GRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 32: Indberetning fra Landstingets efterårssamling tirsdag den 24. november 2009

Indberetning vedr. Inatsisartuts efterårssamling, tirsdag den 24.november 2009.Inatsisartut behandlede følgende dagsordenspunkter:Punkt 25:Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en arbejdsgruppe,der skal analysere Grønlands samfundsstruktur med henblik på at skabe ensammenhængende strukturpolitisk handlingsplan, der skal skabe reelleforudsætninger for at opnå politisk selvstændighed gennem økonomisk selvbårenhed.(Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen, Demokraterne)(2. behandling)Under 1. behandlingen mødte forslaget ikke tilslutning og det overgik til 2. behandlinguden udvalgsbehandling. Ved afstemning blev forslaget endeligt forkastet.Punkt 66:Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at igangsætte etudredningsarbejde, der skal belyse mulighederne for privatisering af de offentligtejede virksomheder, der drives som aktieselskaber.(Atassut’s medlemmer af Inatsisartut: Finn Karlsen, Siverth K. Heilmann, KnudKristiansen)(2. behandling)Under 1. behandlingen mødte forslaget tilslutning og det overgik til 2. behandling udenudvalgsbehandling. Ved afstemning blev forslaget dog endeligt forkastet.

Punkt 67:Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges fra og med EM 10 at afgive årligeredegørelser til Inatsisartut om Naalakkersuisuts varetagelse af Selvstyretsejerinteresser i de helt eller delvist Selvstyreejede selskaber, herunder om denøkonomiske situation og udvikling i det enkelte selskab, og om Naalakkersuisutsovervejelser og tiltag på baggrund heraf.(Atassut’s medlemmer af Inatsisartut: Finn Karlsen, Siverth K. Heilmann, KnudKristiansen)(2. behandling)Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning fra Inatsisartuts erhvervsudvalg. Ibetænkningen indstiller et flertal forslaget forkastet. Naalakkersuisut tilsluttede sigudvalgsflertallets indstilling. Ved afstemning blev forslaget endeligt forkastet.Punkt 93:Forslag til Inatsisartuts beslutning om Selvstyrets udtalelse til ratifikation afUNESCOs konvention af 17. oktober 2003 til beskyttelse af den immateriellekulturarv.(Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)(2. behandling)Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning fra Inatsisartuts udvalg for kultur,uddannelse mv. I betænkningen indstiller udvalget forslaget vedtaget. Ved afstemning blevforslaget endeligt vedtaget.Punkt 120:Forslag til Inatsisartuts lov om mineralske råstoffer i Grønland.(Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer)(2. behandling)Til forslagets 2. behandling forelå en betænkning fra Inatsisartuts lovudvalg. Ibetænkningen indstilles lovforslaget vedtaget, med enkelte ændringer. På den baggrundfremsatte Naalakkersuisut en række ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgetsindstilling.Samtlige partier tilsluttede sig det foreliggende lovforslag, incl. ændringsforslagene tillovforslaget.Ved afstemning blev ændringsforslagene vedtaget og forslaget overgik til 3. behandling iden herefter foreliggende form.

