UdenrigsministerietDato: 9. april 2010Besvarelse af spørgsmål 120 alm. del, stillet af Folketingets Udenrigsudvalg den 15. marts 2010.

Spørgsmål 120:

”Vil ministeren som opfølgning på drøftelserne i Folketingets samling 2008-09 om StoltenbergRapporten oversende et statusnotat om opfølgning på anbefalingerne i Stoltenberg Rapporten, ilyset af at dette har været drøftet på mødet for nordiske udenrigsministre i København den 11.marts 2010 (jf. URU alm. del (2008-09) - samrådsspørgsmål AF og Forespørgsel (2008-09) F36)?”

Svar:

Stoltenberg-rapporten opstiller 13 forslag til et tættere nordisk udenrigs- og sikkerhedspolitisksamarbejde. Status på de 13 forslag gennemgås nedenfor:

Forslag 1: Oprettelse af en nordisk stabiliseringsstyrke

Det oprindelige forslag om en nordisk indsatsenhed/reaktionsstyrke er ikke længere i fokus. Istedet arbejdes på muligheden for at skabe synergi vedrørende de nordiske landes indsatserinden for uddannelse og træning af civilt og civilt-militært personel til krisestyringsopgaver.De nordiske lande vil gerne spille en mere aktiv rolle i at forbedre rekrutteringen af de rigtigeprofiler til bl.a. FN-opgaver. Derfor arbejdes der fra nordisk hold på en fælles-nordisk tilgang tilrekruttering og træning af civile kapaciteter i konflikt- og krisestyringsindsatser. I første omgangses på mulighederne for at skabe synergi vedrørende de nordiske landes indsatser inden foruddannelse og træning af civilt og civilt-militært personel til krisestyringsopgaver. Det er aftalt,at fælles træningsaktiviteter kunne være det første skridt.

Forslag 2: Luftovervågning over Island

Danmark og Norge deltager i forvejen i NATOs rotationsordning på dette område, ogDanmark udsender i første kvartal af 2010 F16 fly i 3 uger til Island. Det er op til Sverige ogFinland at beslutte eventuel deltagelse, for eksempel indenfor rammerne af NATOspartnerskabsaftaler (Partnership for Peace og Euro-Atlantic Partnership Council).

Forslag 3: Nordisk maritimt overvågningssystem

Norge har iværksat pilotprojektet ”Barents Watch”, som er et civilt overvågningssystem i Arktisog planlægges operationelt i 2015. I planerne for Barents-samarbejdet nævnes mulighed fordansk og islandsk deltagelse samt involvering af USA, Canada og Rusland. Senere vil det ogsåkunne udvides til Østersøen.

Forslag 4: Etablering af en maritim indsatsenhed

Der er allerede et omfattende eksisterende samarbejde, bl.a. inden for ’The North-AtlanticCoastal Guard Forum’, og en task-force om emnet nedsat i forbindelse med Arktisk Råds mødei Tromsø i april 2009.

Forslag 5: Satellitovervågningssystem

Efter undersøgelse af emnet er konklusionen fra de nordiske lande, at der for nuværende ikkeer behov for særlige nordiske satellittjenester. En gennemgang af forslaget, der for eksempelindebærer en kombineret kommunikations- og overvågningstjeneste over Arktis, har vist atdette er teknisk umuligt i den type bane om Jorden, som samtidig er foreslået til satellitten.Derimod vil øget koordination mellem de nordiske lande i eksisterende internationale fora ogorganisationer være givtigt til sikring af særlig nordisk og arktisk interessevaretagelse –eksempelvis i Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

