Britta Schall Holberg:

Ja, jeg vil gerne byde velkommen til åbent samråd i kirkeudvalget. Og tilde, der måtte sige – jamen, der er da ikke så mange i dag, som vi plejer at være. Vi plejer at være såstolte af, at der er så mange, så må vi jo sige, det er kommunalvalget, der gør det. Der er mange afvores folk i hvert fald, der er hjemme … og fintælle og alt det der. Så vi er glade for de, der erkommet, og håber vi får et godt samråd. Jeg vil gerne sige velkomme til tilhørerne. Der er ogsånogle, der er så unge, kan jeg se, at de har godt af at lære, hvordan sådant et samråd kører. Og så viljeg gerne sige tak til ministeren, fordi du ville komme. Det skal du selvfølgelig – men alligevel –tak for det. Og så vil jeg … det er Søren Krarup, der har stillet spørgsmålet, og jeg synes, SørenKrarup, at du skal begrunde det.

Søren Krarup:

Tak for det, det vil jeg også. For anledningen til dette samråd, det erbegivenhederne i Tingbjerg Sogn, hvor vi har oplevet en ghettodannelse i København, der harbetydet, at brandmænd, bybusser, hjemmehjælpere og senest en sognepræst er blevet fordrevet frasognet af en befolkning i Tingbjerg, der omfatter et meget stort antal indvandrere.Problemet har flere facetter. Har man en smule historisk – for ikke at sige teologisk fornemmelse,kan man ane et problem i den omstændighed, at islam er så kraftigt repræsenteret i et kristent sogn iskikkelse af mange fremmede med tilknytning til islam. Vi har haft 1.400 år til at iagttage deproblemer, der opstår, hvor islam konfronterer sig med kristendommen. Det aner i hvert fald mig, atdet ikke er nogen ren tilfældighed, når det er sognepræsten i Tingbjerg – chikanen har været rettetimod.Det er imidlertid ikke kirkeministeren, men integrationsministeren, vi her i kirkeudvalget harinviteret til dette åbne samråd. For vi – eller jeg – vil simpelthen bede integrationsministerenfortælle os, hvilke midler vi råder over, når det gælder om at undgå problemer som dem i Tingbjerg.Vi kan jo lige så godt være realistiske og se i øjnene, at en befolkningssammensætning, derindeholder et meget stort antal af fremmede i sognet eller området – alt for nemt fører til detilstande, vi har oplevet i Tingbjerg. Vi har set det samme i Gjellerup-planen i Brabrand, iVollsmose i Odense og her på Nørrebro. Det må være i alles interesse, at disse spændingsfyldteforhold undgås. Det må også være i alles – også indvandrernes interesse, at tilstanden i sogneneeller byerne er formet af de regler og love, som er vedtaget i Danmark og hører hjemme i Danmark,så at der ikke opstår tvivl om, at det er dansk lov og ret og dansk kultur, der er grundlaget for vortsamliv.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

Jeg vil gøre det på den måde, at jeg først vilgennemgå det stykke papir, jeg har med hjemmefra, fordi det gennemgår en masse facts, som jegsynes er gode at have – også når man skal vurdere, om kommunen først og fremmest burde gørenoget mere, for det er jo beboersammensætningen, og det er jo spørgsmål om, hvilke redskaberkommunen har. Og det er sådan set ret interessante tal, og derfor kan I så få papiret over bagefter, såman kan se, hvordan sammensætningen er, som spørgeren allerede var lidt inde på.Det ligger jo som bekendt i Bispebjerg – Brønshøj Provsti – Tingbjerg, som jo er et sogn i sig selv.Og 1. januar 2009, der var der 6.131 indbyggere i sognet, og de 1.534 er medlemmer afFolkekirken. Der er altså et folkekirkeligt mindretal på 25 %. Langt størstedelen af sognets beboere,nemlig de 5.748 bor i alment boligområde i Tingbjerg og Utterslevhuse, jeg kalder det så bareTingbjerg fremover.For så vidt angår beboersammensætningen er indvandrere og efterkommere i de seneste år … erandelen steget. Så den er nu på 66 %, og hvis vi tager de 36 særligt udsatte boligområder, som viopererer med, så kan man sige, at Tingbjerg har en 8. plads, Mjølnerparken, som også erKøbenhavns Kommune, har 91,2 og er inde på 1. pladsen.I forbindelse med de aktuelle konflikter i Tingbjerg har fokus først og fremmest været på de ungeindvandrere og efterkommere. Og hertil kan oplyses, at der er knapt 1.800 børn og unge under 18år, som bor i området, og trefjerdedel af de unge er indvandrere og efterkommere.Tingbjergs børn og unge, ligesom beboerne i øvrigt, lever i henhold til tilgængelige statistikkerunder betydeligt dårligere sociale forhold end de fleste andre børn og unge – også hvis mansammenligner med børn og unge i landets øvrige udsatte boligområder.Jeg skal også understrege, at problemerne tilsyneladende går på tværs af de unges etniske baggrund.Den tværministerielle arbejdsgruppe for bedre integrations rapport om marginalisering blandt børnog unge viser eksempelvis, at andelen af beboere i Tingbjerg i alderen 16-24 år, der pr. 1. januar2007, hverken er på arbejdsmarkedet under uddannelse, ikke adskiller sig væsentligt på tværs afetniske skel.Det er så, hvordan det ser ud. Men det vi jo så kan diskutere, og det vil jeg sige lidt om i min egenvurdering, om det ikke kan ændres og burde have været ændret for længst.

