Foreningen af Strålingsramte ThulearbejdereVore Kommentarer til DIIS Rapporten 2009:18”Marskalstaven”Jeg har læst ovennævnte rapport fra DIIS mere end 1 gang. Jeg har virkelig været meget grundig.Jeg adskiller mig fra andre læsere ved, at have været på stedet dengang B 52 flystyrtet skete, ogogså ved, at have indtaget en nøglerolle i de første 12 - 14 meget vanskelige dage af den militæreoperation, som opstod i umiddelbar forlængelse af flystyrtet. Jeg adskiller mig tillige fra både denalmindelige læser, og ikke mindst fra forfatteren/forskeren ved at have arbejdet og levet i Grønlandi 20 år, af mit voksne arbejdsliv. I de 10 af disse år, var jeg stationeret på Thule Air Base, som cheffor Den Kongelige Grønlandske Handel - der - og med forpligtigelser overfor Station Nord og flereandre beboede steder i Nordgrønland. Mit kendskab til de lokale forhold – vejr, isforhold og alleandre forhold i almindelighed, ligger meget langt over forskeren/forfatterens. Han gør sig netop idisse lokale forhold sig til ekspert i ly af sit akademiske dække – og tillader sig på dette grundlag enlang række gætterier – og endelig på baggrund af disse – tillader han sig nogle meget bastante ogklare konklusioner. Efter vor opfattelse, er disse konklusioner stort set baseret på gætterier. Vi skaldog her give vor anerkendelse for forskerens/forfatterens engagement – og vi skal også give ham reti at adskillelsen af et Tritium Reservoir fra bombe med serie nr. 78 252, betyder at den resterendedel ikke mere udgør en hel bombe. Så langt så godt. Men det er vigtig, at alle interesserede parterogså nøje læser og sætter sig ind i vore nedennævnte kommentarer.

Side 137 3. afsnit.

Hvor i København har der siden 1994 været U. S dokumenter om Thulesagen tilgængelige? Danskemyndigheder har da ikke hverken undersøgt dem, eller lagt dem frem til forskning før nu! 15 årefter! Så hvorfor bebrejde den engelske journalist Gordon Correra den ”lange ekspeditionstid.

Side 139 3. sidste afsnit.

Her tages der en række forbehold overfor tydningen af de maskerede dokumenter. Dette står iskærende kontrast, til de meget bombastiske konklusioner, der drages til sidst og ikke mindst til depompøse linjer på bogens omslag ” Der er ikke nogen bombe” – ”Der var ikke nogen bombe” – ”De ledte ikke efter nogen bombe”!

Side 142

Her oplyses, at hele det omtalte dokument stadigvæk er hemmeligt og altså ikke offentligttilgængeligt. Er det så ikke meget dristigt, at man i rapporten tillader sig at drage så klare ogbombastiske konklusioner, når væsentlige kilder stadig hemmeligholdes?

Side 148, 2. sidste afsnit.

Her beskrives nogle tanker om lavintensive eksplosioner af det højeksplosive sprængstof somfindes i bombernes ”Primary”. Det er naturligvis noget værre sludder og beviser den storeusikkerhed, som også gav anledning til mangfoldige gætterier iblandt de amerikanske militæremyndigheder.

Side 149, 3. sidste afsnit.