Punkt 27:Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan skabe fornyende tiltag i børne- ogfamiliepolitikken, således at de vordende forældre bedre kan magte forældrerollen.(Medlemmerne af Inatsisartut Andreas Uldum og Justus Hansen, Demokraterne)I forslagets begrundelser anføres det bl.a., at et bekymrende stort antal børn må anbringesudenfor hjemmet. Et stort antal børn har ligeledes fysisk eller mentalt fraværende forældre,der ikke formår at stimulere og motivere deres børn til at begå sig i deres voksenliv somselvforsøgende individer. Der er for mange problematiske forhold i relation til særligtunge, umodne og sårbare forældre og familier, som ikke debatteres i det offentlige rum.I Naalakkersuisut’s besvarelse nævnes det, at det tidligere landsstyre har iværksat enuddannelse for alle kommende forældre for at ruste dem til at give deres kommende barnen god opvækst. Ydermere gennemføres et 3-årigt ”Projekt Tidlig indsats for gravidefamilier” under Folkesundhedsprogrammet. Projektets overordnede formål er at forebyggetidligomsorgssvigt blandt børn.Naalakkersuisut varslede at man senere i år vil fremkomme med en børne- og ungestrategi.Under debatten fremkom det, at samtlige partier støtter forslagsstillernes begrundelser samtat der gøres en særlig indsats for de berørte grupper.Punkt 108:Forslag til forespørgselsdebat om hvordan man kan forbedre forholdene inden forfiskeri og fangererhvervet.(Inatsisartunut ilaasortaq / Medlem af Inatsisartut Doris Jakobsen, Siumut)I forslagets begrundelser anføres det bl.a., at fanger- og fiskerierhvervene skal drives påøkonomisk rentable vilkår, og at bæredygtighed er grundlaget for fastsættelse affangstkvoterne. Herefter bringes i forslaget en bred vifte af forhold for fiskeri og fangst indi debatten.I Naalakkersuisut’s besvarelse nævnes det, at man lægger stor vægt på gode oghensigtsmæssige rammebetingelser for udvikling af såvel et økonomisk somressourcemæssigt bæredygtigt fiskeri, idet Naalakkersuisut har til hensigt i videst muligtomfang at tilrettelægge vilkårene for fiskerierne i overensstemmelse med den biologiskerådgivning.Endvidere nævnes det, at der må gennemføres strukturtilpasninger suppleret medforskellige former for regulering i erhvervet til afhjælpning af problemerne. Kapaciteten ivisse fiskerier er for stor, og det smitter også af på rentabiliteten og kapaciteten pålandanlæggene. Et middel til afhjælpning vil kunne være en nedjustering i kapaciteten, isæri den kystnære flådekomponent, som er kendetegnet ved stor overkapacitet. F.eks. ihellefiskefiskeriet i Nordgrønland er det nødvendigt med tilpasning af fiskerikapaciteten tilressourcens bæreevne. Der er for mange fiskere, som fanger for lidt.

Naalakkersuisut ikke har planer om at reducere i trawlerkapaciteten, idet trawlerrederierneselv sørger for kapacitetstilpasning.Naalakkersuisut har planer om at nedsætte et uvildigt kvoteråd, som skal fordele kvotermed henblik på, at få bedre udnyttelse af kvoterne.Den nuværende aftale med EU udløber med udgangen af 2012, og det forventes, atforhandlingerne om en ny aftale påbegyndes i første halvdel af 2010. I den forbindelse vilNaalakkersuisut over for EU påpege, at en række beslutninger som forbud mod eksport afsælskind til EU og toldbestemmelserne for rejer i høj grad vil påvirke den grønlandskeeksport og får store økonomiske konsekvenser for det grønlandske samfund. Derudover erNaalakkersuisut meget utilfreds med EU’s fælles holdning i IWC om hvalkvoter tilGrønland.EU’s forbud mod import af sælskind har været en sag, som Naalakkersuisut siden denførste præsentation af dette regulativ har arbejdet hårdt imod. Det endte op med at blive etforbud med undtagelser, hvor Grønland er under Inuit-undtagelsen, hvorved vore skindfortsat kan sælges indenfor EU’s grænser, så længe de er certificerede som værende fraGrønland. Grønland har i denne sag haft et samarbejde med Canada med henblik på fællespolitiske tiltag.Under debatten fremkom det, at det er vanskeligt at opnå enighed om, i hvilket omfangman politisk skal støtte fanger- og fiskererhvervene. Det gælder særligt økonomisk støtte,støtte ind indhandlingsmuligheder og politisk støtte ved f.eks. at fastsætte kvoter for fiskeriog fangst ud fra andre hensyn en den videnskabelige rådgivning.