Det, der er af muligheder for en kommune, det er jo, at sammensætte beboergruppen på en andenmåde. Normalt er det jo, man går frem efter en venteliste, men det har jo i nogle år været sådan, atman har givet kommunen flere og flere midler til at fravige denne her fremgangsmåde, at man baretager den første i køen.I ni år har det været sådan, at der kan gives fortrinsret til bestemte grupper af boligsøgende påventeliste. Det er dét, der hedder fleksibel udlejning, som blev indført i år 2000. Og der minder jegaltså om, hvad jeg sagde i starten, at antallet af indvandrere stiger, at antallet af unge udgørtrefjerdel af indvandrerne.Fortrinsretten kan gives boligsøgende i beskæftigelse eller under uddannelse og kan altså anvendestil at styrke beboersammensætningen. Endvidere kan der gives fortrinsret til ressourcesvagebeboere, som ønsker at flytte fra et mindre velfungerende område. Så der er altså to måder atregulere det på efter de regler.Så åbner – og det har stået på i fire år – den eksisterende lovgivning også mulighed for at afviseboligsøgende – altså et fravalg, der kan man nemlig afvise boligsøgende, der modtagerintroduktionsydelse, starthjælp eller kontakthjælp, og som søger bolig i et område, der er afIndenrigs- og Socialministeriet er klassificeret som udsat boligområde, det er dét, der hedder reglerom kombineret udlejning, og de har som sagt bestået i fire år.Ved nytårsskiftet så ændres i øvrigt kriterierne for anvendelsen af reglerne om kombineret udlejningsådan, at der vil være flere boligområder, der falder ind under det, og Tingbjerg bliver derselvfølgelig ikke ændret på, det vil stadigvæk være et sådant område.Foruden de regler, jeg her har nævnt, så kan kommunalbestyrelsen med hjemmel i reglerne omkommunal anvisning formidle boliger til boligsøgende som har et akut boligbehov og ikke selv kanskaffe sig en bolig, og det er især socialt svage og flygtninge, og endvidere har der siden 2006 væretmulighed for, at kommunerne kunne give et frivilligt tilbud om anvisning af en alternativ bolig tilressourcesvage personer, som bor i en afdeling, hvor der er behov for at stimulere fraflytningen.Der er også andre muligheder for at påvirke beboersammensætningen. Der er etableret mulighed forsalg af almene boliger, og kommunerne kan også yde flyttehjælp for at stimulere til at fraflytte fradisse områder for de svage.Herudover er reglerne om, at børnefamilier har fortrinsret til almindelige familieboliger med treeller flere rum ophævet og erstattet af en lokal aftalemulighed. Baggrunden herfor er, at degældende regler kan være en hindring for at tiltrækkeressourcestærke boligsøgende til almeneboliger.Endelig er det i dag muligt at foretage en offentlig annoncering uden om ventelisten. Og denmulighed kan anvendes i problemramte boligafdelinger, og det er en forudsætning, atkommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår en aftale derom.

