GRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 75: Indberetning vedr. Inatsisartuts forårssamling, onsdag den 5. maj 2010.

Indberetning vedr. Inatsisartuts forårssamling, onsdag den 5. maj 2010.Inatsisartut behandlede følgende dagsordenspunkter:Punkt 157:Spørgetime.Der indberettes ikke fra dette dagsordenspunkt.Punkt 29:Forslag til Inatsisartutlov om ophævelse af landstingsforordning om tilskud til eleverder er optaget i folkeskolens ældste klasser.(Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)(3. behandling)Ved 3. behandlingen blev lovforslaget endeligt vedtaget.Punkt 119:Forslag til: Inatsisartutforordning nr. xx af xx 2010 om ændring aflandstingsforordning om førtidspension (Ændring af førtidspensionsbeløbet, ophør afudbetaling efter dødsfald samt sproglige præciseringer)(Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender)(2. behandling)Der forelå en betænkning fra Inatsisartuts familieudvalg, hvori et flertal indstiller forslagettil vedtagelse.Ved afstemning blev forslaget vedtaget og overgår til 3. behandling i den foreliggendeform.Rigsombudsmanden i GrønlandIndaleeqqap Aqqutaa 3Postboks 10303900 NuukKalaallit Nunaanni RigsombudsmandiTelefon: (+299) 32 10 01Telefax: (+299) 32 41 71E-mail: [email protected]www.rigsombudsmanden.gl

Punkt 89:Forslag til Inatsisartutlov om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse afkulturminder.(Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)(2. behandling)Der forelå en betænkning fra Inatsisartuts udvalg for kultur, uddannelse mv., hvori alleindstiller forslaget til vedtagelse, under forudsætning af at Naalakkersuisut til 3.behandlingen fremsætter et antal varslede ændringsforslag af teknisk karakter.Ved afstemning blev forslaget vedtaget og overgår til 3. behandling i den foreliggendeform.Punkt 140:Forslag til Beslutning i Inatsisartut om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for atder indføres delvis brugerbetaling for provokerede abortindgreb med start 1. januar2011.(Medlem af Inatsisartut, Malik Berthelsen Siumut)(2. behandling)Efter 1. behandlingen, hvor forslaget ikke nød tilslutning fra et flertal, overgik forslaget til2. behandling i den foreliggende form.Til 2. behandlingen udtalte Naalakkersuisut bl.a., at man ikke er uenige i forslagetsintention omkring nedbringelse af antallet af uønskede graviditeter, men Naalakkersuisuter grundlæggende uenig i metoden. Naalakkersuisut er af den holdning, at brugerbetalingskaber ulige adgang til sundhedsvæsenets ydelser for befolkningen. En holdning, derunderstøttes af forskning på området.Brugerbetaling specifikt for aborter vil tillige kollidere med Naalakkersuisutsgrundlæggende ønske om ligestilling mellem kønnene, idet betalingen som udgangspunktvil være rettet mod kvinden.Naalakkersuisut indstillede forslaget til forkastelse. Ved afstemning blev forslaget endeligtforkastet.Punkt 46:Forslag til forespørgselsdebat om nødvendigheden af indførelse sejlerkort med kravom besiddelse af et duelighedsbevis og nødvendigt sikkerhedsudstyr i forbindelse medsejlads selv i mindre både, og om de initiativer, der skal til for at sætte gang i arbejdethermed.(Medlem af Inatsisartut Andreas Uldum, Demokraterne)Forslagsstilleren ønsker at det, som med kørekort, gøres obligatorisk såvel at erhverve ettilsvarende ”sejlerkort” for at måtte sejle en båd, ligesom en række nød- ogsikkerhedsudstyr gøres obligatorisk.

