2.BEREDSKABSPLAN FOR GRØNLANDS KOMMANDO TIL BEKÆMPELSE AFFORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER IFARVANDET UD FOR GRØNLAND82.1Den nationale målsætning82.2Internationale forpligtelser82.3Havretskonventionen93.DET NATIONALE LOVMÆSSIGE GRUNDLAG FOR BERED-SKABET3.1Havmiljøloven3.2Landstingsforordning4.ANSVARSOMRÅDER, ANSVARSFORDELING OGKOMMANDOSTRUKTURER4.1Generelt4.2Geografisk ansvarsområde4.2.1Ansvarsfordeling for bekæmpelse/sanering4.2.2Overførsel af materiel4.3KommandostrukturerFigur 1AnsvarsfordelingFigur 2GLK organisationsdiagram5.DEFINITION AF FARVANDSOMRÅDER OG INTERNATIONALEREGLER VEDRØRENDE GENNEMFARTSRET OG JURIDIKTIONS-KOMPETENCE5.1Generel beskrivelse5.2Definition af begrebet ”havområder”6.INTERNATIONALE REGLER FOR FOREBYGGELSE AF FORURE-NING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER6.1Generel beskrivelse6.2MARPOL 73/78 167.INTERNATIONALE SAMARBEJDSAFTALER TIL BEKÆMPELSEAF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADE-LIGE STOFFER7.1Generelt7.2Globale samarbejdsordninger7.2.1OPRC Konventionen7.3Regionale samarbejdsordninger7.3.1Københavnsaftalen7.4Bi-laterale samarbejdsordninger7.4.1CANDEN

Rettelser til BeredskabsplanenGrønlands Kommando er ansvarlig for udarbejdelse og ajourføring af Beredskabsplanen,der består af en Hovedplan (Del I) og en Beredskabsmanual (Del II). Forslag til rettelser afog tilføjelser til Beredskabsplanen skal derfor tilsendes GLK, der herefter vil foranledigeeventuelle fornødne godkendelser og efterfølgende distribution af det/de pågældendeforslag til holderne af papirudgaven af Beredskabsplanen. Ændringerne og tilføjelserne vilsamtidig blive indført på digitalversionen af planen.Udsendelse af ændringer til papirudgaven af Beredskabsplanen vil være påført etidentificerings nummer og en dato for udsendelsen. Hver udskiftningsside, der er vedlagtden pågældende udsendelse, vil have det pågældende identificeringsnummer og dato forudsendelsen påtrykt i nederste højre hjørne af siden. Digitalversionen vil indeholdetilsvarende oplysninger om seneste rettelse.Efter rettelserne er indført og/eller sider er udskiftet, indføres bemærkning herom pårettelsesbladet, der er indsat i henholdsvis Del I og Del II.Da det er af største vigtighed, at alle holdere af papirudgaven af Beredskabsplanen kansikre sig, at de er i besiddelse af den seneste udgave af planen, skal rettelsesbladeneregelmæssigt checkes med digitalversionens tilsvarende oplysninger.

FORORD FRA ADMIRALENGrønlands Kommando havmiljø sektion har arbejdet hårdt på at få udarbejdet denneBEREDSKABSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OGANDRE SKADELIGE STOFFER I FARVANDET UD FOR GRØNLAND.Set i lyset af den hurtige udvikling inden for efterforskning og udvinding af Grønlandsmineral- og råstofresurser samt krydstogtturisme, er risikoen for ulykker til søs medmiljømæssige konsekvenser steget væsentligt de senere år, og vil stige yderligere ifremtiden. Grønlands Kommando vil med denne beredskabsplan forsøge at være bedstmuligt rustet til at håndtere fremtidige forureningssituationer i det maritime miljø.Men det skal ikke skjules, at en effektiv indsats i farvandene omkring Grønland er ensærdeles vanskelig opgave. Ikke kun de klimatiske forhold, men også de meget storeafstande, gør en hurtig og effektiv indsats særdeles vanskelig. Alt afhængig af sted, tid pååret og det lokale dyre -, fugle -, og planteliv varierer risikoen for følgerne af enmiljøulykke.Det er derfor meget vigtigt, at der ydes en væsentlig indsats for at minimere risikoen fraulykker med miljømæssige konsekvenser samt at minimere risikoen for, at ulykker i dethele taget får miljømæssige påvirkninger.Grønlands Kommando er ved udgivelsen af denne beredskabsplan, kommet et stort skridtvidere i processen for at forbedre mulighederne for en rettidig og effektiv indsats modkommende forureningssituationer.Sammen med vores samarbejdspartnere, vil vi fortsat i tiden fremover indstille os på atgøre en indsats på det præventive område.

IndledningDen foreliggende beredskabsplan, der er udarbejdet indenfor rammerne af gældende loveog bestemmelser, godkendes hermed til brug i Grønlands Kommandos ansvarsområde ogplanen skal tjene som vejledning for enheder, der er under OPCON af GrønlandsKommando.Hovedformålet med beredskabsplanen er at etablere rammen for iværksættelse af enhurtig og effektiv bekæmpelsesindsats indenfor eget ansvars- og interesseområde, samtat understøtte et nationalt såvel som internationalt samarbejde med relevantemyndigheder.Beredskabsplanen består af en Hovedplan (Del I) og af en Beredskabsmanual (Del II).Hovedplanen, der primært er af administrativ karakter, består af en række kapitler, derbeskriver beredskabets målsætning, organisation og ansvarsområder, alt baseret på detgældende lovgrundlag m.v.. Herudover beskrives de etablerede operative tiltag, vedtagnebekæmpelsesstrategier og beredskabets kapacitet. En kortfattet beskrivelse af folkeretligeregler, internationale regler vedrørende forebyggelse af spild på havet, samt internationalesamarbejdsaftaler vedr. bekæmpelse af forurening af havet, indgår også som en del afHovedplanen. Endelig fastlægges procedurer og ansvar for ajourføring afberedskabsplanen.Beredskabsplanens Del II, Beredskabsmanualen, der er af operativ karakter, består af enrække annekser indeholdende detailbestemmelser af administrativ, operativ, teknisk ogjuridisk karakter, der kan tjene som en praktisk opslagsbog for alle involverede i en akutbekæmpelsesaktion af større eller mindre omfang. Del II indeholder ikke specifikkevejledninger for brug af det til rådighed værende materiel, og der henvises i denneforbindelse til andre relevante søværnspublikationer og bestemmelser.

2. BEREDSKABSPLAN FOR GRØNLANDSKOMMANDO TIL BEKÆMPELSE AFFORURENING AF HAVET MED OLIE OGANDRE SKADELIGE STOFFER I FARVANDETUD FOR GRØNLAND2.1 Den nationale målsætningMålsætningen for det grønlandske beredskab til bekæmpelse af forurening af havet medolie og andre skadelige stoffer er:For olie:-at udbygge/vedligeholde bekæmpelsesmateriel til et effektivitetsniveau, hvorberedskabet vil kunne imødegå mindre udslip op til 20.000 l. uden hjælp udefra.Ved større udslip kunne håndtere, assistere og betjene materiel dertransporteres med fly og skibe fra Danmark. Ydermere skal der leves op til degensidige internationale forpligtelser der er lavet på baggrund af CANDEN- ogKøbenhavnsaftalen.at overvåge grønlandske og tilstødende farvande – primært med anvendelse affly – med henblik på en selvstændig jurisdiktionshåndhævelse af havmiljølovensamt for en optimal udnyttelse af den miljøjurisdiktion som etableringen af dengrønlandsk eksklusive zone (EEZ) har skabt grundlag for.

3. Det nationale lovmæssige grundlagfor beredskabet3.1 Havmiljøloven (HML)Kgl. anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004, om ikrafttræden for Grønland af lov ombeskyttelse af havmiljøet, er baggrunden for udførelse og varetagelse for beskyttelse afhavmiljøet (Havmiljøloven).Havmiljøloven indeholder således bestemmelser og regler, der skal medvirke til atforebygge og begrænse forurening af miljøet, herunder navnlig havmiljøet samt sikreopretholdelsen af et beredskab til indsats mod forurening på havet, på kyster og i havne.I henhold til lovens § 3 omfatter loven skibe, fly og platforme, som befinder sig over eller igrønlandsk EEZ., samt alle skibe der befinder sig uden for de eksklusive økonomiskezoner, i det omfang dette ligeledes er foreneligt med international ret. Iht. § 3 stk. 2omfatter loven ikke orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så længeskibet udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste. Ydermere er skibe, derudelukkende benyttes til fritidsformål, kun omfattet af dele af loven jr. § 3 stk. 3. Det erfortrinsvist kloakspildevand og obligatorisk indberetninger der ikke omfatter lystbåde.Der er knyttet 3 bekendtgørelser til havmiljøloven:Bekendtgørelse nr. 771 af 24. oktober 1998 om indberetningspligt i henhold til HML.Bekendtgørelse nr. 485 af 15. juni 1999 om udtømning af olie fra skibe.Bekendtgørelse nr. 166 af 1. april 1987 om klassificering og kategorisering samtudtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk.3.2 LandstingsforordningLandstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet, omfatterhjemmestyrets forpligtelser på søterritoriet.Jf. § 2 omfatter Landstingsforordningen havet ud til tre sømil, derved forstås detgrønlandske søterritorium. Grønlands Hjemmestyre er sammen med kommunerneansvarlige for indre og ydre territorialfarvand, mere om territorier og farvande i kapitel 5.

4. Ansvarsområder, Ansvarsfordeling ogKommandostrukturer4.1 GenereltI kapitel 3 er redegjort for det lovmæssige grundlag for etablering og drift af det statsligeberedskab til bekæmpelse af forurening af havet med olie og andre skadelige stoffer.Ansvaret for dette beredskab er af Forsvarsministeren via FKO delegeret til:Grønlands Kommando (GLK)Telefon +299 69 19 11der er kontaktpunkt for alle observationer og meldinger om forurening af havet og afkyststrækninger eller observationer og meldinger om trussel om sådanneforureninger.Det skal bemærkes, at det i denne beredskabsplan beskrevne beredskab - i princippet kunomfatter forebyggelses – og bekæmpelsesforanstaltninger for forureninger, så længedisse befinder sig på havet, og mere end 3 sm. fra basislinierne, medens ansvaret foroprensning/sanering af strande og andre kyststrækninger, der er blevet forurenet medilanddrevet olie eller andre skadelige stoffer påhviler Grønlands Hjemmestyre og derespektive kommuner, jf. pkt. 4.3 GLK vil dog også i disse situationer kunne fungere somkontaktpunkt.4.2. Geografiske ansvarsområderGLK er ansvarlig for bekæmpelse af forurening eller for iværksættelse af foranstaltningerved trussel om forurening med olie eller andre skadelige stoffer af det åbne hav. I denneforbindelse er det fra ydre territorialfarvand og ud til slutningen af grønlands EEZ.Grønlands Hjemmestyre har ansvaret for forureningsbekæmpelse fra basislinierne og 3sm. ud, samt i området fra kysten og til basislinierne.Det åbne hav omfatter i denne forbindelse primært grønlandske og tilstødende farvande.Den danske stat, kan under forudsætning af forureningens størrelse, assistere enhveraktion foretaget af hhv. GLK og Grønlands Hjemmestyre.4.2.1 Ansvarsfordeling for bekæmpelse/sanering.Forsvarsministeren har ansvaret af olie- og kemikalieforurening i farvandene udenfor 3 sm.af basislinien. Opgaverne varetages af GLK, som samarbejder og koordinerer med øvrigegrønlandske myndigheder.Grønlands Hjemmestyre samt de respektive kommuner har ansvaret for bekæmpelse afolie- og kemikalieforurening fra 3 sm. fra basislinien og ind til kysten – herunder ogsåhavneområder og ankringspladser.Bekæmpelse af forurening fra boreplatforme, undersøgelser, rørledninger mv. påhvilerejeren eller brugeren af pågældende anlæg. Dette er uanset om forureningen har fundetsted indenfor eller udenfor søterritoriet. Ejeren eller brugeren skal udarbejdeberedskabsplaner for anlæggene og er ansvarlig for at holde disse kontinuerligt opdateret.Ingen aktiviteter kan igangsættes uden forudgående godkendelse af beredskabsplaner af

Råstofdirektoratet. Ansvaret for forureningsbekæmpelse stammende fra off-shorevirksomheder påhviler koncessionshaveren, idet tilsynet dog påhviler Råstofdirektoratet.4.2.2 Overførsel af materielOverførelse af materiel fra Danmark til Grønland vil først og fremmest blive søgt gennem-ført som luftfragt. Grønlandsk anmodning om assistance fremsættes via GLK til SOK, somunderretter FKO og herefter koordinerer det videre fornødne med FTK. FTK vil for sitvedkommende planlægge og foranledige anmodninger realiseret, evt. under anvendelse afekstern transportmyndighed. Grønland er i forbindelse med bekæmpelse af olieforureningaf havet ligeledes dækket af den reviderede Københavnsaftale af 29. marts 1993, ”Aftalemellem Danmark herunder Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige omsamarbejde vedrørende bekæmpelse af forurening af havet med olie eller andre skadeligestoffer”, samt en beredskabsordning med Canada om gensidig assistance i forbindelsemed bekæmpelse af forurening af havet mellem Grønland og Canada. (CANDEN, jf.kapitel 7)Det ledelses- og koordineringsmæssige ansvar i dette område påhviler CH GLK.4.3 KommandostrukturerSom det fremgår af den ovenfor under pkt. 4.2 beskrevne ansvarsfordeling, erledelsesansvaret for forskellige faser af en samlet bekæmpelses- og saneringsindsatpålagt forskellige myndigheder. Dette medfører, at der i den samlede indsats opereresmed forskellige uafhængige linier for udøvelse af kommando og kontrol (kommandolinier),dels en kommandolinie for indsatsstyrkerne, der varetager bekæmpelsen på det åbne havog yderligere en Landsstyremæssig kommandolinie der tager sig af søterritoriet. Disse toindsatsydelser kan i visse tilfælde forløbe adskilt i tid og sted, men kan også indgå i énsamlet operation. I sådanne tilfælde, er det påkrævet, at der etableres udstraktinformationsudveksling og koordination mellem de to myndigheder, således at eventuelleudestående kompetenceproblemer i den konkrete situation afklares allerede i denindledende fase af operationen. Men også indenfor de nævnte kommandolinier, vil der oftevære særskilte myndighedskommandolinier, og også her kan det blive påkrævet med entilsvarende løbende informationsudveksling og koordination af de med operationenforbundne tiltag for at kunne gennemføre indsatsydelserne med et optimalt resultat.

5. Definition af farvandsområder og internationaleregler vedrørende gennemfartsretog jurisdiktionskompetence5.1 Generel BeskrivelseDe overordnede regler for havenes retsorden findes i folkeretten og nærmere bestemt ihavretten. Havrettens retskilder findes dels i traktater, dels i sædvaneretten (den ret somikke er nedfældet i retsregler, men som efterleves i praksis). De vigtigste multilateraletraktater er:Konventionen af 29. april 1958 om det ydre territorialfarvand og den tilstødendezone.Konventionen af 29. april 1958 om Den kontinentale Sokkel.Konventionen af 29. april 1958 om det åbne hav.Konventionen af 29. april 1958 om fiskeri og bevarelse af det åbne havs ressourcer.De Forenede Nationers Havretskonvention af 1982, United Nations Convention onthe Law of the Sea (UNCLOS).Grønland har ratificeret alle 5 konventioner. Efterfølgende gennemgang er baseret på,hvad der anses som gældende folkeret. I det følgende gives en sammenfattende definitionpå begrebet havområder. For yderligere detaljer, samt definitioner på "fartøjstyper", "andredefinitioner" (herunder begrebet uskadelig passage), samt sammenfattende beskrivelse afadgangs/passageret og jurisdiktionskompetence og forfølgelse in continenti henvises tilAnneks 13.5.2 Definition af begrebet "havområder"Betegnelserne i parentes angiver de tilsvarende betegnelser i UNCLOS.

Basislinie (Base Line)bestemmessom lavvandslinien langs kysten, somangivet på søkort udfærdiget i stormålestok og officielt anerkendt afkyststaten.Indre territorialfarvand (InternalWaters)omfatter vandområdernemellem basislinierne og kysten. Detindre territorialfarvand udgøresprimært af fjorde, bugter, havne m.v.samt områder bag de rette basislinier.Ydre territorialfarvand (TerritorialSea)er det vandområde, der somindre grænse har basislinien og somydre grænse har den linie, der i ethvertpunkt har en afstand fra det nærmestepunkt på basislinien svarende til detydre territorialfarvands bredde (3sømil).Søterritoriet.Grønlands søterritoriumudgøres af både indre- og ydreterritorialfarvand.Det med rødt repræsenterer indre territorialfarvand,der er området fra kysten til basislinien.

Den tilstødende zone (The Contiguous Zone)er en zone, der støder op til en kyststatsydre territorialfarvand. Zonen må ikke strække sig ud over 24 sømil fra den basislinie,hvorfra bredden af det ydre territorialfarvand måles.Grønland har ikke en tilstødende zone.Internationale stræder (International Straits)er stræder, der benyttes i internationalsejlads fra en del af det åbne hav eller en eksklusiv økonomisk zone til en anden del af detåbne hav eller en eksklusiv økonomisk zone.Der er ingen internationale stræder i farvandet omkring Grønland.Fiskeriterritorium.Havområde, hvor kyststaten har eneret til fiskeri. Reglerne forudstrækningen af fiskeriterritoriet har udviklet sig i sædvaneretten og har bevæget sig fra 3til 6 til 12 og til de nu anerkendte max. 200 sømil. Fiskeriterritoriet omfatter hele områdetfra basislinierne og max. 200 sømil ud.I tilfælde med opgrænsende EEZ til Island og Canada, gælder midtfarvandsprincippet.Den kontinentale sokkel (The Continental Shelf)er havbunden og undergrunden i deundersøiske områder, der ligger uden for det ydre territorialfarvand i hele den naturligeforlængelse af kyststatens landterritorium.Den eksklusive økonomiske zone (Exclusive Economic Zone (EEZ))er et områdebeliggende udover og stødende op til det ydre territorialfarvand. Den eksklusive

økonomiske zone må ikke strække sig ud over 200 sømil fra de basislinier, fra hvilkesøterritoriets bredde måles. Zonen er ikke en del af kyststatens territorium, men kyststatenhar visse rettigheder og pligter i zonen, herunder suveræne rettigheder for så vidt angårefterforskning, udnyttelse, bevarelse og forvaltning af havbundens, undergrundens og denoverliggende vandmasses naturlige ressourcer, såvel levende som ikke-levende, samtmed hensyn til andre aktiviteter med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning afzonerne, såsom udvinding af energi fra vandet, strømme og vind.Det åbne hav (The High Seas)er alle dele af havet, som ikke omfattes af nogen statseksklusive økonomiske zone, ydre eller indre territorialfarvand.Ingen stat kan udøve højhedsret over det åbne hav. Til trods for friheden til sejlads på detåbne hav, kan en kyststat, jf. indgrebskonventionen fra 1969 med tilhørende protokol af 2.november 1973, Havretskonventionen art. 221 samt almindelige folkeretlige principper omstaters myndighedsudøvelse, i tilfælde af alvorlig og overhængende fare for en forureningaf kysterne med olie/andre stoffer end olie som følge af en ulykke til søs, træffe denødvendige forholdsregler på det åbne hav over for fremmede skibe.Særlige havområder (Special Area´s) og specielt særlige havområder (ParticularSpecial Area´s).I MARPOL-konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe ervisse havområder udpeget som “særlige havområder” eller "specielt særlige havområder",hvor det under hensyn til områdets oceanografiske og økologiske forhold og dets særligetrafik er fundet nødvendigt at indføre særlige bestemmelser til beskyttelse af havmiljøet.Bestemmelserne i konventionen er forskellige afhængig af, hvorvidt havområdet er blevetudnævnt til et “særligt område”, "specielt særligt område” eller ikke. Forholdet medførerbl.a., at "særlige områder” er beskyttede områder, hvor udledning kun af ubetydeligemængder olie må finde sted. Ubetydelige mængder olie er defineret som udledning af 15ppm (part per million) hvilket indebærer, at olie ikke er synlig på havoverfladen.

