GRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 29: Indberetning vedr. Grønlands Landstings efterårssamling, tirsdag den 17. november 2009

Indberetning vedr. Inatsisartuts efterårssamling, tirsdag den 17.november 2009.Inatsisartut behandlede følgende dagsordenspunkter:Punkt 126:Forslag til Inatsisartutlov om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.(Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender)(3. behandling)Forslaget gik direkte til afstemning, hvor medlemmerne af Inatsisartut vedtog forslagetendeligt.Punkt 64:Forslag til beslutning om at Naalakkersuisut pålægges fremsætte ændringsforslag tilLandstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt med senere ændringer,således at lovens bruttoindkomstkriterium erstattes af et krav om, at mindsthalvdelen af et indkomstår bruges til erhvervsmæssig fangst og jagt for at opnåerhvervsjagtbevis.(Atassut’s medlemmer af Inatsisartut: Finn Karlsen, Sivert K. Heilmann, KnudKristiansen)(2. behandling)Forslaget blev 1. behandlet den 20. oktober 2009, hvor Inatsisartut oversendte forslaget til2. behandling uden mellemliggende udvalgsbehandling.Forslaget gik direkte til afstemning, hvor et flertal af Inatsisartut endeligt forkastedeforslaget.

Punkt 28:Forslag til beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at indføre førstehjælp somobligatorisk fag i folkeskolen fra 6. klassetrin og opefter.(Medlem af Inatsisartut Andreas Uldum, Demokraterne)(2. behandling)Ved 1. behandlingen tilsluttede alle partierne sig forslaget der sendtes videre tiludvalgsbehandling i udvalget for kultur, uddannelse, forskning og kirke inden 2.behandlingen.I forbindelse med behandling i udvalget er der blevet fremsendt ændringsforslag, således atførstehjælp skal indføres som obligatorisk fag på mellem- og ældstetrinnet. Et enigt udvalgindstillede forslaget til vedtagelse.Ved afstemningen blev endeligt vedtaget.Punkt 102:Beslutningsforslag om, at pålægge Naalakkersuisut at omdanne Nukissiorfiit til etaktieselskab.(Siumutgruppen i Inatsisartut)(2. behandling )Ved 1. behandling indstillede koalitionens partier forslaget til forkastelse, mensoppositionen støttede forslaget. Dette fik partiet Siumut til at kæmpe hårdt for forslagetsoversendelse i udvalg i en meget lang debat, der dog endte med, at forslaget overgikdirekte til 2. behandling uden en mellemliggende udvalgsbehandling.Ved 2. behandlingen benyttede partierne muligheden for at gentage deres begrundelse forderes stemme. Et flertal i Inatsisartut forkastede forslaget endeligt.Punkt 60:Forslag til beslutning om at Naalakkersuisut pålægges senest i 2010 at nedsætte etfamilie- og børneråd.(Siumutgruppen i Inatsisartut)(2. behandling)Ved 1. behandling blev forslaget videresendt til 2. behandling uden mellemliggendeudvalgsbehandling.Forslaget blev endelig forkastet ved 2. behandlingen.

Punkt 96:Forslag til Inatsisartuts lov om erhvervsfremme af landbrug.(Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug)(2. behandling)Lovforslaget mødte ved 1. behandlingen bred tilslutning blandt Inatsisartuts partier, og dervar enighed om at lovforslaget oversendes til behandling i fiskeri-, fangst- oglandbrugsudvalget forinden 2. behandlingen i Inatsisartut.Fiskeri-, fangst- og landbrugsudvalget indstillede forslaget til vedtagelse og et enigtInatsisartut stemte for forslaget, der overgår til 3. behandling i sin nuværende form.Punkt 131:Redegørelse om Det Sociale Ankenævns sagsbehandlingstid.(Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer)Medlemmet af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer, Ove Karl Berthelsen fremhævdei sin forelæggelse at sagsbehandlingstiden hos Det Sociale Ankenævn i for mange år harhaft et omfang, der ikke har været tilfredsstillende. Med redegørelsen ønskerNaalakkersuisut at iværksætte tiltag med henblik på en smidiggørelse af nævnets arbejde.Disse tiltag er blandt andet at reducere antallet af medlemmer i nævnet, at ændresekretariatet således at dette også vil kunne omfatte socialrådgivere, udarbejde enhjemmeside og analysere Det Sociale Ankenævn nærmere for at tage stilling til, hvilkeinitiativer, der konkret skal igangsættes. Naalakkersuisut forventer at eventuelle ændringeraf eksisterende lovgivning vil blive fremlagt til efterårssamlingen 2010.Samtlige ordførere tog Naalakkersuisuts redegørelse til efterretning.Punkt 127:Redegørelse for virkemidler til reduktion af udledning af drivhusgasser.(Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik)Ved fremlæggelse af redegørelsen pointerede Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur ogTrafik, Jens B. Frederiksen bl.a., at Naalakkersuisut vil bestræbe sig på at reducereudledning af drivhusgasser, uanset resultaterne på de kommende klimaforhandlinger ogeventuelle internationale aftaler.Han angav, at et godt eksempel på Grønlands aktive indsats er de store investeringer, der ergjort i udbygning af vandkraft gennem de seneste 20 år. En udbygning, der fortsætter i dekommende år. I dag dækkes 43 % af Grønlands behov for energi med CO2neutralvandkraft. Det betyder, at drivhusgasudledningen fra produktion af el er reduceret med ca.en fjerdedel siden 1990.Et andet indsatsområde er forbedringer i boligmassen. Andre tiltag er energispare-kampagner og introduktion af energiregnskaber, hvor der sættes fokus på energiforbrug og-adfærd.