Naalakkersuisut anførte i sin besvarelse bl.a., at søfartsområdet og herunder al lovgivningom sikkerhed til søs samt skibes sikkerhedsudstyr er et dansk myndighedsområde. Det erNaalakkersuisuts opfattelse at der mangler regulering for små skibe – inklusiv lystfartøjer.Men finder det af afgørende betydning, at sejlerkortet tilpasses de grønlandske forhold. Detbetyder, at man ved erhvervelsen af sejlerkortet opnår en øget grundlæggende, teoretiskviden om sejlads i Grønland. Herved øges sikkerhed for alle, der færdes til søs. Det ersåledes målet, at alle, der ønsker at føre en båd, skal være i besiddelse af et sejlerkort.Det er Naalakkersuisuts opfattelse, at de nuværende uddannelser (herunderduelighedsbeviset) ikke opfylder forventningerne til et sejlerkort for sejlads i grønlandskefarvande. Det vil derfor være nødvendigt at få tilrettelagt en relevant uddannelse senere iprocessen. Naalakkersuisut er enig med forslagsstiller i, at tiden er moden til, at der stillesyderligere krav til sikkerhedsudstyret ombord på mindre fartøjer.Under debatten tilsluttede et flertal af partierne sig, at Naalakkersuisut arbejder videre medforslag om krav til uddannelse og udstyr ved sejlads.Punkt 135:Spørgsmål til Naalakkersuisut: Hvad agter man at gøre for at afvikle og på sigtnedbringe borgernes gæld til det offentlige.(Medlem af Inatsisartut Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit)Under besvarelsen af spørgsmålet oplyste Naalakkersuisut bl.a., at man søger at skabelovgrundlag for en obligatorisk anvendelse af ”Betalingsservice” ved betaling for en rækkeoffentlige ydelser, f.eks. husleje, institutionsplads mv.Punkt 48:Spørgsmål til Naalakkersuisut: Hvilke initiativer påtænker Naalakkersuisut atigangsætte for at sikre, at homoseksuelles forhold og retsstilling ligestilles medheteroseksuelles(Medlem af Inatsisartut Justus Hansen, Demokraterne)I besvarelsen redegjorde Naalakkersuisut for homoseksuelles retsstilling på forskelligeområder, herunder retsbeskyttelse og ligestilling.Punkt 73:Forslag til forespørgselsdebat om hvad Inatsisartut mener om formindskelse afskatteprocenten af B-indkomster.(Medlem af Inatsisartut Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat)Under bemærkningerne til forslaget henholdt Naalakkersuisut sig i det væsentligste til, atder er nedsat en skatte- og velfærdskommission og at man vil afvente resultatet afkommissionens arbejde.

Punkt 130:Forslag til forespørgselsdebat om hvordan de enkelte partier og Naalakkersuisutforstår velfærdssystemet og hvilket velfærdssystem Selvstyret skal opretholde.(Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen, Demokraterne)I begrundelsen for forslaget bemærkes det bl.a., at en velfærdsstat omfordeler samfundetsressourcer. Omfordelingen sker normalt via indkomstoverførsler, serviceydelser og fiskaleydelser. Dermed er velfærdssystemet med til at bestemme forskellige befolkningsgrupperseksistensvilkår. Det anføres, at i Grønland har vi et velfærdssystem, hvor økonomiskesubsidier til virksomheder spiller en central rolle. Sammenlignet med andre landeomfordeles en stor del af samfundets begrænsede midler til erhvervslivet.Videre anføres det bl.a.:”Alle opgaver skal løses af det offentlige, og vi enten afventer eller beder om hjælp tilforsørgelse og velfærd. Alt for mange af os handler ikke med henblik på at tilvejebringevort eget eksistensgrundlag. Dette er vores koloniale arv. Vi er blevet vænnet til at leve afalmisser fra det offentliges side – i første omgang Danmark og i næste omgangHjemmestyret/Selvstyret og Staten i fællesskab.”I besvarelsen fra Naalakkersuisut udtryktes i de fleste forhold enighed medforslagsstillerens synspunkter.Under den efterfølgende debat udtrykte alle partier tilslutning til ønsket om Grønland somet velfærdssamfund, hvorimod der ikke udskiltes forskellige opfattelser af, hvilkeelementer der prioriteres at tilgodese i fordelingspolitikken. Der syntes ikke at være nogetønske om at pege på områder, hvortil der ikke skal allokeres omfordeling af økonomiskeressourcer.Punkt 147:Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes selvforsyningen af fødevarer kanfremmes ved en mere målrettet udnyttelse af de levende ressourcer.(Medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut)I begrundelsen for forslaget bemærkes det bl.a., at en bedre og mere bæredygtig udnyttelseaf de naturgivne ressourcer kræver, at der sættes konkret politisk handling bag de godeintentioner.Dette kan ske ved blandt andet at arbejde målrettet for en modernisering af de lokalesalgssteder ”kalaaliaqqat” (brætterne), ved en tilvejebringelse af produktudviklings-muligheder for brætterne, ved indførelse af pristilskud til grønlandske fødevarer, vedindførelse af lovkrav, der regulere restauranternes brug af grønlandske rå- og fødevarer ogikke mindst ved at skabe økonomiske såvel som lovgivningsmæssige incitamenter, der kanmedvirke til at de grønlandske hjemmemarkeds- og fiskerivirksomheder mere aktivt satserpå bedre udnyttelse af levende ressourcer.