GRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 36: Henvendelse fra Bjarne Rasmussen vedr.havmiljøberedskab i Grønland

Indledning.I 2000 var jeg Offshore Coordinator for alle Royal Arctic Line koncernens ydelser til olieselskabetStatoil under dette selskabs olieefterforskning/boring på Qulleq (Fyllas Banke) vest for Nuuk i2000.Dette forhold - kombineret med mange års navigatør erfaring i besejling af polar farvandene samtikke mindst Grønlands Selvstyres hjemtagelse af hele Råstofområdet pr. 01.01.2010 - har motiveretmig til at udarbejde denne lille skrivelse til Folketingets Grønlandsudvalg.Jeg håber således, at skrivelsen kan virke inspirerende på fremtidige politiske tiltag iRigsfællesskabet med hensyn til forebyggelse af havmiljø forurening under en potentiel kommendeoffshore olieudvinding i de grønlandske farvande/EZZ.

2. januar 2007: Grønlands Kommando; havmiljø sektion.Grønlands Kommando havmiljø sektion udgiver rapporten ”Bekæmpelse af forurening af havetmed olie og andre skadelige stoffer i havet ud for Grønland”I rapporten kan man bl.a. læse hvilke ansvarsområder, de forskellige myndigheder irigsfællesskabet har på et givent område i Grønland.

6. oktober 2009: Enorm interesse for olie i Baffin BugtNæste år skal der gennemføres en olieudbudsrunde i Baffin Bugten har Naalakkersuisut bestemt.Efter at den såkaldte prækvalifikationsrunde for området sluttede 1. oktober 2009, har det vist sig, atolieindustriens interesse for området har været overvældende. Ved udløbet af ansøgningsfristenhavde 13 internationale olieselskaber ansøgt om at blive prækvalificeret som operatør indenigangsættelsen af den egentlige udbudsrunde, oplyser naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer, OveKarl Berthelsen, IA.Et meget vigtigt punkt i forberedelsen af udbudsrunden har været, at Danmarks Miljøundersøgelser(DMU) og Grønlands Naturinstitut har gennemført en strategisk miljøvurdering af regionen med detformål at sikre, at eventuelle kulbrinteaktiviteter kan gennemføres på et miljømæssigt bæredygtigtgrundlag.Et af kravene i den forbindelse er, at alle selskaber som vil være operatør i området skal gennem enprækvalifikation. De skal blandt andet kunne dokumentere, at de har den fornødne erfaring medefterforskning og udnyttelse af olie og gas i vanskelige områder samt at de har opbygget etberedskab til at håndtere olieaktiviteter i området sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigtforsvarligt.Endelig skal de også garantere, at de har det fornødne finansielle beredskab til at gennemføre enomfattende olieefterforskning, udbygning og nedlukning af aktiviteterne.6.oktober 2009: Kilde sermitsiaq.gl

2. november 2009: Enorm havmiljø katastrofe:En boreplatform ud for Australiens vestkyst, der sprang læk for to måneder siden, brød søndag ud ien voldsom brand. Ingen er kommet til skade ved branden, men ejerne frygter at det kan blive sværtat slukke branden.West Atlas riggen, der ligger i havet 125 sømil ud for Australiens vestkyst, brød søndag i brandunder et forsøg på at stoppe en læk, der over de seneste to måneder har sendt tusindvis af liter råolieud i havet, og som nu dækker et areal på næsten 10.000 kvadratkilometer.Der var ingen om bord på riggen, da den voldsomme brand brød ud. Medarbejderne var alleredeevakueret til en nærliggende platform."Den eneste måde at stoppe branden på, er at fjerne kilden til den gas der nærer ilden", siger denaustralske energiminister Martin Ferguson.Ifølge ministeren vil operatøren, det thailandske PTTEP Australasien, gøre et forsøg på at standseudstrømningen, ved at lede tungt mudder ned i borebrønden. Men det er en meget vanskeligoperation, da borebrønden har en diameter på 25 centimeter, og rækker næsten tre kilometer ned iundergrunden.