6. Internationale regler for forebyggelse afforurening af havet med olie og andreskadelige stoffer6.1 Generel beskrivelseInternationale regler for generel forebyggelse af forurening af havet med olie og andreskadelige stoffer vil normalt være et område, som ligger uden for rammerne af en nationalberedskabsplan. Der eksisterer dog visse internationale aftaler og arrangementer, som eraf direkte relevans for det grønlandske område. Det drejer sig bl.a. om:The International Convention for the Prevention of Pollution from Ships (MARPOL73/78)6.2 MARPOL 73/78Den internationale konvention for forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL 73/78)giver en lang række detaljerede anvisninger på konstruktion og indretning af skibe medhenblik på at nedsætte forureningen fra skibe. Konventionen er opbygget som en protokolmed 6 tilhørende annekser, der hver især giver detaljerede anvisninger på følgendeområder:Anneks IAnneks IIBestemmelser til forebyggelse af olieforureningBestemmelser til kontrol af forurening med skadelige flydende stofferi bulkBestemmelser til forebyggelse af forurening med skadelige stoffertransporteret på havet i pakket formBestemmelser til forebyggelse af forurening med spildevand fra skibeBestemmelser til forebyggelse af forurening med fast affald fra skibeBestemmelser til forebyggelse af luftforurening fra skibe (endnu ikke ikraft)

7. Internationale samarbejdsaftaler tilbekæmpelse af forurening af havet med olie ogandre skadelige stoffer7.1 GenereltForureninger af havet med olie og andre skadelige stoffer kan i mange tilfælde være af enstørrelsesorden eller kompleksitet, der overgår den enkelte kyststatsbekæmpelseskapacitet. Endvidere kan en forurening eller trussel om forurening fra atvære et problem, der vedrører den kyststat indenfor hvis område den indtræffer, hurtigtudvikle sig til at udgøre en trussel mod andre kyststater. Med det udgangspunkt er dergennem årene udviklet en række konventioner og aftaler, der skal sikre gensidig bistand,informationsudveksling m.v. i tilfælde af alvorlige havforureninger eller trusler om samme.Disse internationale arrangementer kan deles op iglobalesamarbejdsordninger, (f.eks.OPRC),multiregionalearrangementer / samarbejdsaftaler (f.eks. i EU regi) og iregionaleordninger, typisk gældende for farvande, der støder op til de enkelte kontraherendeparters kyststrækninger uden dog hermed at udgøre et egentlig samlet farvandsområde(Københavnsaftalen).Indenfor disse regionale samarbejdsaftaler findes der igenbi - eller trilaterale aftaler(CANDEN), der som hovedregel er udarbejdet med de relevante regionale arrangementersom paraplyordning, men som går mere i detaljer for en række specifikke forhold, der gørsig gældende netop for de pågældende farvandsområder.7.2 Globale samarbejdsordninger7.2.1 OPRC KonventionenPå baggrund af flere store olieforureninger i slutningen af firserne blev der i 1990 - i regi afden Internationale Søfartsorganisation (IMO) – udarbejdet en konvention ”InternationalConvention on Oil Pollution Preparedness, Response and Co-operation ” (OPRC). Dennekonvention, der trådte i kraft i 1995, er senere blevet udvidet til at også at omfatte andreskadelige stoffer end olie. OPRC Konventionen er et instrument, der fastlægger regler,procedurer og retningslinier for et internationalt samarbejde ved størrehavforureningssituationer eller trusler om sådanne. Konventionen åbner således mulighedfor – på globalt niveau – at modtage assistance fra ét eller flere medlemslande uanset depågældende landes indbyrdes beliggenhed. Dette forhold indebærer følgelig også enforpligtelse til – i muligt omfang – at imødekomme en anmodning om assistance fra etandet medlemsland. OPRC er bygget op på grundlag af eksisterende regionalesamarbejdsaftaler og strider på ingen punkter med de i disse aftaler fastlagte procedurer.Udover bestemmelserne om ydelse af assistance, indeholder OPRC en lang række andretiltag til forbedring af det internationale samarbejde. Muligheden for at opnå assistanceinden for rammerne af OPRC har siden konventionens ikrafttræden været bragt ianvendelse flere gange, også de industrialiserede lande imellem.7.3 Regionale samarbejdsordninger7.3.1 KøbenhavnsaftalenKøbenhavnsaftalen er oprindelig en aftale om samarbejde i bekæmpelse af olieforurening,der i 1971 blev indgået mellem Danmark, Sverige, Norge og Finland. Den 29. marts 1993

blev aftalen udvidet til også at omfatte bekæmpelse af andre skadelige stoffer end olie, ogde kontraherende parter blev nu Danmark (herunder Færøerne og Grønland), Sverige,Norge, Finland (herunder Ålandsøerne) og Island. Aftalen pålægger medlemslandene atoprette et hensigtsmæssigt beredskab til bekæmpelse af forurening af havet, samt atkunne yde hinanden gensidig bistand. Der er udarbejdet en manual, der nærmerebeskriver, hvorledes dette operationelle samarbejde skal udføres i praksis. Kort overKøbenhavnsaftalens ansvarsområde er optaget i Anneks 1, men generelt dækkerKøbenhavnsaftalen hele den Grønlandske østkyst i samarbejde med Island og Norge.7.4 Bi – laterale samarbejdsordninger7.4.1 CANDEN”Overenskomst af 26.august 1983 mellem Canada og Danmark om samarbejdevedrørende havmiljøet”, der 7. oktober 1991 er ændret til også at omfatte ”Fællesberedskabsplan vedrørende havforureningsbekæmpelse hidrørende fra skibsaktiviteter”.Planen omfatter bekæmpelse af ethvert skadeligt stof, - også kulbrinte - som vedudsivning bl.a. kan skabe fare for menneskelig sundhed, skade levende ressourcer m.v.Planen pålægger de to lande at udvikle egnede bekæmpelsesforanstaltninger, attilvejebringe tilstrækkelige ressourcer til at imødegå en forureningshændelse, samt til atkunne yde gensidig assistance ved bekæmpelse af forurening af havet mellem Grønlandog Canada.For at aktivere CANDEN aftalen skal det dreje sig om en forurening som er forbundet medbetydelig risiko for spredning ind i andenparts område, eller at forureningen er af betydeligtomfang.Kort over CANDEN aftalens samarbejdsordning er nærmere defineret i Anneks 1, mendækker farvandet imellem Grønland og Canada.

8. Bekæmpelsesstrategi- og taktik8.1 GenereltEt nationalt beredskab til bekæmpelse af forurening af havet opbygges af tohovedkomponenter, en bekæmpelsesstrategi og en bekæmpelsestaktik.Bekæmpelsesstrategien udformes ud fra basisholdninger af overvejende politisk karakter,samt ud fra analyser af forskellig art, medens bekæmpelsestaktikken anviser de veje, der ien konkret situation og baseret på den gældende bekæmpelsesstrategi, fører til detmaksimale resultat.8.1.1 BekæmpelsesstrategienFastlæggelse af en national bekæmpelsesstrategi er som nævnt en proces, derovervejende er af politisk karakter. Ud fra en risikovurdering - baseret på en risikoanalysesammenholdt med en skadesanalyse – fastsættes politisk en national målsætning, jf.kapitel 2, for de opgaver, som beredskabet skal være i stand til at løse. Indgåedeinternationale forpligtelser danner også grundlag for udformningen af denne målsætning.Supplerende til denne målsætning fastlægges dels hvilke bekæmpelsesmetoder, dermiljømæssigt kan accepteres for opfyldelse af målsætningen, og dels den finansiellebaggrund, der er nødvendig for anskaffelse af den materielmængde- og sammensætning,der anses for rimelig for løsning af de i målsætningen fastlagte opgaver.8.1.2 BekæmpelsestaktikkenUd fra den gældende bekæmpelsesstrategi, er det bekæmpelsestaktikkens opgave at nået maksimalt resultat ved en konkret bekæmpelsesaktion med de til rådighed ståendemidler og under de for den specifikke indsats særlig gældende forhold og omstændighederaf bl.a. geografisk, miljømæssig, vejrmæssig og materielmæssig karakter. Medensbekæmpelsesstrategien således er fastlagt inden en indsats finder sted, kanbekæmpelsestaktikken først fastlægges på basis af de parametre, der kendetegner denspecifikke hændelse og kan derfor ikke udformes som en entydig handlemåde.Nogle af de vigtigste faktorer, der ligger til grund for fastlæggelse af den danskebekæmpelsesstrategi er anført nedenfor, medens nogle af de forhold, der skal tages ibetragtning ved fastlæggelse af bekæmpelsestaktikken ved en specifik hændelse er anførti Anneks 3.Her skal blot nævnes, at nogle af de vigtigste faktorer, der har betydning for at foretage eneffektiv bekæmpelse af et olieudslip i arktisk område er:Sø - og vejrforholdeneis-forekomster, samt storisens udbredelseden tid, der forløber fra uheldet indtræffer til bekæmpelsesmateriellet når freminformation om udslippets art, størrelse og udbredelse samtarten/kvaliteten og mængden af bekæmpelsesmateriellet, der kan sættes ind.

Det skal herudover bemærkes, at også indenfor bekæmpelsestaktikken kan afgørelservære af politisk karakter f.eks. afgørelse af, hvorvidt en bekæmpelse overhovedet skaliværksættes og i givet fald hvor og hvornår, samt hvornår den skal afsluttes.8.2 RisikovurderingGLK er i færd med at udarbejde en risikovurdering over risikoområder ved sejlads i detgrønlandske område.8.3 Drivmodeller og kort over miljøfølsomme områderEn række hjælpeværktøjer er til rådighed for analyse- og beslutningsprocessen i tilfælde afet udslip på havet af olie eller andre miljøfarlige stoffer.8.3.1 DrivmodellerGLK kan benytte nogle værktøjer til udregning af oliens drift. Værktøjet får data manuelt ogvejr, vind og strømforhold i hændelsesområdet er derfor påkrævet.8.3.2 SatellitovervågningGLK har mulighed for i begrænset omfang at købe sig ind i Kongsberg Satellit Service sombl.a. SOK benytter sig af.8.3.3 Kort over miljøfølsomme områder.Der eksisterer detaljerede kort over miljøfølsomme områder på Grønland. Kortene erdækkende for området 60�N til 72�N på Grønlands vestkyst. Kortene er udarbejdede afRåstofdirektoratet og Miljø- og Energiministeriet.På hjemmesidenhttp://environmental-atlas.dmu.dkkan kortene findes.I Grønland er der flere områder der er fredet efter nationale eller internationale aftaler.Der henvises til Anneks 5 for yderligere information.

8.4 Bekæmpelsesmetoder, bekæmpelseskapacitet, og depotplaceringer8.4.1 BekæmpelsesmetoderBåde i Hjemmestyrets og Forsvarets ansvarsområder er arbejdsmåden vedrørendebekæmpelse af olieforurening er baseret på 1 metode, nemlig den mekaniske metode,hvor olien fjernes fra overfladen.8.4.2 BekæmpelseskapaciteterDen nuværende beredskabsplan á maj 1993 fra Grønlands Hjemmestyre omfatter kunolieudslip på op til 20.000 l. og materiellet i lokalområderne er deraf optimeret til olieudslipaf den størrelse. Ved større udslip skal materiellet transporteres imellem lokalområder.Skal materiel, udstyr og personel transporteres fra Danmark til Grønland vil man så laveen stillingstagen afhængig af forureningsstørrelse, placering, is-situationen og danskberedskab.8.4.3 Depotplaceringer i GrønlandDirektoratet for Miljø og Natur (DMN) har mandskab og udstyr placeret påbrandstationerne i 12 byer langs kysten: Qeqertarsuaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat,Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik og Tasiilaq.Herudover er der placeret materiel på en række andre depoter, og der henvises i denneforbindelse til materieloversigten i Anneks 11.

9. Indberetningspligt, alarmering ogtaktiske støttefunktioner9.1 Indberetningspligt og alarmering9.1.1 Grønlandske farvandeI henhold til kongelig anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004 og Landstingsforordning nr. 4af 3. november 1994 om ikrafttræden forGrønlandaf lov om beskyttelse af havmiljøetudøves bl.a. følgende beføjelser af Forsvarskommandoen:Modtage indberetning fra ejere, brugere og førere samt lodser på skibe, såfremt dersker udtømning, som er i strid med loven eller omfattes af § 42, samt ved enhverform for kollision eller grundstødning, eller såfremt der af andre grunde er fare forudtømning, jf. anordningens § 25, stk. 1.Modtage indberetning fra ejere, brugere og førere samt lodser på skibe og førere afluftfartøjer, såfremt der fra skibet eller luftfartøjet iagttages væsentligt spild af oliem.v. jf. anordningens § 25, stk. 2.Beføjelser til at anmode om alle oplysninger, som har betydning for iværksættelseaf foranstaltninger for at hindre eller bekæmpe forurening af havet, jf. anordningens§ 25, stk. 3.Disse beføjelser er herefter blevet delegeret til:Grønlands KommandoTelefon +299 69 19 119.1.2 GreenposI henhold til Bekendtgørelse 170 af 17. marts 2003 samt § 1, stk. 2, § 6 og § 32, stk. 4, ilov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 21. juni 2000, samt § 5 og § 6,stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september1988 skal skibe der er nord for 57�N og mindre end 250 sm. fra den grønlandske kystmelde sig ind i Greenpos.Greenpos er et obligatorisk positioneringssystem hvor GLK 4 gange dagligt modtagermeldinger fra skibene. Modtages disse meldinger ikke tager GLK affære i henhold tilinterne retningslinier.

9.2 Taktiske støttefunktioner9.2.1 Det mobile Miljøberedskab.Grønland har ikke et mobilt beredskab, der kan assistere enhederne ifm. en olieforurening,men både GLK og DMN har folk med erfaring indenfor såvel bekæmpelse somransagninger til rådighed.Det er skibenes opgave at foretage bevissikring.Denne bevissikring omfatter bl.a. følgende opgaver:Udtagelse af olieprøver fra diverse tanke.Kontrol af tankes indhold.Måling af tankes ullage.Kontrol af rørsystemer.Kontrol af olieseparator, lastvandsseparator og ppm-måler.Kontrol af oliejournaler, herunder om angiven mængde i journalen er ioverensstemmelse med aktuel mængde i de pågældende tanke.Kontrol af skibets renlighed på dæk og maskinrum.Assistere med udarbejdelse af søværnsenhedens kontrolrapport.Der henvises i øvrigt til Anneks 13.

OrganisationAlarmering, Kontaktpunkter, Indsatsniveauer og KommunikationBekæmpelsesstrategi og Taktik, Operationsplanlægning ogBekæmpelsesmetoderArbejdssikkerhed og SundhedsfareKort over Miljøfølsomme OmråderBiologiske SkadevirkningerNødområderDrivmodellerFly- og SatellitovervågningInternational orientering (POLREP)MaterielLosning, Deponering, Bortskaffelse og Rengøring/KassationBevisindsamling, Retningslinier for udtagning af olieprøverAdministrative Bøder og HåndhævelseForhold til PressenErstatningskrav gennem Den Internationale OlieskadefondRapporteringTold, Ind- og Udførsel af materielTræning, Uddannelse og ØvelserGrønlandske ForholdProcedurer for havanlæg.Oliens beskaffenhed i havvandForkortelser

Koordinerende indsatsleder1. INDLEDNINGSåfremt en omfattende olieudtømning på havet har fundet sted eller ved risiko for enomfattende olieudtømning kan finde sted iværksættes den efterfølgende skitseredeorganisation eller dele heraf.Ansvaret er opdelt i to, jrf. Landstingsforordning nr. 4 og Kgl. anordning 1035.Indenfor søterritoriet forestås indsatsledelsen af Landstinget.Udenfor søterritoriet forestås indsatsledelsen af GLK.De to ovennævnte indsatsledere kan efter behov tilkalde assistance fra hinanden,havbiologer, vildtbiologer, oliebranchen samt myndigheder og firmaer, der eventuelt kanlevere materiel til en bekæmpelse af olieforureningen.2. OPGAVER SOM KOORDINERENDE INDSATSLEDER2.1 GLK regiOpgaver som statslig indsatsleder på søterritoriet er, at:1 Sikre at det nødvendige personel og materiel er til stede i rette mængde, i rette tidog på rette sted2 Overvåge og koordinere bekæmpelsen, således at personel og materiel udnyttesbedst muligt3 Udpege On Scene Commander (OSC)4 Sørge for fartøjer til transport af oliebekæmpelsesmidler og opsamlet olie5 Sørge for losningssteder for opsamlet olie og oliebekæmpelsesmidler6 Sikre beskyttelse af områder som er særligt sårbare overfor olieforurening7 Træffe foranstaltning til sikring imod antændelse af olien i forureningen ellerbeskyttelse mod tidligere antændt olie8 Tilkalde yderligere personel og materiel9 Sikre kommunikation mellem OSC og de deltagende enheder iforureningsbekæmpelsen (skibe/fly) samt eventuelt mellem OSC og indsatslederenpå land10 Eventuelt underrette andre lande og myndigheder om olieforureningen, ensudbredelse samt planlagte og iværksatte foranstaltninger11 Fremskaffe eventuelt ekstra eller særligt beskyttelsesudstyr12 Fremskaffe specielt bekæmpelsesmateriel (slamsugere, specielle fartøjer, pumperm.v.)

Indsatsneveau I, II OG III (Tiered response)1. GenereltIMO har i samarbejde med olieindustrien etableret en graduering af indsatsydelser ogniveauer til brug ved klassificering af oliespildssituationer, det såkaldte ”Tiered response”system eller på dansk: ”Indsatsniveauer”.”Tiered response”, der er et globalt accepteret operationelt koncept, muliggør således enpassende enkel kategorisering af aktivitetsniveauet tilknyttet en specifik hændelse ogtjener tillige som et praktisk instrument til brug for planlægning af beredskabsplaner.”Tiered response” består af 3 trin:1 ”Tier 1 ” eller ”Indsatsniveau 1”2 ”Tier 2” eller ”Indsatsniveau 2” samt3 ”Tier 3” eller ”Indsatsniveau 3”2. Klassificering af Indsatsniveauerne2.1 ”Tier 1” eller ”Indsatsniveau 1”Dette indsatstrin omhandler indsatsydelser for mindre spild, som kan bekæmpes medbegrænsede nationale ressourcer eller med indsats alene fra lokale myndigheders (eg.havne)- eller virksomheders (eg. olieterminaler) beredskab.Omstændighederne omkring spildet samt det omgivende miljø er medvirkende faktorer tilat klassificere et spild i denne kategori2.2 ”Tier 2” eller ”Indsatsniveau 2”.Dette indsatstrin omhandler indsatsydelser for spild, som kræver betydelige nationaleressourcer og/eller samarbejde mellem flere beredskabsorganisationers personel ogudstyr.Dette indsatstrin kan medføre, at nationale ressourcer og /eller andre ressourcer udenfordet omhandlede geografiske område indsættes i f.eks. en havn eller ved en olieterminal.Dette trin omfatter en bred vifte af spildstørrelser og potentielle scenarier”Tier 3” eller ”Indsatsniveau 3”.Dette indsatstrin omhandler store oliespild, som kræver mobilisering af alle nationaleressourcer og afhængig af situationen også international bistand evt. ydet på baggrund afbilaterale, regionale eller globale samarbejdsaftaler m.v.

Anneks 3 Bekæmpelsesstrategi og Taktik,Operationsplanlægning ogBekæmpelsesmetoder3.1 Strategi og metodikErfaringer fra såvel dansk som udenlandsk bekæmpelse af olieforurening viser, atbekæmpelse på havet må betegnes som meget omkostningskrævende. Fejlvurdering ogforkert beslutningstagen kan derfor resultere i betragtelige unødige udgifter. Heroverforstår den kendsgerning, at en hurtig og rigtig indsats i mange tilfælde kan væreensbetydende med en betydelig omkostningsbegrænsning. Det er derfor vigtigt atbeslutningstagere i olie-forureningsbekæmpelse er i stand til hurtigt at træffe den rigtigebeslutning.Alle råolier – og raffinerede olieprodukter samt spildolie - kan have en sundhedsskadeligeffekt på den menneskelige organisme. Arbejdet med fjernelse af olie er både snavset ogfarligt. Ofte skal arbejdet udføres under ugunstige vejrforhold samt ofte i ubekvemmearbejdsstillinger. For at undgå ulykker og sygdom som følge af dette arbejde må særligeforholdsregler iagttages med hensyn til sikkerhed, ved valg og benyttelse af beklædning,sikkerhedsudrustning, tekniske hjælpemidler og arbejdsstedets indretning. Der henvises idenne forbindelse til anneks 4 (Arbejdssikkerhed og Sundhed).3.2 VurderingsfasenMeldinger om olieforurening kan i det væsentligste opdeles i to kategorier:Uheldsmeldinger, (meldinger om grundstødning, kollision, brand etc., med elleruden konstateret olieudslip).Forureningsmeldinger, (meldinger om oliestriber, oliepletter eller lignende påhavoverfladen).3.2.1 ProcedureVed modtagelse af en forureningsmelding, skal modtageren:Vurdere kilden.Meldinger kan modtages fra enhver, der befinder sig på, ved eller overhavoverfladen. Erfaringsgrundlaget for at udtrykke det sete i ord er derfor vidtforskellig, hvilket i de fleste tilfælde præger meldingerne.Få så mange oplysninger fra kilden som muligt.Ofte har observatøren set og konstateret mere end meldingen angiver. Hvis muligtskabes igen kontakt til kilden med henblik på at fremskaffe alle informationer denpågældende besidder, herunder spørgsmål om farve, konsistens og lugt afforureningen, observationshøjde, lysforhold, om prøve er taget etc.Vurdere om den meldte forurening kan være blevet forvekslet med andet.Her bør modtageren være opmærksom på sæsonbestemte eller geografiskebetonede fejlkilder såsom pollen, alger, søplanter, gopler, vandmænd, fiskeæg,kloakudløb m.v.