På hvilket grundlag tror forfatteren af denne rapport, at det fissile materiale i ”Secondaries” kunbestår af Uran 235? Såfremt grunden til denne påstand er, at de anvendte måleinstrumenter erindstillet på 185 KeV er den lidet holdbar! I en ”Secondary” er i det fissile materiale plutonium,udformet som et rør – Dette plutoniumrør er omsluttet af et andet rør, som består af Uran 235. Deter det, der er grunden til at måleinstrumenterne er indstillet på 185 KeV – simpelthen for at finde demest vitale dele af våbnene, som jo netop er indkapslet i Uran 235. Det samme gælder i øvrigt foren ”Primary”, her er det bare en kugle plutonium, der er omsluttet af en kugle af uran 235. Iamerikanske våbenbeskrivelser (Chuck Hansen, ”US Nuclear Weapons”) fremgår det med altydelighed at i ”Primary” består ”composite pit” af en kugle inden i en kugle. ”Secondary” består afen cylinder indeni en cylinder.Derfor holder det opstillede plutonium regnskab slet ikke og mærkværdigvis er der jo aldrigopstillet et tilsvarende uran regnskab.Her forlades også teorien om lavintensive eksplosioner til fordel for højintensive eksplosioner,hvilket vel også er mere logisk – når mængden af kemisk højeksplosivt sprængstof taget ibetragtning. Sprængstoffet er PBX 9404 som har en detonationsrate på 8879 meter pr. sek.

Side 150.

Hvad menes med ordet ”segment” og at det skulle optage det meste af pladsen i en ”Secondary”? Erdet ikke gætteri?

Side 151.

Her skal lægges mærke til at bombe nr. 78252 er placeret som nederste venstre i bombeholderen.Den har således en stor chance for at falde ud først og kunne godt være gået igennem isen – i mereeller mindre hel tilstand – igennem det hul, som opstår da flyet med en vægt af ca. 250 tons rammerden godt og vel 1 meter tykke havis.

Side 154 og 155.

Ordet konjekturer, dækker det ikke over meningen gætværk? Der kan jo anlægges alle muligefortolkninger af maskerede dokumenter – her anlægges hver eneste gang, det man kan kalde ”bestcase” men ”worst case” kunne vel være lige så relevant – og så ville fortolkningen jo væreanderledes.

Side 156 og 1. afsnit på side 157.

Dr. Wright Langham er kemiker og våbenkonstruktør og blev spøgefuldt kaldt ”Mr Plutonium”.Han havde absolut ingen teknisk baggrund eller ekspertise med hensyn til egentligthavarikommissionsarbejde. Selvfølgelig er isen revnet og knust, som følge af et kæmpestort tungtfly styrter ned. Ved anslaget eksploderer det højeksplosive sprængstof i våbnene. At bomberneskulle eksplodere først inden flyet rammer isen er rent vrøvl.I øvrigt er Wright Langham jo i eftertiden blevet kendt som en hel og aldeles skrupelløs person – seberetningen ”The Secret Plutonium Files”

Det ”rum”, som omtales som de danske eksperters arbejdslokale, var såmænd en nedlagt DiningHall, hvor man så brugte køkkenet til diverse formål. Bygningen var placeret ret langt fra GeneralHunzikers hovedkvarter, som lå i en bygning der husede et cafeteria og ”Den danske klub”

Sidst på siden.

Hvordan kan man forstå ordene ”Nuclear components”, som andet end atomare komponenter?Delene af ”Secondaries” består jo hovedsagelig af højradioaktive komponenter (Går forfatteren heret andet ærinde end uvildighedens?)

Side 160.

Vil forfatteren dele sine ”hemmelige” ord på 9 bogstaver med os? Eller er der her igen tale omgætterier? Rent faktisk ved ingen i DK jo noget om isotop sammensætningen – og det er altså enbetingelse for at kunne bedømme strålingsrisiko og helbredsrisiko.

Side 164 3. afsnit.

Plutonium er ikke kun PU239,som er det man kalder våbenplutonium – Der eksisterer flere isotoper– Blandt andre PU238,som er 200 til 300 gange så radioaktiv som PU239og har en halveringstid påmellem 87 og 88 år. Der var PU238i bomberne ved Thule ifølge USA`s egne oplysninger.

Side 168 2. afsnit.

Her omtales at fremtidig forskning kan presse mere information ud af ”Thule dokumenterne”. Erder planer om yderligere forskning?

Side 176 -177.

