GRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 31: Indberetning vedr. Landstingets efterårssamling fredag d. 20/11-2009

Indberetning vedr. Inatsisartuts efterårssamling, fredag den 20.november 2009.Inatsisartut behandlede følgende dagsordenspunkter:Punkt 12:Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 20xx om Ombudsmanden for Inatsisartut.(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat / Formandskabet for Inatsisartut)(2. behandling)Som ved 1. behandlingen tilsluttede samtlige partier sig forslaget, som forinden 2.behandlingen var henvist til behandling i lovudvalget. Lovudvalget har afgivet betænkning,hvori et enigt udvalg indstiller lovforslaget til vedtagelse.Forslaget gik direkte til afstemning, hvor hele Inatsisartut stemte for vedtagelse afforslaget, der overgår til 3. behandling uden mellemliggende udvalgsbehandling.Punkt 46:Beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til oprettelse afen certificeret turismeuddannelse, der i sit uddannelsesmæssige sigte også tilbydermuligheder for opkvalificering via kurser af aktive turismeoperatører, herunderoutfittere, slædekuske og lign.(Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut )(2. behandling)Efter flertallets indstilling ved 1. behandlingen sendtes forslaget til 2. behandling udenmellemliggende udvalgsbehandling.Ved 2. behandling stemte et flertal i Inatsisartut for forkastelse af forslaget. Forslaget erderved endelig forkastet.Rigsombudsmanden i GrønlandIndaleeqqap Aqqutaa 3Postboks 10303900 NuukKalaallit Nunaanni RigsombudsmandiTelefon: (+299) 32 10 01Telefax: (+299) 32 41 71E-mail: [email protected]www.rigsombudsmanden.gl

Punkt 48:Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at oprette kulturerhvervet somden fjerde bærende økonomiske søjle i erhvervspolitikken.(Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond)(2. behandling)Ved 1. behandlingen var der et flertal for forkastelse af forslaget. Ved 2. behandling stemteet flertal af Inatsisartut for forkastelse, og forslaget blev derved endeligt forkastet.Punkt 52:Beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativer til at udvideESU-ordningen for fåreholdere, således at bygder og virksomheder kan ydesfinanciering til at etablere vedvarende energikilder, herunder vandkraft, vindmøllersamt solcelleanlæg.(Siumutgruppen i Inatsisartut)(2. behandling)Ved 1. behandlingen blev forslaget sendt videre til 2. behandling i uændret form. Et flertalaf Inatsisartut forkastede forslaget endeligt ved 2. behandling.Punkt 137:Beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til enpsykologlov, der indeholder regler vedrørende titelbeskyttelse, opnåelse afautorisation, og psykologers rettigheder og pligter. Lovforslaget skal ligeledesindeholde regler om, hvilken myndighed der kan udstede autorisation samt omtilsynsmyndighed og idømmelse af foranstaltninger i medfør af kriminalloven.(Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit)(2. behandling)Ved 1. behandling forkastede Naalakkersuisut forslaget i sin nuværende form. Ved 2.behandling gik forslaget direkte til afstemning, hvor et flertal forkastede forslaget endeligt.Punkt 22:Forslag til forespørgselsdebat: Hvilke tiltag skal der til for at bryde den negativesociale arv, således at eventuelle mønsterbrydere hjælpes til at tage skridtet fra deressociale arv til et bedre liv?(Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen, Demokraterne)Forslagsstilleren nævner i sit oplæg, at en del af befolkningen bærer på tunge mentalebyrder som følge af en hård barndom. Mange børn bryder den negative sociale arv som”mønsterbrydere”; men der er stadig for mange, som ikke gør det. På den baggrundforeslås det, at disse mønsterbrydere fortæller deres historier, så endnu flere kan bryde dennegative sociale arv - det bør derfor være muligt at opstille et landsdækkende korps afmønsterbrydere til at holde foredrag.

Naalakkersuisut nævnte i sit svarnotat en række af de initiativer, der allerede i dag eriværksat for at sikre mod og afhjælpe en negativ social arv.Punkt 132:Naalakkersuisuts redegørelse om udvikling af oplevelseserhvervet.(Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer)Naalakkersuisut anførte i sit forelæggelsesnotat, at oplevelseserhvervet skal afdækkes ogsynliggøres for befolkningen. I redegørelsen præsenteres nogle af de udfordringer ogmulige indsatsområder, som skal til for at udvikle erhvervet. Naalakkersuisut ønsker enkoordineret indsats, som blandt andet inkluderer følgende:---Synliggørelse af emnet overfor brancher og erhvervUndersøgelse af hvorledes erhvervslivet bedst muligt engageres.Sikre de bedst mulige rammer for udvikling af erhvervet.