3.2.2 Verificering af meldingSåfremt der er tvivl om enkelte eller flere væsentlige oplysninger i en modtagetforureningsmelding, eller såfremt der er tvivl, om der foreligger en trussel i den meldteforurening, kan der iværksættes en verificering af meldingen.En verificering kan udføres som en ”aktiv” eller en ”passiv” verificeringAktiv verificering vil sige en opgave iværksat alene med det formål at bekræftemeldingen.Passiv verificering vil sige, at man anmoder skibe, fly etc. som alligevel er iområdet, om i forbindelse med deres primære opgaver at holde skærpet udkig.Ved forureningsmeldinger danner oplysninger indhentet ved verificering i de fleste tilfældetilstrækkeligt grundlag for beslutningstagning om egentlig bekæmpelsesindsats, hvorimoduheldsmeldinger ofte kan udløse egentlig bekæmpelsesindsats uden yderligereverificering.Det skal understreges, at der ved modtagelse af forureningsmeldinger bør afsættestilstrækkelig tid til vurderingsfasen, som danner grundlaget for alle efterfølgendeudgiftskrævende foranstaltninger.3.3 BekæmpelsesfasenBekæmpelse af olieforurening på havet er såvel vanskelig som dyr. Valg af forkertbekæmpelsesstrategi eller metodik kan derfor få vidtrækkende miljømæssige ogøkonomiske konsekvenser.Det bør altid nøje overvejes, hvilken bekæmpelsesstrategi og metodik man vil anvende iden enkelte situation.Da det for forureningsbekæmpelse gælder, at ikke to situationer er ens, kan der ikkeopstilles faste regler for en beslutningsproces, men visse grundparametre kan med fordelindgå i de overvejelser, som bør gå forud for enhver afgørelse i en konkretforureningssituation.Det kan være svært at skønne med hvilken fart og retning en olieforurening vil bevægesig. Såfremt det ikke er muligt at benytte drivmodeller, kan man som håndregel sige, atstrømhastigheden har 100 % indflydelse og vindhastigheden 3 % indflydelse påolieforureningens bevægelsesretning (der udregnes gennem et vektordiagram)3.3.1 BekæmpelsesstrategiVed bekæmpelsesstrategi forstås overordnet tilrettelæggelse af bekæmpelsen.Strategien kan være at følge forureningen, og derefter sætte bekæmpelsen ind på etsenere tidspunkt.Strategien kan også være at undlade bekæmpelse.Som eksempler på fastlæggelse af strategi kan nævnes:Bekæmpelse tæt ved objekt (forureningskilden).Bekæmpelse tæt på det objekt, som ønskes beskyttet (strand, yngleplads for fugle,kølevandsindtag, bådhavn etc.).Bekæmpelse mellem ovennævnte objekter.Valg af den rette strategi kan være vanskelig, hvis man eksempelvis ønsker at anvende enmekanisk bekæmpelsesmetodik på en kilde, som befinder sig langt fra kystlinien. Det vil

her kunne vise sig økonomisk rigtigt at foretage en bekæmpelse tæt på kilden, dog meden vis maksimal rydningsprocent, idet man bør erkende, at ikke al olien kan bekæmpes.Herefter vurderes sandsynligheden for, at den ubekæmpede del af olien når kystliniensamt omkostninger for bekæmpelse her. Det vil ved sådanne overvejelser i mange tilfældevise sig, at der er en øvre cost benefit grænse for størrelsesordenen afbekæmpelsesindsatsen ved kilden, og hvor en yderligere indsats af bekæmpelsesenhederkan give bedre udbytte ved at blive anvendt tæt på et fjernere liggende objekt, som ønskesbeskyttet.I snævre farvande, hvor sandsynligheden for at ikke bekæmpet olie nårbeskyttelsesværdige objekter er væsentlig større, må strategien derimod næsten altidvære kildeorienteret.3.3.2 Bekæmpelsesmetodik for oliebekæmpelse

Anvendelse af kemisk bekæmpelse kan enten bestå af:Kemiske midler, som fjerner olien fra havoverfladen og fordeler den i helevandsøjlen, den såkaldte dispergeringsmetode ellerUdspredning af kemiske midler, som forhindrer en olies spredning, de såkaldte ”oilherders”.Kemisk bekæmpelse vil dog aldrig finde sted før såvel de miljømæssige som økonomiskeaspekter er nøje overvejet.Det bør erindres, at dispergering ikke er anvendelig på olier over en vis viskositet samt, atder skal tages hensyn til temperatur, bølgehøjde, oliens alder på havoverfladen samtolielagets tykkelse. Herudover bør det erindres, at dispergeret olie ikke er modtagelig formekanisk optagning inden for de typer olieoptagere, som arbejder efter”vedhæftningsprincippet” f.eks. tallerkenskimmere.Dispergeringsvæske skal benyttes før olien på havoverfladen begynder at emulgere ogviskositeten derved stiger, det er derfor en hastig beslutning der skal træffes ved brug afdenne bekæmpelsesart.Hverken Danmark eller Grønland råder pt. over dispergeringsvæske.3.3.2.3 AfbrændingI danske og grønlandske farvande har man ikke på nuværende tidspunkt planer omafbrænding af olie til havs. Andre arktiske lande vil evt. bruge det i en nødsituation.Ved en afbrænding af olie til havs, har 2 skibe en brandsikret spærring imellem sig, man vilså når skibene går op imod vind og strøm sætte ild til olien med en specialkonstrueretfakkel fra en helikopter. Olieafbrænding til søs kræver nogle ekstra storesikkerhedsforanstaltninger, og man bør under ingen omstændigheder miste kontrollenover den drivende olie.3.3.3 Bekæmpelsesmetodik for kemikaliebekæmpelseBekæmpelse af en forurening af havet med kemikalier, indgår som en del af beredskabet,men begrænses til følgende:Bekæmpelse af kemikalier på havoverfladen kan kun foretages såfremt kemikalieter kendt, og klassificeret som ikke farligt for personellet.Bekæmpelsesmetode afhænger af forureningen på overfladen.Bjærgning af hele tromler og containere, hvor indholdet er kendt.

1. Hvad er den foretrukne bekæmpelsesmetode2. Kan den gennemføres3. Er det tilladt at anvende den4. Er det rigtige udstyr til stede5. Hvad vil der ske, såfremt metoden ikke sættes i værk6. Vil der være et eventuelt ugunstigt resultat af brug af den omhandledebekæmpelsesmetode.Fleksibilitet, der muliggør at ændre planlagte aktiviteter i forbindelse med, atbetingelserne ændres.Overvejelser over omkostninger forbundet med de enkelte aktiviteter.Overveje reaktioner fra offentlighed og presse samt de tiltag, der bør iværksættes(Pressemeddelelser, pressemøder etc.).Operationsplanen bør også indeholde følgende vurderinger m.v.En vurdering af det forurenede område, samt vurdering af områder, der kanforventes forurenet.Opstilling af mulige indsatsaktiviteter.Angivelse af nødvendige og mulige ressourcer.Angivelse af logistiske krav og muligheder.Angivelse af evt. monitering.Angivelse af hvordan, og hvornår indsatsenheder skal rapportere.3.3.5 BekæmpelsestaktikBekæmpelsestaktik er den/de handlemåder SOSC, NOSC og Strike Teams bestemmersig for at gennemføre en maksimal udnyttelse af de til rådighed stående ressourcer for denpågældende aktion.Herunder kan nævnes:Optimal deployering af de til rådighed værende enheder.Valg af det bedst egnede af det til rådighed værende materiel til løsning af denkonkrete opgave.Optimal taktisk indsats af de til rådighed værende enheder, f.eks. anvendelse afenkelt-skibs formation, U-formation, J-formation etc.

Anneks 4 Arbejdssikkerhed og Sundhedsfare4.1 IndledningAlle råolier – og raffinerede olieprodukter samt spildolie kan have en sundhedsskadeligeffekt på den menneskelige organisme. Arbejdet med fjernelse af olie er både snavset ogfarligt. Ofte skal arbejdet udføres under ugunstige vejrforhold samt ofte i ubekvemmearbejdsstillinger. For at undgå ulykker og sygdom som følge af dette arbejde, må særligeforholdsregler iagttages med hensyn til sikkerhed, ved valg og benyttelse af beklædning,sikkerhedsudrustning, tekniske hjælpemidler og arbejdsstedets indretning.4.2 Oliens skadevirkninger på mennesker4.2.1 Kontakt med hudenDet øverste lag af huden, hornlaget, yder under normale omstændigheder en godbeskyttelse af de dybereliggende hudlag. Ved kontakt med olie vil huden imidlertid udtørre,hvormed der vil opstå revnedannelser og huden vil blive gennemtrængelig for olien, der vilkunne udøve en giftvirkning på den underliggende del af huden, og irritation,overfølsomhed (allergi) eller hudkræft kan blive følgen.Hornlagets modstandsevne mod indtrængen af fremmede stoffer kan også nedbrydes vedoverdreven brug af sæbe og rensemidler. Længerevarende vådt arbejde, f.eks. spulinguden beskyttelse af hænderne, ødelægger også hudens naturlige beskyttelseslag. Særligtgennemtrængelig kan huden blive ved arbejde med våde eller fugtige gummihandsker ogstøvler.Irritationaf huden viser sig ved rødmen, kløen eller hævelse ved berøringsstedet.Overfølsomhedellerallergiopstår ved, at visse stoffer i olien fremkalder en ændring afhudens reaktion overfor disse stoffer ved senere påvirkninger. Overfølsomhed kan i nogletilfælde opstå umiddelbart efter den første berøring med stoffet, i andre tilfælde efter ugerseller års påvirkning. Når overfølsomhed én gang er opstået, vil berøring med selv megetringe mængde af stoffet fremkalde rødmen, hævelse eller knopper. Overfølsomhedenomfatter hele kroppen. Således fremkalder senere påvirkning, også andetsteds påkroppen, en overfølsomheds-reaktion. Der er ikke nogen “sikker” lav dosis for fremkaldelseaf overfølsomhed; en lav koncentration er blot længere tid om at fremkaldeoverfølsomheden. Overfølsomhed vedvarer normalt hele livet.Visse stoffer i olie har vist sig at værekræftfremkaldende.Hudkræft forårsaget af berøringmed olie viser sig i årtier efter påvirkningen. Langvarig og gentagen kontakt med olie øgerrisikoen for hudkræft.Udover en direkte kontakt med huden gennem berøring af tilsølede materialer, redskaberog maskiner, kan olien komme i kontakt med huden som olietåge, opstået ved spuling,eller som dråber fra bølgesprøjt. Det er naturligvis vigtigt, at man selv og andre er placeretsåledes i forhold til arbejdet, at denne form for oliekontakt også undgås.

4.2.2 Indånding og indtagelseIndånding af olie i form af damp, røg eller tåge fører til irritation af luftvejene. Oliedråbermindre end 0,005 mm. trænger helt ned i lungernes fineste forgreninger, lungeblærerne.Ved høje koncentrationer kan der opstå en form for ”kemisk” lungebetændelse. I sjældnetilfælde dannes der små arvævsknuder, som indeholder olie, i lungerne. Ved kraftigpåvirkning kan lungefunktionen nedsættes.Mineralolien indeholder i varierende omfang Polycycliske aromatiske kulbrinter, hvorafmange er kræftfremkaldende. Der er undersøgelser, der tyder på en øget forekomst aflungekræft og kræft i næsen hos personer, der har været udsat for olietåge.Oliedampe, specielt dampe af de lette fraktioner, som er kommet i lungerne, går i storudstrækning over i blodet, og transporteres med blodet videre til organismens forskelligeorganer, blandt andet hjernen. Optagelsen i blodet er betydelig større ved tungt arbejdeend i hvile. Dampene virker ofte irriterende på luftvejene. De påvirker også hjernen, hvilketkan vise sig ved hovedpine, svimmelhed, ildebefindende, kvalme, træthed,koncentrationsbesvær og undertiden beruselse. I meget høje koncentrationer kan dampeaf opløsningsmidler medføre omtågethed, bevidstløshed, påvirkning af hjerterytmen ogdød.Ved et større olieudslip f.eks. AMOCO CADIZ blev der hos det involverede personelkonstaterethudirritation, øjenirritation, overfølsomhedsreaktionersamtforgiftningeriåndedrætssystem og tarmsystem på grund af oliedampe fra den spildte råolie. Detpågældende udslip har vist, at det var nødvendigt at evakuere mennesker medåndedrætslidelser. Personel, der blev påvirket af dampe, eller udvisteoverfølsomhedsreaktioner, blev indlagt til undersøgelse.4.3 BeklædningArbejdstøjet skal afpasses efter vejrforholdene. I sagens natur er der risiko for, atoprensningsarbejdet skal foretages under enten meget høje eller meget lavetemperaturforhold. Valg af egnet arbejds-beklædning kan være med til at forebyggeskader som dehydrering, hedeslag, underkøling og forfrysninger og forebyggearbejdsulykker.Anbefaling ved arbejde i varme omgivelser:Tyndt luftigt bomuldstøj.Evt. tynd vindtæt yderbeklædningAnbefaling ved arbejde i kolde omgivelser:Princippet er at anvende mange tynde lag, hvor sveden transporteres væk fra hudenf.eks.:Langærmet og langbenet svedtransporterende undertøj (skiundertøj)Mellemlag af bomuldTynd isolerende yderbeklædning (uld eller termotøj)Vindtæt yderbeklædning (åndbart)

TermosokkerTynde inderhandsker af uldUnderhandsker af bomuldVandtæt yderhandske4.4 Beskyttelse mod hudkontaktI langt de fleste situationer vil det være nødvendigt at supplere arbejdsbeklædningen medforskellige former for beskyttelsesbeklædning for at forebygge skadelig hudkontakt medolien. Det konkrete valg af beskyttelsesudstyr skal foretages ud fra oplysninger om olienssammensætning og en bedømmelse af den forventede tilsmudsningsgrad. Det kan ikkeanbefales at anvende en kraftigere beskyttelsesdragt end der er behov for, idet det er enbelastning i sig selv at arbejde i beskyttelsesdragt. Ved planlægning af rensningsarbejdemå det tages i betragtning, at arbejde i tætte overtræksdragter kan være meget varmt ogubehageligt, hvorfor samme arbejdstempo som ved normalt arbejde ikke kan forventes.Det er desuden af stor betydning, at der indtages rigeligt med væske (vand), gerne op til 5– 6 liter ekstra om dagen, for at forebygge dehydrering.Det kan være nødvendigt at anvende følgende personlige værnemidler:Ved direkte kontakt med oliespilOlieresistent beklædning (Forefindes kun i Miljøfartøjer)Nitril handskerStøvlerHjelmBeskyttelsesbrillerHøreværnRedningsvestHverken indersiden af overtrækstøjet eller indertøjet må være forurenet med olie.Beklædningen må før anvendelsen nøje gennemgås for defekter og olie; selv en lilleolieplet kan være skadelig.Ved direkte kontakt med spil af andre skadelige stofferKemikalieresistente dragter (Forefindes kun i Miljøfartøjer)Kemikalieresistente støvlerHjelmAnsigtsbeskyttelse

Redningsvest4.5 Beskyttelse mod indåndingVed forurening med råolier eller raffinerede olieprodukter bør valg af beskyttelsesudstyrvælges ud fra de oplysninger, der kan fremskaffes gennem analyser og informationer fraen eventuel forurener og/eller ladningsdokumenter. Oplysninger om en spildolies indholdaf sundhedsskadelige stoffer kan være mindre tilgængelige, hvorfor valg afbeskyttelsesudstyr bør foretages ud fra begrebet ”worst case” indtil analyseresultater afolieforureningen foreligger. Der findes f.eks. eksempler på, at spildolie kan indeholderadioaktive stoffer, som forårsager ioniserende stråling, hvorfor olien, inden arbejdetiværksættes, bør undersøges med en intensitetsmåler.Der findes to hovedtyper åndedrætsværn:Luftforsynet åndedrætsværnFiltrerende åndedrætsværnAnsigtsdelen kan for begge typer være udformet som hel -, halv- og kvartmasker, somhætter, som bidemundstykke eller som skærme.4.5.1 Luftforsynet åndedrætsværnskal altid vælges, når:Der er eller kan opstå iltmangel (mindre end 17 %) i indåndingsluftenForureningen forekommer i høje koncentrationerLuftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendtDer ikke findes et filter, der er egnet til forureningenDer ikke kan findes masker, der slutter tæt, f.eks. på grund af skæg, ansigtsformeller briller. Der må da vælges luftforsynede masker med overtryk eller hætterEn person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt medåndedrætsværnArbejdet er tungt, så vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig pågrund af modstanden i filtret, og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed(blæser) ikke kan anvendes.4.5.2 Filtrerende åndedrætsværnkan vælges, når luftforsynet åndedrætsværn ikke er påkrævet.I forhold til luftforsynet åndedrætsværn er der følgende fordele ved et filtrerendeåndedrætsværn:Det er letDer er fri bevægelighed for brugeren

Det vil ofte være en let løsning f.eks. ved arbejde på skiftende arbejdssteder ogarbejdspladserog følgende ulemper:Filtrets sikkerhedsmæssige effekt er begrænset af, hvilke stoffer ogforureningskoncentration det beskytter modFiltret har begrænset holdbarhedVejrtrækningen belastes af modstanden i filtretArbejdstidsbegrænsning på 3 timer, ved typer med en turboenhed (blæser) dog 6timer.Overalt, hvor der er risiko for dannelse af olietåger (arbejde med varme olier, omhældningaf olie, der spules eller forekommer bølgesprøjt) skal der altid benyttes en kombination afet partikelfilter og gasfilter f.eks. filter af typen A2/P2.4.6 Ulykkesrisici og SikkerhedsudstyrDer vil være risiko for ulykker i forbindelse med håndtering af olieindsmurt materiel og afolieforurenet materiale samt ved arbejde med andre skadelige stoffer end olie.Kommunikationsudstyr til brug i tilfælde af ulykker skal derfor være til stede i nødvendigtomfang.Rensningsarbejde, der medfører risiko for drukning, må ikke udføres af én person alene.Ved sådanne arbejdsforhold skal redningsvest benyttes. Redningskranse (eventuelt medautomatisk lysanordning), livliner, bådshager og eventuelt både skal findes let tilgængeligei tilstrækkeligt omfang ved hvert arbejdssted. Hvor der er nedstyrtningsfare f.eks. vedhavnekajer eller tankanlæg, må der foretages forsvarlig afspærring.

4.7 Personlig rensningDer er to niveauer for personlig rensning, delvis og komplet.4.7.1 Delvis rensningDet er ikke hensigtsmæssigt, at oprensningsmandskabet skal foretage en fuldstændigpersonlig rensning i forbindelse med kortvarige afbrydelser af arbejdet. Det er imidlertidpåkrævet at fjerne visse beklædningsgenstande og beskyttelsesudstyr, der vil kunneforurene rene områder. Der bør være etableret et særligt område til afholdelse af spise –og hvilepauser.1. Ved indgangen til pauseområdet fjernes handsker og andet udstyr, der vil kunnekomme i kontakt med ubeskyttet hud eller ren beklædning.2. Hæng eller anbring udstyret så det ikke bliver forurenet indvendig.3. Rengør hænder, ansigt og andre tilsmudsede områder. Hvis huden er forurenet afolie, skal olien straks fjernes på den mildeste måde. Anvendelse af organiskeopløsningsmidler, f.eks. benzin eller terpentin vil være direkte skadelig, idet disseopløsningsmidler i sig selv er skadelige og desuden vil trække bestanddele af olienind i huden. Olieforurening af huden bør fjernes ved almindelig vask med sæbe ogvand. Kun ved stærk forurening bør der anvendes egnet rensecreme. Vigtigt er detendvidere, at der efter hver håndvask anvendes en uparfumeret håndlotion.4.7.2 Komplet rensningEfter endt arbejde skal der foretages en komplet rensning efter følgende princip. Detforurenede beskyttelsesudstyr og beklædning aftages i en ”beskidt afdeling” efter ennærmere fastlagt procedure. Der tages bad og derefter går man ind i en ”ren afdeling” ogifører sig ren beklædning.Det tilsmudsede tøj og udstyr lægges fra til rensning og rengøring eller kasseres. Der børindrettes et særligt område til rensning og rengøring, hvor der bl.a. er sikret den fornødneventilation, hvis der anvendes organiske opløsningsmidler i forbindelse med rensningen.Ved tegn på ildebefindende eller andre symptomer på utilpashed, samt ved hudirritationm.v. skal personellet tilses af lægefagligt personel.4.8 Brand- og eksplosionsfareVed spild af olie af de lette fraktioner, f.eks. benzin og petroleum, er der i tiden indtilfordampning har fundet sted (afhængig af temperaturforholdene), fare for antændelse afdampene og olieproduktet. Antændelsen kan f.eks. ske ved gnistdannelse fra:Skovles og entreprenørmaskiners berøring med stenUdstødningsrørGnister fra elektriske apparater ved statisk elektricitetVed gnidninger metal mod metal

Ved stærk olielugt må der udvises stor forsigtighed. I koldt og vindstille vejr vil fordampningaf de lette fraktioner fra olien, f.eks. benzinen, foregå forholdsvis langsomt. Lugten erderfor ikke så stærk, og faren for brand og eksplosion kan undervurderes. Ved mistankeom brand- og eksplosionsfare må en nærmere undersøgelse af den spildte olie foretages,og luftens kulbrinteindhold må måles ved hjælp af eksplosimeter. Har luften væsentligtindhold af kulbrinter, det vil sige nær den nedre eksplosionsgrænse, bør der anvendesgnistfrit værktøj og fodtøj, og der bør udvises særlig forsigtighed med hensyn til brug afgas-, benzin- eller dieselmotordrevne køretøjer og motorer, og der bør eventuelt anvendesåndedrætsværn. Hvis luftens kulbrinteindhold er højere end den nedreeksplosionsgrænse, må arbejdet udsættes, indtil kulbrinteindholdet er faldet til under dennedre eksplosionsgrænse, og området må afspærres i sikker afstand.4.9 Instruktion og informationFor at undgå ulykker og skader som følge af olieoptagning og rensning er det vigtigt, atsamtlige personer, der deltager i arbejdet, er grundigt informerede om de farer, der kanvære forbundet hermed.Ved større rensningsaktioner bør der på et tidligt tidspunkt rettes henvendelse tilArbejdstilsynets lokale kreds med henblik på vejledning om sikkerheds – ogsundhedsspørgsmål i forbindelse med oprensningen.4.10 Største risiciI de grønlandske farvande transporteres og forbruges mest gasolie (GO), marinediesel(MDO) og arctic gasolie (AGO). GO og AGO er såkaldte lette produkter, der i modsætningtil de tungere stoffer som heavy fuel oil (HFO) og destillationsrester, let fordamper. MDO eret semilet produkt der indeholder nogle tunge fraktioner, men generelt fordamper relativtlet.Der er enkelte større skibe i de grønlandske farvande der sejler på HFO, hvis de skibekollidere eller grundstøder vil de udgøre en væsentlig større risici for havmiljøet end skibeder sejler på lettere produkter.For alle olieprodukters vedkommende er der eksempler på, at de kan indsmøre levendeorganismer i et sådant omfang at der vil ske massive dødsfald. De produkter der er mestklæbrige og vil udsætte organismerne for en langvarig tilsøling, er de tunge produkter mende lette olietyper såsom AGO, MDO, benzin osv. vil oftest fordampe hurtigt.Fordampningsprocessen tager dog længere tid i koldere egne.De lette olier indeholder flere akutte giftige forbindelser, som i en periode kan påvirkemarinemiljøet, enten ved pludselig død eller ved ændringer af organismernes stofskifte,hvilket kan medfører en længerevarende død og større risici for koncentrering af miljøgiftei fødekæden.4.11 Fysiske skader på marinemiljøetDen mest iøjnefaldende skade der forvoldes på dyrelivet er tilsøling af søfugle. Fuglenesfjerdragt har bl.a. den funktion at beskytte imod varmetab. I princippet er fjerdragtenbygget op af et ydre lag der dækker imod vind og vand, samt et varmeisolerende indredunlag.Når der kommer olie på en fugl, ødelægges det ydre lag og vandet trænger efterfølgendeind i dunlaget og den varmeisolerende effekt forsvinder. Fuglens stofskifte øges derefterfor at kompensere for den tabte varme og det betyder den skal forøge sit dagligefødeindtag med 2-3 gange. Dette er dog kun sjældent muligt, idet fuglens almentilstandsædvanligvis er svækket grundet kulde og den forgiftning der finder sted når den mednæbbet forsøger at rense olien af sig selv.