Redegørelsen er tiltænkt at give et overblik over, hvor man kan reducere udledningen afdrivhusgasser. Beregninger i redegørelsen viser, at det største reduktionspotentiale liggerindenfor boligområdet. Derudover vil Naalakkersuisut arbejde på en bedre udnyttelse afrestvarme bl.a. fra affaldsforbrændingsanlæg.Inuit Ataqatigiitanmodede i sit ordførerindlæg Naalakkersuisut om at vurdere, hvorvidtKyoto reduktionsmålene er realiserbare, og hvilke konsekvenser det har, hvis Grønlandikke kan nå målene. Endvidere finder Inuit Ataqatigiit det bekymrende, atreduktionspotentialet indenfor fiskeriet ikke er belyst i redegørelse og anmoderNaalakkersuisut om at indlede en dialog med branchen og komme med et realiserbartudspil i løbet af 2010.Inuit Ataqatigiit afventer resultatet af Naalakkersuisuts forhandlinger med den danskeregering om den kommende klimaaftale. Det seneste udspil fra Klima- og energiministerenomkring en mulig særlig aftale for OLT-landene er interessant, da en aftale så vidt muligtskal tilgodese vort lands behov for industriel udvikling.Siumutsordfører anførte, at Grønland ikke skal begå de samme miljø- og klimamæssigefejltagelser som de industrialiserede lande har gjort, men Grønland skal udvikle sine egneindustrier med den mest muligt miljøvenlige teknologi til trods for, at det vil medføre enstigning i Grønlands CO2udledning. Siumut understregede, at Grønland skal havemulighed for at udlede mere CO2i en årrække for at sikre udvikling af ny industri.I forhold til rammeaftalen fra 2001 med Danmark fremhæver Siumut, at Grønland skal”yde en aktiv indsats for at nedbringe vores CO2udslip”. Dette er ikke ensbetydende med,at Grønland skal betale for den udledning, som Grønland ikke vil kunne nå i henhold tilrammeaftalen (reduktion på 8 % inden 2012 set i forhold til udledningen i 1990).Demokraterneså i deres ordførerindlæg meget positivt på redegørelsen og foreslog at detundersøges, hvorvidt det er muligt at opsætte solvarme- og solenergianlæg på allebygninger, der er ejet af Selvstyret.Atassutfremhævede i sit ordførerindlæg, at Grønlands aftale med Danmark og Grønlandsaftale på det internationale forum om mindskelse af drivhusgasser må og skal væreudformet sådan, at Grønland fortsat kan udvikle sig med hensyn til industri samt mineral-og olieudvinding.Atassut opfordrede Naalakkersuisut til, at redegørelsen bliver uddelt til befolkningen i enletlæselig pjeceform. Endvidere finder Atassut, at der mellem linjerne i redegørelsen søgeshjemmel til at indføre blandt andet afgifter og brugerbetalinger og på denne baggrund kanAtassut ikke uden videre tage hele redegørelsen til orientering.Kattusseqatigiit Partiiattog redegørelsen til efterretning og fremhævede udvikling ogudvidelse af alternative energikilder, herunder vand, sol og vind samt bedre udnyttelse afvarmen, der produceres ved forbrænding af affald.