Her konstateres det, at de fissile komponenter i ”Secondary” består af højradioaktivt Uran235. Hvisde bagvedliggende beregninger holder stik, så har der altså været mellem 16 og 18 kilo Uran235ihvert våben. Den konstruktion der ligger til grund for MK 28 bomben og det thermonucleareprincip, er opfundet af E. Teller og S. Ulam og afprøvet 1. gang i 1952 ved MIKE testspængningenude på Bikini/Enevitok atollen. Princippet er ”Radiation implosion”. Dette skal forstås således, atman anvender kraften (heden, trykket og den radioaktive stråling) fra fissionen i ”Primary” til atkomprimere det fissile materiale i ”Secondary”. Det fissile materiale i ”Secondary” består afUran235og Plutonium. Disse fissile komponenter er monteret som ”rør inde i et rør”. Det vil sige atPlutonium er helt omsluttet af et Uranrør. Under de rette omstændigheder (heden, trykket og denradioaktive stråling fra ”Primary”), vil der opstå en spontan kædereaktion i Plutoniummet somsammen med Uranet vil fissionere, således at der udvikles så enormt et tryk og så kraftig en hede, atdet tilstedeværende Lithium6/Deuterium vil fusionere med det tilstedeværende tritium og bombensprænges så endelig med stor kraft, her 1,5 megaton. Det kan også godt være at det sker i omvendtrækkefølge således at fissionen er sidste trin.På dette grundlag holder hverken opgørelserne over Uran eller Plutonium stik.

Side 179 2. sidste afsnit.

Det kan undre at danske myndigheder udelukkende fokuserer på Plutonium i forhold til kontrol medmiljø og sundhed i området, men helt undgår at vurdere risikoen ved de meget store mængder af

Side 190 3. afsnit.

Wright Langham var kemiker og våbenkonstruktør og helt uden ekspertise indenfor rekonstruktionaf kendsgerninger, i forbindelse med aerodynamiske opvirkninger ved et flystyrt. Han var somperson en centrumsøgende ”krukke”, der i den grad udbredte sig om alting. Han anså sig selv somen slags ”alvidende gud”. Desuden er udtrykket ”alloy” en betegnelse for Uran238. ”Oralloy er ”OakRidge Alloy”, som er en betegnelse for Uran235.

Side 196

Er helt uenig i konklusionen! Man anvender ordet ”Pit” (hule, hulrum) om”Kompressionskammeret” i ”Primary. Udtrykket ”secondary pit” er opdigtet af forfatteren. I”Secondary” foregår der jo en fusion mellem Lithium6/Deuterium og Tritium, som er initieret affissionen af PU og Uran235, som igen er initieret af kraften fra fissionen fra ”Primary”

Side 208 2. afsnit.

Efter vor opfattelse indgår Uran238, som ”tamper” det vil sige ”Inddæmmer” i bombens”Secondary”. Uran238har her den funktion, at det dels fungerer, som inddæmning i forbindelse med”radiation implosion”, hvorefter det til sidst indgår som nukleart brændstof lige inden bomben såsprænges. I tid vil der gå ca. 3 nanosekunder fra implosionen i ”Primary” begynder og til helebomben sprænges med en sprængkraft på 1,5 megaton. 1 nanosekund er 1 milliardtedel af 1 sekund.

Side 216.

Når de billeder/film fra undervandsundersøgelsen er ”carefully screned”, så er det et udtryk for atalle billeder af kompromitterende dele er bortredigeret. Når man anvender ordet ”screened” skaldette i militært og efterretningsregi forstås som - at det pågældende dokument/film/billede erredigeret således, at det vil fremstå således, som man ønsker det. Det er således redigeret, at detpasser til den lejlighed,hvortil man vil bruge det. Den meget lange undervandsfilm (varighed 16timer,) som man hævder, at de danske myndigheder er i besiddelse af – er ligeledes ”carefullyscreened”. Derfor kan forsvarets eksperter gennemse den igen og igen, uden at finde noget. Menhvis man analyserede filmoptagelserne ved hjælp af eksperter, ville man kunne se, at hele sekvenserer klippet ud.

Side 217 2. afsnit.