Praktisk erfaring viser at der er forskel på hvilke typer af fugle der oftest er udsat forolieforurening, og at de i vinterhalvåret er de mere udsat end ellers, da fuglene ofterefærdes i flok samt den koldere temperatur.Dødeligheden blandt olieskadelige fugle er tæt på 100 % under kolde forhold. Enolieforurening på størrelse med en 5-krone er nok til at den ikke kan klare sig selv.Fisk, søpattedyr og andre organismer i vandet bliver ligeledes påvirket af enolieforurening.I særdeleshed områder der er stor forskel på flod og ebbe vil blive ramt. Olien vil underebben ligge sig som et lag på havbunden og kvæle mange af organismerne.Hvis olien befinder sig i vandsøjlen, vil partiklerne komme i kontakt med dyr og planter, detkan resultere i tilstopning af gæller, tarme, irritation af åndedrætsorganer osv. Der ermange fiskearter der vil søge væk og derved undgå forureningen, men der er visse arterder bliver i det samme område – specielt søpattedyrene er særligt udsat.

Anneks 5 Kort over Miljøfølsomme Områder5.1 Kort over miljøfølsomme områderDetaljeret information om naturområder og andre kystområder, der er særligt følsommeover for påvirkninger af olieforurening er af stor vigtighed som baggrund forindsatsplanlægningen i forbindelse med olieforureningsuheld på havet.De naturområder, der i den sammenhæng kræver særlig opmærksomhed og beskyttelsekaldes:Biosfærereservat (områdehvor den menneskeligeindflydelse forsøgesminimeret, der kommerderved sjældent turister ellerråstofudvindinger)Kommunale fredninger (lokaleområder der ønskes bevaretvia en kommunalvedtægt someks. Ikkafjorden)Verdensarvsområde(internationalt beskyttet viaUNESCO)Nationale fredninger (områdeder er beskyttet igennemnationale bekendtgørelser)Fuglebeskyttelsesområder(levesteder for fuglearter somer under særlig beskyttelse oghvor levestedet er i risiko forat blive forringet eller erdirekte truede).Ramsar-områder (Ramsar-områder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydningog skal beskyttes i henhold til aftaler i international konvention)

Råolier og olieprodukter kan skade marine organismer og fugle. Skadevirkningen kan delsskyldes en mekanisk påvirkning, hvor organismerne ødelægges eller kvæles pga. tilsølingmed olie, og dels en indvirkning på organismerne af oliens indhold af giftige forbindelser.For alle olieprodukters vedkommende er der eksempler på, at de kan indsmøre levendeorganismer i et sådant omfang, at de dør i massivt omfang. De produkter der er mestklæbrige, og derfor vil udsætte organismerne for en langvarig tilsøling, er de tungerebestanddele i råolie, mens lette fraktioner som benzin, petroleum og let fuelolie (dieselolie)som oftest hurtigt vil fordampe.De giftige forbindelser i olien kan have en akut virkning, der hurtigt medfører døden for deramte organismer. Forbindelserne kan også føre til beskadigelse af organismernesstofskifte, enten ved direkte indtagelse eller ved berøring med olieholdigt vand. Sådanneolieskadede organismer vil ofte være svækkede og følsomme overfor andre påvirkninger.De akutte giftvirkninger skyldes fortrinsvis de lette oliefraktioner fx benzin, petroleum oglette fuelolier. De giftigste forbindelser i disse fraktioner er de aromatiske stoffer fx benzen,toluen og xylener. Da disse stoffer i en vis udstrækning er opløselige i vand, vilorganismerne i havet let kunne komme i berøring med dem.6.1 Skader på fugleTilsøling af søfugle med olie efter et oliespild er ofte den mest iøjnefaldende skade, derforvoldes af olieforurening.Fjerene beskytter fuglene mod varmetab, men olie på fjerene ødelægger dennebeskyttende virkning. I princippet er fjerdragten bygget op af et ydre dæklag, hvis strukturbevirker, at det er vind- og vandtæt, og under dette er der et varmeisolerende dunlag. Oliepå dæklaget ødelægger dæklagets vandafvisende egenskaber, så der kan trænge vandind i dunlaget, hvorved den varmeisolerende virkning går tabt. For at en olieindsmurt fuglkan kompensere for det store varmetab, der er en følge af, at dunlaget bliver vådt, øgesstofskiftet, hvilket kan betyde, at fuglen må indtage måske 2-3 gange så stor fødemængdesom normalt. Dette er kun sjældent muligt, idet olieskadede fugles almentilstandsædvanligvis er stærkt svækket pga. kulde og den olieforgiftning, der opstår, når fuglenmed næbbet forsøger at rense olien af sig. Resultatet bliver, at fuglen må tære på sinefedtreserver, hvilket betyder en nedbrydning af det varmeisolerende fedtlag, hvorvedkuldens virkning forstærkes.Olieskadede søfugle går ofte på land, hvilket muligvis nedsætter afkølingen, men tilgengæld udelukker dem fra at skaffe sig føde. Olietilsølede fugle dør derfor ofte af sult.Dødeligheden blandt olieskadede fugle er næsten 100 procent under vinterforhold. Enolieplet med en diameter på 3-4 cm kan være nok til at gøre det af med en fugl.6.2 Fysiske skader på marine organismerDe marine organismer, der lever nær vandoverfladen, på tidevandsflader og i øvrigt pålavvandede områder, hvor olien har mulighed for at lægge sig på bunden ved lavvande, er

særligt udsatte for kontakt med olie. Ved massiv olieforurening vil olien kvæle størstedelenaf organismerne; ved mindre forureninger kan oliepartikler i vandet komme i kontakt meddyr og planter. Det kan resultere i tilstoppelse af gæller og tarm, irritation afåndingsorganer mm.Disse effekter er særligt hyppige ved kyster med områder med lavt vand, hvor isærfastsiddende dyr og planter rammes, men fisk kan også blive skadede af olieforurening isådanne områder. Visse fiskearter er i stand til at undgå olieforurenede områder.Laksearter, særligt de voksne individer, kan registrere meget små oliekoncentrationer, ogundlader hellere at gyde frem for at passere olieforurenede områder. Dette kan betyde, atlaksen i et område helt forsvinder. Fiskearter, der registrerer olieforurening dårligere, vil tilgengæld lettere blive forgiftedeHavpattedyr kan i nogle områder være særligt udsatte for olieforurening, da de erafhængige af at komme op til overfladen for at ånde.På dybt vand er skaderne på planter og dyr oftest begrænsede, med mindre olien i størremængder lægger sig på bunden.6.3 Giftvirkninger på marine organismer6.3.1 Akutte giftvirkningerAkutte giftvirkninger, der hurtigt fører til døden, fremkaldes for de mest følsomme organis-mer allerede ved koncentrationer på 0,1 - 1 ppm (parts per million) opløste oliekulbrintereller mellem 0,1 og 1 milligram opløste kulbrinter pr. liter vand. De tidligste stadier afmarine dyrs livsforløb, æg og larver, er de mest følsomme over for olieforurening.Koncentrationer på 1 - 100 ppm olie, opløst og opslæmmet olie kan være dødelige forvoksne dyr. Udover at følsomheden varierer fra art til art, er bl.a. årstiden, den tilgængeligefødemængde og iltindholdet af betydning for individernes følsomhed. Tilsyneladende erkrebsdyr og visse bundlevende dyr de mest følsomme med en tolerancegrænse på 1 -10ppm, mens fisk og muslinger er moderat følsomme (10 - 100 ppm). Ved tankskibetAMOCO CADIZ forlis ved Bretagne blev ca. 350 km kyst forurenet af ca. 225.000 tonsråolie. På fire km af denne strækning blev det vurderet, at der var 25 millioner døde,hvirvelløse dyr.6.3.2 Ikke-akutte giftvirkningerIkke-akutte skader indtræffer ved lavere koncentrationer end de akut dødelige. Fx kanoliekulbrinter i organismen medføre nedsat eller helt manglende formeringsevne, nedsatbevægelighed og tab af orienteringsevnen. Lave koncentrationer kan således for detenkelte individ føre til døden på længere sigt og true visse arters beståen i et olieforurenetområde.6.3.3 Akkumulering af oliekulbrinterAkkumulering eller ophobning af et stof i en organisme vil foregå, når stoffet optageshurtigere end det udskilles. Langsom eller manglende udskillelse kan skyldes, atorganismen kun i ringe omfang, eller slet ikke, er i stand til at nedbryde det pågældendestof, eller ikke har nogen mekanisme til at komme af med stoffet. Akkumulering afolieprodukter sker både i dyr og planter, og vil særligt ske i områder, hvor der er enlængerevarende tilførsel af olie, fx i nærheden af havne og raffinaderier. Det kan også skei områder hvor spildt olie enten er sivet ned i strandmaterialet eller har haft mulighed for at

sedimentere og derefter langsomt frigives til vandet over en længere tidsperiode. Selvomoliekoncentrationerne i vandet sådanne steder som regel er små, vil akkumulering iorganismerne betyde, at koncentrationen kan blive fx 50-100 gange højere end i vandet.Når akkumulering af giftige stoffer når en vis grænse, vil organismen gradvist svækkes ogeventuelt dø. Akkumulerede stoffer vil kunne vandre i fødekæderne fx fra alger tilmuslinger til fisk og eventuelt til mennesker.6.4 Oliekulbrinter i fødevarerOptagelse af oliekulbrinter i fisk og muslinger kan ske ved så lave koncentrationer som 1ppb (parts per billion (milliard)) det vil sige 1 mikrogram kulbrinte i 1 liter vand, og eneventuel akkumulering i arter, der anvendes som menneskeføde, kan udgøre ensundhedsfare.Nogle oliekulbrinter giver fisk og muslinger afsmag. Udover den sundhedsfare olieindhold imarine dyr kan udgøre, hvis de spises, kan de ofte være uspiselige pga. olieafsmag.Mennesker kan smage så lave olieindhold som 0,05 ppm.Også kræftfremkaldende oliekulbrinter kan optages af nogle marine organismer, og kanderfra komme til at indgå i menneskeføde. Blandt andre kan Polycycliske aromatiskekulbrinter, PAH’er optages. Disse stoffer alene giver ikke nogen afsmag og kan kunkonstateres ved analyse. Kræft er blevet konstateret i muslinger på olieforurenedeområder. Anvendelse af marine organismer som føde fra olieforurenede områder børundgås.6.5 Olieforurening og havbrugOlieforurening kan skade fisk i havbrug. Fiskene kan ikke slippe væk fra olieforureningen,og kan selv ved mindre mængder olie få afsmag af olien og derfor blive uspiselige. Olienkan binde sig til netburene på havbrug, og over en længere periode frigiveoliebestanddele, og derved være en kilde til langvarig påvirkning af fiskene i bruget.6.6 Særligt sårbare områderDer er mange områder i landet, hvor dyre- og plantelivet er særligt sårbart overforolieforurening, og hvor det derfor ved olieforurening kan være vigtigt at prioritere indsatsenhøjt.Nedenfor er sådanne områder kort beskrevet.6.6.1 Ramsar-områderDanmark og Grønland har tilsluttet sig konventionen om vådområder af internationalbetydning navnlig som levesteder for vandfugle. Denne konvention kaldes Ramsar-konventionen, og der er i Danmark og Grønland udpeget en række områder, såkaldteRamsar-områder, der tillægges særlig betydning som sådanne levesteder. Disse områderer i sagens natur sårbare overfor olieforurening, og hurtig og effektiv indsats i disseområder ved et oliespild er vigtig for at beskytte fuglelivet. Det fremgår af Anneks 5 - side1-2, hvilke lokaliteter, der er udpeget som Ramsar-områder i Grønland.6.6.2 Fugle på havetI perioden september til maj er der på en række områder større koncentrationer afsvømmeænder, dykænder, og andre fugle hvorfor områderne er særligt sårbare forolieforurening i denne periode. Områderne er stort set sammenfaldende med Ramsar-områderne.

Anneks 9 Fly- og SatellitovervågningFly- og satellitovervågningGenereltFlyovervågningSatellitovervågningFly type og dataSatellitbeskrivelse og satellitbillede1. GenereltI henhold til Kgl. anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004 § 3 stk. 1 samtLandstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 § 3 stk. 1 pålægges alle civile skibe ogcivile fly at foretage indberetning, såfremt der konstateres overtrædelser af lovensbestemmelser om bl.a. udledning af olie og andre skadelige stoffer.Ud over denne lovpålagte offentlige indberetningsforpligtelser, der principielt tilsikrer en visovervågning af havområderne, udføres der militær flyovervågning med Challengerfly.2. FlyovervågningGLK har i 2006 via FKO årsprogram fået 380 timers flyvetid med Challenger CL-604 tilsuverænitetshåndhævelse som bl.a. omfatter havmiljøflyvning.Flyvningerne er fordelt over hele året, hvilket giver god mulighed for spredning af timerne,samt en dynamik og fleksibilitet til situationer der måtte påkræve det.3. SatellitovervågningOvervågnings og Beredskabsafdelingen i SOK har kontrakt med Kongsberg Satellitservicepå Bodø i Nordnorge, SOK modtager årligt ca. 100 satellitbilleder over de syddanskefarvande.Grønlands Kommando har ikke en sådan aftale, men kan med varsel få flyttet fokus fraDanmark til Grønland hvis der opstår en situation der nødvendiggør det.

OVERSIGT OVER MILJØENHEDER (SKIBE,FLY, HELIKOPTERE)GenereltDen 1. november 2004 blev der etableret en eksklusiv økonomisk zone(EEZ) i Grønland.Ved etableringen af EEZ forekommer der en række rettigheder og pligter i det nye område.Det forventes at Grønland og Danmark håndhæver den givne jurisdiktion, ligesom der kanforventes en regelmæssig tilstedeværelse, overvågning og tilstedeværelse.Hverken Grønlands Kommando eller den danske stat er i besiddelse afbekæmpelsesmateriel på Grønland. Det står dog i en tekstanmærkning i finansloven atForsvarsministeren er bemyndiget til at afholde alle fornødne udgifter til bekæmpelse afolie- og kemikalieforurening på havet i danske og grønlandske farvande og detilgrænsende strande på kysten.I stedet vil en forureningsbekæmpelse blive et samarbejde imellem offentlige myndighederog civilt indchartrede fly, skibe og andet materiel.Suverænitetshåndhævelse som bl.a. omfatter overvågning af havmiljøet udføres afskibene og flyene. GLK tilstræbes at have min. 2 inspektionskuttere, 1 inspektionsfartøjsamt 380 flyvetimer årligt til denne opgave.Fra dansk side vil der være mulighed for at få overført materiel fra miljølagerne. GLK skalkontakte SOK, som derefter koordinere indsamlingen og transport fra Danmark tilGrønland.

1.6TOTALMATERIELOVERSIGT I DANMARKIALT1.7 HJÆLPEMATERIELMINIMAX. 10 POWER PACKKOMARA POWER PACKDESTROIL POWER PACKRO-BOOM POWER PACKSEA 50 ENK. POWER PACKSEA 50 DOBB. POWER PACKSEA 100 POWER PACKSEA 100 POWER PACK + KRANLUFTPUMPE ( TRAWL )ROSENBAUER PUMPE RS-3-BROSENBAUER PUMPE TR-3-TSPAUGNUM / ALFOBSPREDERRO-CLEAN ANLÆGRO-SEET ANLÆGHØJTRYKSRENSERELYSMOTORMULTIWARN NO. 1MULTIWARN NO. 2KEMI FØRSTEHJÆLPSKASSEGNISTFRI VÆRKTØJSKASSETRELLCHEM DRAGTER (GUL)RØGDYKKER APPERATEROLIEPRØVEKASSERJUMBO FENDERKEMI TRANSPORT CONTAINERSMC / ALFOB CONTAINERTROMLE LØFTERFLYDEBØJER1.8 PILOTANKRE MED KÆDE1.9 PILOTANKRE1.10 PUMP UNIT, MAX. 10HYDR. SLANGE, SÆT MAX. 10AFG. SLANGE, SÆT MAX. 10HYDR. SLANGE, SÆT MAX.60AFG. SLANGE, SÆT MAX. 602172821118261216914611720231603138682841122244

LOSNING1. GenereltEn succesfuld opsamlingsoperation er bl.a. afhængig af, at de indsatte skibe i vides muligtomfang, kan arbejde kontinuerligt med opsamling af forureningen. Det er derfor vigtigt atnødvendige stop i dette arbejde - på grund af losning af den opsamlede forurening - bliverså kortvarig muligt.For at gøre losseoperationen så kortvarig som muligt er det vigtig, at OSC/SOSCunderretter GLK om, når de enkelte enheder er ca. fyldt halvt op, hvornår enhederneforventes at være klar til losning. I forbindelse med denne underretning er det ligeledesvigtig, at OSC/SOSC tilkendegiver om losningen kan gennemføres til søs eller i havn.GLK er POC for Søværnets egne enheder, det er derefter GLK opgave at videreformidlekontakt til relevant myndighed eller virksomhed.2. Losseoperationer2.1.På baggrund af OSC/SOSC anbefalinger beslutter GLK, hvordan losseoperationerneskal gennemføres. Operationerne kan foregå på følgende måder:Til søs ved lægtning over i pramme, flydecontainere eller skibe.I havn ved lægtning over i pramme, flydecontainere eller losning over kaj tilcontainere/slamsugere.2.2.Losningen til søs – på åbent hav, red eller i beskyttet farvand – i nærheden afoperationsområdet er at foretrække, idet losse tiden herved bliver kortere, end hvis skibetskal anløbe havn.For at operationen kan gennemføres forsvarligt til søs, skal der være forholdsvis roligtvand (bølgehøjden under 1 meter), og den opsamlede forurening skal være pumpbar.2.3.Såfremt OSC/SOSC vurderer, at losningen af forureningen skal foregå ved kaj, er deter vigtig, at GLK på et tidligt tidspunkt bliver underrettet om denne anbefaling, idet GLKforanstalter at materiel/ deponeringsfaciliteter er til stede, når miljøskibene ankommer tilhavn.3. Materiel og deponeringsfaciliteter3.1.GLK har ikke rådighed over materiel på Grønland, men under enforureningsbekæmpelse etableres der samarbejde med såvel nationale som internationalemyndigheder. Fra dansk side af vil der blive forsøgt transporteret materiel ogdeponeringsfaciliteter til Grønland. GLK vil via en ekstrabevilling fra Finansloven fåmulighed for at chartre skibe og pramme i det omfang det er muligt.3.2.En oversigt over ejerne af pramme og skibe kan indhentes ved Søfartsstyrelsen iNuuk. Hvis det ikke er muligt at fremskaffe de ønskede pramme via dette register, kanGLK rette henvendelse til nabolandene via POLREP systemet.3.3.Såfremt forurening skal losse i havn over kaj, kan GLK rette henvendelse til enten denstedlige kommune med anmodning om, at egnede køretøjer (slamsugere/containere) tilløsning af opgaven fremskaffes.

Deponering1. GenereltPå grund af at en opsamlet forurening ikke umiddelbart kan bortskaffes og destrueres, erder behov for, at der oprettes midlertidige depoter.Grundet den begrænsede infrastruktur der er på Grønland, vil mulighederne foropbevaring af olie være minimeret. Derfor vil der under en forureningsbekæmpelse blivetruffet individuelle beslutninger til det konkrete tilfælde.2. Depoter2.1.Følgende kan anvendes til deponering:Skibsmateriel.Tankanlæg.Midlertidige depoter.2.2. SkibsmaterielTil deponering af en opsamlet forurening med urenheder, kan anvendes chartrede åbnepramme eller coastere. Oplysningerne om egnet skibsmateriel til denne opgave kanindhentes ved Søfartsstyrelsen i Nuuk.2.3. TankanlægTil deponering af større mængder opsamlet forurening til søs, kan anvendes størrekraft/varme anlæg på Grønland eller evt. tomme tankanlæg i havne kan ligeledesanvendes.2.4. Midlertidige depoterTil opbevaring af en opsamlet forurening i de kystnære farvande ind over en kyst - hvordenne er iblandet sten og grus - kan der anvendes midlertidige depoter i nærheden afopsamlingsstedet. Det være sig i containere eller lokale opbevaringsfaciliteter.