Det, som vi ved om Københavns Kommune, er, om de har brugt disse regler, er, at der er indgået enfemårig aftale om supplerende anvisning i efteråret 2006 mellem Københavns Kommune ogboligselskabernes landsforening. Aftalen blev frem til sommeren 2007 konkretiseret gennemindividuelle aftaler mellem Københavns Kommune og de 33 boligorganisationer fordelt på 343afdelinger med ca. 50.000 familieboliger. De områder, kommunen har udpeget til særligeindsatsområder er Akacieparken, Aldersrogaden, Mjølnerparken, Tingbjerg og Lundtoftegade.Der er gennemført en første evaluering af virkningen af aftalen, og Københavns Kommunekonkluderer selv, at de indgåede aftaler virker efter hensigten. Men det har altså ikke været i gangsiden i praksis 2. og 3. kvartal 2007.I anledning af seneste uroligheder blev der i offentligheden omtalt en plan fra Socialforvaltningen iKøbenhavns Kommune, om at tilbyde 25 familier i Tingbjerg med de mest belastede unge at flyttetil en andel bydel i kommunen for at give dem en ny start.Afhængig af hver families behov skal der sættes ind med familiebehandling, støtte til at oparbejdesocialt netværk, specifikke foranstaltninger til børnene eller støtte til forældrene på anden vis.Det er dét, jeg sådan kan oplyse om det faktuelle. Og det er klart, at jeg skal ikke lægge skjul på, atselvfølgelig kan man fra Københavns Kommune dokumentere, at man har nogle ting i gang, men ibetragtning af at det her er en sag, der har været diskuteret i så mange år. Og man allerede siden år2000 altså fik muligheder for at gå ind og regulere, så skal jeg ikke lægge skjul på, at selvom jegved, der er mange i Københavns Kommune, der vil sige, de gør en mægtig indsats. De er kommetalt for sent i gang, og de har efter min opfattelse en helt forkert opfattelse af det, når antallet afindvandrere stiger. Indvandrere kan jo udmærkede være ressourcestærke, men hvis man klumperindvandrere sammen på den måde, så er man jo med til at skabe parallelsamfund. Man kan jo ikketale om en integration, jeg vil sige, man kan tale om det modsatte, når man lader tallet stige, så kanman godt komme og sige, at man bruger de der beboerreguleringsmekanismer, men når mankonstaterer, at antallet af indvandrere stadigvæk stiger, så mener jeg, at det er en helt forfejletpolitik. Og så lad mig sige, altså danskere kan lige så godt være kriminelle, og som jeg også sagde,forholdene går på tværs af hvad lande, man kommer fra osv., osv. Men det er jo fuldstændighovedløst, at man altså i København har store områder, hvor der er en trefjerdel unge indvandrere –i Mjølnerparken 91 % – og det er også de steder, hvor det går ringest. Og det er klart, der er ikkenogen rollemodeller, der er ikke nogen stimuli. Vi har så været inde og bistå med sådan – om jeg såmå sige – konkrete projekter, og der kan man også melde om solstrålehistorier for et mindre antal,men jeg mener altså ikke, man kan komme bort fra, at det her … at man har ladet stå til så længe …og der bliver ved med at være stigende antal af indvandrere – uanset hvor meget godt man kan sigeom mange indvandrere. Det er en helt skæv måde at gøre det på i Danmark, og det er med til, eftermin mening, at bibringe indvandrerne en opfattelse af, at vi ikke vil have dem i samfundet, fordi vibare parkerer dem de steder.Jeg kan sige, at jeg faktisk i sidste uge var på besøg i anden socialdemokratisk kommune, og dersagde borgmesteren rent ud til mig, at han havde været på uddannelsesinstitutionerne i kommunen,og nu gik altså alle sagerne over hans bord, fordi så ville de altså prøve, om de kunne få

politibetjente og sygeplejersker ind i stedet for, og det var til en vis grad lykkedes. Det varselvfølgelig en kommune, der ikke var lige så stor som København. Men jeg tror, at nogle aftingene også er, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Fordi det her har jo været diskuteretmed hele boligpolitikken og beboersammensætningen helt tilbage fra Thor Pedersen varboligminister – så længe kan jeg huske det.Så jeg mener, det er meget beklageligt. Og når Søren Krarup nævner, at det er et område, hvorbrandmænd og politi ikke kan komme ind, så må jeg jo bare sige, at det er selvfølgelig fuldstændiguacceptabelt, og der er kun at sige, at nu har jeg påvist her, at der er altså flere og faktisk ret mangemuligheder for efterhånden at få spredt problemerne, som jo så mange gange ikke vil få lov at voksesig på samme måde – så er de lettere at identificere, frem for man altså prøver at samle alt det, dergår skidt på et område. Med det resultat, at nogen tager magten og altså kan forhindre, atmyndighederne kan arbejde på stedet. Det er selvfølgelig fuldstændigt uanstændigt, og det erselvfølgelig også noget politiet må se på. Men jeg mener virkelig, at vi har givet de muligheder forspredning, der er, men må altså desværre konstatere, at antallet af indvandrere her – uden at der i sigselv skal lægges noget dårligt i at være indvandrer, men det duer bare ikke, når man skal have enintegration, som også skal være en værdiintegration, at den danske Folkekirke altså kan komme såmeget i mindretal, så den dårligt kan få lov til at fungerer, men det kan vi vende tilbage til i næstesamråd.

Søren Krarup:

Ja, jeg vil begynde med at sige tak for redegørelsen og sige, at mit spørgsmål erfaktisk stillet ud fra en oprigtig trang til at få at vide, hvilke mulighederne myndighederne har for atforhindre den slags pinlige og ubehagelige tilstande, vi har oplevet i Tingbjerg.Og jeg synes, det er meget spændende at høre. Jeg vil lige sige, jeg sidder med et udklip fraJyllandsposten fra den 15. november, hvor jeg ser, at borgmestrene i de københavnskevestegnskommuner fortæller, at de har for længst fundet ud af det. De har på en hel anden måde endKøbenhavns Kommune sorteret i dem, der kunne få lov at rykke ind i deres kommuner, og detforstår jeg også på ministeren, at det er jo væsentligst igennem en kontrol … en regulering af deboligsøgende, at man gør det. Jeg vil godt lige så knytte til den bemærkning, at er ministeren monikke enig med mig i, at meget af problemet her i København hænger sammen med frygt. Frygt hosmyndighederne for at se i øjnene, at kulturelle forskelle er naturligvis utroligt vanskelige athåndtere. Især når der er tale om muslimer i en kristen by – at denne kulturelle forskel, som jo oftekan være en kulturel modsætning, naturligvis betyder, at man skal være meget varsom med bare atbunke folk sammen i store mængder. Vil ministeren ikke give mig ret i, at det er også et vidnesbyrd

om – jeg vil næsten sige elementær uvidenhed om kulturelle – og jeg kan også for så vidt sigereligiøse forhold, der gør, at man slet ikke har kunnet forestille sig, at det var et problem.Jeg vil altså dels spørge om ministeren ikke giver mig ret i, at det også vidner i naivitet på detområde. Dels vil jeg så lige jo altså have helt klarhed over med hensyn til denne regulering af deboligsøgende – i hvor høj grad har en, der var det en borgmester, kan jeg forstå – i hvor høj grad haren kommune mulighed for – ministeren har for så vidt været inde på det – men jeg har ikke fået fat idet hele – i hvor høj grad har en kommune mulighed for at sortere og regulere indflytningen i de …det var vel i kommunale boliger, som man altså har fortrinsret til at kan bestemme, hvem derkommer ind. I hvor høj grad har kommunen denne mulighed.

Marianne Jelved:

Ja tak. Jeg vil også gerne sige tak til ministeren for et rigtig godt svar, synes jeg,der giver en god fornemmelse af de faktuelle muligheder, der er for at agere. Og man kan josammenfattende sige, at boligpolitikken spiller en kolossal stor rolle på det spørgsmål, vi taler om.Og der kunne man jo have ønsket sig, at vi for årtier siden havde tænkt os om, havde jeg nær sagt.Mit spørgsmål er, har ministeren gjort sig nogle overvejelser over, hvordan der kan komme gang ibrug af de værktøjer, som ministeren gjorde rede for, og som er til rådighed, og som andrekommuner allerede bruger? Hvordan kan man få gang i det i Københavns Kommune? Er der nogenprojektsammenfald, som man kunne forestille sig mellem Integrationsministeriets midler, som mankunne få Københavns Kommune til at interessere sig for at være med i – altså at der var en elleranden form for partnerskab – eller hvad kan man gøre for at komme i dialog med KøbenhavnsKommune om de her spørgsmål.

til en privat boligforening – vi vil gerne have udtømningsprincipper i jeres lejligheder, er det såkommunen, der hænger på lejemålsudgift, og alle de andre sekundære udgifter der er dermed, fordiså kan det jo også være noget, der kan være med til at gøre det trægt for en kommune, om de i dethele taget har råd til at gå ind og blande sig i det. Så det var en af oplysningerne.Og så også om … fordi jeg tror, vi kan løse meget ved boligpolitikken. Vi har jo set i andre lande,man jo går meget voldsomt til værks og ligefrem fjerne boligblokke ved jorden. Jeg har selv set deti Frankrig, og nogle andre har set det andre steder – netop for at udtømme det, fordi så er det i hvertfald ikke en bolig, der står gabende tom og frister andre skæve eksistenser ind i. Men det er vel ikkekun boligpolitikken, der er løsningen, fordi uanset at de unge barylere, der går rundt og laverballade i Tingbjerg, de skal jo ikke lave ballade, hvis de bliver flyttet andre steder hen. Så hvordanlærer vi dem til at holde op med at lave ballade, det er jo også interessant, det er jo ikke kun etbosætningsproblem, jeg synes også, det er et adfærdsproblem.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