Her er der tale om en reel fejlvurdering fra forfatterens side – sikkert på grund af manglendekendskab til, de på den tid eksisterende lokale forhold. Dykningerne afsluttes ultimo august/primoseptember 1968. Det havde ikke været forsvarligt, at fortsætte længere på grund af vejrlig. Det kanblæse med ganske betragtelig styrke på den årstid. Mini U. båd Star III skulle bugseres til og franedstyrtningsstedet over en afstand af ca. 11 km. På den tid havde Thule Basen kun rådighed over 2stk. LCM. (Landing Craft Medium). En LCM er en fladbundet åben pram, som er dobbeltskruet ogforsynet med 2 dieselmotorer. Den har en stor og kraftig bovlem, som kan nedfældes og virke somtil og afkørselsrampe. Den er ikke særlig sødygtig! På den tid af året er søerne eller dønningerneude i Bylot Sound nemt op til 2½ meter høje. En LCM skulle således ligge underdrejet ude pånedstyrtningsstedet i alle de timer Star III var neddykket. På den årstid er der tillige en ganskekraftig isdrift af større og mindre isbjerge. En isgang som med lethed bringer et fartøj som en LCMi dødsensfarlige vanskeligheder.

Side 217 4. afsnit og 5. afsnit.

Selvfølgelig havde Palomares en hel anden karakter end Thuleoperationen. Palomares ligger på entæt befolket feriekyst ved Middelhavet, og var allerede dengang inde i en eksplosiv turistudvikling.Desuden har Middelhavet let adgang for sovjetiske ubåde fra begge ender. Hvorimod Thuleområdetligger isoleret højt mod nord og er endog meget tyndt befolket. Adgangen for sovjetiske ubåde skalske fra Polarhavet ned igennem det meget smalle og kanallignende farvand der adskiller Canada ogGrønland. Forskerens nærmest sprudlende følgeslutninger er helt og aldeles fantasi/spekulation.

Side 218/219.

Her fortsætter forskeren sine spekulationer og nævner at undervandsundersøgelsen ved Thule ikkehavde nogen særlig høj prioritet og at det hele ”foregik i en meget afslappet atmosfære” Man kunnevel kræve, at en estimeret forsker var i stand til, at sætte tingene lidt mere i perspektiv ogsammenhæng. Kendsgerninger er jo at USA`s militære styrker i foråret/sommeren 1968 var megethårdt presset i Vietnam. Den 10. marts 1968 beder General Westmoreland (øverstkommanderende iViestnam) kongressen om forstærkninger i størrelsen 240.000 mand. Den 16. marts 1968 misterU.S.Army for evigt sin uskyld, idet C kompagniet i Harders Task Force begår massakren påcivilbefolkningen i My Lai ! USAF er samtidigt meget hårdt presset i Vietnam af de massiveluftoperationer, som operationerne ”Arc Light” udgør. Disse luftoperationer begyndte i januar 1968og sluttede i november samme år. I den periode udførte USAF SAC B52 flyene 2.380 togter fraGuam til Vietnam, hvor de droppede 643.000 tons bomber. (Kilde Boeing B 52 Stratofortress ISBN186126 1136) Flyvninger med disse tungt lastede bombefly på den meget lange strækning fra Guamtil Vietnam og tilbage tærede voldsomt på stridskræfterne i SAC (Strategic Air Command)Den militære situation i Vietnam var således meget prekær – så selvfølgelige ønskede de militæreautoriteter at slippe ud af den logistikmæssige meget krævende og belastende situation i Thule. Dervar hårdt brug for

ALLE

resurser i Vietnam. Der var overhovedet intet

”afslappet”

overoprydningsoperationen ved Thule og det er uforståeligt hvorfor Forskeren/forfatteren ønsker atfremhæve dette! Yderligere blev et amerikansk spionskib ”Pueblo” i det samme døgn som B 52flyet styrtede ned ved Thulebasen - opbragt af Nordkoreanske flådestyrker i Nordkoreansk farvand.Nordkorea sørgede for at billeder af situationen gik verdenen rundt!Endvidere - hvorfor var det nødvendigt at udstede en skadesløshedserklæring for stråling overfordet civile mandskab på Star III? Forskeren nævner slet ikke denne episode overhovedet!