Punkt 109:Forslag til forespørgselsdebat om at fremme, at både den kvindelige nationaldragt ogmændenes nationaldragt fremvises internationalt som klodens smukkeste national-dragter også for at fremme kendskabet til grønlandsk kultur, samt at man børudvikle fremstillingen af nationaldragterne.(Medlem af Inatsisartut Ruth Heilmann, Siumut)I forslagets begrundelse anførtes det bl.a., at målet med forslaget er at udnytte kulturen tilat markedsføre vort land og udnytte dette inden for handel: ”Vore besiddelser, viden ogtraditioner er hvad der definerer os som et folk, som er unikt og som vi bør være stolt af,der bør bruges til at markedsføre os ikke mindst ved brugen af vores verdens smukkestenationale dragter.”Det fremgår videre, at Siumut vil bane vej for kulturen bliver betragtet og prioriteret lige såhøjt som andre erhverv med dertil hørende bevillinger.I Naalakkersuisut’s bemærkninger til forslaget anførte medlemmet af Naalakkersuisut forKultur, Uddannelse, Forskning og Kirke bl.a., at en markedsføring af grønlandsk kultur måbero på et tæt samarbejde mellem kulturens folk og erhvervsfolkene.Naalakkersuisut finder det glædeligt, at interessen for de grønlandske nationaldragter synesat være stor. Man forholdt sig dog ikke til udsagnet om at det er verdens smukkestenationaldragter.De politiske partier tilkendegav i deres ordførerindlæg tilslutning til at anvendenationaldragten i branding sammenhæng, ved kulturfremstød o. lign. og de ser frem tilopstarten af en designuddannelse i Grønland.Punkt 69:Spørgsmål til Naalakkersuisut: Hvilke konkrete tiltag har Naalakkersuisut iværksatfor at løse problemerne omkring manglende biltilsyn i Grønland?(Atassut’s medlemmer af Inatsisartut: Finn Karlsen, Siverth K. Heilmann, KnudKristiansen)Under landstingets forårssamling 2008 stillede Atassut spørgsmål til landsstyret, omlandsstyret har planer om at rette henvendelse til rigsmyndighederne med henblik på eneffektivisering af bilinspektionen i Grønland, eventuelt i form af en udlægning af opgaventil en eller flere private virksomheder.Landsstyret tilkendegav da, at landsstyret ville rette henvendelse til Transportministeriet,med anmodning om en redegørelse om status i sagen samt forslag til en løsning afproblemet med den manglende bilinspektion i Grønland.Atassut ønsker Naalakkersuisuts svar på, hvilke konkrete tiltag Naalakkersuisut hariværksat for at løse problemerne omkring manglende biltilsyn i Grønland.

Naalakkersuisut fremhævede i sit svar, at Transportministeriet i forbindelse med rigsmødetden 22. juni 2009 fremkom med et notat, der beskrev muligheden af at overføremyndighedsansvaret til Grønland. Dette ville betyde, at Grønland skulle overtage detpraktiske ansvar ved at ansætte personel til udførslen af bilsyn, men også overtage denøkonomiske byrde. Dette forslag ansås ikke som værende en passende løsning ogadministrationen fremsendte d. 2. oktober 2009 en skrivelse til Transportministeriet, hvoridet understreges, at forudsætningen for en løsning er at Danmark vedkender sig sit ansvarsom rette myndighed for både den praktiske udførelse samt økonomiske del af opgaven.I Transportministeriets besvarelse anerkendes det, at den grønlandske færdselslov er etrigsanliggende og de ikke umiddelbart tilsigter en overdragelse af området. Detunderstreges, at i Danmark er opgaven privatiseret og fuldt brugerfinansieret, hvorfor manikke har udgifter til synsopgaven. Transportministeriet vil gerne indgå i en dialog medselvstyret om løsning af denne opgave, hvor de dog forudsætter at den bliveromkostningsneutral for Danmark via indførelse af brugerbetaling for bilsyn i Grønland.Punkt 77:Spørgsmål til Naalakkersuisut: Har Naalakkersuisut planer vedrørende etablering afkajanlæg, til skibe med længde op til 40 fod, der kan benyttes ved losning af størrebåde samt fiskefartøjer i bygderne? Samt, hvilke omfang har undersøgelserne af disseværet?(Medlem af Inatsisartut Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat)Baggrunden for spørgsmålet er en efterspørgsel fra nogle af bygdebeboere, idet manglen afkajanlæg er en hindring i bygdernes erhvervsfremgang. Det største problem i bygderne, forturismen og fiskeriet, er manglen på kajanlæg.I Naalakkersuisut’s svar fremgik det, at Naalakkersuisut ikke har konkrete planer om atudvide havnene generelt i bygderne. Havnene overvåges, vedligeholdes og moderniseresløbende indenfor Landskassens økonomiske råderum.Der forventes nedsat en Transportkommission, som får til opgave, med baggrund iSelvstyrets langsigtede mål om en selvbærende økonomi, at udarbejde en vision fortransportområdet i Grønland og udarbejde scenarier for, hvorledes denne vision realiseres.Derfor vil overvejelser omkring havneudvidelser og – moderniseringer, både i by og bygd,også indgå i dette arbejde. Transportkommissionen forventes at starte dets arbejde i løbetaf efteråret 2009 og forventes at færdiggøre dets arbejde juni 2010.Punkt 80:Spørgsmål til Naalakkersuisut: Hvilke initiativer har eller påtænker Naalakkersuisutat igangsætte, for at forebygge fangst af for små hellefisk? Og hvilke tiltag har mantænkt sig?(Medlem af Inatsisartut Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat)I 2007 behandlede landstinget et beslutningsforslag vedrørende fangst af små hellefisk. AfFiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalgets betænkning fremgik det, at landsstyret forventes at

