GRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 57: Indberetning marts 2010, fra Rigsombudsmanden i Grønland

Politiske forhold.Strukturreform i den offentlige sektor.Jeg omtalte i min indberetning for februar 2010 en aktuel politisk debat om den fremtidigestruktur i de grønlandske kommuners landsforeningKANUKOKA.Dette forventes tidligstat finde en afgørelse under kommunernes delegeretmøde i maj 2010. Den seneste idé til enfremtidig struktur kommer fra Kommune Kujalleq i Sydgrønland, som foreslår formands-posten i KANUKOKA som fuldtidshverv nedlagt og at ledelsen af KANUKOKA fremoverskal gå på skift mellem de 4 borgmestre i Grønland.Endvidere debatteres med stigende interesse, i hvilket omfang strukturreformen skalomfatte en reform i byrde- og opgavefordelingen mellem selvstyret og kommunerne,således som det var forudsat da man vedtog at gennemføre strukturreformen. Især presserkommunerne på for at overtage driftsområder fra selvstyret.Borgmester Asii Chemnitz Narup i Kommuneqarfik Sermersooq henviser i en udtalelseden 6. marts 2010 til, at der bag beslutningen om at gennemføre kommune-sammenlægninger og strukturreform bl.a. lå udsigt til besparelser på op mod 220 mio. kr. ide samlede driftsudgifter for kommunerne og selvstyret. Hun understreger at besparelserneforudsætter at en lang række drifts- og anlægsopgaver overføres til kommunerne:”Sammenlægningerne af kommunerne skete for at ruste dem til overdragelse af nyestore drifts- og anlægsopgaver, Kommunesammenlægningerne skaber, isoleret set,ikke økonomiske rationaliseringer i denne størrelsesorden.”Asii Ch. Narup finder, at forudsætningen for en økonomisk gevinst er at overdragelse afopgaver mellem selvstyret og kommunerne fortsætter uden yderligere forsinkelser, medeksempler som handicapforsorgen, døgninstitutionsområdet og opgaver indenforanlægsområdet.Rigsombudsmanden i GrønlandIndaleeqqap Aqqutaa 3Postboks 10303900 NuukKalaallit Nunaanni RigsombudsmandiTelefon: (+299) 32 10 01Telefax: (+299) 32 41 71E-mail: [email protected]www.rigsombudsmanden.gl

Den 8. marts 2010 udtalte KANUKOKA's formand Enok Sandgreen tilsvarende bl.a.:”Kommunesammenlægningen er jo ikke et mål i sig selv, men et vigtigt redskab i enreform, der dels har til formål at forbedre betjeningen af borgerne og dels atomrokere samfundsopgaverne, så selvstyrets opgaver, der direkte er borgerrelaterede,overføres til kommunerne.”Bekymringerne fra kommunalt hold skal bl.a. ses på baggrund af, at man fraNaalakkersuisut har tilkendegivet at selvstyrets overdragelse af landets døgninstitutioner tilkommunerne indtil videre er sat i bero. Der er siden kommunesammenlægningerne for 2 årsiden ikke gennemført ændringer i byrde- og opgavefordelingen, bortset fra centraliseringaf skatteinddrivelse og inkassomyndighed fra kommunerne til selvstyret.Der er den 5. marts 2010 indgået en bloktilskudsaftale for 2010 mellem selvstyret ogkommunerne. Heller ikke denne aftale rummer ændringer i byrde- og opgavefordelingen;men udmønter bl.a. en beslutning i selvstyrets finanslov for 2010 om at nedsættebloktilskuddet til kommunerne med 30 mio. kr.Naalakkersuisut begrunder nedsættelsen af bloktilskuddet med, at kommunerne kangennemføre administrative besparelser som følge af strukturreformen, i form af færrevederlag til folkevalgte samt færre kommunale chefer, men også som følge af en gunstigudvikling i kommunernes indtægter, set i forhold til udviklingen i Selvstyrets indtægter.Derudover har Inatsisartut set sig nødsaget til at foretage en samlet finanspolitiskopstramning, som rammer både selvstyreaktiviteter og kommunale aktiviteter.Kommunerne finder omvendt, at det er for tidligt at nedsætte bloktilskuddet allerede fra2010 på baggrund af administrative besparelser som følge af strukturreformen, idetkommunerne selv må bære udgifterne til serviceharmonisering af borgerrettede ydelser ogstørre medfinansieringer af udgifter, der førhen blev afholdt fra landskassen.Måske genintroduceres syn af motorkøretøjer i Grønland.www.sermitsiaq.ag kunne den 8. marts 2010 oplyse, at der er indgået en aftale mellemTrafikminister Hans Chr. Schmidt og Naalakkersuisoq for boliger, infrastruktur og trafikJens B. Frederiksen om at undersøge mulighederne for at der igen udføres periodiskebilsyn i Grønland. Der har ikke været bilsyn i Grønland siden afviklingen af StatensBilinspektion og privatisering i Danmark af bilsynet.Ifølge Jens B. Frederiksen er det hensigten, at Transportministeriet inden sommerferienkommer med et udspil til en ordning for bilsyn i Grønland.Ny lukket anstalt for domfældte i Nuuk.Som en del af retsvæsensreformen i Grønland er det besluttet, at Kriminalforsorgen skalopføre en lukket anstalt for domfældte i Grønland.Der findes ikke en lukket anstalt for domfældte i Grønland i dag og det primære sigte meden ny lukket anstalt er at erstatte brugen af Anstalten ved Herstedvester til tidsubestemt

