Grønlandsudvalget 2009-10
GRU Alm.del Bilag 69
Offentligt
RIGSOMBUDSMANDEN IGRØNLAND
Dato:J.nr.:
27. april 2010415-0001
StatsministerietPrins Jørgens Gård 111218 København K
Indberetning fra Inatsisartuts forårssamling, mandag den 26. april 2010, kl. 13.00.
Inatsisartut behandlede følgende dagsordenspunkter:
Punkt 35:
Forslag til Inatsisartut-beslutning om, at der i Grønland tilvejebringes en lovgivning
og et gennemskueligt regelsæt, der specifikt regulerer handelen med fast ejendom.
( Medlem af Inatsisartut, Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit )Forslagsstilleren begrundede forslaget med at da det er de frie markedskræfter, der styrerpriserne på ejendomsmarkedet i Grønland pt. betyder dette tårnhøje priser i de større byer,tit og ofte begrundet i en al for stor boligmangel.De urealistisk høje priser skyldtes efter hendes opfattelse også, at købeloven for handelmed huse og ejendomme ikke gælder i Grønland og der derfor er et behov for lovgivning,bl.a. for at opnå forbedring af købers retsstilling.Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer, Ove Karl Berthelsen, medgavforslagsstilleren, at der efter hans opfattelse var behov for en rammelovgivning på området.Han oplyste, at der var en del dansk lovgivning, der kunne tilpasses og sættes i kraft forGrønland og lovede at få området vurderet og analyseret med henblik på at fremkommemed forslag til lovgivning på området i 2011. Han oplyste at Naalakkersuisut alleredeiværksat et udredningsområde på området og indstillede forslaget til videre behandling irelevant udvalg.Rigsombudsmanden i GrønlandIndaleeqqap Aqqutaa 3Postboks 10303900 NuukKalaallit Nunaanni RigsombudsmandiTelefon: (+299) 32 10 01Telefax: (+299) 32 41 71E-mail: [email protected]www.rigsombudsmanden.gl
2
Partiet Inuit Ataqatigiit støttede forslaget, og fandt især at da der manglede lovgivning påområdet, måtte der gøres noget ved dette. Partiet fandt, at da man i Grønland ikke kan ejejord, ville man gerne se på, om man kunne bremse mulighederne for at lægge enværdiforøgelse på grund af udsigt oven i prisen for brugsretten, selv om man var klar over,at det sikkert blev vanskeligt.Partiet Siumut kunne også støtte forslaget og ville specielt gerne have sikret køberen iforbindelse med salg af andelsboliger. Partiet opfordrede til at se på, om man kunneindføre et system med tilstandsrapporter ved salg af fast ejendom, specielt andelsboliger.Partiet Demokraterne støttede ligeledes forslaget og tanken om tilstandsrapporter, menhavde betænkeligheder ved, om det var muligt eller hensigtsmæssigt alle steder at fåkvalificerede teknikere til at gennemgå ejendommene. Partiet mindede om, at køb og salgaf fast ejendom er fastsat af markedspriser og dette fandt partiet bedst. Partiet mindede om,at man for nylig har haft skandaler med salg af offentlige ejendomme efter en teknisk-økonomisk vurdering, hvilket man ikke var sluppet heldigt fra. Partiet advarede på dennebaggrund mod igen at opfinde en konstrueret prisfastsættelse. Partiet henviste sagen tilbehandling i erhvervsudvalget, da der ikke er tale om boligbyggeri, men salg afejendomme.Partiet Atassut ville ikke støtte forslaget, idet man fandt at den allerede gældendelovgivning var tilstrækkelig og at handelspriserne fastsattes udmærket af markedet.Partiet Kattusseqatigiit Partiiat mente, at forslaget ville betyde en indskrænkning i handlenmed fast ejendom, men ville alligevel gerne drøfte det i udvalg.Et flertal havde henvist sagen til videre behandling i Inatsisartuts udvalg for boliger oginfrastruktur, på trods af demokraternes henvisning til erhvervsudvalget, fordi forslagetangår salg, henvistes forslaget til videre behandling i Inatsisartut’s udvalg for boliger oginfrastruktur inden 2. behandlingen.