2. MaterielMateriellet kan inddeles i følgende kategorier:Skibe.Køretøjer.Lokaliteter.Bekæmpelsesmateriel.2.1. SkibeAfrensning af deltagende skibe:Udenlandske miljøskibe:Foretages efter aftale med det pågældende skibsnationale myndigheder.Andre statslige skibe:Foretages hurtigst muligt og efter aftale med demyndigheder, som har ansvaret for skibenes daglige drift.Chartrede skibe:Foretages hurtigst muligt og efter aftale med det pågældendeskibs rederi.Udpegning, koordinering og tilsyn med skibe under afrensning, som normalt foregår påværft, udføres af Forsvarets Materiel Tjeneste (FMT).Inden en afrensning af et skib iværksættes, er det vigtig, at skibet inspiceres af enrepræsentant fra FMT og en repræsentant fra forurenerens forsikringsselskab. Denneinspektion foto dokumenteres.2.2. KøretøjerRengøring af deltagende køretøjer skal foretages på en miljøgodkendt afrensningsplads.Afrensningspladsen anvises af den stedlige kommune.Forurenerens forsikringsselskab skal underrettes om, hvor afrensningen foretages,således at selskabet har mulighed for at inspicere stedet. Endvidere bør samtligekøretøjer før afrensningen fotograferes, som dokumentation over for forsikringsselskabet.2.3. LokaliteterAnsvaret for rengøring af benyttede lokaliteter såsom kajanlæg, bygninger oglandområder, er brugerne af lokaliteterne. Før en rengøring af disse områder iværksættesunderrettes forurenerens forsikringsselskab, således at selskabet har mulighed for atinspicere områderne. Endvidere bør lokaliteterne fotograferes før og efter rengøringen.

Uddrag af lov nr. 1035 af 22. oktober 2004 om beskyttelse af havmiljøet:Formål mv.§ 3. Loven omfatter havet uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusiveøkonomiske zone. Følgende skibe, luftfartøjer og platforme er omfattet:1) danske og grønlandske skibe.2) danske og grønlandske luftfartøjer.3) danske og grønlandske platforme og platforme, der befinder sig på grønlandskkontinentalsokkelområde,4) udenlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone, i detomfang det er foreneligt med international ret, og5) udenlandske skibe, der befinder sig uden for den eksklusive økonomiske zone, i detomfang det er foreneligt med international ret.Indberetning§ 25. Ejere, brugere og førere af samt lodser på skibe og ejere og brugere af og lodser påplatforme samt den for platformen ansvarlige skal straks indberette til GrønlandsKommando, såfremt der sker udtømning eller dumpning, som er i strid med loven elleromfattes af § 42. Endvidere skal der straks ske indberetning ved enhver form for kollisioneller grundstødning, eller såfremt der af andre grunde er fare for udtømning.Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer samt førere af luftfartøjer skal straks indberette tilGrønlands Kommando, såfremt der fra skibet, platformen eller luftfartøjet iagttagesvæsentligt spild af olie eller skadelige flydende stoffer.Stk. 3. I de i stk. 1-2 nævnte tilfælde skal de nævnte personer efter anmodning giveGrønlands Kommando, alle oplysninger, som har betydning for iværksættelse afforanstaltninger for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet.

Uddrag af Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse afhavmiljøet.Indledende bestemmelser§ 2. Landstingsforordningen omfatter havet ud til tre sømil, hvorved forstås detgrønlandske søterritorium bestående af de indre farvande på den landvendte side afsøterritoriets basislinie og farvandet ud til søterritoriets ydre grænse, som er den linie, somi ethvert punkt har en afstand fra det nærmeste punkt på basislinien svarende tilsøterritoriets bredde.Indberetning§ 29. Ejere, brugere og førere af samt lodser på skibe skal straks indberette tilLandsstyret, såfremt der sker en udtømning, som er i strid med kapitlerne 27 eller omfattesaf § 40. Endvidere skal der straks ske indberetning ved enhver form for grundstødning,eller såfremt der af andre grunde er fare for udtømning.Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer samt førere af luftfartøjer skal straks indberette tilLandsstyret, såfremt der fra skibet, platformen eller luftfartøjet iagttages væsentligt spild afolie eller skadelige flydende stoffer.Stk. 3. Havnebestyrelsen skal straks indberette til Landsstyret, såfremt der i havneniagttages væsentligt spild af olie eller skadelige flydende stoffer og der er fare forforurening af havet.Stk. 4. I de i stk. 1-3 nævnte tilfælde skal de nævnte personer efter anmodning giveLandsstyret samt de i § 27 nævnte myndigheder alle oplysninger, som har betydning foriværksættelse af foranstaltninger for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet.

INDSAMLING AF BEVISER1. Generelt.Tilvejebringelse af det nødvendige bevismateriale kan umiddelbart betragtes som toforhold, nemlig tilvejebringelse i forbindelse med et igangværende udslip ogtilvejebringelse i forbindelse med et udslip af ældre dato, hvor der ikke umiddelbart kanknyttes mistanke til en specifik forurener.Fælles for kravene til bevisførelsen er, at denne skal kunne medføre en be- ellerafkræftelse af den direkte sammenhæng mellem den observerede forurening og detmistænkte skib. Sammenhængen mellem observation og forurener skal bevises af denoperative struktur ved indhentning af diverse bevismidler, der underbygger forholdet.2. Bevisformer.Beviser i forureningssager udgøres af:Visuel observation af forureningen hertil desuden fotodækning.Anvendelse af sprednings- og drifts modeller (back-tracking).Inspektion og kontrol af den formodede forurener til havs eller i havn herunder olie-prøvetagning.Olieprøveopsamling fra havets overflade evt. i kølvandet fra en forurener.Anvendelse af fly- eller satellitbaserede sensorer.Verificering af olieprøver herunder gennemførelse af sammenlignende målinger oganalyser.Vidneforklaring (skriftlig)2.1. Fotodækning.Fotografisk bevismateriale i form af billeder taget med kameraer er det mest anvendte ogumiddelbart mest konkrete bevismateriale. Kameraer anvendes som supplement ogdokumentation til den visuelle observation, alternativt den sensorbaserede dokumentation.De viste data bør af bevismæssige årsager indeholde et minimum af fakta såsomidentifikation af det mistænkte skib, dato og tidspunkt for observationen, observationensposition, bevægelsesretning samt billedets identifikationsnummer.Flyvevåbnets nuværende, håndholdte kameraer til dette formål har p.t. ikke denne kapa-citet men alene mulighed for at vise dato og tidspunkt på billedet. Derfor anbefales det, atder optages en billedserie bestående indledningsvis af 3 billeder, der fotograferer flyetsinstrumenter (kurs, fart, position, højde). Herefter 3 billeder af forureneren og forureningen(om muligt skal billederne vise såvel forurener som forurening og om forureningen erbagved skibet, samt at forureningen ikke er foran eller gennemsejlet, om muligt også etoverbliksbillede). Det skal understreges, at det er vigtigt at der visuelt kan skabes enforbindelse mellem skibet og forureningen, således er det ikke tilstrækkeligt, atforureningen og skibet figurer på hvert sit billede, uden at man på billedet af skibet ogsåkan se forureningen i forhold til skibet. Billedserien afsluttes med endnu 3 billeder af flyetsinstrumenter.

Søværnets skibe til søs skal tilstræbe efter omstændighederne at gennemføre fotodæk-ning på tilsvarende vis. Fotografierne bør herudover tages ved vinkler, som tilladertilstedeværelse af sømærker, andre skibe, land konjunkturer samt andet, som kanidentificeres. Billederne skal opfølges med en skriftlig vidneforklaring.Det er tilladt at bruge digitalkameraer til bevisindsamling. Det foretrækkes dog at billedernetages i RAW-format da disse billeder giver mest data, og ikke er komprimeret af hverkenkamera eller andre programmer.2.2. Opsamling og udtagning af olieprøver.Når der er konstateret en olieforurening på havet eller på kysten begynder arbejdet meden olieidentifikation, dvs. kemiske analyser af olieprøver, hvilket er en væsentlig del afefterforsknings-aktiviteten. En helt nødvendig og afgørende faktor for succesfuld olie-identifikation er en effektiv og pålidelig prøveudtagning.Optagning af olieprøver fra selve forureningen og fremsendelse af disse fordrer anven-delse af det korrekte og nødvendige udstyr (olieprøvekasser).På sigt vil flere grønlandske myndigheder få en af søværnets standard miljøkasser til brug i deresenheder.

2.3 Olieprøver fra skibOpsamling og udtagning af olieprøver fra forurening og mistænkte kilder er et meget vigtigtled i efterforskningen, da det er forudsætningen for, at der kan foretages sammenligningog identifikation og hermed fremføres bevis for, at den mistænkte kilde kan have væretårsag til forureningen. Det er derfor af afgørende betydning, at optagningen sker så op-timalt, sikkert og dokumenterbart som muligt.I forbindelse med udtagning af prøver fra såvel forurening som mistænkte kilder er der enrække forhold, skibet skal være opmærksom på, specielt skal antallet og mærkningen afprøver nævnes. For en olieforurening er det vigtigt, at der udtages et tilstrækkeligt stort an-tal prøver til, at såvel hele forureningen som baggrundsområdet (det “uforurenede” område– også kaldet en referenceprøve) kan karakteriseres i tilfælde af inhomogenitet og fleremulige kilder. Ved udtagning af prøver fra skibe er det ligeledes meget vigtigt, at derudtages prøver fra samtlige tanke, såvel lasttanke som bilge- og sloptanke og helst flereprøver fra hver tank (forskellige niveauer), da man ikke på forhånd har viden om frahvilken tank forureningen stammer.Efter at skibet har taget/indsamlet olieprøverne, sendes disse til Forsvarets Materiel-kommandos miljølager i Korsør eller efter aftale direkte til analyse hos Danmarks Miljø-undersøgelser.Der henvises i øvrigt til appendiks 2.2.4 Grundstødninger og lignende.Ved grundstødninger og lignende, som giver anledning til risiko for eller egentlig forureningaf havmiljøet, samarbejder Grønlands Kommando og Søfartsstyrelsen i forbindelse medudtagning af olieprøver og undersøgelse af pågældende skib.

Ref.:a. FKO skr. ODA2 0002187-006 af 2000-07-10, Midlertidigt direktiv for udstedelse afadministrative bøder m.v.b. SOKPUB 007-501 (C), Vejledning for SOK underlagte enheder vedrørendesuverænitetshåndhævelse og udøvelse af statens myndighed på søen i fredstid,c. Retningslinier for udtagning, pakning og fremsendelse af olieprøver fra vandet og skibe.d. Procedurer vedr. bevissikring ved havforurening gældende for SVN enheder, militærefly og statsskibe.e. FKO skr. Nr. 0100829-016 af 18. september 2001. Midlertidige retningslinier forbevisindsamling og bevissikring i sager om overtrædelse af havmiljøloven.1. INDLEDNINGRetningslinierne skal tilsikre ensartethed og afpasset håndtering af søværnets enheder - ikoordination med FKO OPN4.2. OBSERVATIONObservation af et olieudslip inddeles i følgende 3 kategorier:Dansk/grønlandsk statsskib eller fly.Udenlandsk statsskib eller fly.Civilt skib eller fly.2.1. Danske/grønlandske statsskibe og fly.2.1.1.Når et dansk/grønlandsk statsskib eller fly observerer et udslip fra et skib, skal detterapporteres til GLK eller Landsstyret afhængig af positionen.Rapporten skal så vidt muligt indeholde følgende oplysninger:Observationstidspunkt.Forureningens udbredelse, position samt farve.Forureningstype og karakter, herunder om forureningen har været gennemsejlet afandre skibe.Det mistænkte skibs navn, hjemsted og nationalitet.Det mistænkte skibs position og rute, herunder skibets position i forhold tilforureningen.

Identifikation af skibe, som er i nærheden af forureningen, herunder tidspunkt,position og skibenes kurser i forhold til forureningen.Skibstype, tonnage m.v.Observation af fugle, som er indsmurt i olie.Vejrforhold, herunder vind og strømforhold.Andet.Konklusion på ovenstående.2.1.2.Ved kontakt til det mistænkte skib søges følgende oplysninger indhentet:Skibsførerens navn, ansvarlig reders navn og adresse, evt. agents navn ogadresse.Klassifikationsselskab, P&I forsikring, evt. andre forsikringstyper.Afgangs- og forventet ankomsthavn.Ladningsejer og befragter.2.2. Udenlandske statsskibe og fly.Når et udenlandsk statsskib eller fly, evt. via det pågældende lands myndigheder,rapporterer til GLK eller Landsstyret, at der er observeret et udslip fra et skib, skalrapporten gerne indeholde følgende:Observationstidspunktet.Forureningens udbredelse, position samt farven.Forureningstype og karakter, herunder om forureningen har været gennemsejlet afandre skibe.Evt. mistænkte skibs navn, hjemsted og nationalitet.Evt. mistænkte skibs position og rute.Evt. mistænkt skibs skibstype, tonnage m.v.Identifikation af (andre) skibe, som er i nærheden af forureningen, herundertidspunkt, position og skibenes kurser.Observation af fugle, som er indsmurt i olie.Vejrforhold, herunder vind og strømforhold.

Når et civilt skib eller fly rapporterer til GLK eller Landsstyret, at der observeret et udslip fraet skib, skal indmeldelsen gerne indeholde følgende::Anmelderens navn, adresse, telefon nr. mv. Alle oplysninger, der gør det muligt atkontakte anmelderen på et senere tidspunkt.Observationstidspunktet.Forureningens udbredelse, position samt farven.Forureningstype og -karakter, herunder om forureningen har været gennemsejlet afandre skibe.Observation af fugle, som er indsmurt i olie.Vejrforhold, herunder vind og strømforhold.Evt. mistænkte skibs navn, hjemsted og nationalitet.Evt. mistænkt skibs position og rute.Evt. mistænkt skibs skibstype, tonnage m.v.- Identifikation af (andre) skibe, som er i nærheden af forureningen, herundertidspunkt, position og skibenes kurser.AndetKonklusion på ovenstående3. BEVISSIKRING3.1.Ved enhver hændelse, hvor der er sket ulovligt udslip, eller der er formodning om etsådant udslip, skal der indsamles beviser, der kan dokumentere og beskrive hændelsen.3.2.Bevisindsamling inddeles i følgende 2 hovedområder, idet der også henvises tilappendiks 12:Indsamling af beviser på "gerningsstedet” (uden for et mistænkt skib).Indsamling af beviser om bord på et mistænkt skib.3.2.1. Danske/grønlandsk statsskibe og fly.3.2.1.1. Indsamling af beviser på gerningsstedetIndsamling af beviser på gerningsstedet foretages af enten statsskibe eller statslige flyDenne bevisindsamling omhandler optagelse af prøver fra vandet, (luft)fotografier afudledningen/forureningen, identificering af skibe i nærheden samt kontakt til det mistænkteskib.Når et skib kontaktes over radioen (civil VHF), skal samtalerne, mhp. bevissikring, optagespå bånd. Radioopkald foretages indledningsvis på den internationale kaldefrekvens (kanal16), hvorpå relevant arbejdskanal aftales

Beskrivelse af prøvens farve, lugt, konsistens og evt. indhold af "fremmedelemen-ter».Luft- og vandtemperatur ved prøvetagningen.Mærkning af hver enkelt prøve med identifikationsnummer, dato, tidspunkt, positionog underskrift.Beskrivelse af opbevaringen af prøverne, inden afsendelse til Danmarks Miljø-undersøgelser.3.2.1.3. Foto-/videooptagelser.Ved foto-/videodækningen af en forurening henvises til ref. d.I forbindelse med foto/videodækningen skal optagelserne vise følgende:Fotos/videooptagelser, som viser havet foran skibets stævn, herunder eventuelleskibe foran mistænkte.Fotos/videooptagelser, som viser evt. spor efter en udledning fra skibet (slanger på dækket,slanger på manifolden eller oliespor fra åbninger i skibsskroget).

3.2.1.4. Rapportering.Ved rapportering af en forurening, herunder fremsendelse af en skriftlig rapport vedr.hændelsen, henvises til retningslinierne, som er angivet i ref. d.3.2.2. Udenlandske statsskibe og fly.Udenlandske statsskibe og fly foretager kun bevisindsamling i form af fotodækning ogolieprøvetagning i grønlandsk ansvarsområde efter anmodning fra GLK eller Landsstyret.3.3.1. Indsamling af beviser på et mistænkt skib.Indsamling af beviser om bord på et mistænkt skib kan foretages som følger:Ved en Port State Control i skibets næste anløbshavn.Ved en bording med henblik på ransagning af skibet inden for grønlandsk ansvarsområde.Commentaire [mb1] :Civileskibe og fly udfører IKKEpolitiopgaver.

3.3.2. Port State Control.Når et skib, mistænkt for ulovlig olieudledning indenfor grønlandsk område og ransagningikke er mulig at gennemføre indenfor grønlandsk område, kan der anmodes om PSC vednæste anløb i fremmed havn. GLK eller Landsstyret fremsender en anmodning tilSøfartsstyrelsen (SFS) i Nuuk, hvori det bl.a. skal fremgå at skibet er mistænkt for ulovligudledning i Grønlandsk farvand; fra hvilke tanke, der ønskes udtaget olieprøver fra; samthvilke skibsjournaler/-papirer, der ønskes kopier af. (Se appendiks 5).SFS foranstalter herefter at anmodningen om PSC videresendes til den relevantefremmede havnemyndighed.3.3.3. Bording.Fremgangsmåden fremgår af appendiks 4.

Retningslinier for udtagning-, pakning- og fremsendelse afolieprøver samt labels (erstatter Materielbestemmelse 1/82)1. Område for brug af retningslinierDisse retningslinier er gældende indenfor det område som GLK er ansvarlig over. Vedolieprøvetagninger i søterritoriet er det Landsstyret der er ansvarlig myndighed og deresprocedurer der skal anvendes.1.1 GENERELTRetningslinier for udtagning af olieprøver, beskriver den grundlæggende procedure for atudtage olieprøver på havoverfladen, strande eller kystnære farvande og i forbindelse medhavarier, såsom grundstødninger, kollisioner o. lign.Udtagning af olieprøver vil altid foregå i samarbejde med Vagthavende Officer i GLK.Hvor omfattende en evt. udtagning af olieprøver fra maskinrum eller cargotanke skal være,vil i hvert enkelt tilfælde blive aftalt med VO GLK.Udtagning af olieprøver fra tanke må IKKE foretages før ca. 1 time efter, at der er foretagettankpåfyldning (bunkring/flytning af olie), på grund af statisk elektricitet og ”gnist fare”.Udtagning fra tanke skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af skibets kaptajn.Udtag aldrig parallelprøver.Ønsker det havarerede skib olieprøver i samme moment, er skibet velkommen til selv atudtage olieprøver. Eget skib må kun forsegle olieprøverne, skibet selv har udtaget.Der skal helst indsamles mindst 1 ml. af olien. Er der tale om en tynd oliefilm, skal den op-samlede mængde helst være mere end 200 ml., men ingen olieprøve er for lille, og derkan således optages prøver fra havoverfladen, til trods for ingen synlig oliefilm.Fyld ikke prøveglasset helt, da olien kan udvide sig. Glasset må max. fyldes � op.Hvis der i forbindelse med indsamling af olieprøven (tynde oliefilm) benyttes teflonklud,dyppes denne i området med olien og kluden forsegles derefter i glasset.Olieprøverne skal straks registreres og forsegles, jf. pkt. 3 og 4.Derefter udfyldes 1 stk. ”Oplysningsskema for olieprøver”, for hver enkelt olieprøve der erudtaget.Det er vigtigt, at olieprøven beskrives så godt som overhovedet muligt, da ting som umid-delbart forekommer at være uden betydning, senere kan vise sig at være værdifulde i for-bindelse med analyseresultaterne.Som hovedregel bør alle påfaldende detaljer noteres på oplysningsskemaet.De indsamlede olieprøver skal opbevares mørkt og ved en max. temperatur på + 5 C.

2. UDTAGNING AF OLIEPRØVER2.1. Indsamling af olieprøver fra havoverfladen.Der skal tages prøver både af den tykkeste og tyndeste del af forureningen.Såfremt en forurening er spredt over flere områder udtages olieprøver fra samtlige områ-der for at sikre at forureningen stammer fra den samme kilde.Hvert enkelt område skal beskrives særskilt og detaljeret.Ved en oliefilm, hvor der kun er en ringe mængde olie til stede, forsøges at få så megetolie med som muligt. Hvis muligt, fyldes der direkte i prøveglasset, hvis ikke, kan man be-nytte en teflonklud eller en ren spand med små huller, for at få mest mulig olie ned i prø-veglasset.Hvis en forureningsbekæmpelse varer mere end en enkelt dag, skal der indsamles nyeolieprøver af havoverfladen hver dag, for hurtigt at konstaterer mulige forureninger fra an-dre kilder.Indeholder forureningen tang, alger, træstykker eller andet, bjærges dette og opbevaressom bevismateriale.2.2. Indsamling af olieprøver fra strande og det kystnære område.Der optages olieprøver fra de geografiske hjørner af forureningen samt olieprøver fra for-skellige områder i forureningen, således at det kan fastslås om forureningen stammer fraen og samme kilde.Forefindes der både oliefilm og olieklumper, skal der udtages prøver fra begge dele, sombeskrives hver for sig.Er forurening spredt over flere områder, udtages olieprøver fra samtlige områder for atsikre, at forureningen stammer fra en og samme kilde.Forløber forureningsbekæmpelsen over mere end en enkelt dag, skal der indsamles nyeolieprøver hver dag, for at konstatere mulige forureninger fra andre kilder.Indeholder forureningen tang, alger, træstykker eller andet, bjærges dette og opbevaressom bevismateriale.2.3. Indsamling af olieprøver fra dyr indsmurt i olie.For at sikre korrekt procedure, kontaktes den lokale miljøvagt, evt. via GLK. Somudgangspunkt er det sjældent relevant at tage olieprøver fra dyr, dog kan det blive relevantat udtage olieprøver fra døde forurenede fugle i området.2.4. Udtagning af olieprøver i maskinrum.Der tages kopi af certifikater/dokumenter/tegninger.Indhent oplysninger om, hvorvidt skibet har et godkendt IOPP Certifikat og undersøg omskibet er udstyret med en 100 ppm eller en 15 ppm olie/vand separator.Gennemgå oliejournalen for de sidste 3 måneder, dog helst de sidste 6 måneder. Tag kopiaf journalen for de sidste 3 måneder..

Hvis der i skibet forefindes bunkersanalyser, skal disse kopieres.Gennemgå driftsjournal.I samarbejde med VO GLK besluttes, hvorfra olieprøverne skal udtages.Faktisk mængde sludge skal stemme overens med beregnet mængde sludge, jf. oliejour-nalen.Olieprøverne mærkes derefter med udfyldte labels jf. pkt. 3. Umiddelbart derefter udfyldes”Oplysningsskema for olieprøver”.Olieprøverne pakkes og fremsendes jf. pkt. 4 og 5.2.5. Udtagning af olieprøver i cargotanke på tankskibe.Beslutning om kopi af certifikater/dokumenter/tegninger træffes i samråd med GLK VO.Beslutning om hvorvidt der skal udtages olieprøver fra cargotankene træffes i samråd medVO GLK.Bekræft at skibet har et godkendt IOPP Certifikat.Beskriv lastekonditionen (fuld lastet, delvis lastet, ballast) samt typen af last.Gennemgå oliejournalerne, både for maskinrum og lastsektion for de sidste 3 måneder,dog helst 6 måneder. Beslutning om der skal tages kopi af perioden træffes i samråd medVO GLK.Gennemgå diagrammer over pumpesystemet og rørsystemet af cargo og ballast systemet,med henblik på detection af by-pass-systemer.I tilfælde af grundstødning, havari, kollision eller lign. indhentes kopi af skibets SHIP-BOARD OIL POLLUTION EMERGENCY PLAN (SOPEP)Olieprøverne udtages og mærkes derefter med udfyldte labels jf. pkt. 3. Umiddelbart der-efter udfyldes ”Oplysningsskema for olieprøver”.Olieprøverne pakkes og fremsendes jf. pkt. 4 og 5.

3. LABELS3.1. Labels.Labels til pakning og registrering af olieprøver skal have følgende udseende:Identification number:Name of vessel:IMO-number:Position (længde/bredde):Place onboard for sampling:Signed by sampler:Signed by Captain or Chief Engineer:Identification number skal udfyldes som angivet i følgende eksempel:10112001-0101: 10. november 2001-olieforurening 01, prøve 01.10112001-0102: 10. november 2001-olieforurening 01, prøve 02.10112001-0201: 10. november 2001-olieforurening 02, prøve 01.Etc.4. PAKNING AF OLIEPRØVER4.1. Pakning af olieprøver.Pakning af olieprøver skal foregå som følger:Olieprøveglasset påføres en label.Glasset kommes i en pose med lynlås-lukning og lukkes. Posen forsegles med enlabel, hvorefter der med fedtstift skal signeres med overlap på pose og label.Derefter skal glasset ned i forsendelsesrøret, altid 2 stk. i hvert rør for at fylde detop.Forsendelsesrøret skal derefter forsegles i begge ender med et stykke armeret tapeeller lign. og i begge ender på røret sættes en label, således at olieprøven kanregistreres uden brud på røret.Forsendelsesrøret skal yderligere mærkes med:--ForsigtigtGlas

1. BORDING1.1.Søværnets enheders bording af et skib, med henblik på at foretage ransagning,kræver godkendelse fra VO GLK der samarbejder med politimesteren (PM) i Nuuk.1.2.Når bording af et skib gennemføres for at standse et ulovligt olieudslip, skal dette skeefter GLKBST 100-01 Bestemmelser for overvågning og suverænitetshåndhævelse til søsi Grønland.1.3.Hverken ransagning, undersøgelse eller tilsyn må medføre unødig forsinkelse ellerunødig udgift for skibet.1.4Retningslinier for bordingholdet, informationsliste og checkliste er optaget i appendiks62. RANSAGNINGGenerelt kræver ransagning, at der indhentes retskendelse. Ransagning kan dogforetages uden retskendelse, hvis øjemedet ellers ville forspildes. Beføjelserne forudførelse af ransagning af skibe er som følger:2.1. Danske/grønlandske skibe.Ransagning kan gennemføres overalt i ansvarsområdet, forudsat at der er tale om enformodet ulovlig udledning, og det pågældende skib med rimelig grund er mistænkt. VOGLK bemyndigelse skal foreligge forud for bording.2.2. Udenlandske skibes formodede ulovlige udledning på søterritoriet.Ransagning kan gennemføres, såfremt der er begrundet mistanke/ "Clear Grounds" om, atskibet har foretaget udledningen. VO GLK bemyndigelse skal foreligge forud for bording.2.3. Udenlandske skibes formodede ulovlige udledning på EEZ.Såfremt der er åbenbar grund til at antage, at skibet har foretaget en ulovlig udledning, kanfartøjet anmodes om oplysninger vedrørende dets identitet og registreringshavn, detssidste og næste anløbshavn samt andre relevante oplysninger, som er nødvendige for atfastslå, hvorvidt en overtrædelse har fundet sted. Ransagning kan gennemføres, såfremtskibet nægter at give oplysningerne eller oplysningerne åbenbart afviger fra de faktiskeomstændigheder. Det er endvidere en forudsætning for ransagning, at udtømningen erbetydelig og har medført en væsentlig forurening eller truer hermed. Afgørelse, om atkontakte skibet, skal træffes af VO GLK.Hvis der for eksempel findes en olieudledning i skibets kølvand, anses kravet om åbenbargrund for at være opfyldt.Om en udledning er betydelig og har medført en trussel om en væsentlig forureningafhænger af en vurdering af omstændighederne for udledningen og de faktiske forhold,

2.4. Generelt vedr. ransagning.Som udgangspunkt kræver en ransagning, at der indhentes en forudgående retskendelse.Hvis ransagning skal foretages uden retskendelse, fordi øjemedet ellers vil forspildes, skalskibsføreren informeres om, at han kan kræve beslutning om ransagning prøvet ved retteninden for 24 timer. Dette betyder dog ikke at ransagningen må udskydes indtil domstolensgodkendelse af lovligheden foreligger. Ransagning kan således foretages under protest.Skibsføreren skal gøres bekendt med grundlaget for ransagningens foretagelse ogopfordres til at overvære ransagningen.Ransagning skal ske så skånsomt som muligt og må ikke medføre unødig forsinkelse ellerudgift for skibet.Der henvises i øvrigt til appendiks 7,8 og 9.2.5. Port State Control (PSC)PSC er defineret som den handling, hvor en havnestatsmyndighed (forskellig fraflagstaten) går ombord i et skib i havn for at undersøge skibet nærmere i henhold tilgældende sikkerhedsregler eller lignende. PSC skaber umiddelbart mulighed for attilvejebringe de nødvendige olieprøver, når det/de mistænkte forurenende skib(e) opholdersig i udenlandsk havn.PSC kan anvendes som alternativ når ransagning ikke er mulig. Beslutning omiværksættelse af PSC i skibets næste ankomsthavn træffes af VO GLK. GLK anmoder Sø-fartsstyrelsen i Nuuk om, i henhold til PSC-MOU, at initiere PSC (kontrol af skib ogskibspapirer, herunder udtagning af prøver) udført i skibets næste udenlandske havn.Er skibets næste ankomsthavn i Danmark eller Grønland, gennemføres bordingen afskibet af politiet som en egentlig ransagning .3. TILBAGEHOLDELSE3.1.Afgørelse om tilbageholdelse træffes af VO GLK. Ved tilbageholdelse forstås, atskibet tilbageholdes i havn, på red eller til søs, eller om nødvendigt at skibet beordres til atsejle i havn eller til red for at skabe sikkerhed for betalingen af rejste krav, som f.eks.bødekrav, sagsomkostninger i forbindelse med straffesagens behandling for retten,erstatning m.v. Skibsføreren skal informeres om, at han kan kræve beslutning omtilbageholdelse prøvet ved retten inden for 24 timer.3.2.Såfremt det bliver nødvendigt at tilbageholde et udenlandsk skib, skal GLK informeredet tilbageholdte skibs flagstat.4. BESLAGLÆGGELSE/KONFISKATIONAfgørelse om beslaglæggelse træffes af GLK.Beslaglæggelse kan ske, hvis der er grund til at antage, at det beslaglagte kan tjene sombevis eller kan anvendes til oplysning af sagen i forbindelse med efterforskningen.Skibsføreren skal informeres om, at han kan kræve beslutning om beslaglæggelse/konfiskation prøvet ved retten.5. SIKKERHEDSSTILLELSEAfgørelse om sikkerhedsstillelse træffes af GLK.Såfremt en udledning i strid med havmiljøloven medfører, at der rejses økonomiske kravom f.eks. refusion af udgifter til bekæmpelsesforanstaltninger, kan det pålægges ejeren at

RETNINGSLINIER FOR BORDINGHOLDET1. GENERELTSåfremt at en bording skal gennemføres med henblik på foretagelse af ransagning ombord på et skib, vil en SVN-enhed blive udpeget af GLK til at gennemføre en miljøbording.Denne enhed vil af VO GLK blive underrettet om bordingholdets sammensætning, og efterhvilken overordnede retningslinier bordingen skal gennemføres.2. OPLYSNINGER FRA GLKFølgende vil blive oplyst til enheden fra GLK, inden bordingen iværksættes:Årsagen til bordingen.Opgavebeskrivelse til bordingholdet.Oplysninger om skibet (Fair Play oplysninger), herunder om skibet tidligere harværet mistænkt for en forurening.Evt. rejseoplysninger/ruteplan for det mistænkte skib.En beskrivelse af den observerede forurening (udbredelse, farve, konsistens).Oplysninger om indsamlede beviser uden for skibet, herunder forureningsprøver.Konklusion på ovenstående (hvad skibet er mistænkt for og hvorfor).Oplysninger om bordingholdets sammensætning.3. SAMMENSÆTNINGEN AF BORDINGHOLDETMiljøbordingholdet består af SVN-enhedens bordinghold, jf. enhedens rullereglement,forstærket med det mobile miljøberedskab.Bordingholdet kan herudover blive suppleret med en skibsinspektør fra SFS.4. GENNEMFØRELSEN AF BORDINGEN4.1 Generelt.Inden en bording iværksættes, skal chefen for SVN-enheden indskærpe overforbordingholdet de sikkerhedsregler, der generelt er gældende om bord i civilehandelsskibe. Såfremt det drejer sig om et tankskib, skal skibets anviste sikkerhedsreglerubetinget følges.I grønlandske farvande kan en miljøbording i høj grad sammenlignes med enfiskeriinspektion, Det vil derfor være naturligt at et bordinghold i så stort omfang sommuligt består af de samme mennesker.

Inspektion af last og maskinrum, herunder udtagning af olieprøver (dæk - ogmaskininspektion).4.2.1. Broinspektion.Lederen af bordingholdet tager efter ankomst til skibet, kontakt med skibets fører og sigterdenne for overtrædelsen, idet skibets fører foreholdes, hvad skibet er mistænkt for. Dennesigtelse skal forelægges den pågældende i henhold til gældende retsprincipper jf.underbilag 3.Afhøring af skibets fører eller medlemmer af besætningen forestås af lederen afbordingholdet i henhold til de retningsliner som er beskrevet i underbilag 3.Ved gennemgang af skibets papirer skal følgende så vidt mulig kontrolleres:Oplysninger om skibet:-----Skibstypen, skibets navn, kaldesignal, IMO nr., flagstat og P&I klub.Identifikation af registeret ejer med angivelse af kontaktpunkt (tlf. nr.).Identifikation af operatør/manager/lejer med angivelse af nationalitet, adressem.v.Identifikation af skibet gældende P&I klub med angivelse af kontaktpunkt (tlf. nr.)og postadresse.Identifikation af skibets agent i afgangshavnen.

Efter bordingen2. KLARGØRING TIL BORDING2.1.Informationer modtaget fra GLK.Information om årsagen til bordingenFairplay oplysninger om skibetEr skibet tidligere mistænktSkibets bevægelser på danskområde2.2.Bordingholdets sammensætning.Deltagere fra SVN enhedensbordingholdDeltagere fra det mobilemiljøberedskabDeltagere der en repræsentant fraSFS (navn)Deltagere der en repræsentant frapolitiet (navn)2.3.Kontrol af bordingholdet.Formålet med bordingenPåklædningOlieprøvekasseUdrykningskassenGennemgang af sikkerhedsreglerved bording af:-Tankskib-Produkttanker-Kemikalietanker-Stykgodsskib-Gastanker-Andre skibstyperGennemgang af bordingen gennemførelse3. BORDINGENS GENNEMFØRELSE3.1.Ankomst til skibet.Undersøgelse af, om der er oliespor på

skibssiderne. Bordingholdet melder sig tilskibets fører forPræsentation (vis ID kort)At foreligge sigtelsen med angivelseaf hvilken lov § den mistænktemenes at have overtrådtOplyser om dennes rettighederOplyser, hvordan bordingengennemføresSåfremt skibets fører kan acceptere at ransagning uden retskendelse kan gennemføres,iværksættes denne. Vil skibsføreren ikke acceptere ransagning eller afhøring udenretskendelse kan det foretages alligevel på øjemedets forspildelse. Dog skal skibsførerengøres opmærksom på, at ransagningen kan påklages for retten indenfor 24 timer, og derskal i slutrapporten gøres opmærksom på disse forhold.3.2.Broinspektion.Kontrol og fotokopi af skibetsnationalitets bevis (skibsnavn,kaldesignal, IMO nr. flagstat).Identifikation af ejerforhold, herunderhjemsted (registreret reder, operatør,manager).Kontrol og fotokopi af certifikater(målebrev, fartcertifikat, IOPPcertifikat med bilag). Kontrol ogfotokopi af evt. last oliejournal for desidste 3 måneder.Kontrol og fotokopi afmaskinoliejournal for de sidste 3måneder.Kontrol og fotokopi af skibsjournalenfor de sidste 24 timer.Kontrol og fotokopi afmaskinjournalen for de sidste 24timer.Evt. dokumentation og fotokopi forbortskaffelse af affald for de sidste 3måneder.Evt. fotokopi af tankplan.Kontrol og fotokopi af maskinrumstegninger, herunder rørforbindelser.Fotokopi af evt. korrespondancemellem skibets fører og rederiet.Dokumentation for skibets sidste last.Evt. dokumentation for skibets næstelast.Kontrol og fotokopi af skibets søkort4 timer før og efter udslippet blevobserveret.Kontrol om skibets udsejlededistance på grønlandsk EEZ i

søkortet svarede til den loggededistance. Fotokopi afbesætningslisten, herunderbesætningens nationalitet.Oplysninger om hvem der havdevagten på broen og i maskinen daudslippet blev konstateret.Afhøring af besætningsmedlem:-Skibets fører-Vagthavende navigatør-Vagthavende i maskinenN.B. De afhørte skal underskrive afhøringsrapporten.3.3.Dæks inspektion:Kontrol af overbordventilerKontrol af rørforbindelserKontrol af slanger på dækketKontrol af renligheden på dækketEvt. olieprøver fra lasttankeOvennævnte kontroller kan suppleres med fotos.3.4.Maskinrums inspektion.Kontrol af PPM olieseparatorensfunktionKontrol af olieseparatorensalarmsystemKontrol af olieseparatorensrørforbindelseOlieprøver fra olieseparatorenOlieprøve fra sluppumpeOlieprøve fra rendesteneKontrol af renlighed i maskinrummetUdtagning af olieprøver og målingullagen i:-Sloptanke-Slugetanke-Bilgewatertanke-BunkertankeGenerel undersøgelse, om der forekommer illegale rørforbindelser i maskinrummet.4. EFTER BORDINGENDebriefing af bordingholdet.Udfærdigelse af rapport til GLK bilagtfoto, film og fotokopier afskibsdokumenter m.v.

Gennemgang af det mistænkte skib/udtagning af olieprøver.Afhøring.Evt. bødeforlæg.Evt. krav om garantistillelse.Evt. tilbageholdelse.Underretning af flagstaten.2.1. Ransagningsformular.Før en ransagning iværksættes om bord på et skib, som er mistænkt for at have forårsagetet udslip, skal skibsførerens skriftlige samtykke søges indhentet, ved at denneunderskriver ransagningsformularen. Dette er dog ikke et formelt krav for ransagningensgennemførelse.2.2. Ransagningskendelse.Såfremt skibets fører ikke giver samtykke til at en ransagning kan foretages om bord påskibet, underrettes GLK, og ransagningen gennemføres herefter uden skibsførerenssamtykke. Er en retskendelse indhentet forevises denne for skibets fører. Alternativtgennemføres ransagning efter GLK beslutning uden kendelse, jf. øjemedets forspildelse.

2.3. Afhøring af mistænkte.Afhøring af skibets fører og/eller andre besætningsmedlemmer skal foregå efternedennævnte retningslinier:Tidspunktet for afhøringens begyndelse.Sigtelsen oplyses.Den sigtede gøres bekendt med, at vedkommende ikke er pligtig til at udtale sig.Ønskes en advokat eller et vidne tilstede?Oplysninger om hvad vedkommende er mistænkt for.Oplysninger om, hvad der er årsagen til mistanken.Vedkommendes holdning til anklagen.Vedkommendes egen forklaring på episoden.Vedkommende skal have mulighed for at gennemlæse rapporten.Vedkommendes evt. tilføjelser til rapporten.Tidspunktet for afhøringens afslutning.Vedkommende evt. underskrift på afhøringsrapporten.2.4. Administrativ bøde.I Danmark eksisterer begrebet ”Administrativ bøde” som er en udenomretslig afgørelsehvor skibet accepterer en bøde der betales på stedet. Derefter får skibet lov at sejle videreidet sagen herved er afsluttet.Det at en administrativ bøde er accepteres kan dog inden betaling sker trækkes tilbage, idet erkendelse af at have begået en ulovlighed kan fortrydes, eller skibet kan nægte atbetale bøden. Det er derfor vigtigt at der foretages en ligeså fuldstændig bevisindsamlingsom når der foretages bevisindsamling med henblik på gennemførelse af en straffesag forretten.Begrebet eksisterer dog ikke på Grønland, og alle relevante sager afgøres derfor i enretssag.2.5. Afvisning af anklagen.Såfremt skibets fører nægter sig skyldig i anklagen, underrettes GLK som vil foranstalte,hvad der videre skal ske i sagen.Der er følgende muligheder:Frigivelse af skibet på bevisets stilling.