Ja tak. Jamen det er også mit indtryk med hensyntil borgmesteren på Vestegnen, altså i min egen kommune, Brøndby, startede Kjeld Rasmussen jovistnok endda inden reglerne blev indført, med at fordele, men jeg kan i hvert fald konstatere, at detvirkede. Det var faktisk også en vestegnskommune, jeg var ude i.Det er bestemt mit indtryk, at de fleste kommuner er meget opmærksomme på det.Så spørger Søren Krarup, om det er frygt. Jo altså – hvis … nu ved jeg ikke helt, hvad Søren Kraruptænker på, men det er jo klart, altså hvis man i hvert fald stuver alle indvandrerne af vejen, så kanman jo sige sig selv, at så bliver grøfterne jo bare endnu større. Altså jeg tror, at de fleste må haveen fornemmelse af, at de former for konfrontationer, der er derude, de er jo netop skabt af, at der eret meget stort … altså danskerne er kommet i mindretal i deres egen bydel, og når dertil så ogsåkommer, at præstegården er en del af kirken, og det er helt synligt, at det er præstegården, og den såudsættes for hærværk, så er det klart, at det kan både give frygt og meget stor utilfredshed – specielthvis man så også føler, at myndighederne ikke kommer, når der sker noget.Det der med værdierne – jo, men det er jo dét, der er det altafgørende, at hvis vi skal integrere deindvandrere, vi har, og som vi jo prøver på alle mulige måder, så er det jo dels at få dem ibeskæftigelse, fordi også på en arbejdsplads lærer man jo, hvordan man omgås hinanden, man lærerhele systemet om demokrati på arbejdspladsen med tillidsmandssystem osv. Så det er sådan settredobbelt jackpot. Men vi gør jo meget fra Integrationsministeriets side for at opmuntre til, at manaktivere i … ikke aktiverer i den forstand … men altså får indvandrerne med i de idrætsforeninger,der er – ikke indvandreridrætsforeninger, men blandede – og aktiverer jo faktisk en lang rækkedanskere, som er frivillige i det arbejde, fordi man så får dem til at forstå de danske værdier, der er.Og der … og det er så lidt også til Marianne Jelved – og der har vi også hos os haft forskellige

projekter med København, også ude i Tingbjerg, men det er klart, at det batter ikke særligt meget,fordi vi har jo kun midler til at give … vi skal give til hele landet – give til nogle af de projekter,som vi tror på, og det bliver kun en meget lille del. Men der er bestemt også nogle solstrålehistorierderude, men det kræver altså, at kommunen går i spidsen. Og jeg tror, når Søren Krarup spørger, omder har været naivitet – jo, fordi som Marianne Jelved også siger, vi kunne have ønsket, at vi havdeværet forudseende – det var der jo så nogen af os, der var for 25 år siden og kunne se, hvad det var,også med boligpolitikken. Så det kan man godt sige, at det var en form for naivitet, selvom bådeSøren Krarup og jeg måske skældte ud i stedet for at kalde det naivt, fordi vi skrev om, hvordan detville gå allerede dengang. Men nu er der altså den tilstand, at vi har nogle store områder, specielt iKøbenhavns Kommune – også i Odense og i Århus – men der har man jo også gjort noget megetkonsekvent, så vidt jeg husker, har man revet nogle boliger ned i Gjellerup, og man har i hvert fald… hvadbehager … planlagt … og man har i Odense, hvor jeg selv har været ovre, forsøger mannetop at få nogle grønne områder med sportspladser ind i selve området. Og det er jo også vejen, deter jo ikke bare at få nogen ud for at få de ressourcesvage spredt, det er jo også at få nogle andre ind– få nogle foreninger ind – få nogle forretninger ind, og det kræver altså en benhård styring, som jegikke, hvis jeg skal give min vurdering, ikke synes, man har i København. Og en af grundene kan jovære, at man har det magistratsystem, det skal jeg ikke gøre mig klog på, fordi det har man jo, menman burde måske i højere grad koordinere fra borgmester til borgmester. Og derfor har vi jo iIntegrationsministeriet i erkendelse af, at det går mægtig godt med integration af arbejde ogfritidsaktiviteter, men der er stadig en meget stor … eller ikke uanseelig hård kerne – har vi så lavetnogle partnerskaber med nogle kommuner, men altså hvis vi skulle indgå med København, så villeder ikke være penge til de andre. Vi har indgået med seks kommuner, hvor der er et … netop ogsåer nogle koncentrationer, men jo slet ikke i den grad som i København, for at også animerekommunerne til at arbejde tværgående. Det er noget af dét, jeg er meget optaget af og i øvrigt efterinspiration af nogle af de forvaltningschefer, jeg så har talt med under mine mange møder ude ikommunerne. Altså, det er dét, der skal til. Og så er altså boligpolitikken en meget vigtig del. Ogder føler jeg mig også selv handicappet, fordi hvis jeg bare sad på alle boligpengene … jeg havde etmøde med en af de store bolig… nu vil jeg helst ikke sige …pampere, men altså en af formændenefor et af de meget store selskaber. Og hvis han og jeg havde 100 mia., kunne vi sagtens blive enige.Men dem sidder jeg så ikke på. Og det er altså også kommunen, der først og fremmest må gå i gangmed nogle ideer.Jeg synes, at … også desværre er jeg meget ked af … integrationsborgmesteren i København, dersiger nærmest i avisen, at de har gjort alt, og jeg må fortælle ham, hvad de skal gøre. Man er altsånødt til at speede op med hensyn til fordelingen. Fordi jeg kan ikke se andet, at man kan nogenlundegøre, hvad man vil, når det er i det øjemed at få uheldige elementer væk. Så må man altså speede opog lokke og tale for sig og altså prøve at få andre ind, der er jo så mange gode mennesker i dettesamfund, der gerne vil hjælpe indvandrerne. Så jeg går da ud fra, de er meget ivrige efter at flyttederud, hvis man skal tage dem på ordet. Jeg synes, der er mange muligheder.Og så dialog med Københavns Kommune. Jo men altså, jeg har været i dialog med*31.19integrationsministeren, men han er jo altså handicappet af, at netop ... sidder borgmestrene påandre ting. Men vi har altså partnerskaber med sådan små spot. Og vi har som givet ham

