GRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 35: Indberetning november 2009

Indberetning november 2009Politiske forhold.Efterårssamlingen i Inatsisartut blev indledt den 25. september 2009 og afsluttet den 27.november 2009 med vedtagelsen af en finanslov for 2010. Der indberettes særskilt fraInatsisartuts samlinger, hvorfor månedsindberetningen ikke indeholder emner frasamlingen.Politianmeldelse mod Siumut’s formand Aleqa Hammond.De grønlandske medier kunne i november 2009 oplyse, at en person i partiet Atassut harindgivet politianmeldelse mod formand i partiet Siumut Aleqa Hammond. En anmeldelsesom politiet nu efterforsker.

Nedsættelse af en transportkommission.Naalakkersuisut oplyste den 3. november 2009, at man har nedsat en transportkommission.Kommissionen skal gennemgå transportområdet og komme med forslag til en langsigtettransportpolitik, der understøtter Selvstyrets mål om en selvbærende økonomi.Transportkommissionen består af 5 medlemmer:•••••Christen Sørensen, (formand), professor ved syddansk universitetVagn Andersen, direktørKristian Lennert, direktør i det rådg. ingeniørfirma Inuplan A/SNick Nielsen, ingeniørKarl Davidsen, souschef i de grønlandske kommuners forening Kanukoka

Nedsættelse af en skatte- og velfærdskommission.Naalakkersuisut oplyste den 6. november 2009, at man har nedsat en skatte- ogvelfærdskommission med 5 medlemmer.Ifølge formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist er kommissionen nedsat for at skabe etgodt grundlag for arbejdet med koalitionens mål om at mindske den store ulighed, der er iGrønland, og for at forbedre de nugældende offentlige støtte- og tilskudsordninger.Kommissionen skal foretage en gennemgribende analyse af skatter, afgifter og velfærds-ydelser og komme med anbefalinger til hvordan borgernes velfærd generelt kan højnes,særligt blandt økonomisk dårligst stillede familier. Kommissionen skal aflevere enstatusrapport allerede foråret 2010. Den endelige betænkning forventes at være klar ifebruar 2011.Naalakkersuisut har udpeget professor i nationaløkonomi Torben M. Andersen somformand for Kommissionen. Det oplyses i den forbindelse, at Torben M. Andersen harogså været formand for den danske velfærdskommission. Derudover er følgende blevetudpeget som medlemmer:••••Socialdirektør Magga Fencker, Qaasuitsup KommuniaSociolog Nina Banerjee, tidligere ansat i Videnscenteret for Børn og Unge,MIPIDepartementschef Peter Schultz, Formandens DepartementLektor Peder Andersen, Fødevareøkonomisk Institut i Danmark

Ifølge radioavisen har Kirken ventet på en politisk udmelding fra netop Mimi Karlsen. Detstore spørgsmål har været, om Kirken skulle løsrive sig og blive selvstændig, sådan somFærøerne har gjort. Men det afviser Mimi Karlsen.- Der er ingen her, som ønsker, at Kirken skal løsrive sig fra Rigsfællesskabet, og vi harikke tænkt os at gøre som Færøerne. Vi vil stadig gerne stå fast ved Grundloven og denevangelisk-lutherske Kirke og er med i den danske folkekirke, siger Mimi Karlsen.Hun peger på, at det blandt andet vil være godt for fællesskabet stadig at være med i dendanske folkekirke. - Det er stadig godt for folkekirken at være sammen i et stortfællesskab, påpeger Mimi Karlsen.