tage de nødvendige skridt til at igangsætte en undersøgelse af muligheden for, at benyttesorteringsrist i det havgående fiskeri efter hellefisk. Kattusseqatigiit Partiiat bederNaalakkersuisut redegøre for resultatet af den nævnte undersøgelse samt hvilkebeslutninger undersøgelsen eventuelt har medført.Naalakkersuisut fremhævede i sit svar, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrughar nedsat en arbejdsgruppe, hvis formål er at udarbejde et forslag til forvaltningsplan fordet kystnære fiskeri efter hellefisk, som vil blive udvidet med repræsentanter fra erhvervet.Arbejdsgruppen vil blandt andet undersøge muligheden for, at sætte mindstemålet forfangst af hellefisk op fra de nuværende 42 cm. til 45 cm. Dette tiltag vil være vigtigt iforhold til at forebygge fangst af små hellefisk. For så vidt angår undersøgelse afmuligheden for at benytte sorteringsrist i det havgående fiskeri efter hellefisk, blev detoplyst at det daværende landsstyre ønskede at afvente en revision af de overordnederammer for det grønlandske fiskeri, i kraft af en ny fiskerilov, før påbegyndelsen af ensådan undersøgelse. Eftersom vedtagelsen af fiskeriloven blev udsat, gjorde dette sig ogsågældende for undersøgelsen.Punkt 72:Spørgsmål til Naalakkersuisut: Hvilke tiltag har Naalakkersuisut igangsat i henholdtil Inatsisartuts beslutning om at der bliver iværksat udredningsarbejde omkringplejefamilieforholdene i Grønland?(Atassut’s medlemmer af Inatsisartut: Finn Karlsen, Siverth K. Heilmann, KnudKristiansen)I spørgsmålet henvistes til et beslutningsforslag fra 2008, som landstinget tilsluttede sig,om forbedrede vilkår for plejefamilier.Naalakkersuisut bemærkede i sin besvarelse bl.a., at der på finansloven er afsat midler tilstyrkelse af plejefamilieområdet. Det har bl.a. betydet ansættelse af plejefamiliekonsulenteri to kommuner, netværksarrangementer for plejebørn og plejefamilier, kurser tilplejefamilier etc. Naalakkersuisut forventer på baggrund af kommunernestilbagemeldinger, at der i de kommende år vil blive ansat et yderligere antalplejefamiliekonsulenter i kommunerne.Punkt 68:Spørgsmål til Naalakkersuisut: Hvor langt er Naalakkersuisut nået med arbejdet forat forbedre vilkårene for uddannelsessøgende med børn?(Atassut’s medlemmer af Inatsisartut: Finn Karlsen, Siverth K. Heilmann, KnudKristiansen)I spørgsmålet henvistes til et beslutningsforslag fra 2008, som landstinget tilsluttede sig,om forbedrede vilkår for uddannelsessøgende med børn.Naalakkersuisut mener, at uddannelsessøgende, herunder uddannelsessøgende med børn,generelt har gode vilkår, men Naalakkersuisut vil vedvarende arbejde for, at deuddannelsessøgendes forhold forbedres.