integrationsprisen, fordi han i et mindre belastet område ude ved Sjælør faktisk har opnået goderesultater. Men vi er nok alle sammen tilbøjelige til at lade det tungeste ligge. Og det er altsåfuldstændig katastrofalt med de store områder i København. Jeg har også besøgt biblioteket vedMjølnerparken og hørt, hvor svært det er. Altså man er nødt til at gå fra dør til dør og hive dem ud,der er altså ikke andre muligheder.Og det er også et adfærdsspørgsmål. Jo, selvfølgelig er det et adfærdsspørgsmål. Og derfor krævesder jo også konsekvenser. Så er vi jo lidt tilbage til Søren Krarup, fordi man er jo for sent kommet igang med at turde tage konsekvensen. Jeg bilder … eller være konsekvent. Jeg bilder mig jo ind, atjeg kan mærke også i de socialdemokratiske kommuner, at nu tør embedsmændene, når der er detregeringsflertal, der er, så tør de dét, som de ikke turde tidligere. Altså jeg kan huske, Esther Larsenrejste det spørgsmål – tør vi tvangsfjerne børn, eller er vi for berøringsangste på grund af kulturen,og det er selvfølgelig fuldstændig vanvittigt. Men vi er jo nogen, der godt kan huske, hvordan detvar for 25 år siden – at hvis man tillod sig at sige, at der var forskel, og der skulle bruges noglesærlige midler, så fik man jo ordet racisme lige i nakken, og det er heldigvis, synes jeg, en tid, derer forbi. Men det siger altså bare noget om, at der er et efterslæb, og man er altså nødt til at speedeop her, og det føler jeg, at Vestegnens borgmestre, de i langt højere grad personligt er gået ind isagen. Og da jeg jo har et godt kendskab til den nye overborgmester, så vil det være en af mineførste gerninger i det nye år at invitere ham ind, fordi det ser jeg faktisk frem til, at jeg tror, vi kanfå et samarbejde med hans baggrund som justitsminister og vores gode samarbejde, da jeg varretsordfører, så det har vi faktisk allerede talt om i ministeriet i dag, at det vil vi gøre. Og så vil jegselvfølgelig plædere meget for, at vi prøver at få noget tværgående arbejde, fordi det er fuldstændiguacceptabelt. På den anden side må man også sige, at vi kan jo ikke fra Staten komme løbende hvergang, der er problemer i København – altså som sagt kan jeg huske, vi har talt om KøbenhavnsKommune lige siden Thor Pedersen var boligminister. De må altså også i højere grad selv ville. Ogder er også mange institutionsledere, som tager et mægtigt slæb i dag. Altså jeg kender da nogleskoleledere, som virkelig er konsekvente og ikke vil finde sig i, at der kommer en muslimsk mandog siger, jeg vil blæse på dig, du er kvinde og alt det dér. Der bliver de fædre altså sat på plads, såaltså tingene går, men jeg synes, at kommunen her har ladet … i forhøj grad har ladet stå til. Og jeghar også været lidt kritisk over for politiet, fordi jeg synes, at nogle af de bemærkninger, der kom,hvis man er citeret rigtigt i pressen, var lige vel for nonchalant, fordi det er … det må altså smadresdet her simpelthen … og begynde næsten forfra.

Og så er der det … jeg venter lige til ministeren bliver superviseret færdigt … det andet spørgsmål,det er, jeg synes, det er meget betryggende, at man nu siger, at man kan lokalisere 25 familier. Jegved ikke, hvor mange familier, der er derude. Men jeg vil tro på, at 25 familier er en relativ lilleprocentandel af befolkningen derude. Og det vil så sige, skal vi så gå på hele befolkningen, ellerskal man gå på de 25 familier. Det kunne jo også godt være et politisk interessant spørgsmål.Og så vil jeg bare nødigt anbefale … jeg vil direkte fraråde, at man så bare taler ren spredning omde familier uden at gå ind og resocialisere de familier. Fordi så får man jo bare spredt, at man tagerden dårlige opførsel med sig andre steder hen. Og når jeg siger det så direkte her velvidende, at detbliver båndet, så er det, fordi jeg kommer fra en by, hvor vi også synes, vi har rimelig styr på det,selvom vi jo også har store boligområder, fordi det var jo forlængelsesbyggepladserne, der gjorde,at vi fik de her store boligområder. Man fik jo ikke kvoter, hvis man tog byggepladsen ned, så fikman ikke en ny boligkvote, så der er jo nogle historiske forklaringer på det – ikke kun politisk, menogså lovgivningsmæssige forklaringer. Og der har vi haft nogle meget kedelige problemer her pådet sidste i Vejle by. Og der var det en institutionsleder, der gik frem og så sagde, at det var tofamilier, der var blevet tvangsbosat fra en anden kommune, fordi de var der blevet smidt af deresbolig på grund af dårlig opførsel. Og så havner de tilfældigvis i en tredje by samtidig. Og så nårman ikke får repareret på den dårlige opførsel – jamen så starter man jo en ny proces i den ny by.Og så hjælper det jo ikke noget, fordi så får vi måske bare 25 ”Minitingbjerg” rundt omkring istedet for, at man får løst de familiers interne problemer sådan, at de får styr på sig selv og på deresbørn og deres unge. Det må være dét, der er målet, det at få afkriminaliseret de unge, det er jo ikkebare at få dem bosat et andet sted.

