GRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 8: Indberetning vedr. inatsisartuts efterårssamling, tirsdag den 13. oktober 2009

Indberetning vedr. inatsisartuts efterårssamling, tirsdag den 13. oktober2009.Inatsisartut behandlede følgende dagsordenspunkter:Punkt 177:Forslag til Inatsisartuts lov om ændring af landstingslov om konkurrence.(Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer)(1. behandling)Ved lovforslagets fremsættelse oplyste medlemmet af naalakkersuisut, at formålet medforslaget er at opdatere konkurrenceloven, således at den passer sammen med den nyeretsplejelov, der træder i kraft 1. januar 2010.I den nye retsplejelov indføres en ny retsinstans, Retten i Grønland. Med lovforslaget slåsfast, at indbringelse af konkurrencenævnets afgørelse for domstolene sker til den nyeinstansRetten i Grønlandsom 1. instans.Herudover bringes lovens betegnelse for landsting og landsstyre i overensstemmelse medde betegnelser, der er fastsat efter indførelsen af selvstyret.Samtlige partier støttede uden bemærkninger forslaget, der herefter overgår til 2.behandling uden mellemliggende udvalgsbehandling.

Punkt 88:Forslag til Inatsisartuts lov om sprogpolitik(Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)(1. behandling)Ved forslagets fremsættelse oplyste medlemmet af naalakkersuisut, Mimi Karlsen, atudgangspunktet for forslaget er, at det ved selvstyreloven er slået fast at grønlandsk er detofficielle sprog i Grønland.Hun oplyste videre at det fundamentale skift mellem det grønlandske sprog somhovedsprog til officielt sprog skal ses i sammenhæng med den eksisterende immigration ogtilgang af arbejdskraft samt udsigterne til en forhøjet tilgang af udefrakommendearbejdskraft på nogle områder.Efter behandlingen af et forslag fra partiet Siumut på landstingets forårssamling 2006 omat pålægge landsstyret at fremsætte forslag til sproglig integrationslov og en efterfølgendebehandling i en arbejdsgruppe, forelagde naalakkersuisut det aktuelle forslag til lov om ensprogpolitik.Medlemmet af naalakkersuisut lagde vægt på, at forslaget ikke er udtryk for en endeligfastlæggelse af sprogpolitikken og ikke har til hensigt at forpligte virksomheder ogoffentlige myndigheder i forhold til sprogpolitikkens indhold og omfang, kun til at der skaletableres en sprogpolitik.Alle med fast bopæl i Grønland sikres efter forslaget et retskrav på ”at tilegne siggrønlandsk og dansk samt sprog med international rækkevidde, i tale og skrift, således atde kan deltage i samfundslivet og anvende og udvikle deres modersmål”.Med lovforslaget pålægges virksomheder med mindst 10 ansatte, offentlige myndighederog myndigheder at udarbejde en sprogpolitik. Samtidig påhviler det arbejdsgiveren underbødeansvar at afholde en individuel og personlig samtale med samtlige medarbejdere ommedarbejdernes behov for sprogundervisning samt indføring i grønlandsk kultur, historieog samfundsforhold.Partiet Inuit Ataqatigiit tilsluttede sig forslaget men udtrykte betænkelig over, om der rentfaktisk er kursusmuligheder og lignede til at kunne opfylde lovforslagets intentioner.Partiet Siumut ønsker at byde alle udefrakommende velkommen, men vil samtidig forlangeat de tilslutter sig en oplæring af ikke-grønlandsksprogede. Partiet fandt herudover at detmå kræves, at eksempelvis GrønlandsBanken og Kalaallit Forsikring udgiver låneaftaler ogforsikringsbetingelser på grønlandsk og ikke som nu på dansk. partiet er i øvrigt af denopfattelse, at personers mangeårige ophold i Grønland uden at lære sig grønlandsk alene eret udtryk for manglende vilje.Partiet Atassut tilsluttede sig lovforslaget, som man måske ikke fandt vidtgående nokalligevel. Bl.a. bragte man på banen problemet med forhandlingssproget i salen, et problemsom man regner med vil løse sig ad åre.