Punkt 34
Forslag til Inatsisartut-beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en
plan for forebyggelse af senil demens på baggrund af det stigende antal tilfælde af
sygdommen her i landet.
( Medlem af Inatsisartut Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit )Forslagsstilleren ønskede iværksat en undersøgelse af området og for at danne baggrundfor at få udarbejdet en langsigtet handlingsplan på området, da antallet af senil demente er
3
stigende. Hun slog på, at man ved at antallet stiger allerede af demografiske årsager, menat der i dag ikke findes talmateriale til at udarbejde en langsigtet handlingsplan på området.Medlemmet af Naalakkersuisut for sundhed, Agathe Fontain, indstillede, at forslaget blevimødekommet ved at der nedsættes en tværdepartemental arbejdsgruppe med deltagelse frakommunerne, der skal udarbejde et oplæg til en prioriteret handlingsplan fordiagnosticering, tilbud om behandling og mulige sociale indsatser hos denne gruppe.Samtlige partier tilsluttede sig forslaget og var glade for Naalakkersuisuts svarnotat, menville samtidig gerne drøfte sagen nærmere i Inatsisartut’s familieudvalg.Herefter sendtes forslaget til videre behandling i Inatsisartut’s udvalg for familie inden 2.behandlingen.
Punkt 47
Forslag til Inatsisartut-beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til
indførsel af er forbud mod indførsel og avl af nærmere bestemte hunderacer, som
vurderes at udgøre en potentiel fare for deres omgivelser, samt krydsninger, hvori
disse racer indgår.
( Medlem af Inatsisartut Justus Hansen, Demokraterne )Forslagsstilleren redegjorde for forslaget, der selv om de grønlandske nuværende regler erstrenge, efter hans opfattelse ikke var tilstrækkelige til beskyttelse mod kamp- ogmuskelhunde. Han redegjorde for, at det var hensigten at stoppe indførslen af 12hunderacer og samtidig kærve at de i Grønland værende eksemplarer blev kastreret ellerneutraliseret, således at racerne ville uddø heroppe på sigt.Han fandt at disse specielle hunde var for farlige at have i det grønlandske samfund.Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer, Ove Karl Berthelsen, takkede forforslaget og redegjorde for de i Danmark gennemførte overvejelser. Han meddelte atNaalakkersuisut stillede sig positivt over for beslutningsforslaget og at han forventede athave et ændringsforslag til den gældende Landstingslov om slædehunde samt hunde- ogkattehold klar til fremlæggelse på efterårssamlingen 2010.Partiet Inuit Ataqatigiit fandt, at der allerede var mulighed for at lave stramninger i dekommunale hundevedtægter, men støttede alligevel forslaget for at få en generellovgivning på området og henviste dette til udvalgsbehandling.
4
Partiet Siumut ville ikke støtte forslaget, men afvente Naalakkersuisuts fremlæggelse aflovforslag til efteråret.Demokraterne havde stor sympati for den enkeltes ret til at have hund, men fandt alligevelat i dette tilfælde måtte fællesskabet gå forud for individets ret og kunne støtte forslaget, dadette kun galt fremtidig indførelse og derfor ikke ville berøve nogen deres kæledyr.Partiet Atassut ville meget gerne drøfte sagen i udvalg og foreslog, da der nu var varsletfremlæggelse af lovforslag på efterårssamlingen, at 2. behandlingen af forslaget blev udsattil efteråret.Partiet Kattusseqatigiit støttede både forlaget og Naalakkersuisuts kommende lovforslag.Sagen henvistes herefter til erhvervsudvalget til videre drøftelse inden forslagets 2.behandling.