Marianne Jelved:

Ja tak. Jeg synes, det er meget glædeligt, at ministeren vil tage et møde med denny overborgmester. Det kunne også være, det kunne give anledning til en anden kurs måske iKøbenhavn, at overborgmesteren så hurtigt bliver klar over, hvad der er af handlemuligheder. Hanhar jo som bekendt gjort det her til et spørgsmål til et spørgsmål, han gerne vil prioritere meget hørt– altså selve integrationen og bekæmpelsen af uvæsenet i form af bander og den slags. Jeg vil bareminde om, inden at ministeren bliver alt for glad for, hvad ministeren gjorde for 25 år siden mindeom, at jeg gjorde nøjagtig det samme som ministeren jo åbenbart gjorde – af mange forskelligegrunde er det jo vigtigt at have en meget differentieret boligpolitik. Det handler også om uddannelseaf vores børn, det handler om at få spredt de sociale grupper meget mere, end vi har i – i hvert fald iKøbenhavn. Og at vi jo også i 90’erne fik Københavns Kommune til at sælge en masse af deresboliger, så vi fik fornyet beboersammensætningen, hvilket har været med til at løfte Københavnsom sådan, også indkomstmæssigt, og faktisk skabt nogle helt nye muligheder. Og det er jo denerfaring, der gør, at man bør faktisk gøre landet og byen en tjeneste ved at prøve at støtte en ny kursi Københavns Kommune, så derfor vil jeg bare sige, at jeg er meget glad for ministerens tilsagn

Kontorchef Gammeltoft:

Jeg skal måske først lige understrege, at det er en lovgivning, derhenhører under Indenrigs- og Socialministeriet, så det er ikke mit primære faglige område. Altså deto muligheder, som kommunerne har – dels gennem kombineret udlejning, hvor man jo kan afvisedem, der står på ventelisten, hvis de er kontakthjælpsmodtagere – og så den anden mulighed, der er– nemlig den fleksible udlejning, hvor man giver fortrinsret til nogle. Hvis kommunen går ind ogbenytter sig af de midler, så vil udgangspunktet være, at hvis der er lejligheder, der står tomme,fordi de ikke kan udlejes, så vil kommunen jo skulle dække det tab, som boligforeningen lider. Detmener jeg bestemt er udgangspunktet. Jeg vil selvfølgelig godt lige have lov til at vende det medmine kolleger i Udenrigs- og Socialministeriet for at være helt sikker på det. Men det er detgrundlæggende udgangspunkt.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