1. HÅNDHÆVELSE1.1. Generelt vedrørende jurisdiktionskompetence på havmiljøområdet.En stats mu-lighed for at fastsætte regler samt at håndhæve disse i havområder udenfor søterritoriet,er øget væsentligt gennem de seneste år. Dette gælder navnlig i forhold til den eksklusiveøkonomiske zone, der i traktatform blev godkendt i 1982 Havretskonventionen.Det har i den forbindelse været en væsentlig tilskyndelse at oprette en eksklusivøkonomisk zone, med henblik på at kunne foretage regulering på havmiljøområdet.1.2.Udnyttelsen af den folkeretlige hjemmel til at regulere visse forhold i den eksklusiveøkonomiske zone, herunder muligheden for at håndhæve reglerne gennem myndigheds-udøvelse, kræver naturligvis klare nationale regler og retningslinier.1.3. Generelt vedrørende myndighedsudøvelse.Nærværende retningslinier tager ud-gangspunkt i Havmiljøloven og denne lovs referencer. Da retningslinierne som tidligerebeskrevet skal betragtes som midlertidige, må de håndhævelsesmæssige tiltag kunudføres efter koordination med GLK.1.3.1. Ansvarsområde.Det geografiske ansvarsområde til søs udgøres af dengrønlandske eksklusive økonomiske zone (EEZ), søterritoriet samt det åbne hav.1.4. Overvågning.Formålet med overvågning af havmiljøet er både af forebyggende ogpræventiv karakter. Miljøovervågningen skal herudover støtte beslutningsprocessen om,hvor og hvornår en bekæmpelsesoperation skal iværksættes samt danne grundlag foreventuelle indgreb overfor et forurenende skib m.v.1.4.1.Der udføres ikke dedikeret statslig maritim miljøovervågning, idet GrønlandsKommando ikke råder over skibs/fly-materiel, besætninger eller øvrige nødvendigeressourcer til gennemførelse af dette. Maritim miljøovervågning gennemføres derfor alenei forbindelse med søværnets skibe og flys gennemførelse af farvandsovervågning ogsuverænitetshævdelse m.v., samt i forbindelse med øvrige statsskibes generelle besejlingaf grønlandske farvande.Havmiljøbeskyttelsesloven pålægger i øvrigt enhver, at melde observationer af miljøfor-urening.1.4.2.Den præventive del af miljøovervågningen omfatter tilsyn med skibsfarten indenforansvarsområdet. Gennemførelse af tilsyn har til formål at påse overholdelsen af Havmiljø-loven mv. GLK har ansvaret for gennemførelse af tilsyn udenfor søterritoriet. Principieltskal dog alle søværnets skibe og fartøjer kunne gennemføre tilsyn.Beføjelser i forbindelse med udførelse af tilsyn beskrives nedenfor.1.4.3.Såfremt der i forbindelse med miljøovervågningen konstateres en forurening ellerlign., så vil GLK foretage en nøjagtig vurdering af forureningens karakter, omfang ogtrussel mod havmiljøet, og efter omstændighederne iværksætte de nødvendigeforholdsregler til at standse forureningen og bekæmpe forureningen.1.5. Beføjelser i forbindelse med udførelse af tilsyn.Tilsyn kan udover den almindeligesynlighed og tilstedeværelse af søværnets skibe indenfor ansvarsområdet, også omfattegennemførelse af rutinemæssig kontrol af skibes lastoplysninger m.v.. Denne form fortilsyn kaldes kontrol og gennemføres evt. ved at sejlende enheder eller grønlandske

kystradiostationer anråber skibe stikprøvemæssigt via radio med henblik på indsamling afoplysninger, registrering i søværnets databaser samt kontrol af indhentede oplysninger.Tilsynet udøves i form af anråb, når derikkeforeligger en konkret mistanke mod skibet.Foreligger der en konkret mistanke mod skibet, foretages der ikke tilsyn men ransagning ioverensstemmelse med retsplejelovens regler, jf. nedenfor pkt. 1.5.3.1.5.1.I forbindelse med tilsynet skal de to skibe så vidt muligt være synlige for hinanden,idet søværnets enheder manøvrerer under iagttagelse af gældende søvejsregler. Kon-trollen udføres med passende fasthed, myndighed og i øvrigt afpasset den aktuellesituation.1.5.2.Kontrol vil som hovedregel indledningsvist forløbe som et anråb foretaget af søvær-nets enheder til søs via radio (civil VHF), eventuelt støttet af opmærksomhedssignal påblink. Radioopkald foretages indledningsvist på den internationale kaldefrekvens, hvorpårelevant arbejdskanal aftales.1.5.3.Tilsyn i form af bording af udenlandske skibe udenfor grønlandsk havn gennemføres ikke,da Havretskonventionen af 1982 alene giver bemyndigelse til bording af skib hvis der ermistanke om ulovlig udledning (hvorefter bording af skibet gennemføres som ransagningjf. Anneks 13, og ikke som almindelig tilsyn).Kravene til mistanken er afhængig af, om udledningen er foregået på søterritoriet eller påEEZ.1.6 Beføjelser i forbindelse med undersøgelser af skibe i beredskabsmæssigøjemed.Indgreb i form af undersøgelse af skibe, hvor der er sket eller er fare for at ske udtømning(jf. Havmiljølovens § 45) gennemføres for at sikre, at en igangværende forurening eller enumiddelbart forestående forurening af havmiljøet standses. Formålet med undersøgelsener at sikre havet mod (yderligere) forurening.Indgreb omfatter etablering af kontakt til det pågældende skib, og efterfølgende om-bordstigning/bording samt gennemgang af skibet/udtagning af evt. olieprøver tilberedskabsmæssig brug.Indgreb udføres kun efter koordination/forholdsordre fra GLK.Indgreb kan udføres af alle søværnets enheder til søs.1.6.1.Beføjelserne for udførelse af undersøgelser i beredskabsmæssig øjemed:Undersøgelse af danske/grønlandske skibe. Undersøgelse kan gennemføresoveralt i ansvarsområdet. Som udgangspunkt skal der foreligge en retskendelse,men undersøgelse af et skib uden kendelse kan gennemføres hvis øjemedet ellersvil forspildes ved afventning af retskendelse.Undersøgelse af udenlandske skibe i havn. Undersøgelse gennemføres af politietefter evt. anmodning fra GLK. Som udgangspunkt skal der foreligge enretskendelse, men undersøgelse af et skib uden kendelse kan gennemføres hvisøjemedet ellers vil forspildes ved afventning af retskendelse.Undersøgelse af udenlandske skibe til søs. Søværnets enheder kan ioverensstemmelse med internationale regler undersøge et udenlandsk skib på

søterritoriet og grønlandsk EEZ, når der er konstateret en olieforurening / udledningog der foreligger en mistanke mod det pågældende skib. Søværnets enheder kan iden forbindelse standse, ransage, tilbageholde samt forbyde videre sejlads afudenlandske skibe på søterritoriet såfremt situationen tilsiger dette.1.6.2. IndgrebEthvert indgreb overfor et udenlandsk skib kræver en umiddelbar underretning af detpågældende lands stedlige repræsentation (konsulat, ambassade) om det passerede.GLK forestår denne underretning på baggrund af orientering fra søværnets enhed til søs.1.6.3. Forbud og påbud.Hvor der er sket en udledning eller der er fare herfor, kan derudstedes forbud eller påbud til skibet for at forhindre eller begrænse yderligere forureningaf havmiljøet. Et skibs fortsatte sejlads kan således forbydes, subsidiært påbydes at skulleforegå efter bestemte retningslinier.Forudsætningen for at udstede påbud eller forbud er at der er sket eller er fare for enudledning/udsivning fra skibet, og at påbudet eller forbudet kan forhindre eller begrænsedette. Det er også en forudsætning, at der er proportionalitet mellem påbudet eller forbudetog den forurening/fare der er tale om, og at der er proportionalitet mellem påbudet ogforbudet og den (potentielle) skadesvirkning som en (evt.) udledning/udsivning kunne få.Beslutning om forbud eller påbud skal meddeles skibets fører skriftligt med oplysning omgrunden til forbudet eller påbudet (herunder en beskrivelse den ovenfor anførteproportionalitetsvurdering) og i tilfælde af tilbageholdelse også med oplysning om devilkår, hvorunder frigivelse kan finde sted (f.eks. økonomisk sikkerhedsstillelse).1.6.4. Økonomisk sikkerhed.Der kan kræves økonomisk sikkerhed stillet for krav ombetaling af bøder eller omkostninger i forbindelse med olieforurening. Dette kan typisk skesom følge af:Indgreb overfor et skib, hvor det med sikkerhed kan konstateres, at forurening harfundet sted og at forureningen stammer fra det pågældende skib.Ved kollisioner, hvor der er sket eller er umiddelbar fare for forurening.Ved grundstødninger, hvor der er sket eller er umiddelbar fare for forurening.Ved forlis.1.7. Procedurer for udførelse af indgreb.Indgreb skal kunne gennemføres af alle sø-værnets enheder.Indgreb skal generelt altid iværksættes og udføres i direkte samarbejde mellem GLK ogorlogsskibet.GLK har umiddelbar adgang til opslag i love, bekendtgørelser og følgelovgivning, ligesomkontakt til andre myndigheder (interne som eksterne) er umiddelbart til rådighed med hen-blik på orientering, indhentning af oplysninger, modtagelse af vejledning og rådgivning mv.1.7.1.Såfremt kontakt til GLK af en eller anden årsag ikke kan etableres, må følgendehandlinger ikke gennemføres:Beordring af et skib til standsning (for efterfølgende bording og ransagning).

Gennemførelse af bording.Ved enhver konstatering af modstand hos modparten, skal GLK uopholdeligt orienteres.1.7.2.Til søs gennemføres enhver form for indgreb, altid myndigt, situationsbestemt ogafpasset i forhold til den aktuelle situation. Det er afgørende vigtigt, at enhver situationtilstræbes holdt på så lavt et eskalationsniveau som muligt.Det er samtidigt skibschefens pligt til stadighed at holde sig formålet med indgrebet for øje,og hermed demonstrere myndighed, udvise fasthed og beslutsomhed i en situation, hvorigangværende forurening, eller umiddelbart forestående forurening af havmiljøet standses,samt i tilfælde af ransagninger at beviser sikres med henblik på efterfølgenderetsforfølgelse.Søværnets enheder vil i enhver situation i relation til emnet skulle gennemføre:Observation,vurdering, dog ikke i form af stillingtagen til eventuelle skyldsspørgsmål i forbindelsemed afhøringer under ransagningerrapportering/udveksling af oplysninger/indhentning af forholdsordrer fra GLK,

handling,afslutning af aktionen, inkl. endelig rapportering til GLK.Denne ”syntaks” forudsætter i lighed med et grundlæggende kendskab til ansvar og befø-jelser, der er tillagt skibschefen, i lige så høj grad et koldt overblik, sund fornuft og enpersonlig erkendelse af, i hvilke tilfælde tvivl opstår og dermed hvornår konsultation ernødvendig.Primært kommunikationsmiddel er mobil telefon/VHF, støttet af signalrapporter.1.7.3. MagtanvendelseMagtanvendelse forventes ikke anvendt i forbindelse med indgreb til beskyttelse afhavmiljøet. Såfremt en situation alligevel udvikler sig således, at anvendelse af magt ernødvendig for at bringe et skib til standsning, skal magtanvendelse ske i henhold GLKBST100-01.

Appendiks 1Vejledning til brug for udfyldelse af ransagningsformularen.Ransagning foretages i henhold til retsplejelovens regler, men hjemmelsgrundlaget erhavmiljølovens § 46 i Kgl. anordning nr. 1035 hvis ransagningen foregår udenforsøterritoriet samt § 36 i Landstingsforordning nr. 4 hvis det foregår på søterritoriet. Enransagning kan enten foretages med samtykke (formularens punkt 1), ligesom enransagning kan foretages med retskendelse eller uden retskendelse (formularens punkt 2).Ransagningsformularens pkt. 1.Ransagning med samtykke.Formularens punkt 1 udfyldes, idet det afkrydses, hvorvidt den pågældende er til stede un-der ransagningen.Under punktet”foretager ransagning af”skrives skibets navn, kaldesignal, IMOnummer og flagstat.Under punktet”art”skrives husrum, når der er tale om et skib.Under”sted”noteres positionen ved angivelse af længde- og breddegrader.Endvidere noteres det positionen er på søterritoriet eller EEZ, ligesom eventuelstedbetegnelse for området angives.Under”i anledning af mistanke om overtrædelse af”noteres mistankegrundlagetmed henvisning til de relevante bestemmelser i havmiljøloven .Kaptajnen daterer, jf.”sted og dato”og underskriver punkt 1, jf.”underskrift”.I feltet”pågældende er vejledt om reglerne for tilkaldelse af vidner”foretagesafkrydsning, når vejledningen er foretaget.Herefter springes ransagningsformularens punkt 2 over. Ransagningsformularens punkt 3og 4 udfyldes.Ransagningsformularens pkt. 2.Ransagning med eller uden retskendelse.a) Fælles for ransagning med og uden retskendelse:Under punktet”har foretaget ransagning på”skrives skibets navn, kaldesignal, IMOnummer og flagstat.Under punktet”art”skrives husrum, når der er tale om et skib.Under”sted”noteres positionen ved angivelse af længde- og breddegrader.Endvidere noteres det om positionen er på søterritoriet eller EEZ, ligesom eventuelstedbetegnelse for området angives.Under”i anledning af mistanke om overtrædelse af”noteres mistankegrundlagetmed henvisning til de relevante bestemmelser i havmiljøloven.I feltet ved/uden den pågældendes tilstedeværelse foretages afkrydsning ud for detkorrekte.

I feltet”pågældende er vejledt om reglerne for tilkaldelse af vidner”foretagesafkrydsning, når vejledningen er foretaget.b) ransagning med retskendelse:Der springes over punktet med om ransagning ønskes forelagt retten mv.Såfremt pågældende er fjernet under ransagningen udfyldes boksen ellers springes denover og der fortsættes til punkt 3 og 4.c) ransagning uden retskendelse:Vil øjemedet forspildes ved at retskendelse skal afventes, kan der træffes beslutning omforetagelse af ransagning uden retskendelse.Ved ransagning uden retskendelse, jf. ovenfor, og uden samtykke, jf. punkt 1, skalder oplyses om, at man har ret til at få prøvet ransagningen for en domstol inden for24 timer. Herefter spørges der til om ransagningen ønskes forelagt retten.Pågældendes stillingtagen noteres ved afkrydsning. Anmodning om ransagningensforelæggelse for retten har ikke opsættende virkning.Dato og klokkeslæt for begæring om forelæggelse for retten noteres påransagningsformularen.Ønskes ransagningen forelagt retten skal pågældende spørges, om han ønsker atvære til stede ved retsmødet. Pågældendes stillingtagen noteres ved afkrydsning.Ønskes ransagningen forelagt retten skal der gives pågældende lejlighed til atudtale sig umiddelbart.Har det været nødvendigt at fjerne en person krydses feltet af, ligesom årsagen hertilkrydses af. Situationen herunder beskrivelsen skal beskrives nærmere i rapporten, hvorforsidetallet på rapporten anføres på ransagningsformularen.Ransagningskendelsens punkt 3 og 4 er generelle betingelser for ransagning uanset omransagningen foretages med samtykke, med retskendelse eller uden retskendelse.Ransagningsformularens punkt 3 og 4 i ransagningsformularen skal derforALTIDudfyl-des.Ransagningsformularens punkt 3:Tilkaldelse af vidner.Der er vejledt om reglerne for tilkaldelse af vidner (der skal krydses af under både ransag-ningsformularens punkt 1 og 2 og igen i punkt 3). Kaptajnen har ret til selv at udpege,hvem han ønsker tilkaldt som vidne, hvorfor der er mulighed for at denne vælger et vidne,som ikke er om bord på skibet, f.eks. ejerens/rederens repræsentant i land.Tilkaldes et vidne på begæring skal vidnets navn og bopæl noteres. Vidnet bekræfter medsin underskrift på afhørelsesrapporten.Træffes der slet ingen om bord på fartøjet, når en ransagning, tilkaldes SÅ VIDT MULIGTto husfæller (besætningsmedlemmer) eller andre vidner til at overvære ransagningen.Disses navn og bopæl noteres og vidnerne underskriver formularen. Vidnerne må ikkekomme fra Søværnet. Underretning kan eventuelt ske ved, at der efterlades en skriftligmeddelelse på stedet.

Såfremt der ikke er tilkaldt vidne(r) skal baggrunden herfor noteres. Felterne”ikke begæ-ret”, ”tidsmæssige grunde”og”efterforskningsmæssige grunde”afkrydses. De tosidstnævnte relaterer sig direkte til punkt 1, hvor et vidne tilkaldes på begæring. Såfremtder ikke er tilkaldt vidne(r) af tidsmæssige eller efterforskningsmæssige grunde skal dettebeskrives nærmere, hvorfor sidetallet på rapporten anføres på ransagningsformularen.Skønnet med hensyn til ikke at tilkalde to vidner, når der ikke træffes nogen tilstede er ikkebegrænset til tidsmæssige eller efterforskningsmæssige grunde, men til begrebet”så vidtmuligt”.En tungtvejende grund til ikke at tilkalde vidner i denne situation kan formentligvære den tidsmæssige faktor. Årsagen beskrives nærmere i den tilhørende rapport, hvorsidetallet noteres på ransagningsformularen.Ransagningsformularens punkt 4

:

Generelle, formelle regler.Den der ransages hos er:er forevist retskendelsen på begæringer gjort bekendt med sigtelsener gjort bekendt med mistankegrundlageter opfordret til at overvære ransagningener anmodet om at påvise eventuel forureningskildeunderrettet om ransagningens foretagelse ved skriftlig meddelelse på stedet.De af ovenstående felter, der er relevante afkrydses på formularen.Sluttelig noterestidsrummet for ransagningens foretagelsedet noteres, hvem der har foretaget ransagningen. To personer fra Søværnetunderskriver på selve ransagningsformularen. I den tilhørende rapport angives navnog adresse på alle, der har medvirket til ransagningens gennemførelse.

Anneks 15 Forhold til PressenGLK pressepolitik i forbindelse med forureningssager.1.Sager om iværksættelse af beredskabs- og bekæmpelsesforanstaltninger:I sager om iværksættelse af beredskabs- og bekæmpelsesforanstaltninger er GrønlandsKommando (GLK) pressepolitik som udgangspunkt aktiv. Det vil sige, at GLK informererpressen om tilgængelige oplysninger ved større havmiljøforureninger. Dette gøres vedudsendelse af pressemeddelelse (indledende og opfølgende efter behov), opdatering påGLK hjemmeside, ved telefonisk henvendelse til f.eks. Ritzau og KNR.Pressekontakter skal rettes til GLK Operationsafdeling hvor CH-O er ansvarlig forpressepolitikken i sager at operativ karakter.I andre sager er STCH GLK presseofficer.2.Enheder der deltager i operationer er velkomne til at udtale sig om egne forhold, ellershenvises til GLK. Det bør dog indskærpes at nuværende og kommende straffesager ikkekommenteres.

Anneks 16 Erstatningskrav gennemDen Internationale OlieskadefondDen Internationale Olieskadefond informeres så hurtigt som muligt, når der er indtruffet enhændelse, som kan gøre det aktuelt med erstatning fra Fonden.Forhandlingerne om erstatning kan lettes, hvis repræsentanter fra Fonden har kunnetbesigtige skaderne, inden der iværksættes større udgiftskrævendebekæmpelses/saneringsforanstaltninger.Information bør gives til Fonden selvom der ikke er opstået skade endnu, men hvis en sådankan forventes at opstå. I tvivlstilfælde er det bedre at informere Fonden end at undlade dette.Forsvarskommandoen har ansvaret for at give de nødvendige informationer direkte til:International Oil Pollution Compensation Fund 1992(1992 Fund)Portland HouseStag PlaceLondon SW1E 5PNUnited Kingdom.TelefonTelefax:E-mail+44-20-7592 7100+44-20-7592 7111[email protected]

Nærmere detaljer om Olieskadefonden kan bl.a. findes i publikationen „International OilPollution Compensation Fund, Claims Manual, november 2002” (seneste udgave pr. august2003), der også er optaget på Olieskadefondens hjemmeside www.iopcfund.org.Manualen er en praktisk guide for præsentation af erstatningskrav i det internationale regi.Af indholdsfortegnelsen til Claims Manual kan nævnes:Den juridiske baggrund for 1992 FondenGeografisk anvendelsesområdeOlietyper dækket af FondenSkibstyper dækket af FondenHvem er berettiget til at rejse erstatningskrav overfor FondenIndenfor skal hvilken periode kravet rejsesHvorledes skal kravet præsenteresHvilke informationer skal kravet indeholdeHvilke skader dækkes af Fonden

Generelt18.1 Formular til beskrivelse af hændelsesforløbGLK benytter de samme formularer som SOK og Beredskabsstyrelsen i Danmark bruger.Dette gøres for at undgå unødig komplikationer ifm. rapporteringer da både GLK og SOKvideresender informationer til FKO som er ansvarlig myndighed på visse områder.Den i appendiks 1 anførte formular anvendes af deltagende myndigheder, enheder ogenkeltpersoner, der er medinddraget i operationelle aktiviteter i forbindelse med forureningaf havet med olie og andre skadelige stoffer. Det er af stor betydning for blandt andetdokumentation ved en senere erstatnings- og eller straffesag, at der udvises største omhumed rettidig og korrekt indførelse og beskrivelse af løbende aktiviteter i den aktuelleindsatsydelse. Det er vigtigt, at hændelsesforløbet beskrives så godt som overhovedetmuligt, da ting som umiddelbart forekommer at være uden betydning, senere kan vise sigat være værdifulde i forbindelse med en sag. Rapporten afsluttes med bemærkninger tilindsatsens gennemførelse, herunder opnåede erfaringer, ændringsforslag, udgifter m.v.18.2 Formular til opgørelse af togtudgifter i forbindelse med en indsatsydelse tilbekæmpelse af havforurening.Udover den i pkt. 18.1 anførte formular til beskrivelse af hændelsesforløb udfyldes forskibe tillige den i appendiks 2 anførte opgørelse over togtudgifter.18.3 Rapporteringskode om en forurenings omfang på kyststrækninger.I forbindelse med rekognoscering af en kyststrækning ved en forurening i kystnærtfarvand, anvendes nedenstående tabel (appendiks 3) af observatøren ved rapportering afforureningsgraden for den pågældende kyststrækning til den landbaserede lokalledelse.Disse informationer videregives af den lokale ledelse på land til den udpegedeområdeleder til søs. Disse informationer fra land videregives til områdelederen enten påradio eller telefon.18.4 Rapportering fra flyFormularer til brug for rapportering fra fly findes i Excel-filen: Fly-log

Oliefilm eller enkelte klumperKlumper på op til 5på op til 5 cm i diametercm i diameter, højsthøjst en meter ude i vandet2 stk. perregnet fra strandlinien. Højstkvadratmeter.2 stk. per kvadratmeter.Tyndt olielag ellerklumper på op til 5cm tykkelse ogdiameter på op til30 cm. Højst 2 stk.pr. kvadratmeter.Sammenhængendeolielag 1-2 cm tykteller klumpertykkere end 5 cmog med enudstrækning på ca.0,5 kvadratmeter.Højst 1 klump perkvadratmeter.Sammenhængendeolielag på 2 – 10cm tykkelse ellertæt ansamling afklumper på 5-10cm tykkelse.Tyndt olielag eller klumperpå op til 5 cm tykkelse ogdiameter på op til 30 cmhøjst 1 meter ude i vandetregnet fra strandlinien. Højst2 stk. per kvadratmeter.Sammenhængende olielag1-2 cm tykt eller klumpertykkere end 5 cm og med enudstrækning på ca. 0,5kvadratmeter højst 1 meterude i vandet regnet frastrandlinien. Højst 1 klumpper kvadratmeter.Sammenhængende olielagpå 2 – 10 cm tykkelse ellertæt ansamling af klumper på5-10 cm tykkelse op til 5meter ud i vandet regnet frastrandlinien.