Punkt 78:Spørgsmål til Naalakkersuisut: Hvad mener Naalakkersuisut om misvisendegrænsedragninger om forskellige fredningsområder, som i kraft af indlandsisenstilbagetrækning er vanskeliggjort at gennemskue?(Medlem af Inatsisartut Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat)Forespørgslen er begrundet med, at isen har trukket sig langt tilbage, med det følge atfangere på narhvalfangst ikke kan komme til nødhavn pga. søgang, hvor der ellers er enmasse tilgængelige steder at lægge til og komme i læ, tættere ind mod isbræen. Detpågældende sted er fredet, og det er også på grundlag af dette, at Kattusseqatigiit Partiiatsøger om der ikke er grundlag for genvurdering, idet sådanne gråzoner skaber forvirring.Naalakkersuisut bemærker, at man ved udpegningen af fredede områder er sig megetbevidst om at grænsedragninger skal være let genkendelige i naturen, ved f.eks. at følgekyststrækninger, fjeldrygge, vandløb, søer, øer eller andre tydelige fysiske strukturer. Deter vigtigt at undgå situationer hvor fangere og andre utilsigtet udfører aktiviteter i frededeområder som ikke er tilladt. Afgrænsningen af fredede områder kan ses af alle, medmulighed dertil, på Selvstyrets GIS-platform for arealplanlægning, www.nunagis.gl.Punkt 20:Spørgsmål til Naalakkersuisut: Hvad er holdningen i Naalakkersuisut til at lancereen national oplysningskampagne om, hvad det vil sige at være psykisk syg?(Medlem af Inatsisartut Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)I spørgsmålet foreslås det, at Naalakkersuisut afsætter midler til at oplyse om, hvad det vilsige at være psykisk syg.Naalakkersuisut fremhævede i sit svar, der lige nu arbejdes med en psykiatriredegørelse,som forventes klar til forårssamlingen 2010. Denne redegørelse behandler det psykiatriskeområde bredt, hvorfor alle de områder, der behandler, eller har kontakt med psykisk syge,er medinddraget. Et af områderne i redegørelsen er forebyggelse. Naalakkersuisut vilafvente psykiatriredegørelsens anbefalinger, inden der igangsættes yderligere initiativer påområder, herunder en national oplysningskampagne.

Punkt 112:Spørgsmål til Naalakkersuisut:1. HvilkeforklaringerharNaalakkersuisutmedhensyntilmuligheder/forhindringer i forbindelse med en mulig forlængelse afbarselsorlovens varighed, så det kan sidestilles med barselsorlovens varighed iDanmark?2. I forbindelse med den vedvarende snak om ligestilling mellem mænd ogkvinder, har Naalakkersuisut da planer om ligestille mænd og kvindersmulighed for barselsorlov?3. Hvis nye forældre har fået et handikappet barn, vil Naalakkersuisut arbejdefor en endnu længere barselsorlov for forældrene, eller har Naalakkersuisutplaner om at arbejde for det?4. Har Naalakkersuisut planer om at forbedre barselsorlovsreglerne for deresmedarbejdere i administrationen?(Medlem af Inatsisartut Doris Jakobsen, Siumut)Forslagsstilleren nævner i sin begrundelse, at nye forældre i Danmark har mulighed for 52ugers barselsorlov, hvor de i Grønland kun har 32 uger. I de andre nordiske lande erbarselsorloven endnu længere.Naalakkersuisut har på nuværende tidspunkt ikke planer om at forlænge barselsorloven,fremhævede medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender.I gældende lovgivning om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption tilfalder deførste 15 / 19 uger moderen og 3 uger faderen. Herefter er det op til moderen og fadereninternt at aftale fordelingen af forældreorloven på 17 uger. Gældende lovgivning giversåledes mulighed for en vis ligestilling mellem kvinder og mænd.Landslægeembedet har oplyst, at de seneste år er 8 – 17 børn pr. år født med misdannelser,og at nogle misdannelser kan opereres. Det er således vanskeligt at vurdere et eventueltbehov for orlov ud over de muligheder, som eksisterer efter gældende lovgivning.Barselsorlovsreglerne er et anliggende for Inatsisartut. I lovgivningen fastsættes retten tilorlov samt retten til dagpenge, gældende for alle borgere, som er omfattet af lovgivningen.Derudover er det et forhandlingsanliggende mellem arbejdsmarkedets parter, både privateog offentlige, i hvilket omfang orloven kan afholdes med løn. Det fremgår af de konkreteoverenskomster og tjenestemandsaftaler, hvor lang en periode man er berettiget til lønunder barselsorlov.Med venlig hilsenSøren Hald MøllerKopi pr. e-mail: FolketingetKongehuset, KabinetssekretariatetSamtlige ministerierRigsombudsmanden på Færøerne