Forslag 6: Nordisk samarbejde om arktiske spørgsmål

Det nordiske samarbejde om arktiske spørgsmål foregår i en række fora, som hver især forvalterspecifikke emner som f.eks. fiskeri eller miljøbeskyttelse. Det samlende forum for arktiskespørgsmål er Arktisk Råd, hvori alle fem nordiske lande deltager. Stoltenberg-rapportenfokuserer fsva. Arktis på miljø, klima, sikkerhed og redning, som alle er centrale emner i ArktiskRåd under det danske formandskab.På Arktisk Råds ministermøde den 29. april 2009 blev det fsva. ’Search and Rescue’ (SAR)besluttet at nedsætte en taskforce med ansvar for at færdigforhandle et internationaltinstrument omkring samarbejde for ’Search and Rescue’- operationer i Arktis med henblik på atnå en fælles konklusion på næste ministermøde i april 2011. Herudover forudses tæt nordisksamarbejde for at fremme opfølgning på sejladssikkerhed, som er forankret i IMO.Den 27. maj 2010 afholdes under dansk formandskab et møde på viceministerniveau. Et afhovedemnerne for mødet bliver SAR – som vil blive suppleret med et klimaemne vedrørendeSLCF (Short Lived Climate Forcers), som bidrager til opvarmningen i Arktis (sod etc., som ikkereflekterer solens energi, men suger den til sig og derfor ”varmer op” i Arktis).Den 25.-27. februar 2010 afholdtes 2. møde i taskforcen vedr. SAR i Moskva. På baggrund afde foreløbige møder i taskforcen vurderes instrumentet at ville få karakter af en juridiskbindende aftale vedr. SAR i det arktiske område. Denne aftale skal underskrives afudenrigsministrenes fra de otte regeringer, hvis lande er identiske med Arktisk Rådsmedlemskab.Der er enighed om, at Search and Rescue-forpligtelsen i denne aftale snævert vil gå på at reddemenneskeliv og ikke omfatte bjærgning af havarerede fartøjer og havmiljø.I maj 2008, i forbindelse med det danske formandskab for det nordiske forsvarssamarbejde, togforsvarsministeren initiativ til at emnet vedr. ”det Høje Nord” skulle indgå som et fastdagsordenspunkt på møder mellem de nordiske forsvarsministre.

Forslag 7: Kompetencenetværk mod digitale angreb

Forslaget vedrører etablering af et nordisk ressource-netværk til beskyttelse mod elektroniskeangreb. Formålet er at styrke samarbejdet, herunder fremme udveksling af sensitiv informationmellem de statslige, nordiske CERT’er. (Computer Emergency Response Team). Herved kanlandene lettere opbygge et fælles situationsbillede, og dermed handle koordineret og effektivt påtrusler mod informationssikkerheden.På mødet mellem de nordiske CERT’er den 4.-5. november 2009 var der enighed om, at dervar behov for at få struktureret arbejdet, og at der derfor skal udfærdiges en projektplan. Klaredefinitioner vil være en forudsætning for at kunne anbefale løsningsmodeller, som derefter kanindstilles til regeringerne til vedtagelse.På indeværende tidspunkt er der behov for øget udveksling af informationer landene imellem,og særligt udveksling af sensitive informationer udgør en barriere. Der vil derfor blive iværksatet opklaringsarbejde med henblik på at opnå en fælles nordisk forståelse omkring klassifikationaf informationer, der kan sikre, at det bliver muligt at udveksle relevante sensitive informationermellem de nordiske lande under skyldig hensyntagen til de respektive lovgivninger.

Forslag 8: Katastrofeenhed

Der eksisterer et udbygget nordisk samarbejde på beredskabsområdet, hvor der bl.a. er indgåetaftaler om gensidig assistancebistand i tilfælde af katastrofer mv. Konkret er der udarbejdetfælles nordiske beredskabsplaner. På dansk initiativ blev embedsmandsgruppen ”NordiskMødeforum” etableret i 2008 med det formål at styrke det nordiske beredskabssamarbejde,herunder at kunne tale med en ’nordisk stemme’ inden for beredskabssamarbejdet i EU ogNATO.Det første nordiske ministermøde for ministre med ansvar for beredskabet blev afholdt den 27.april 2009 på Haga-slottet ved Stockholm. På mødet vedtog man den såkaldte Haga-erklæringom udbygning og forankring af det eksisterende nordiske samarbejde, hvor det findes relevantog hensigtsmæssigt.Der er på grundlag af de to ministermøder i Sverige og Norge opnået enighed om en rækkekonkrete initiativer til styrkelse af det nordiske samarbejde: Øvelser og uddannelse, CBRN-beredskab (Kemisk, Biologisk, Radiologisk og Nuklear), forskning og udvikling,redningstjeneste, krisekommunikation til befolkningen, anvendelse af frivillige, taktiskbrandforebyggelse og prædeployering af udvalgte kapaciteter.Seneste nordiske ministermøde for ministre med ansvar for beredskabet blev afholdt den 15.december 2009 i Oslo. Danmark har værtskabet for det kommende ministermøde, der afholdesden 17. juni 2010 i København.

Forslag 9: Efterforskningsenhed for krigsforbrydelser

Der eksisterer allerede et omfattende og godt samarbejde mellem de relevante myndigheder.Det er hensigten at afsøge muligheder for yderligere at forbedre samarbejdet, hvilket bl.a. vil

involvere en FN-vinkel. Der er tæt samarbejde mellem rigsadvokaturerne. Samarbejdet foregår iNordisk Ministerråds regi.