Der er strømmet omkring 400 tønder olie ud i havet om dagen, siden lækagen opstod den 21.august. Udslippet har allerede kostet selskabet op mod en milliard kroner, men den største skade ersket på miljøet.Videnskabsfolk vurderede i sidste uge, at forureningen af havmiljøet er så voldsom, at det kansammenlignes med Exxon Valdez-udslippet ved Alaska i 1989. De betegner det 10.000kvadratkilometer store olieudslip som en miljømæssig katastrofe.Kilde: The Australien & maritimedanmark.dkhttp://www.maritimedanmark.dk/?Id=6153Bjarne Rasmussen kommentar på www.iceguide.dk:Den interesserede kan læse mere om Exxon Valdez katastrofen og lignende havmiljøkatastrofer vialinks i dokumentet ICEGUIDE LINKS på menu Links. Så vidt jeg har kunnet spore på internettet,så kostede oprydningen i Alaska langt over 20.000.000.000 Dkr for olieselskabet Exxon - i 1989priser vel at mærke !Ved olieefterforskning/udvinding i grønlandske farvande/EZZ er det også operatøren der haransvaret for havmiljøberedskabet; mere kan læses om dette via links på menu Links.Forhåbentligt sker en sådan miljømæssig katastrofe aldrig i Arktis , men alligevel: hvordan mon denbekæmpes hurtigt, effektivt og med rettidigt omhu i isfyldt arktisk farvandINDENden gøruopretteligt skade på det sårbare arktiske havmiljø og de arktiske kyster ?Den fiktive historie Arctic Care I skrev jeg medio 2009, og desværre ligner den til forveksling densenere virkelige historie nede fra Australien. Den fiktive historieArctic Care Isamt den fiktivehistorie om råolie tankskibetM/V Oil Carekan læses i menu Trend her påwww.iceguide.dk

Greenland Enviroment Coast Guard (GECG) anno 2010 ?Qua olieselskabernes meget store interesse for offshore olieefterforskning i grønlandskefarvande/EZZ i de kommende år, har Råstofdirektoratet i Grønland/Danmark givet mange tilladelsetil disse aktiviteter.Både en offshore olieefterforskning og en egentligt offshore olieudvinding – hvor olien skal sejlesvæk i råolie tankskibe gennem arktisk farvand – indeholderALTIDen potentiel risiko for enhavmiljøkatastrofe både under boringen, når olien skal sejles væk, samt olie der driver helt ind påkysten.Som jeg forstår lovene på havmiljøområdet dags dato, så har den Danske Stat v/Forsvarsministeriet/Grønlands kommando, den danske miljøstyrelse, Det grønlandske Selvstyre, og offshoreoperatørerne detsamledeansvar for ”Bekæmpelse af forurening af havet med olie og andreskadelige stoffer i havet ud for Grønland”Fordelingsnøglen for ansvaret forstår jeg således:Havforureningindenforen grønlandsk kommunegrænse påhviler kommunen.Havmiljøforurening udenfor en grønlandsk kommunegrænse på den grønlandske østkyst ellernordvestkyst er mig ukendt.

Havmiljøforurening der skyldes offshore virksomhed i EZZudenforen grønlandskkommunegrænse påhviler offshore operatøren med overvågning fra den danske miljøstyrelse.Grønlands Kommando, havmiljø sektionen koordinerer iværksættelse af en hurtig og effektivbekæmpelsesindsats.Mine spørgsmål til refleksion er nu:Hvilke skibe skal inddæmme råolien og holde drivende isfjelde og store isskosser væk fraflydespærringerne ?Hvor skal man gøre af den inddæmmede råolie i flydespærringerne ?Hvem skal i givet fald betale den potentielle regning på mange, mange milliarder kroner foroprydningen på kysterne ?Hvem skal i givet fald betale potentiel erstatning til fiskere og fangere i det berørte område ?Er det relevant med etableringen af en aktiv Greenland Enviroment Coast Guard (GECG) indenolieefterforskningen og olieboringerne for alvor starter i de grønlandske offshore områder i dekommende år ?Er det relevant med obligatoriskkendtmandpå de råolietankskibe, der en dag sejler råolienvæk gennem isfyldt arktisk farvand ?

Inspiration:Tirsdag 17. november 2009:The European Maritime Safety Agency (EMSA) udvider nu antallet af miljøskibe, der er standby tilat opsamle olie i tilfælde af olieudslip, fra 14 til nu 16 skibe. De to nye skibe får base i hhv.Østersøen og Den engelske Kanal.I den nordlige del af Østersøen er der indgået en kontrakt med det finske rederi Finstaship. Rederietstiller isbryderen Kontio til rådighed. Kontio vil fortsat gøre tjeneste i Den Botniske Bugt iisbrydningssæsonen, men være baseret i Helsinki resten af åretFor at øge beredskabet i Den Engelske Kanal og Atlanterhavet, vil det belgiske rederi AegeanBunkers at Sea stille sit bunkerskib Aegean Bunkers at Sea til rådighed. Det vil ske med denengelske havneby Portland som base. Begge skibe forventes at være i drift fra andet halvår 2010.Kilde: EMSA og maritimedanmark.dkhttp://www.maritimedanmark.dk/?Id=6311Måske kunne den danske isbryder THORBJØRN indgå i en Greenland Enviroment Coast Guard(GECG) året rundt ? (fx GECG om sommeren, isbrydning i Disko bugt og Umanak fjorden omvinteren)Gennem hele vinteren 1987 var jeg aktiv styrmand på denne isbryder, og mener at skibet kunnevære velegnet i Grønland (jeg har også erfaring i at bryde is i Diskobugt og Umanak fjorden med etalmindeligt isforstærket polarskib)= slut på skrivelsen