Med redegørelsens fremlæggelse er det Naalakkersuisuts hensigt at initiere en debat af desamfundsøkonomiske fordele ved at satse på oplevelseserhvervet som del af envidereudvikling af en flerstrenget erhvervsstruktur. Redegørelsens har tillige til hensigt atsætte fokus på oplevelseserhvervet som et erhverv, der kan skabe økonomisk vækst tillandet.Samtlige partier tog Naalakkersuisuts redegørelse til efterretning.Punkt 73:Spørgsmål til Naalakkersuisut: Hvornår fremkommer Naalakkersuisut med etforslag til byggelov i Grønland?(Atassut’s medlemmer af Inatsisartut: Finn Karlsen, Siverth K. Heilmann, KnudKristiansen)Naalakkersuisut svarede, at Naalakkersuisut på forårssamlingen 2010 agter at fremsætteforslag til en egentlig byggelovgivning. Derudover agter Naalakkersuisut på forårs-samlingen 2010 at fremsætte forslag om lovgivning på byggemodningsområdet.Punkt 136:Spørgsmål til Naalakkersuisut: I dag er det langt overvejende kvinder, der uddannersig og dette vil på sigt skabe en skævhed på arbejdsmarkedet og i forholdet mellemmænd og kvinder generelt. Hvorledes vil Naalakkersuisut sikre at kønsbalancen pålandets uddannelsesinstitutioner bliver mere ligeligt fordelt?(Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit)I sig selv betragter Naalakkersuisut ikke disse kønsmæssige forskelle i uddannelsesvalgetsom noget problem: Den faglige viden og ekspertise de studerende tilegner sig under deresuddannelsesforløb er kønsneutral. Dertil kommer, at Naalakkersuisut respekterer borgernesfrie uddannelsesvalg, også fordi alle undersøgelser peger på, at motivationen og viljen til at

arbejde indenfor et bestemt fag er den udslagsgivende faktor for, at denuddannelsessøgende gennemfører sin uddannelse og efterfølgende søger arbejde indenforsit fag.Naalakkersuisuts målsætning er, at 2/3 af den grønlandske arbejdsstyrke i 2020 har enkompetencegivende uddannelse. Skal denne målsætning realiseres forudsætter det, at derfor begge køns vedkommende sker en markant højere optagelses- oggennemførselsfrekvens end for nuværende.Punkt 75:Spørgsmål til Naalakkersuisut: Har Naalakkersuisut planer om at arbejde for atændre kvoteåret for fangst af hvid- og narhvaler?(Atassut’s medlemmer af Inatsisartut: Finn Karlsen, Siverth K. Heilmann, KnudKristiansen)Naalakkersuisut besvarede spørgsmål med et ja og uddyber med, at kvoteåret for hvid- ognarhvaler er defineret i Hjemmestyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af hvid- ognarhvaler til perioden 1. juli til 30. juni. Atassut vurderer, at en forbedring ikvoteudnyttelsen ville kunne opnås ved en ændring af kvoteåret til 1. januar – 31.december.Naalakkersuisut vedtog d. 13. august 2009 en treårig kvoteplan for 2009-2012, der er ioverensstemmelse med den biologiske anbefaling. Fordelen ved en treårig plan er atbidrage til at: 1) mindske risikoen for potentielle (yderligere) import og eksportbegrænsninger under CITES og i EU som følge af ikke bæredygtige kvoter, 2) givefangerne mulighed for at tilpasse deres aktiviteter til den forventede fangst og findealternative indtægtskilder om nødvendigt, 3) mindske den administrative byrde iforvaltningen, så ressourcerne kan bruges mere omkostningseffektivt.Punkt 76:Spørgsmål til Naalakkersuisut: Hvad agter Naalakkersuisut på lang sigt at foretagesig for at sikre indhandlingssteder for torsk, krabber og stenbiderrogn på kysten?(Medlem af Inatsisartut Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat)Det er Naalakkersuisuts hensigt, fremhæver Naalakkersuisut i sin besvarelse, at tilvejebringede mest optimale rammebetingelser for bygder og byer i forbindelse med indhandling af enlang række fisk. Dette skal ske under betingelse, der sikrer et ressourcemæssigt og økonomiskbæredygtigt fiskeri samt under betingelse, der sikrer en ansvarlig brug af midler i denlangsigtede forvaltning.I juni måned 2009 oprettede Naalakkersuisut en pulje til særlige initiativer i bygderne. Midlerfra denne pulje er blevet benyttet til servicekontrakter der omfatter 16 bygdeanlæg for andethalvår af 2009. Der er i puljen stadig midler til rådighed, der af Naalakkersuisut blev oprettetsom tillægsbevilling. Naalakkersuisut ønsker, at de resterende midler i puljen bruges tiluddannelsestiltag samt omskoling i de udvalgte bygder. De resterende midler fra puljen, derendnu ikke er disponeret, udgør i alt 8,2 millioner kr.

Punkt 147:Spørgsmål til Naalakkersuisut:• I forbindelse med udvælgelse af fremtidige beboere til Tuapannguit har man da haftde borgere der har været på Nuuk bys boligventeliste i årtier i tankerne som muligeaftagere af boligerne?• Hvis de har været blandt dem der havde muligheden for at få tildelt en bolig iTuapannguit dog uden at få tildelt bolig, hvilke kriterier gjorde, at de ikke fik tildelten bolig?• Hvis de ikke har været iblandt dem der kunne få tildelt bolig, hvorledes vil manbegrunde dette?(Medlem af Inatsisartut Doris Jakobsen, Siumut)I landsstyrets besvarelse redegjorde medlemmet af Naalakkersuisut for disponering af denævnte boliger.