Anneks 18 Told, Ind- og Udførsel af MaterielMIDLERTIDIG INDFØRSEL AF MATERIEL TIL FORURENINGSBEKÆMPELSE.Til Danmark fra EU-land.Efter EU Indre marked er blevet etableret er ”varebevægelser” inden for EU ikke længereomfattet af toldformaliteter.EU toldlovning er blevet samlet i en Toldkodeks (TK) med tilhørendegennemførelsesbestemmelser (GB). Regelgivningen vedrørende midlertidig indførsel(”midlertidig toldfrihed”) er blevet liberaliseret i forbindelse hermed. Det er således nu udenbetydning for den midlertidige toldfrihed, om udstyret er stillet gratis til rådighed eller ej.Til Danmark fra lande udenfor EU.EU toldbestemmelser gælder alene for materiel, der ”bevæger sig” mellem EU og ikke-EUlande.Det evt. behov for bevilling/tilladelse knytter sig således alene til aktiviteter i forhold til ikke-EU lande. Det vil bl.a. sige Norge, Rusland, Færøerne og Grønland.Det fremgår af GB artikel 565, at den midlertidige toldfritagelse er betinget af, at materielletindføres til ”statslige organer eller organer godkendt af de kompetente myndigheder”.Genindførsel af materiel til Danmark.EU-materiel, der af danske enheder har været anvendt i 3. lande, kan genindføres told- ogmomsfrit efter bestemmelserne om toldfri genindførsel af returvarer.Yderligere information.Kan indhentes på Toldskat hjemmeside: www.toldskat.dk – der henvises i særdeleshed tilTK art 185 og 186, GB art 845-848, Toldvejledningens afsnit A.20.1. samt A.20.1. og 20.2-20.5.Toldvejledningen findes i elektronisk form på Toldskat hjemmeside: www.skat.dk under”Rådgiver” – ”Juridiske vejledninger”

1.1. Øvelses type ADenne type øvelse kan gennemføres i forbindelse med det årlige plenums møde.Øvelsen planlægges af den permanente nedsatte arbejdsgruppe, som har deltagere frasamtlige medlemslande.1.2. Øvelses type BDenne type øvelse er en alarmeringsøvelse som gennemføres mellem 2 af deltagerlandene.Øvelsens formål er at afprøve kommunikations- og POLREP rapporteringssystemet,mellem de deltagende nationer hovedkvarterer indenfor forureningsbekæmpelse.Der deltager kun personel fra hovedkvartererne i disse øvelser.1.3. Øvelsestype CDenne type øvelse gennemføres regionalt mellem 2 eller 3 lande.Øvelsen er inddelt i 4 faser som er:PlanlægningsfasenAlarmeringsfasenStabsøvelsenPraktisk øvelse med deltagelse af 3 – 4 miljøfartøjer

Nationale Øvelser1. Øvelser i det kystnære område1.1. GenereltPolitimesteren i Nuuk og Chefen for Grønlands Kommando afholder 2 gange årligtøvelser med henblik på at øge samarbejdet imellem de 2 myndigheder.Øvelserne hedder Tappik (det skarpe øje på grønlandsk) og har en varighed på 5 dage,og afholdes altid på vestkysten.Øvelserne har deltagelse at de 4 politikuttere (Sisak) og af 2 inspektionsfartøjer samt etinspektionsskib – hvis muligheden foreligger.Search and Rescue øvelserne har høj prioritet, men der er igennem de seneste par årogså været miljøøvelser hvis materiellet har været til det.GLK og Politimesterembedet i Nuuk skiftes til at være øvelseskoordinator

Anneks 20 Grønlandske forhold1. Generelt om GrønlandI Nordatlanten er farvandsgeografien præget af store havområder med relativ storvanddybde og ingen eller kun et ringe antal områder med grundt vand. Områdetdomineres af 3 ø-områder: Grønland og Færøerne, der hører ind under det danskerigsfællesskab, samt af Island.Karakteristisk ved den grønlandske geografi er en næsten ubrudt række af bjergkæderomkring indlandsisen. Et andet karakteristisk forhold er gletschere, som i mange tilfældemunder direkte ud i havet. Det skønnes, at der herfra hvert år dannes ca. 240 km3 isfjelde.Yderligere et karakteristisk geografisk forhold er de mange og vidt forgrenede fjorde. Enstor del af de grønlandske fjorde er imidlertid uopmålte og kan derfor - for større skibesvedkommende - kun besejles midtfarvands og med stor forsigtighed, ligesom anduvningofte kompliceres af en vidtstrakt og uopmålt skærgård. Den yderste skærgård består afforholdsvis lave klippeøer og kun på enkelte steder, hvor farvandet kan besejles, grænserde høje fjelde direkte ud i havet.Grønland er placeret på den nordamerikanske kontinentalplade og dækker et område derstrækker sig fra 59� til 84 �N og fra 012� til 73 �W og er på 2.166.086 km2eller et områdeder er 51 gange større end Danmark. Fra nord til syd er der 2.670 km. og fra øst til vest erder 1.050 km. Kyststrækningen er på 44.087 km.Grønlands EEZ, omfatter et område på ca. 2.109.000 km2.1.1 VejrforholdeneVejrforholdene i Nordatlanten er præget af, at dette havområde er mødested mellemvarme, fugtige luftmasser fra sydligere bredder og arktiske, kolde luftmasser.Vekselvirkningen mellem disse to slags luftmasser giver meget ofte udslag i udviklingen afvandrende lavtryksområder, der bevæger sig fra vest mod nord og øst. Når en strøm afvarm luft syd fra bevæger sig nord på, sker det jævnligt, at luften kløves af Grønlandssydspids, så en del ledes op i Davis Strædet og resten øst om Grønland. Der kommerefterfølgende to særskilte lavtryksdannelser de to steder. Den vestlige når sjældent så storudstrækning eller så langt nord på, fordi den varme luftstrømning den vej bliver ringe. Detøstgående lavtryk kan derimod få betydelig intensitet, når det bevæger sig videre vest ellersyd om Island og videre mod Færøerne.Vindforholdene på de grønlandske havområder udgøres dels af de sædvanligegradientbundne vinde, hvis styrke og retning nogenlunde kan bestemmes i henhold til dekendte love, men på Grønland kan de dog være lunefulde og meget hurtigt skifte i båderetning og styrke.De maksimale vindstyrker til havs er omkring 35 - 45 m/s. Bølgerne antager en højde påop til ca. 10 meter på vestkysten og en højde på op til ca. 15 meter på østkysten. De merespecielle vinde, der forekommer langs kysten og i fjorde, er den varme Føhn (sydøstligvind på vestkysten) og den kolde Bora (nordvestlig vind på østkysten). Begge vinde blæ-ser fra land, men er i øvrigt meget forskellige.Særlig Boraen synes at blæse uden gradient og bliver derfor særdeles voldsom. Føhnener mere knyttet til de store tryksystemers gradientkræfter, men overrasker ofte ved sinpludselighed, sin voldsomhed og sin varighed. De maksimale vindstyrker i fjordene eromkring 50 - 70 m/s. Der kan ofte forekomme turbulens i forbindelse med Bora- ogFøhnvinde.Tåge er et udbredt fænomen i sommerhalvåret, der vindmæssigt er stille i længereperioder.

1.2 LysforholdLysforholdene i Nordatlanten er bestemt af, at den nordlige polarkreds gennemskærerområdet, og en stor del af operationsområdet vil have helt eller delvis natmørke ivinterhalvåret og konstant dagslys i sommerhalvåret.1.3 KlimaKlimaet i Grønland er polarklima, men der er store variationer inden for området. Åretsmiddeltemperatur varierer 17 grader fra nord til syd, og dagtemperaturen svinger endnumere. I Sydgrønland kan temperaturen nå op på over plus 25� om sommeren. I denCnordlige del af operationsområdet kan temperaturen i vinterhalvåret nå ned på minus 25 -30� C. Den årlige nedbørsmængde ved Sydgrønland er overordentlig stor, mens den iNordgrønland er nede på omkring 200 millimeter eller mindre.1.4 Specielle fænomenerI det nordatlantiske område forekommer der en række særegne meteorologiske og andrefænomener af speciel maritim betydning. Disse vil have indflydelse på enhver maritimaktivitet, herunder forureningsovervågning og -bekæmpelse.1.4.1 StorisenStorisen er svær is, som dannes over flere år i Polarhavet. Ved skruninger og påfølgendesammenfrysninger dannes istykkelser langt over den enkelte flages tykkelse på op til 3meter. Isvoldene kan nå op til 10 meters højde.Storisen driver fra Polarhavet sydover langs Grønlands østkyst med en gennemsnitsfartpå omkring 9 sømil pr. døgn rundt om Kap Farvel og nordpå langs vestkysten til ud forNuuk (Godthåb), hvor isen driver vestpå. Storisens breddemæssige udstrækning variererfra år til år, men når sjældent mere end 200 sømil ud fra de grønlandske kyster.Isforstærkede skibe kan kun manøvrere med særdeles stor forsigtighed i isen, hvilket kangive store besejlingsmæssige problemer. Storisområder er ofte dækket af en tæt tåge.1.4.2 VestisenVestisen dannes i Baffin Bugten, hvorfra den med strømmen føres ned i Davis Strædet.Den kan i særligt hårde vintre nå helt ned til Paamiut (Frederikshåb). Isen, der forstørstedelens vedkommende er ét-årig, er knap så svær som storisen, men når tykkelserfra ca. 0,7 meter til 1,5 meter.1.4.3 VinterisenVinteris dannes hver vinter i fjordene og i de nære kystfarvande. I inspektionskutternestraditionelle operationsområde bliver isen ca. 0,7 meter tyk og kan kun forceres af kraftigtisforstærkede skibe eller egentlige isbrydere. Vinterisen forekommer kun lejlighedsvis vedde større havne syd for Nuuk, men lukker ofte fjordkomplekser overalt på kysten.1.4.4 IsfjeldeIsfjelde forekommer rundt omkring Grønland samt nord og vest for Island. De stammer fraden grønlandske indlandsis, og deres rute og hastighed påvirkes ikke alene af vind ogstrøm, men også af vanddybden. Isfjeldene kan ofte strande på de større banker samt revog skær. Hovedparten af isfjeldene følger ligesom storisen Østgrønlandsstrømmen langsøstkysten og videre Vestgrønlandsstrømmen langs vestkysten til området ud for SukkertopDyb, hvor isfjeldene driver vestpå i Davis Strædet.I den nordlige del af Vestgrønland driver isfjeldene fra Disko Bugten vestover medsmeltevandsstrømmen videre ud i Davis Strædet og syd på langs den canadiske kyst.Isfjeldenes udstrækning fra kysten er normalt 100 til 150 sømil, men enkelte isfjelde kan af

vind og strøm blive ført uden for de kendte ruter. Der er således observeret isfjelde sålangt som 250 sømil sydøst for Kap Farvel. Isfjeldenes højde kan være på op til 100 meter.1.4.5 OverisningOverisning forekommer normalt, når lufttemperaturen er et godt stykke under frysepunktet.Den kan give svære isdannelser (5 til 20 centimeter) på skibes overbygning, dæk ogopretstående. Langt den farligste form for overisning er frysende skumsprøjt, derforekommer, når lufttemperaturen falder til under søvandets frysepunkt (normalt minus 2�C), og når søvandets temperatur samtidig er under plus 5� C. Falder lufttemperaturen tilunder minus 18� C, når skumsprøjtet at fryse før de t rammer skibet.Det gælder dog i almindelighed, at jo lavere temperaturer og jo kraftigere vind, destohurtigere vokser overisningen. Overisning forekommer fra primo oktober til medio maj iPolarhavet samt i området nord og vest for Island samt ved Grønland.1.4.6 Islag og Isslag eller frosttågeIslag er overisning forårsaget af regn, som falder på overflader, hvis temperatur er underfrysepunktet. Dråberne fryser til et klart islag, der kan antage tykkelser på 0,5 til 3,0 cen-timeter. Opstående f.eks. antenner er særligt udsat og kan knække, når der falder islag.Isslag eller frosttåge er overisning som forårsages af underafkølet regn, der sætter sigsom et mælkehvidt lag på alt opstående i vindsiden, idet dråberne ved anslag fryser til is.Isslag kan antage tilsvarende tykkelser som islag.1.4.7 Tåge og sørøgHavtåge forekommer ofte i områderne ved Færøerne og Grønland. Ved Grønland doghovedsageligt om sommeren i forbindelse med storisen. Havtågen er speciel, idet antalletaf kondensationskerner er lille, og dråberne derfor større. Denne form for tåge harerfaringsmæssigt indvirkning på I/R anlægs ydeevne.Sørøg er en lavthængende (0 til 20 meter) fordampningståge, der opstår, hvor kold arktiskluft blæser over en varmere havoverflade. Sørøg forekommer i vinterhalvåret nord og vestfor Island og ved Grønland.1.4.8 StrømsøStrømsø er en speciel voldsom og stejl sø der forekommer i fjorde og sunde, nårstrømmen og vinden har modsatte retninger. Strømsøen kan forårsage voldsommepåvirkninger på selv større skibe, da den kan have en retning, der er uafhængig af den afvinden frembragte bølgeretning.

Anneks 21 Procedure vedrørende havanlæg1. Havanlæg i grønlandsk områdeAlle havanlæg, uanset placeringen i grønlandsk EEZ eller søterritorium er underlagtsamme regler.1.1 ForureningsbekæmpelseBekæmpelse af forurening fra boreplatforme, undersøgelser, rørledninger mv. påhvilerejeren eller brugeren af pågældende anlæg. Ejeren eller brugeren er forpligtet til atudarbejde beredskabsplaner for anlæggene og er ansvarlig for at holde disse kontinuerligtopdateret..Ingen aktiviteter kan igangsættes uden forudgående godkendelse af beredskabsplaner afRåstofdirektoratet.ansvaret for forureningsbekæmpelse stammende fra off-shore virksomhed påhvilerkoncessionshaveren, idet tilsynet påhviler Råstofdirektoratet.

Anneks 22 Oliens beskaffenhed i havvand1. Olie1.1. Generelt om olie.Olie, der efter et udslip på havet når kysten, vil som oftest være blevet spredt og til delsomdannet. Den omdannelse olien undergår, mens den befinder sig på vandet, harbetydning for, hvorledes olien vil spredes på kysten, og i hvilket omfang olien vil trængened i kystmaterialet eller sætte sig på klipperne.Ved et olieudslip på havet vil olien sprede sig til en tynd film. Kun få råolietyper og tungeolier har en massefylde på over 1,025 og synker derved, resten bliver på havoverfladen.Olien bevæger sig på overfladen med samme hastighed og i samme retning somoverfladevandet, hvis der ud over strømmen også er en vind vil den påvirke olien med ca.3-4 %. I arktiske farvande hvor havtemperaturen ofte er lavere end andre steder ervindeffekten større end ellers.Ved vindhastigheder på over 4-5 m/s vil olien brydes op i mindre flager, under arktiskeforhold skal vindhastigheden dog lidt højere op før dette forekommer.Ifølge SOKPUB 063-501 vil en tabel over udseende, tykkelse og oliemænge se sådan ud:Kode1234567Fremtoning/FarveSølvfarvetGråRegnbueBlåBlå/brunBrun/sortMørkebrun/sortOmtrentlig tykkelse i �m1Omtrentlig volumen m3/km20,020,10,31,05,015,0>25,00,020,10,31,05,015,0>25,0

1.2. Omdannelse af olienOlie der kommer i kontakt med vand og luft undergår en masse forandringer der påvirkerden kemisk og fysisk. Dette fænomen kaldes ”weathering” eller på dansk ”forvitring”.Hastigheden af forandringen er afhængig af olietypen og vejr- og vindforholdene iområdet.Olien vil blive udsat for følgende påvirkninger:- Fordampning- Opløsning- Emulsionsdannelse- Sedimentering- Naturlig nedbrydning1.2.1 FordampningFordampningshastigheden for olie afhænger af mange faktorer, det være sighavtemperatur, lufttemperatur, vindhastighed, bølgebevægelse, solindstråling samt olienstykkelse.Som tommelfingerregel siger man at ved en havtemperatur på 15� C fordamper ca. 40 %af en let råolie efter 1 dag. Efter 15 dage er i alt ca. 50 % fordampet. Under grønlandske1

forhold vil forholdet hedde 25 % fordampning efter 1 dag samt i alt 40 % fordampning efter15 dage. Hvis der i hele perioden har været vind i området kan det påvirke tallene og giveøget fordampning, ligesom ingen vind vil mindske fordampningen. Ydermere vil øget vindgive større bølger hvilket kan øge olien overflade og derved fordampningen.1.2.2 OpløsningOpløsningen af kulbrinter i vand er ringe, men forøges pga. nedbrydning og omdannelseaf de oprindelige stoffer til lettere opløselige forbindelser.I gennemsnit kan ca. 5 ppm af råolie opløses i havvand, hvis olien er lettere olie forøgesdenne mængde. Arktiske forhold påvirker ikke nævneværdigt opløsningen af olien.1.2.3 EmulsionsdannelseSelv om olie er ringe opløseligt ivand, kan olie og vand blandes vedemulsionsdannelse. En emulsioner en form for opslæmning af envæske i en anden væske, hvor de2 væsker ikke er opløselig ihinanden. Der eksisterer 2 formerfor emulsioner: enolie-i-vand(OIV)og envand-i-olie(VIO) emulsion.OIV er findelte dråber fordelt i densammenhængende masse, det eroftest ustabilt, hvilket vil sige at deter en emulsion der ofte skiller sigfra hinanden og olie dereftersamles ovenpå vandet igen.Vand i olieemulsion, der er ca. 2 mdr. gammel.VIO er derimod meget stabile og erer den type oliedannelse der ses påstrandene efter et olieudslip.VIO har et vandindhold på 50-70 % og vil i starten ligne chokolademousse ogefterfølgende vil det få en bolchelignende konsistens.VIO forekommer stort set kun ved råolie eller tykkere fuel olier, da de indeholder en stormængde asfaltener og resiner som fremprovokerer emulsionen.For at adskille de 2 emulsioner kalder man også OIV for en mælkeemulsion mens VIO eren smøremulsion.1.2.4 SedimenteringEn vis mængde olie vil, dels ved fysiske dels ved biologiske processer sedimentere førden når kysten. Grundet fordampning af de lette fraktioner, stiger oliens massefyldeefterhånden ved ophold på havet. Massefylden ved yderligere stige ved vedhæftning tilsand, ler, silt osv. Hvis massefylden overstiger 1,025 t/m3 vil de oliepartikler synke tilbunds og sedimentere.Da der på Grønland er dybt, og det ofte er klipper og skær der findes til havs forventesdenne effekt at være minimal.1.2.5 Naturlig nedbrydning af olienNaturlig nedbrydning af olien til uskadelige stoffer (så som bl.a. kuldioxid og vand) skerdels ved kemiske reaktioner, og dels ved biologisk processer, hvori der fortrinsvismedvirker mikroorganismer. Nedbrydningen er oftest et samspil imellem de to former fornaturlig nedbrydning.

Nedbrydningen er stærk afhængig af temperatur, oliens beskaffenhed og kræver samtidigilt. Nedbrydningshastigheden er forskellig for bestandigdelene at olien. De lette fraktionerudsættes for en hurtigere naturlig nedbrydning end eksempelvis asfalterne der kanopholde sig i naturen i mange årtier.1.2.5.1 Kemisk nedbrydningKemisk nedbrydning i naturen kan ske ved en reaktion mellem ilt og olie der fremkaldes afsollyset – og kaldes fotooxidation. Den kemiske nedbrydning er mest aktiv overfor lettereolietyper hvor en stor del af olien belyses. Olieklumper og VIO forbindelser påvirkes kun imeget ringe grad.I gennemsnit forventes ca. 1 % af den samlede nedbrydning at forekomme ved en kemisknedbrydelse. På Grønland må det formodes at i sommerperioden hvor solen ofte erfremme at procentsatsen vil være større, ligesom den om vinteren forventes reduceret.1.2.5.2 Biologisk nedbrydningEn biologisk nedbrydning forekommer ved at dyr, planter og mikroorganismer er i stand tilat nedbryde olie. Omsætningshastigheden af olie i dyr og planter er dog ringe, og udenvæsentlig betydning for nedbringelse af olien. I praksis deltager dyrene i større omfangved at oprode havbunden og hvirvle sand i vandsøjlen og øge sedimenteringen.Nedbrydning via mikroorganismer – fortrinsvis af bakterier, svampe og gærceller – er denproces, hvorved størsteparten af den olie der spildes, bliver nedbrudt.Olienedbrydende mikroorganismer findes overalt i verdenshavene, specielt i kystnæreområder. For at få de optimale forhold der kan nedbrydes under skal de bruge storemængder ilt fra havvandet, høje temperaturer samt andre næringssalte som kvælstof- ogfosforforbindelser.Det er først og fremmest de lettere olieforbindelse mikroorganismerne optager, og det kantage lang tid for processen starter, op til måneder. Den lange periode skyldes, atmikroorganismerne skal omstille sig til at omsætte oliekulbrinterne.I Grønland kan det forventes at de kolde temperaturer spiller ind i mange faktorer ifm.mikroorganismernes nedbrydning. Kulden gør at de lettere oliefraktioner er længere tid omat fordampe, og mikroorganismerne er derved udsat for de toksiner igennem længere tid.Ydermere formere organismerne sig langsommere i koldt vand.En biologisk nedbrydning foregår derfor ca. 3 gange hurtigere ved 20� C end ved 5� C ogendnu langsommere ved en lavere temperatur2.Under gunstige forhold forventes mikroorganismer at nedbryde 40-80 % af en råolie efteret udslip, men må forventes at være meget mindre på Grønland grundet de arktiskeforhold.