Forslag 10: Samarbejde om udenrigstjenesten

De nordiske landes repræsentationer har udarbejdet fælles rapporter om det nordiskesamarbejde i deres respektive opholdslande samt vurderet muligheder for videreudvikling afsamarbejdet. Det kan konstateres, at der på samtlige poster findes et nordisk samarbejdemellem repræsentationerne. Det drejer sig blandt andet om samlokalisering, visumudstedelse,beredskab/krisehåndtering, informationsudveksling, fælles briefinger, fælles public diplomacyfremstød, deling af administrative oplysninger mv. De fælles rapporter opridser en lang rækkeidéer til udvidet samarbejde; fra udvidet informationsudveksling over samordning af policyinitiativer til egentlig samlokalisering i forskellige konstellationer.Samarbejdet på ejendomsområdet strækker sig fra fælles nordiske kancellier til ad-hoc udlån aflokaler til udsendte diplomater fra andre nordiske lande. Det fællesnordiskeambassadekompleks i Berlin er det eneste eksempel, hvor alle fem nordiske lande er gåetsammen om en fælles drift af bygningsmæssige og tekniske forhold. I flere lande deles to ellerflere nordiske ambassader om fysiske rammer, og andre er under overvejelse. Der er alene taleom en deling af kontorplads og fælles administrative forhold.Norge og Danmark har besluttet at undersøge mulighederne for et fælles ambassade-projekt iKabul. Der arbejdes endvidere med fælles kancellier i Islamabad og Dhaka.På seneste nordiske udenrigsministermøde den 11. marts 2010 besluttedes det, at der skaludarbejdes forslag til faste retningslinjer for både det administrative samarbejde og samarbejdetpå andre områder. Samarbejdet bør baseres på overvejelser af merværdien af dette samtmulighederne for besparelser på omkostningssiden.

Forslag 11 & 12: Militært samarbejde

Det er blevet besluttet, at opfølgning på forslag 12 (amfibieenhed) foretages sammen medforslag 11 om militært samarbejde.Der har i mange år fundet et godt og tæt samarbejde sted mellem de nordiske landes forsvar.Samarbejdet er i de seneste år er blevet yderligere styrket, og der er etableret en ny samlende én-strenget struktur (NORDEFCO – Nordic Defence Cooperation), som afløser de tre hidtidigesamarbejdsstrukturer. Det nordiske forsvarssamarbejde er generelt langt mere omfattende,udbygget og integreret, end Stoltenberg-rapportens forslag kan give indtryk af.Den nordiske ramme for forsvarssamarbejdet tillægges stor betydning fra dansk side.Forsvarsministerens initiativ til et tættere samarbejde mellem de nordiske og baltiske lande vedr.støtte til forsvarsreformer på Balkan og i Ukraine er et godt eksempel på dette. Det nordiskesamarbejde til støtte for kapacitetsopbygning af den østafrikanske freds- ogsikkerhedsarkitektur, der også er initieret af den danske forsvarsminister i 2008, vurderes athave et meget stort potentiale og er endnu et eksempel den betydning, som Danmark tillæggerden nordiske platform.

Forslag 12 vedrører etablering af en fælles nordisk amfibieenhed. Finland og Sverige harallerede et tæt samarbejde mellem deres to enheder med amfibie-kompetencer. For så vidtangår Danmark, er der tale om kompetence, som det danske forsvar ikke traditionelt harbesiddet, og hvor der fra dansk side har været lagt vægt på andre kapaciteter. Oprettelsen af ennordisk amfibieenhed med eventuelt dansk deltagelse vurderes at være meget omkostningstung,og der vurderes umiddelbart at være andre områder, hvor danske ressourcer kan udnyttesbedre.

Forslag 13: Nordisk solidaritetserklæring

De nordiske lande har forskellige sikkerhedspolitiske udgangspunkter – blandt andet i forholdtil NATO. Det har derfor været genstand for nøje overvejelser, hvorledes ensolidaritetserklæring kunne udformes. På det nordiske udenrigsministermøde i Reykjavik 8.-9.juni 2009 i år blev udenrigsministrene enige om en erklæring, hvoraf det fremgår, at de nordiskelande ser det som naturligt at håndtere fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitiskeproblemstillinger i solidaritet. En form for nordisk artikel 5, er der imidlertid ikke tilslutning til iden nordiske kreds.-o0o-På det nordiske udenrigsministermøde den 11. marts 2010 lancerede Danmark et udspil iforlængelse af Stoltenberg-rapporten om styrkelse af samarbejdet om bilateralebistandsaktiviteter i nærområderne, tættere inddragelse af de baltiske lande, opfølgning påCOP15 samt repræsentation og samarbejde i internationale fora. Der var enighed om at arbejdevidere med disse forslag. Videre var der på mødet enighed om værdien af det nordisk-baltiskesamarbejde, og det blev besluttet at opfordre til mere konkrete tiltag på baggrund af deteksisterende nordisk-baltiske samarbejde. Sagen forventes drøftet igen på det nordisk-baltiskeudenrigsministermøde 26.-27. august 2010 i Riga.