Erhverv og Økonomi.Grønlands to aviser fusioner.I min indberetning for oktober 2009 indgik bl.a., at avisenAGhar svære økonomiskeproblemer. I forlængelse heraf offentliggjordeAGog den anden avisSermitsiaqden 13.november 2009, at de fusionerer for at sikre fortsat udgivelse af de to uafhængigelandsdækkende, grønlandske aviser.Det oplyses, at forhandlingerne har været nødvendige, fordi begge bladhuse har haftsvigtende annonceindtægter i den senere tid, som har medført en meget anstrengt økonomi.Desuden anses bortfald af en særligt lav avisporto internt i Grønland en trussel modavisernes økonomi.AG har eksisteret i knapt 150 år og Sermitsiaq i 50 år. Fra nytår vil AG udkomme én gangugentligt i stedet for to gange. Sermitsiaq udkommer fortsat én gang ugentligt. De to aviserfår fælles nyhedsportal fra det nye år.Avisernes nuværende redaktionelle linjer og særpræg skal bevares og sikres. Fra nytårbliver den erhvervsdrivende fond AG/Sermitsiaq ledet af administrerende chefredaktørPoul Krarup og Inga Dora G. Markussen bliver ansvarshavende chefredaktør iforetagendet.Efterfølgende er der indgået aftale med Naalakkersuisut om, at Naalakkersuisut vil afsættepenge på finansloven for 2010 og to år frem, som delvis kompensation for bortfald af ensærligt lav avisporto pr. 1. januar 2010. Naalakkersuisut og redaktørerne for aviserne AGog Sermitsiaq er enige om, at der skal arbejdes frem mod en 3-årig rammeaftale, der kanhjælpe aviserne ud af krisen.Nye flyruter mellem Grønland og Island og nye afgangstider.Air Greenland A/S oplyste den 23. november 2009, at nye forbindelser mellem Grønlandog Island og en forbedret fartplan indenrigs i Grønland er de væsentligste elementer i AirGreenlands fartplan for 2010.

I højsæsonen vil selskabet flyve med en af sine nyindkøbte DASH 8-200 direkte mellemNuuk og Keflavik lufthavn en gang om ugen.Før og efter højsæsonen, i perioderne 5. maj – 19. juni og igen 11. – 29. september vilselskabet flyve ruten Nuuk – Reykjavik – Narsarsuaq – Nuuk en dag om ugen og Nuuk -Narsarsuaq – Reykjavik – Nuuk en anden dag om ugen.Air Greenland oplyser, at selskabet med sin nye rute ønsker at give sine kunder flerevalgmuligheder og bedre forbindelser til en lang række europæiske og amerikanskedestinationer via den internationale lufthavn i Keflavik.Air Greenland oplyser videre, at fra januar vil afgangene fra Kangerlussuaq til Københavnligge 2 timer senere end i dag. Det vil bl.a. betyde at der også vil være senere afgange fraNuuk om formiddagen. Fremover vil man f.eks. kunne flyve fra Nuuk kl. 11 og stadig nåforbindelsen til Danmark. Ankomst til København vil være kl. 21.30.For Sydgrønlands vedkommende vil der fortsat være en ugentlig flyvning mellemNarsarsuaq og København med selskabets Boeing 757 ”Kunuunnguaq” de første månederaf året og i højsæsonen. Når Air Greenland tager sine nye Dash 8-200 i drift efter påske,bruges de blandt andet til at skabe flere ugentlige forbindelser mellem Sydgrønland ogDanmark via Kangerlussuaq.Ny brancheorganisation for olie- og gasproduktion i Grønland.En gruppe af ledende olieselskaber blandt licenshavere til efterforskning og udnyttelse afkulbrinter ved Grønland oplyste den 6. november 2009, at man har stiftet branche-organisationenGreenland Oil Industry Association - GOIA.De syv stiftere af organisationen er grønlandske datterselskaber af DONG, Esso, Chevron,Husky Oil, Cairn Energy, PA Resources samt det selvstyreejede Nunaoil A/S.Det oplyses i en pressemeddelelse bl.a., at ”…et stadigt stigende fokus på mulighederne forolie- og gasproduktion i Grønland har øget behovet for et fælles forum for industrien.” IGOIA har man valgt Arne Rosenkrands, DONG Energy, som formand og Ian Watt, CairnEnergy, som viceformand. Arne Rosenkrands har tidligere været direktør i Nunaoil A/S.Det oplyses, at GOIA’s primære mål er:¶¶¶¶at arbejde sammen for at bidrage til en sikker udførelse af fx bore- og produktions-aktiviteter og for at sikre de højeste standarder med hensyn til miljøet,at udvikle fælles viden gennem industristudier og at dele ’best practice’,at stille et forum til rådighed for kommunikation med myndighederne og detgrønlandske samfund,at styrke og promovere udviklingen af en konkurrencedygtig olie- og gasindustri iGrønland gennem samarbejde og dialog med interessenter.