Jamen, jeg har godt hørt det dér, som Karen Klintsiger, at … også politiet siger … det er nogle ganske få unge eller nogle få familier derude. Og detkan også godt være, at det kun er nogle få familier, der laver de problemer, som altså er synligkriminalitet. Men jeg vil bare sige, at om de 25 familier så blev nogle fromme mennesker fra imorgen, om de så omvendte sig og blev medlem af Folkekirken, så ville jeg ikke være tilfreds, fordidet er dét, at man … når integrationen, i hvert fald for os, også er et spørgsmål om, at vi må gøre alt,hvad vi kan ad frihedens vej for at få indvandrere til at tilslutte sig de danske værdier. Altså detdanske demokrati, det bygger på, at alle er aktive. Det bygger på, at alle har forståelse fordemokratiet. At alle føler ejerskab, så de kan acceptere, at der træffes altså af og til beslutninger,hvor man ikke selv får sin vilje. Det er jo en del af demokratiet. Hvis man kommer fra nogle stater,hvor det bare er kæft, trit og retning, og hvor man på grund af sin tro ikke har nogen personligsamvittighed at operere med, fordi alt hvad der står i den religiøse bog også er verdslige lovregler.Jamen så er det … så er der en kæmpe kulturforskel. Og den udligner man altså ikke ved at stuvefolk sammen ude i Tingbjerg. Nu ved vi ikke, hvor mange, der er muslimer. Og i det dagligefolkelige liv er det heller ikke folks religion, der overhovedet skal spille nogen rolle. Men vi er barenødt til at vide, at der er den store forskel på at være opdraget i en islamisk stat og så i et demokrati.Så jeg er ikke tilfreds med, hvis der var 25 familier, der kom styr på. Man er altså simpelthen nødttil at gøre mere fra Københavns Kommune, og jeg opfatter det også som en smule støtte fraMarianne Jelved til at forlange, at de mennesker altså også i højere grad respekterer spillereglerneog inddrages i samfundet. De skal ikke resocialiseres, for de har aldrig været socialiserede. Men vihar jo også det problem, at vi kan altså høre, at indvandrermødre står frem og siger, at når deres sønhar banket én sønder og sammen – nå jeg, men han blev jo ikke fængslet, så … altså han blevløsladt fra varetægt, så er det ikke alvorligt. Og det kan vi selvfølgelig heller ikke ligge under for.Vi må selvfølgelig forklare, at vi har altså ikke de straffe, som man har i islamistiske slyngelstater, iDanmark.Så synes jeg ikke, Karen Klint, at man helt kan sammenligne, at der kommer et par familier tilVejle. Jeg har faktisk besøgt Vejle og fik også fornemmelse af en borgmester, der var ret optaget afdet. Og de fik jo også – jeg kan ikke huske, om de fik en pris, eller de var nominerede her for nylig… de fik også – ja … altså han gik jo netop ind selv, og det er jo altså dér, at det er toppolitikerne ikommunerne, der med al deres autoritet skal begynde at interessere sig for det her – i stedet for atlade de arme embedsmænd, som gør en kæmpe indsats, selv køre det, fordi der åbenbart ikke erstemmer i at tage fat om nælden ved dens rod med alle de her ubehagelige ting.Og så har Marianne spurgt nogle gange om det der med, altså hvad gør man for, at kommunenkender reglerne, og Frank Jensen kunne måske få noget at vide, og det erkender … altså det er ligepræcis også noget af dét, som jeg støder på, når vi kommer ud i kommunerne, at så når de ved, vikommer, så har de så læst vores vejledninger osv., men nogle af dem indrømmer åbent, at det havde

Martin Henriksen:

Tusind tak og beklager, at jeg ikke var hurtig nok før.Jeg vil bare spørge, fordi jeg synes, der har været sagt rigtig mange gode ting. Og jeg er enig i, at fxde her redskaber, man kan bruge på det boligpolitiske område – også på socialområdet ogintegrationsområdet – generelt er rigtig vigtige at diskutere, men jeg synes også bare, at det skalsiges, sådan at det ikke bliver sådan en ren boligpolitisk diskussion, selvom det også er relevant,men at det der vel et eller andet sted må væsentligt og afgørende, ikke kun når man taler omballademagere, men også om parallelsamfund i det hele taget, at dét, der er rigtigt vigtigt, når vitaler integration, det er, at man har social omgang med de mennesker, hvis kultur indvandrerne skalintegreres ind i, fordi det er jo sådan set dét, der er måske endda det mest … allermest afgørende.Og det vil jeg i hvert fald gerne sige, at så ville det jo selvfølgelig være rart, hvis ministeren varenig i det.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

Jo men altså for mig er det, som jeg har sat, heltafgørende, at man kommer på en arbejdsplads, hvor man altså dels yder noget til samfundet, menogså lærer noget om, hvordan en arbejdsplads fungerer. Altså alt for mange danskere har måskeikke funderet så meget over, hvordan vi egentlig lever, og hvor meget man egentlig kan lære bareved at være på en arbejdsplads. Jeg havde lejlighed til at studere det efter murens fald, hvordan detvar, da Sovjet faldt sammen, hvor lange kommandogangene var, ingen kunne træffe beslutningerosv., osv. Altså der går vi ikke og tænker på, at vi er meget anderledes end de indvandrere, derkommer ind. Men det er vi altså. Og da vi ikke vil opgive de regler og heller ikke skal … ellernormer, som vi har – som vi har kæmpet os til – jamen så er vi altså nødt til hele tiden at gøreopmærksomme på det, og så sker der jo det, at så bliver vi som også selv mere glade for dem. Og

Åbent samråd i Kirkeudvalget med integrationsministeren om Tingbjerg Sogn

Onsdag den 18. november 2009 kl. 14.00

Britta Schall Holberg:

Søren Krarup:

Britta Schall Holberg:

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

Britta Schall Holberg:

Søren Krarup:

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

Marianne Jelved:

Britta Schall Holberg:

Karen Klint:

Britta Schall Holberg:

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

Britta Schall Holberg:

Karen Klint:

Britta Schall Holberg:

Marianne Jelved:

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

Søren Krarup:

Britta Schall Holberg:

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

Britta Schall Holberg:

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

Kontorchef Gammeltoft:

Britta Schall Holberg:

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

Britta Schall Holberg:

Martin Henriksen:

Britta Schall Holberg:

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:

Britta Schall Holberg: