstruktur og indhold. Spørgsmålet – som er let at formulere, men svært at besvare – er kort oggodt: Er vi på rette vej, og er vi nået langt nok med de strukturelle fornyelser vurderet ud fra,hvad der er folkekirkens egentlige opgave?

Opgaven blev formuleret på følgende måde i den blå Betænkning 1477Opgaver i sogn, provstiog stiftfra 2006:Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser. …Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får isogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave. (s. 7).Den bredere ramme for debattenVores opgave som folkekirke – som vi håber at tage fat på med konferencen – er nu at drøftepejlemærker for folkekirkens udvikling. Og for at kunne det, kan det være nødvendigt at tyde-liggøre sammenhængene mellem kirkens opgaver, struktur, ledelse og økonomi. Derfor føl-gende stikord til de fire begreber:

A. Kirkens opgaver

kan teologisk bestemmes ud fra folkekirkens bekendelsesgrundlag.Man peger i den forbindelse ofte på følgende fire hovedopgaver:••••Gudstjeneste/forkyndelseUndervisningReligionsdialog ogDiakoni

B. Folkekirkens struktur.

Hermed menes dels folkekirkensgeografiske inddelingpå sogne,provstier og stifter og delsde formelle organer og embederfor ledelse på de tre nævnteniveauer samt på det nationale niveau.

C. Folkekirkens ledelse.

Hermed menes den faktiske udøvelse af ledelsesfunktionerne/-rollerne på de nævnte niveauer, dvs. i menighedsrådene, budgetsamrådene, provstiudval-gene, stiftsrådene, organerne med relation til fællesfonden og Folketinget samt embedermed ledelsesopgaver som f.eks. menighedsrådets kontaktperson, præst, provst, biskop ogkirkeminister.

D. Folkekirkens økonomi.

Hermed menes både regelsættet, der regulerer økonomien, ogden faktiske pengestrøm på og mellem de forskellige niveauer.De her nævnte rammebetingelser kan genfindes på både sogne-, provsti-, stifts- og nationaltniveau.Konferencens programFormiddagens program består af oplæg fra fire fagpersoner om de fire opgaver, som folkekir-ken løser: gudstjeneste/forkyndelse, undervisning, religionsmøde og diakoni.Oplægsholderne vil hver især vurdere, hvad der skal til for at folkekirken bedst muligt kan løsede pågældende opgaver. I den forbindelse er de bedt om at forholde sig til, om de forskelligebloktilskudsmodeller fra Betænkning 1511 har betydning for, hvordan folkekirken kan varetagesine opgaver.Efter de fire oplæg vil der være en fælles samtale i plenum om de fire oplæg. Om eftermidda-gen bliver deltagerne inddelt i grupper for at drøfte det overordnede emne med fokus på ét afde fire punkter.

PROGRAM09.30-10.0010.00-10.1010.10-10.3010.30-10.5010.50-11.1011.10-11.3011.30-11.5011.50-12.5012.50-13.0013.00-14.0014.00-15.3015.30-15.4015.40-16.00Ankomst og kaffeVelkomstInge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af MenighedsrådGudstjeneste/forkyndelseChristina Rygaard Kristiansen, præst i Tingsted SognUndervisningHans Vium Mikkelsen, lektor på Teologisk Pædagogisk CenterReligionsmødeNikolaj Frøkjær-Jensen, stiftspræst i Viborg StiftDiakoniHelle Christiansen, udviklingschef i Kirkens KorshærKaffepauseFælles samtaleIntroduktion til eftermiddagens programInge Lise PedersenFrokostGruppesamtalerPauseFælles afrunding

Inden for dette brede felt kan grupperne vælge at se nærmere på følgende:1. Hvilke sider af den kirkelige hovedopgave løses bedst i det almindelige sogn, og hvilke si-der løses bedst med nytænkning i form af f.eks. samarbejde på tværs af sognegrænser,større enheder, specialpræster, kirker med særlig profil osv.?2. Hvad betyder holdningerne til pkt. 1 for, hvordan man vurderer de forskellige bloktilskuds-modeller? Giver nogle af modellerne særlige vanskeligheder hhv. særlige nye muligheder iforhold til den kirkelige hovedopgave?Man kan naturligvis ikke nå at tage stilling til alle modellerne. Derfor foreslår vi, at man ta-ger udgangspunkt i den model, som anbefales i Betænkning 1511, og som ”… er en kombi-nation af det nationale og regionale niveau” (side 32).I løbet af gruppearbejdet vil vi også meget gerne have afklaret, om der i gruppen er stemningfor at danne en eller flere grupper, som på privat basis kan fortsætte samtalerne efter konfe-rencen, gerne med inddragelse af personer, der ikke var med på konferencen.