Side 222 3. afsnit.

Her afslører forskeren en eller anden grad af overfladiskhed, fordi det fremgår tydeligt af en deldokumenter, at de militære myndigheder gør sig mange overvejelser over transporten af detkontaminerede vand. Til at begynde med var alt det man læssede ned i de store 20.000 gallonstanke, jo en skøn blanding af is, sne og vragrester. I løbet af foråret og sommeren tøede is og sne jotil vand! Halvfulde 20.000 gallonstanke med kontamineret vand, egner sig ikke til at laste i et skib.Vandet ville i skibets lastrum bevæge sig i forhold til skibets gang i søen, og ville derved være istand til at destabiliserer skibet. Derfor var der et meget stort arbejde med at pumpe kontamineretvand fra de store tanke over til meget mindre tanke, som så kunne fyldes helt op, hvorved skibetsstabilitet i søen blev mere sikker. De små tanke kunne også surres mere forsvarligt i skibets lastrum.Under arbejdet med at pumpe det kontaminerede vand fra de store tanke til de mindre, skete der enrække banale uheld – malfunktion af pumper – sprængte pumpeslanger – læk i tankene – uheld medgaffeltrucks – og meget andet. Hele dette arbejde blev hovedsagelig udført af danske arbejdere ogdet er her, at de danske arbejdere blandt andet, er blevet eksponeret for stråling.

Resten af bogen, sammenfatningen, bevisførelsen og konklusion.

Forskerens sammenfatning, bevisførelse og konklusion, hviler på hans gennemgang af demaskerede dokumenternes indhold. I denne gennemgang fortolker og gætter han hele tiden, og altidi den mest positive retning, således at tidligere fremsatte meninger og påstande bakkes op. Derforbliver hele bevisførelsen baseret på forskerens formodninger og fortolkninger, og selvfølgeligkommer de bastante konklusioner til at bære dette samme præg.Som et eksempel på forfatterens fantastiske fantasi, kan vi rette opmærksomheden på side 235, hvorhan beskriver: ”De tungeste dele af Secondaries glider som curlingsten henover isen med enudgangshastighed på ca. 300 meter i sekundet”. Det er ren fantasi! Kendsgerningen er jo, at haviseni Bylot Sound på den tid af året er dækket af 50 til 75 cm helt fast pakket sne, således at overfladenfremstår, som et temmelig puklet landskab. Så den omtalte genstand har pløjet sig igennem sneenpå havisens overflade, og ville herved have efterladt sig endog meget tydelige spor! Dertil kommer,at hvis den ender efter 2½ mile ”pløjning”, så må begyndelseshastigheden på grund af friktionenhave været meget større. Dette er som så meget andet i rapporten – spekulation ladet med englimrende fantasi.Historikere bør holde sig for øje og være meget bevidste om – når man nedfælder en beretning(rapport) – som hovedsagelig indeholder fortolkninger og gætterier over en virkelig hændtbegivenhed – Så vil eftertiden tro, at en sådan rapport (beretning) er den faktiske og fulde sandhed.Sådan er det jo sket med en lang række af disse værker som fabrikerer en fiktiv virkelighed. Ifremtiden glemmer læserne, at det er fortolkninger og gætterier, og vil derfor opfatte det skrevnesom virkeligheden.Hele Thulesagen bærer i sandhed præg deraf – også helt fra begyndelsen!Hele rapporten ”Marskalstaven” rejser jo flere spørgsmål end den besvarer!Nedskrevet dels i Gasoli i Italien i september 2009 og dels i Bedousse, Ardeche i Sydfrankrig ioktober 2009.Jens ZinglersenFormandForeningen af Strålingsramte Thulearbejdere.