Partiet Demokraterne tilsluttede sig forslaget, men ønsker præciseringer, da det efterpartiets opfattelse stadig er lidt løst. Bl.a. har man lagt mærke til, at der ikke i forslaget erkrav om, hvilket sprog den enkelte virksomhed vil anvende, men at man bare skal sikre sig,at man kan henvende sig på grønlandsk. Dette punkt ønskede partiet specielt strammet op.Kattusseqatigiit Partiiat tilsluttede sig uden særlige kommentarer forslaget og ønskede atder bliver arbejdet videre med det.Efter en meget lang debat lå det klart, at der er bred enighed om forslagets hovedelementom tilvejebringelse af en sprogpolitik, men at der stadig er mange uklarheder og forskelligetil dels modstridende ønsker fra partierne.Naalakkersuisut havde foreslået, at lovforslaget skulle overgå til videre behandling ikulturudvalget, men at 2. og 3. behandlingen ikke finder sted før på inatsisartutsforårssamling 2010. Naalakkersusisut lovede samtidig, at der inden forårssamlingen vilblive afholdt et seminar om sagen.Dette kunne alle partier tilslutte sig og herefter gik forslaget til behandling i kulturudvalget,frem mod 2. og 3. behandling på forårssamlingen 2010.

Punkt 126:Forslag til Inatsisartuts lov om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.(Medlemmet af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender)(1. behandling)Ved forslagets fremsættelse oplyste medlemmet af naalakkersuisut, Maliina Abelsen, atforslaget indeholder mindre justeringer i forhold til den nugældende landstingsforordning.Det nye i forslaget er regler om afbrydelse af orlovsperioden, regler om orlov og dagpengetil registrerede partnere samt regler vedrørende adoptanter og plejefamilier med adoptionfor øje.Alle partier tilsluttede sig forslaget med mindre bemærkninger og vil meget gerne drøftedetaljerne i socialudvalget.Partiet Siumut påpegede et grundlæggende problem, nemlig fangerkonernes forhold. Dakravet på dagpenge er afhængig af en mistet arbejdsindkomst, mener partiet atfangerkonerne så i denne sammenhæng måtte betragtes som selvstændige arbejdstagere.Medlemmet af naalakkersuisut udtrykte forståelse for problemet, som hun foreslog bliverinddraget i det videre arbejde.Med disse bemærkninger sendtes forslaget videre til socialudvalget inden 2. behandlingen.

Punkt 34:Forslag til Inatsisartuts lov om ændring af landstingsforordning omboligfinansiering.(Vilkår om offentlige finansieringslån om lejefastsættelsen ved låntagers udlejning afboligen til juridiske personer)(Medlem af Inatsisartut Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)(1. behandling)Ved forslagets fremsættelse oplyste medlemmet af inatsisartut, at forslaget skyldesopdagelsen af et ”hul” i den gældende lovgivning:I dag er der loft over, hvor meget man kan kræve i leje af en bolig, der er offentligboligfinansieringslån i, hvis man udlejer til private. Går man over loftet, forfalder deoffentlige lån til betaling. Hvis man i stedet lejer boligen ud til en juridisk person eller enmyndighed med behov for personaleboliger, er der ikke dette ”loft” over lejen. Dette havdeefter hendes opfattelse ført til, at spekulanter havde tjent over 90 mio. kr. på grund af dette”hul” i loven.Det fremsatte lovforslag søger at lukke dette ”hul” i loven.Medlemmet af naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik og alle partierne kunneuden yderligere bemærkninger tilslutte sig forslaget, der fik stor tak fra naalakkersuisutmed på vejen.Uden yderligere kommentarer sendtes forslaget til behandling i boligudvalget før 2.behandlingen.