Grønlands energiforbrug 2004-2008.Grønlands Statistik oplyser i publikationenGrønlands energiforbrug 2004-2008,atGrønlands energiforbrug har været jævnt stigende over en årrække. Fra 2007 til 2008 stegenergiforbruget med 4,6 %, bl.a. pga. en koldere vinter i 2008.PublikationenGrønlands energiforbrug 2004-2008er resultatet af en rekvireret opgave,idet Grønlands Statistik udarbejder en årlig energistatistik for Grønlands Selvstyre. Detanføres, at tallene gør det muligt at følge energiforbruget og bl.a. vurdere opfyldelsen afGrønlands forpligtigelser i forhold til Kyoto-aftalen med hensyn til reduktion af CO2-emission.Publikationen er en opdatering af sidste årsGrønlands energiforbrug 2004-2007,jf. minindberetning for november 2008.Vedvarende energi.Produktionen af vedvarende energi er vokset jævnt siden 1993, hvor landets førstevandkraftværk blev indviet i Buksefjorden ved Nuuk. Værket i Buksefjorden er indtilvidere landets største vandkraftværk. Vandkraftværket i Tasiilaq blev taget i brug idecember 2004, mens vandkraftværket i Qorlortorsuaq i Sydgrønland blev taget i brug i2007. Værket i Qorlortorsuaq forsyner byerne Qaqortoq og Narsaq, og er det førstevandkraftværk i Grønland, der forsyner flere byer. Et fjerde vandkraftværk er underopførsel ved Sisimiut.I 1989 begyndte man at afbrænde affald med henblik pa at anvende den herved opståederestvarme. I dag udnyttes restvarmen fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg i byerneQaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat.Vandkraft er den vigtigste vedvarende energikilde. I 2008 var produktionen fra vandkraft89 % af den samlede produktion af vedvarende energi. resten af produktionen kan henførestil affaldsforbrænding.Produktionen af vedvarende energi har øget selvforsyningsgraden1og dermed reduceretGrønlands afhængighed af fossile brændstoffer. I 2008 var selvforsyningsgraden 8,1 %.CO2-emission fra energiforbrug fordelt på brancher i 2008.Ifølge Grønlands internationale miljøforpligtigelse skal den gennemsnitlige emission afdrivhusgasser i perioden 2008-2012 reduceres med 8 % i forhold til basisåret 1990. I 2008var den samlede CO2-emission fra energiforbrug på 682.389 tons. Det er 8,3 % mere endemissionen i basisåret 1990 på 630.000 tons.Produktionserhverv tegnede sig for 30 % af den samlede CO2-emission i 2008.Konverteringssektoren (Produktionen af el og fjernvarme) stod for 24 % af den samledeCO2emission i 2008. Handels- og serviceerhverv udledte tilsammen 10 % af den samledeemission, mens husholdningerne stod for 21 %. Udledningen af CO2fra transport svaredetil 14 % af den samlede CO2-emission.1

