Punkt 2:

Redegørelse for dagsordenen

(Formandskabet for Inatsisartut)De tre første punkter i dag er overført fra i går. Punkterne 9, 93, 94, 105, 110, 111, 112foreslås førstebehandlet den 27. april, medens punkter 113 og 115 foreslås førstebehandletden 27. april. Meddelelse om 2. og 3. behandling kommer senere.En uoverensstemmelse om, hvorvidt formandsskabet har fulgt flertallets ønske omoprettelse af et råstofudvalg, medførte en pause og mødet blev udsat til kl. 13.30. Mødetblev genoptaget 14.23, hvor det blev meddelt, at formandsskabet fastholdt sin beslutningom, at udvalg kan nedsættes i forbindelse med den konstituerende samling, jf. § 8, ogråstofområdet henvises som hidtil og altså indtil videre til behandling i erhvervsudvalget.

Lovforslaget udspringer af ønsket om at styrke uddannelsesindsatsen, hvis overordnedemål fortsat er, at to tredjedele af arbejdstyrken i 2020 skal have en kompetencegivendeuddannelse, som det grønlandske samfund har brug for.Naalakkersuisut foreslår en ny styrelsesordning for brancheskolerne med etablering afprofessionelle bestyrelser. De foreslåede bestyrelser, skal sikre repræsentation af decentrale aktører på det grønlandske arbejdsmarked, der er direkte knyttet til løsningen af deopgaver, som det grønlandske samfund står over for i disse år. Dette skal sikre enuddannelsesinfrastruktur med udviklingsmuligheder, der til enhver tid afspejler detgrønlandske samfunds behov.Det er samtidig det nye styrelsessystems opgave at styre skolernes resultater gennemfaglige mål og krav til indhold og kvalitet, ligesom der skal sikres de bedst muligerammebetingelser for skolernes virksomhed.Forslaget betyder, at skolerne fortsat vil være underlagt Selvstyrets generelle tilsyn,ligesom Selvstyret fortsat vil fastlægge politisk bestemte overordnede mål og rammer ogforestå godkendelse og kvalitetssikring i forhold til uddannelserne. Herudover vil skolernestadig være omfattet af Selvstyrets regler om budget, regnskab, løn- og ansættelsesvilkår,ligesom bevillingsspørgsmålet også fortsat vil være et finanslovsanliggende.Lovforslaget henvistes til udvalgsbehandling forinden 2. behandling.

Punkt 8:

Forslag til Tillægsbevillingslov 2009

(Medlem af Naalakkersuisut for Finanser)(1. behandling)Forslag til Tillægsbevillingslov for 2009 er at betragte som en efterbevillingslov.Tillægsbevillingsloven formaliserer de beslutninger, som Naalakkersuisut i kraft afbemyndigelser i tekstanmærkninger i finansloven, Inatsisartuts Finansudvalg ogInatsisartut allerede har truffet i finansåret 2009.Finansloven for 2009 udviste et budgetteret DAU-underskud på 310,6 millioner kroner.Inatsisartuts Finansudvalg har i løbet af 2009 godkendt tillægsbevillinger, der øger detbudgetterede DAU-underskud med 694,3 millioner kroner. Forslaget tilTillægsbevillingslov indebærer derved et budgetteret DAU-underskud for finansåret 2009på

1.004,9 millioner kroner.

Mest markant kritik af det kraftigt øgede underskud kom fra Demokraterne. Partiet finderdet uholdbart, at en stor del af det omtalte beløb angår tilskud til aktieselskaber. Men ogsåAtassut var kritisk overfor oprettelsen af en departementstruktur, som har bebyrdetLandskassen yderligere.Medlem af Naalakkersuisut for Finanser anerkendte de kritiske bemærkninger om denhalve milliard, som blev givet til Royal Greenland i juni, og som udgør halvdelen af det numilliardstore underskud – Palle Christiansen underrettede Inatsisartut om, at der fremoverer tre mulige løsninger på Royal Greenlands problemer – enten kunne man ”blindt hældepenge ud, så de fortsætter, som de plejer” – eller man kunne finde en anden måde at driveselskabet på – og endelig kunne man lukke selskabet – Naalakkersuisut går efter denmidterste løsning. Men den halve milliard var nødvendig for at redde virksomheden ogopretholde Grønlands troværdighed, og Palle Christiansen forsikrede Inatsisartut om, at derer stillet krav til Royal Greenland i forbindelse med långivningen.Der var flertal for at sende tillægsbevillingsloven i finansudvalget forinden 2. behandling

Punkt 91:

Forslag til Inatsisartutforordning om ændring af landstingsforordning om

socialpædagoguddannelsen. (Ophævelse af alderskriterium og præcisering af tidsfrist

for klageindgivelse)

(Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)(1. behandling)Forslaget fremsættes på baggrund af en konstatering af visse uhensigtsmæssigheder i dengældende landstingsforordning, som ikke er blevet ændret siden dens vedtagelse i 1998.Det gælder et forældet alderskriterium og en regulering af klageadgang. Det er forslagetsformål at rette op på disse med henblik på at gøre lovgivningen mere tidssvarende.Samtlige partier gav deres tilslutning til de ønskede ændringer, og forslaget blev sendtvidere til 2. behandling uden yderligere.

Baggrund for lovforslaget er, at sikre en kirke, der står til rådighed for menigheden ogopfylder dens ønsker og behov, og at sikre en kirke, ”der er en samfundsstøtte ved festligeanledninger, i hårde tider samt i dagligdagen”.Med lovforslaget vil størstedelen af de administrative opgaver, der i dag varetagesdepartementalt overdrages til bispekontoret, som har den faglige ekspertise til at træffeafgørelser indenfor kirkens område.Der udspandt sig en længere debat om kirkens fremtid, støtte til andre trossamfund oghomoseksuelles ret til kirke vielse.Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke ønskede atunderstrege, at den evangelisk-lutherske kirke er den grønlandske kirke, og at det står iInatsisartutlov om kirken.Man arbejder for, at præsten for den grønlandske menighed i Danmark bliver ansat afKirkeministeriet i Danmark, ligesom den færøske præst i Danmark, og at præstestillingender overføres til Grønland.Forslaget blev henvist til udvalgsbehandling forinden yderligere.

Indberetning om Inatsisartuts forårssamling, tirsdag den 14. april 2010, kl. 13.00.

Inatsisartut behandlede følgende dagsordenspunkter:

Punkt 2:

Redegørelse for dagsordenen

Punkt 88:

Forslag til Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser