Politiske forhold.Kun grønlandsk tale fra Inatsisartut’s talerstol?Partiet Siumut bebudede den 7. februar 2010 et lovforslag, der fra 2013 gør det forbudt attale andet end grønlandsk fra talerstolen i Inatsisartut.Medlem af Inatsisartut Malik Berthelsen (Siumut) pointerer, at Inatsisartuts medlemmerskal gå forrest for at understrege, at det grønlandske sprog med indførslen af selvstyre erdet officielle sprog i Grønland. - Og nu hvor grønlandsk er det officielle sprog, så skal alleofficielle personer tale grønlandsk, siger Malik Berthelsen til KNR’s radioavis.Siumuts partiformand Aleqa Hammond har understøttet det varslede lovforslag ved bl.a. atudtale, at ”…Siumut mener, at det er helt naturligt, at man i landets lovgivende forsamlingbruger det officielle sprog som vigtigste værktøj, og at debatterne kører på et sprog, sombefolkningen kan forstå /…/ Dette er en naturlig fremgangsmåde som praktiseres i alleandre lande og det er der intet odiøst i.”De øvrige partier i Inatsisartut har taget afstand fra Siumuts forslag.Demokraternes politiske ordfører Niels Thomsen skriver i en artikel bl.a.:”Grønlands nationalistiske parti Siumut prøver nu igen at puste til de gløder, sompartiet håber på vil udvikle sig til et flammende bål af nationalisme /…/Demokraterne tager stærkest muligt afstand fra Siumuts ønske om at indføreapartheid-lignende tilstande i vort land.Demokraterne vil vi gerne være med til at styrke det grønlandske sprog og ”…væremed til at kæmpe for, at endnu flere af vore ikke-grønlandsk kyndige medborgere fårmulighed for at lære sproget. Men vi tror på frivillighed. Vi vil ikke tvinge nogen tilnoget. Og vi vil slet ikke fratage et stort mindretal af grønlændere deresmenneskerettigheder og deres ret til at deltage i demokratiet.”Rigsombudsmanden i GrønlandIndaleeqqap Aqqutaa 3Postboks 10303900 NuukKalaallit Nunaanni RigsombudsmandiTelefon: (+299) 32 10 01Telefax: (+299) 32 41 71E-mail: [email protected]www.rigsombudsmanden.gl

Gerhardt Petersen, formand for Atassut udtaler tilsvarende:”Vores medborgere der arbejder for befolkningen i kraft af at de er folkevalgte ogsom ikke behersker det grønlandske sprog skal selvfølgelig på lige fod medgrønlandsktalende folkevalgte have ubegrænset mulighed for at kunne arbejde forden grønlandske befolkning /…/ Såfremt der skal arbejdes for at de folkevalgte skalkunne beherske det grønlandske sprog, uanset om de er folkevalgte i Inatsisartut,kommunerne eller i bygderne, skal de ifølge vores mening opfordres og ikke tvingestil at lære at bruge det grønlandske sprog.”Aqqaluaq Egede, politisk ordfører i Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit (IA), har bl.a. udtalt atIA stærkt vil fraråde at gå den vej som Siumut ønsker. - En udvikling i den retning viluvægerligt udelukke en gruppe af vore landsmænd og medborgere fra demokratiskeinstitutioner som Inatsisartut, skriver Aqqaluaq Egede:”Det er indlysende klart at vore dansksprogede medborgere vil miste deresvalgbarhed, dersom et krav om udelukkende grønlandsk tale fra Inatsisartut blevrealiseret. Inuit Ataqatigiit vil stærkt fraråde sådanne tendenser.Fakta er jo stadig den, at der i det grønlandske samfund er etniske grønlændere somudelukkende taler dansk, men som os alle andre også har stærke familiemæssigebånd og tilknytning. Disse medborgere skal sikres en medindflydelse ved enudformning af Selvstyret.”Omvendt har formanden for Grønlands store fagforbund SIK, Jess G. Berthelsen, udtalt enklar støtte til Siumuts forslag, bl.a. med henvisning til at omkring 30 % af befolkningen iGrønland kun forstår grønlandsk.Efter de første reaktioner fra de øvrige partier i Inatsisartut har Siumuts formand AleqaHammond supplerende foreslået, at kravet om kun at tale grønlandsk fra talerstolen iInatsisartut skal sættes til folkeafstemning. – Hvad mener befolkningen? Jeg synes, detville være naturligt at lade befolkningen stemme om det, fordi det er så væsentlig ogprincipiel en sag, siger Aleqa Hammond.Formanden for Naalakkersuisut Kuupik Kleist har tilkendegivet, at Naalakkersuisut ikkevil arbejde for Siumuts forslag:”Naalakkersuisut har ingen intentioner om at forbyde at der snakkes andre sprog endgrønlandsk. Spørgsmålet er hvor stort et problem man skal gøre det til, at der erborgere her i Grønland som ikke taler grønlandsk, inklusiv grønlændere som ikketaler grønlandsk.”Jeg kan afsluttende oplyse, at af Inatsisartut’s 31 medlemmer efter valget den 2. juni 2009taler 2 medlemmer af Inatsisartut og yderligere 2 medlemmer af Naalakkersuisut dansk fratalerstolen i Inatsisartut. 3 af disse blev valgt til landstinget den 2. juni 2009.

Usikker fremtid for de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA.Med udgangspunkt i en kritisk opfordring fra politikere i hovedstadskommunenKommuneqarfik Sermersooqsættes der blandt kommunalpolitikerne spørgsmålstegn vedKANUKOKA’s fremtid.Kommunalbestyrelsesmedlemmer i Kommuneqarfik Sermersooq fra Inuit Ataqatigiit ogSiumut ønsker at KANUKOKA’s fremtidige organisering skal drøftes på delegeretmøde imaj 2010: På www.sermersooq.gl anføres det bl.a. at: ”…samfundsudviklingen medkommunalreformen og overtagelse af flere opgaver fra selvstyret gør det naturligt atrevurdere rammerne for og karakteren af det fælleskommunale samarbejde og servicering,som KANUKOKA i dag udgør.”I en kronik i avisen Sermitsiaq slår Niels Thomsen, politisk ordfører i Inatsisartut forpartiet Demokraterne, til lyd for at man kort og godt lukker KANUKOKA. Demokraternemener, at KANUKOKA efter kommunesammenlægningerne er et overflødigt mellemledmellem kommunerne og selvstyret.Til den rejste kritik har KANUKOKA’s formand Enok Sandgreen bl.a. tilkendegivet, atder til det kommende delegeretmøde i KANUKOKA vil blive fremsat forslag omtilpasning af KANUKOKA til den nye kommunestruktur. Han understreger dog atKANUKOKA er uvurderlig som et koordinerende organ i en tid med indkøring af den nyeoffentlige struktur med sammenlagte kommuner og forberedelse af overtagelse afopgaveområder fra de centrale myndigheder.Formanden for KANUKOKA støttes af 3 ud af 4 blandt de grønlandske borgmestre (JessSvane, Hermann Berthelsen og Simon Simonsen, alle Siumut) samt partiet Atassut.Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup (Inuit Ataqatigiit)udtrykker en mere kritisk indstilling til landsforeningens fremtid.- Nu er der 4 kommuner, og de har helt andre behov for organisering som landsforening,siger Asii Chemnitz Narup til KNR’s radioavis. Efter kommunernes sammenlægning harkommunerne overtaget en del opgaver som KANUKOKA før har varetaget.Endvidere har Anthon Frederiksen, Naalakkersuisoq for Indenrigsanliggender, Natur ogMiljø, valgt at tage del i debatten om KANUKOKA’s fremtid. Han har til KNR’s radioavisbl.a. udtalt, at ”…kommunerne er reduceret fra 18 til 4 storkommuner. Derfor er det ikkenødvendigt, at KANUKOKA blander sig i dialogen mellem selvstyret og kommunerne.- Hverken Naalakkersuisut eller Selvstyret skal beslutte om KANUKOKA skal fortsætte.Men jeg synes at, i og med at kommunerne er reduceret fra 18 til 4 kommuner, vil det væreganske naturligt at KANUKOKA tilpasser sig forholdene efter første januar 2009, sigerhan.KANUKOKA’s formand Enok Sandgreen finder det upassende at et medlem afNaalakkersuisut blander sig i en intern kommunal debat.Der er planlagt delegeretmøde i KANUKOKA i Ilulissat i dagene 19. – 20. maj 2010.

Politiet indstiller efterforskning af politianmeldelse mod Demokraternes ledelse.I forlængelse af et større ledelsesopgør i partiet Demokraterne i sommeren 2008 foretogpartiets stifter og tidligere formand Per Berthelsen efter hans eksklusion fra partiet enpolitianmeldelse mod partiets nye ledelse, bl.a med påstand om mandatsvig. Det ernærmere omtalt i min indberetning for september 2008.Politimesterembedet oplyste den 2. februar 2010, at politiet nu har indstilletefterforskningen af sagen. - Efterforskningen har ikke vist tegn på, at der er sket nogetkriminelt. Derfor har vi valgt at indstille sagen, fortæller vicepolitimester Morten Nielsentil KNR’s radioavis.Per Berthelsen er i dag medlem af Inatsisartut for partiet Siumut.

Erhverv og Økonomi.Ledigheden i 2009.Grønlands Statistik offentliggjorde den 5. februar 2010, at den registrerede ledighed ibyerne i Grønland i 2009 er steget til 4,6 % mod 4,0 % i 2008.Ledigheden har ellers været faldende i Grønland siden 2003. Bag det nævntelandsgennemsnit på 4,6 % i 2009 ligger dog bl.a. metodisk-tekniske forhold, idet byenQaanaaq ikke var med i 2008-opgørelsen og fra 2008 til 2009 er den potentiellearbejdsstyrke udvidet med aldersgruppen 63-årige, svarende til en samtidig hævelse afaldersgrænsen for offentlig pension fra 62 år til 63 år.Der er dog tale om en reel lille vækst i ledigheden fra 2008 til 2009. Bl.a. i byer somNanortalik, Narsaq og Kangaatsiaq er ledigheden vokset meget fra 2008 til 2009 og dissebyer havde i 2009 en ledighedsprocent på mellem 11 og 17.I nedenstående oversigt ses endvidere en meget stor forskel i ledigheden i de enkelte byer.Nuuk havde i 2009 således den laveste ledighed på 1,7 %, mens Kangaatsiaq havde denhøjeste ledighed på 17,2 %.

Ordinær generalforsamling i Royal Greenland A/S.Jf. min indberetning for december 2009 realiserede det selvstyreejede Royal GreenlandA/S i regnskabsåret okt. 2008 – sept. 2009 et underskud på 196 mio. kr. Året før varårsresultatet et underskud på 78 mio. kr. Tidligere i 2009 godkendte Inatsisartut etekstraordinært kapitalindskud fra selvstyret til virksomheden på 500 mio. kr., sombeskrevet i min indberetning for juni-juli 2009.Ved selskabets ordinære generalforsamling den 18. februar 2010 foretog Naalakkersuisuten udskiftning af mange af medlemmerne i bestyrelsen for Royal Greenland A/S.Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist oplyser på www.nanoq.gl, at forretningsmandNiels de Coninck-Smith indtræder som ny bestyrelsesformand og erstatter energidirektør iKNI A/S Peter Grønvold Samuelsen, som har været bestyrelsesformand de seneste tre år.Derudover udtræder Arne Pedersen, Paneeraq A. Olsen og Pitsi Høegh af bestyrelsen.Disse personer erstattes af Otto Eliassen, Marie Fleischer og Sara Heilmann.Kuupik Kleist udtalte i tilknytning til generalforsamlingen bl.a., at Naalakkersuisut trodsdet dårligste årsregnskab i selskabets historie fortsat har tillid til Royal Greenlands ledelse:”Ledelsen skal have arbejdsro til at rette skuden op. I de seneste fire måneder afregnskabsåret 2008/09 samt det første kvartal af det nye regnskabsår 2009/10 er dennegative udvikling vendt og der er begyndende tegn på, at økonomien er inde i enpositiv udvikling /…/ Naalakkersuisut understreger, at tiden ikke er inde til at indledeen hastig privatiseringsproces for Royal Greenland. Selskabets økonomi skal styrkesog værdierne sikres.”Føroya Bank ind på det grønlandske marked.I en årrække har 2 banker været repræsenteret i Grønland med et filialnet. DelsGrønlandsbanken, som har hovedsæde i Nuuk, og dels Sparbank med hovedsæde i Skive.Den 8. februar 2010 meddelte Sparbank, at man har solgt en del af sit filialnet til FøroyaBank med hovedsæde i Tórshavn. herunder alle filialer i Grønland. Føroya Bank haroplyst, at salget ikke umiddelbart vil kunne mærkes for bankens grønlandske kunder ogmedarbejdere.Grønlandsbankens resultat for 2009.Den 17. februar 2010 kunne Grønlandsbanken oplyse, at banken i 2009 har realiseret etoverskud før skat på niveauet 100 mio. kr. Det tilsvarende resultat for 2008 var på 71,8mio. kr.Resultatet forrenter egenkapitalen med 16 %. Grønlandsbanken oplyser, at man fortsat haret solidt indlånsoverskud, god likviditet og en overdækning i forhold til lovkravet omlikviditet på 161,7 %. Banken venter i 2010 et resultat på niveau med 2009.

Uvis fremtid for udvinding af olivin i olivinminen

Seqi.

Grønlands Selvstyre oplyste den 9. februar 2010, at selskabet Minelco A/S, som ejer ogdriver Seqi, overvejer minens fremtid. Der henvises til, at de økonomiske resultater afminedriften ikke lever op til selskabets forventninger. Det er bl.a. de høje fragt-omkostninger ved at bringe olivin til Europa, som belaster driften.TilIndustrial Minerals(www.indmin.com) udtaler Minelco, at selskabet vil lukke Seqiminen i løbet af 2010.Olivinminen Seqi har været i drift siden 2005, og har i årene 2005 til 2009 produceret ca.1,7 mio. tons olivin. Der er ca. 28 ansatte i minen. Den primære aftager af olivin ermineselskabets svenske moderselskab LKAB, som er ejet af den svenske stat. LKABanvender olivin i udvindingen af jern fra jernmalm.Grønlands Selvstyre oplyser, at det undersøges, om der er grundlag for en genoptagelse afproduktionen såfremt minen nedlukkes midlertidigt.

Seqi.

Ilisimatusarfik.