Punkt 61
Forslag til Inatsisartut-beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til
etablering af Qaqiffik i Tasiilaq, der skal servicere hele Østgrønland.
( Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut )Forslagsstilleren redegjorde for, at forslaget var fremkommet efter ønske fralokalbefolkningen i Tasiilaq under en orienteringsrejse, medlemmet havde foretaget iØstgrønland. Hun fandt flere grunde til at have et alkohol- og misbrugscenter i Tasiilaq,således at befolkningen ikke var tvunget til at tage til Vestgrønland for at blive behandletog fandt, at etableringen af et sådant center ville være en stor fordel.Medlem af Naalakkersuisut, Agathe Fontain, oplyste, at det allerede i forbindelse medbetænkningen om strukturreformen af den offentlige sektor var aftalt, at alkoholområdetpr. 1. januar 2009 skulle overdrages til kommunerne. Dette var ikke sket, da kommunernehavde stillet nogle krav bl.a. om en autorisation af alkologer og lignende. Man planlagdederfor nu i Departementet for Sundhed afholdelse af to temadage i august omalkoholrelaterede emner med deltagelse af kommunerne og ville på denne måde skabe etfælles udgangspunkt for det videre arbejde for overdragelse af alkoholområdet tilkommunerne. Man forventer at temadagene vil føre til nedsættelse af en arbejdsgruppemed deltagelse af de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA, kommunerneog Departementet for Sundhed som så kan komme med et oplæg til vilkårene og rammernefor overdragelsen af alkoholområdet til kommunerne.
5
Idet Qaqiffik bygger på en samarbejdsaftale mellem Frederiksbergcenteret ogSundhedsvæsenet i Grønland, så Naalakkersuisut forslaget som begrænsende for defremtidige muligheder på alkoholbehandlingsområdet og indstillede forslaget tilforkastelse.Partiet Inuit Ataqatigiit støttede Naalakkersuisuts indstilling til forkastelse, da der alleredepågår initiativer på området. Partiets ordfører kunne samtidig oplyse, at der pt. foregår enombygning af og tilbygning til det tidligere børnehjem i Tasiilaq til omdannelse tilfamiliebehandlingscenter og at Kommuneqarfik Sermersooq planlægger etablering afvedvarende behandlinger og leder efter en autoriseret behandler. Han opfordrede på dennebaggrund stærkt til at få koordineret tingene.Partiet Siumut støttede forslaget og henviste det til udvalgsbehandling i sundhedsudvalget,men på grund af de allerede meddelte kommende aktiviteter, ønskedes 2. behandlingenudsat til efteråret.Partiet Demokraterne fandt ikke, at forslaget var vejen frem, da det pålagdeNaalakkersuisut at etablere Qaqiffik i Tasiilaq. Partiet fandt ikke, at man kunne pålæggeden private virksomhed Qaqiffik noget som helst og at Naalakkersuisut ikke kunnefavorisere én privat behandler frem for andre. Partiet indstillede forslaget til afvisning.Partiet Atassut ville meget gerne drøfte sagen i udvalg og herunder modtage yderligereinformationer om behovet med videre og indstillede forslaget til vedtagelse efter yderligeredrøftelse i sundhedsudvalget.Partiet Kattusseqatigiit kunne ikke støtte forslaget, idet partiet fandt at der burde ses på detsamlede behov, etablering af alkoholbehandlingscentre geografisk fordelt og ses på enoptimal udnyttelse af Qaqiffik med inddragelse af virksomheden.Efter debat, herunder om hvorvidt Frederiksbergcenterets Minnesota-model virker eller ej,endte debatten med at forslaget med disse bemærkninger oversendtes til 2. behandling iden nuværende form uden udvalgsbehandling.Med venlig hilsenSøren Hald Møllere-mail-kopi:Kongehuset, KabinetssekretariatetFolketingetSamtlige ministerierRigsombudsmanden på Færøerne