TAC fastsættelse for fiskeri ved Grønland i 2010.Naalakkersuisut (tidl. landsstyret) har for en række fiskearter fastsat de samlede tilladtefangst-mængder (TAC) for 2010, gældende for fiskeri ved Grønland.For torsk og hellefisk kan det sammenfattes:Torsk.Den biologiske anbefaling i forhold til fiskeriet efter torsk i grønlandsk farvand er uændreti forhold til 2009, nemlig at der ikke fiskes på bestanden; hverken havgående ellerkystnært. På baggrund af den biologiske anbefaling er det fastlagt, at TAC’en for 2010reduceres med 50 % set i forhold til 2009 – fra 20.000 tons i 2009 til 10.000 tons i 2010.Med denne gradvise reducering er der taget hensyn til bilaterale aftaler og erhvervetsinteresser. På længere sigt kan den samlede torskekvote blive nulstillet fra 2011, såfremtder ikke sker forbedringer på rådgivningen.Områderne udenskærs i Vestgrønland og områderne nord for 62�N i Østgrønland holdeslukket for fiskeri efter torsk.Hellefisk.Den biologiske rådgivning i forhold til det kystnære fiskeri efter hellefisk i områderneUpernavik, Uummannaq og Diskobugten er uændret i forhold til 2009. Tilsvarende er detilladte fangstmængder uændrede, idet dog bestanden i Davis Strædet efter den biologiskerådgivning giver grundlag for at øge fiskeriet i den grønlandske del af området med 1.500tons i forhold til 2009. Således kan der ifølge rådgivningen i 2010 fanges 7.000 tonshellefisk i den grønlandske del af Davis StrædetFor en række mindre betydende arter i fiskeriet som helleflynder, havkat, lodde, sild ogkammuslinger er der uændrede kvoter i forhold til 2009. TAC for fiskeriet efter skolæst erhalveret til 1.000 tons som følge af den biologiske rådgivning for arten: at der ikke fiskespå bestanden i hverken Vest- eller Østgrønland. TAC for fiskeriet efter bundlevenderødfisk ved Østgrønland er hævet fra 1.000 tons til 5.000 tons (Sebastes Marinus),.TAC 2010 for rejer og krabber forventes vedtaget i december 2009.

Andet.Indvielse den 23. november 2009 af nyt klimaforskningscenter i Nuuk.Naalakkersuisoq for Forskning mv. Mimi Karlsen forestod under en ceremoni og receptionpå Grønlands NaturinstitutPinngortitaleriffikindvielsen af KlimaforskningscenteretSilapPissusianik Ilisimatusarfiki Nuuk. Klimacentret er placeret hos Grønlands Naturinstitut oger finansieret af bevillinger på i alt 75 mio. kr. i årene 2009-2012 fra globaliseringspuljenog med grønlandske bidrag i form af boliger, logistik og sekretariatsbistand.Naalakkersuisoq Mimi Karlsen sagde bl.a. under indvielsen:

Den øgede fokus på klimaforandringer og forskning i tilknytning til denne,har bragt Grønland og det arktiske område i et internationalt søgelys.Naalakkersuisut beklager at Videnskabsminister Helge Sander ikke kandeltage ved indvielsen af klimacenteret på grund af ændring af flyvningenmellem København og Kangerlussuaq.Der er tale om et tværvidenskabeligt center, som skal fokusere på effekter afklimaændringer i den arktiske natur og det arktiske samfund.Der er på sigt brug for et bedre vidensgrundlag omkring, hvordanklimaændringerne påvirker det grønlandske samfund i form af bl.a. nyeerhvervsmuligheder, ændrede bosætningsmønstre, levevilkår etc. Vi ser fremtil etableringen af Silap Pissusianik Ilisimatusarfik – Klimaforskningscentersom et center for forskning, uddannelse og dokumentation.Ideen om at etablere et arktisk klimaforskningscenter blev udformet efter etmøde mellem videnskabsminister Helge Sander og det daværende medlem afNaalakkersuisut.Naalakkersuisoq Mimi Karlsen afsluttede sin tale med at udtrykke glæde over videnskabs-ministerens visioner om etableringen af et arktisk klimaforskningscenter.Se i øvrigt om Klimaforskningscenteret på Grønlands Naturinstituts hjemmesidewww.natur.gl.