Erhverv og Økonomi.Pristal for Grønland pr. 1. januar 2010.Grønlands StatistikNaatsorsueqqissaartarfikoplyste den 19. marts 2010, at forbruger-priserne i 2009 steg med 1,4 %. Det oplyses i øvrigt, at fra 2010 er nye vægte taget i brug iberegningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet i Grønland.Det seneste halve år fra 1. juli 2009 til 1. januar 2010 steg det samlede forbrugerprisindeksmed 1,1 %. Den samlede halvårlige stigning i forbrugerprisindekset skyldes i høj grad enstigning i fødevarepriserne, som steg med 1,9 % i andet halvår 2009.Indkomstfordelingen i Grønland i 2008.Naatsorsueqqissaartarfik oplyste den 29. marts 2010 i publikationen ”Indkomster 2010:1”,at der på baggrund af indkomststatistikken for 2008 kan registreres en markantindkomstforskel mellem kvinder og mænd. Ophævelse af sambeskatning af ægtefæller fra2008 har det muliggjort at lave statistiske opgørelser af indkomsterne blandt kønnene. Deførste opgørelser viser, at mænd i gennemsnit havde en indkomst i 2008, som er ca. 40 %eller 5.000 kr. om måneden højere end indkomsten for kvinder.I gennemsnit var årsindkomsten hos mænd 222.000 kr., mens den hos kvinder var 161.000kr. Denne forskel i indkomsterne for mænd og kvinder gør sig gældende, uanset hvordanbefolkningen grupperes. Således i byerne og i bygderne, i samtlige kommuner ogdistrikter, uanset fødested, samt blandt alle aldersgrupper.Den samlede gennemsnitsindkomst for hele befolkningen var i 2008 på 194.000 kr.Indkomstniveauet er ujævnt fordelt mellem landets regioner; med det højeste indkomst-niveau i kommunerne i det centrale Vestgrønland og det laveste indkomstniveau ikommunerne i henholdsvis Syd og Nord.

Ny rapport om forudsætningerne for Grønlands økonomiske selvstændighed.Med bemærkning om, at perspektivet og målet efter indførelsen af selvstyre i Grønland erøkonomisk selvstændighed, har Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) ladet NIRASGreenland udarbejde en analyse af forudsætningerne for et økonomisk selvbærendeGrønland. Hovedforfatter er projektchef Henrik Thomassen.Rapporten belyser problemstillinger i Grønland som de offentlige udgifters størrelse iforhold til produktionen, uddannelsesniveauet, indkomstfordelingen, bosætningsmønstret,skattepolitikken etc. Desuden argumenteres der i rapporten for, at kun en markantudvikling i den private sektor vil gøre det muligt at udvikle en selvstændig økonomi udenbloktilskuddet fra Danmark.I rapporten beregnes det bl.a., at økonomisk selvstændighed kræver tilvejebringelse af ca.3,8 mia. kr. i nye indtægter, svarende til statens udgifter i Grønland til bloktilskud og driftaf egne institutioner. Beløbet 3,8 mia. kr. svarer til de samlede skatteindtægter i dag.

Derudover skal der skabes nye eksportindtægter, så der ikke er permanent underskud påbetalingsbalancen1.Rapporten sammenfatter, at kun en nedgang i levestandard eller en betydelig udvikling iden private sektor kan gøre det muligt for Grønland at blive økonomisk selvstændig. Detgennemgås, at en række fundamentale økonomiske forhold skal ændres, hvis økonomiskselvstændighed skal realiseres:¶¶¶¶¶¶De offentlige udgifter er høje i forhold til produktionen og udgør ca. 75 % af BNP,mens de i andre lande udgør ca. 50 % af BNP.Skatte- og afgiftstrykket er lavt. I mange andre lande udgør de samlede skatteromkring halvdelen af produktionen, hvor det i Grønland er ca. ⅓.Uddannelsesniveauet er lavt, hvorfor der er forholdsvis få personer i højproduktiveerhverv. Dermed tjenes for lidt i samfundet.Den private sektor udgør kun halvdelen af den samlede beskæftigelse. I Danmarker den f.eks. ca. ⅔.En skæv indkomstfordeling er et billede på, at mange ikke har en kompetence-givende uddannelse og derfor er beskæftiget i lavproduktive erhverv.Mange mennesker i bygderne er økonomisk dårligt stillede, hvilket er en afårsagerne til den ulige indkomstfordeling.

Overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked.Grønlands store fagforbund SIK og Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) indgik den 19.marts 2010 aftale om fornyelse af parternes overenskomst for handels- og kontorpersonale.Overenskomsten skal gælde i 3 år fra 1. april 2010.Ifølge GA’s direktør Henrik Leth er parterne endvidere blevet enige om overenskomsterfor samtlige medarbejder under GA's område i dag. Det drejer sig ud over HK-området omBygningshåndværkere, Service & Transport samt Produktion.KNI A/S har igen meldt sig ind i GA.I forlængelse af overenskomstaftalen mellem SIK og GA blev det den 22. marts 2010oplyst, at den selvstyreejede virksomhed KNI A/S igen har meldt sig ind i GA. KNI A/Smeldte sig ud af GA i 2004, for i stedet at være medlem af den lille nystartede grønlandskearbejdsgiverforening NUSUKA. Dette medlemskab varede til 2008, hvor KNI A/S forlodNUSUKA og efterfølgende har stået uden for arbejdsgiverorganisationerne.KNI A/S driver butiks- og handelsvirksomhed i alle bygder samt en række små byer samthandel med olieprodukter, benzin og gas. I 2008 lå bruttoomsætningen på niveauet 2,3mia. kr. og virksomheden beskæftigede ca. 900 medarbejdere.Grønlands Arbejdsgiverforening repræsenterer nu omkring 500 virksomheder i Grønland,med til sammen ca. 8.000 medarbejdere.Årsresultat i Royal Arctic Line A/S for 2009.Royal Arctic Line A/S (RAL) offentliggjorde den 2. marts 2010 selskabets årsresultat for2009. Selskabet forestår al fragtsejlads til, fra og internt i Grønland. RAL ejes 100 % afGrønlands Selvstyre.RAL havde i 2009 et overskud før skat på 23 millioner kroner og 18,5 millioner kronerefter skat, sammenlignet med et overskud før skat i 2008 på 10,1 millioner og efter skat på6,2 millioner kroner.Koncernens samlede omsætning udgjorde i 2009 789 mio. kr. mod 847 mio. kr. i 2008.RAL beskæftiger i gennemsnit 700 medarbejdere.Årsresultat i Air Greenland A/S for 2009.Air Greenland A/S oplyste den 15. marts 2010, at man trods en tilbagegang i omsætningenpå 39 mio. kr. er tilfreds med resultatet for 2009 på 52,8 mio. kr. før skat og 36,8 mio. kr.Air Greenland A/S ejes af Grønlands Hjemmestyre, SAS og den danske stat. Selskabetomsætter for ca. 1,1 mia. kr. og beskæftigede i 2008 i gennemsnit 600 medarbejdere.

Andet.Befolkningen pr. 1. januar 2010.Naatsorsueqqissaartarfik oplyste den 22. marts 2010, at der pr. 1. januar 2010 boede56.452 personer i Grønland. Befolkningen er steget med 258 personer i løbet af 2009.Dermed steg befolkningstallet i Grønland for første gang siden 2005. En nettoudvandringpå 189 personer i 2009 er markant lavere end i de foregående år. Fødselsoverskuddet var i2009 på 457 personer.Der foregår fortsat en vis vandring fra bygd til by. I 2009 faldt befolkningstallet i bygdernemed 309 personer til 8.811 personer. Faldet er navnlig sket i bygderne i QaasuitsupKommunia i Nordgrønland.Forsøg med brintproduktion i Grønland.EnergiforsyningsvirksomhedenNukissiorfiitunder Grønlands Selvstyre indviede den 22.marts 2010 et forsøgsanlæg i Nuuk til produktion af brint.

I år dominerede slædeførere fra Ilulissat og Uummannaq hundeslædevæddeløbet, idetslædeførere fra de 2 byer delte de første 6 pladser på sejrsskamlen imellem sig, daGrønlandsmesterskabet var afgjort. I alt deltog 33 hundeslædeførere i væddeløbet.Slædeføreren Jørgen Kristensen fra Ilulissat blev den suveræne vinder og passeredemålstregen lang tid før konkurrenterne. Som noget nyt bliver der endvidere uddelt en prisud til den flotteste flok af slædehunde. Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer Ove KarlBerthelsen har ansvaret for veterinærområdet og står bag prisen. Formålet med prisen er atskabe opmærksomhed om dyrevelfærd.