Grønlandsudvalget 2009-10
GRU Alm.del Bilag 25
Offentligt
RIGSOMBUDSMANDEN IGRØNLAND
StatsministerietPrins Jørgens Gård 111218 København K
Dato: 12. november 2009J.nr.: 415-0001
Indberetning vedr. Inatsisartuts efterårssamling onsdag, den 11.november 2009.Inatsisartut behandlede følgende dagsordenspunkter:Punkt 97:Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspulje.(Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug)(3. behandling)Forslaget blev enstemmigt og endeligt vedtaget.Punkt 100:Forslag til Inatsisartutforordning om ændring af Landstingsforordning omførtidspension.(Medlem af Naalakkersuisut for Sociale anliggender)(3. behandling)Forslaget blev enstemmigt og endeligt vedtaget.Punkt 92:Forslag til: Inatsisartutforordning nr. xx af xx, xx 2009 om ændring aflandstingsforordning om folkeskolen.(Overdragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning til kommunerne)(Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)(2. behandling)Forslaget blev enstemmigt vedtaget og overgår til 3. behandling i den foreliggende form.Rigsombudsmanden i GrønlandIndaleeqqap Aqqutaa 3Postboks 10303900 NuukKalaallit Nunaanni RigsombudsmandiTelefon: (+299) 32 10 01Telefax: (+299) 32 41 71E-mail: [email protected]www.rigsombudsmanden.gl
2
Punkt 117:Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om konkurrence.(Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer)(2. behandling)Forslaget blev enstemmigt vedtaget og overgår til 3. behandling i den foreliggende form.Punkt 123:Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om afgift på rejer.(Medlem af Naalakkersuisut for Finanser)(2. behandling)Til 2. behandlingen forelå en udvalgsbetænkning med flertalsindstilling om vedtagelse.Ved afstemning blev forslaget vedtaget og overgår til 3. behandling i den foreliggendeform.Punkt 44:Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge ændringsforslag tilLandstingsforordning nr. 3 af den 7. maj 2007 om alderspension, hvor det foreslås, atden efterladte i forbindelse med et dødsfald hos et pensionistpar modtager afdødespension de efterfølgende to måneder efter dødsfaldet.(Medlem af Inatsisartut Debora Kleist, Inuit Ataqatigiit)(2. behandling)I en betænkning fra socialudvalget indstilles forslaget vedtaget med et ændringsforslag fraudvalget, hvorefter forslaget tillige vil omfatte førtidspensionister.Naalakkersuisut lovede i 2010 at fremlægge ændringsforslag til reglerne om alderspensionog førtidspension. Ved afstemning blev beslutningsforslaget herefter endeligt vedtaget.Punkt 55:Beslutningsforslag til Inatsisartut om at pålægge Naalakkersuisut senest tilforårssamlingen 2010 med virkning fra 2011 at fremlægge et ændringsforslag tilLandstingsforordning nr. 3 af 7. maj 2007 om alderspension, hvorefteralderspensionen ikke skal kunne reduceres som følge af samleverens eller ægtefællensindkomst, foruden at alderspensionens højeste grundbeløb skal gælde for alle, uansetom man er enlig, samlevende eller gift.(Siumutgruppen i Inatsisartut)(2. behandling)Ved 1. behandlingen opnåede forslaget ikke tilslutning og det blev henvist til 2. behandlinguden mellemliggende udvalgsbehandling. Ved afstemning blev forslaget forkastet ved 2.behandlingen.
3
Punkt 59:Beslutningsforslag om at pålægge Naalakkersuisut senest til forårssamlingen 2010 atfremlægge et ændringsforslag med virkning fra 2010 til Landstingsforordning nr. 4 af7. maj 2007 om førtidspension, hvorefter grundbeløbet for enlige førtidspensionisterfastsættes til det samme beløb som der i dag ydes til enlige alderspensionister, sommodtager højeste grundbeløb, foruden at førtidspensionens grundbeløb ikke kanreguleres på grund af ægtefællens eller samlevers indkomst.(Siumutgruppen i Inatsisartut)(2. behandling)Ved 1. behandlingen opnåede forslaget ikke tilslutning og det blev henvist til 2. behandlinguden mellemliggende udvalgsbehandling. Ved afstemning blev forslaget forkastet ved 2.behandlingen.Punkt 8:Forslag til Landstinglov om tillægsbevilling for 2008.(Medlem af Naalakkersuisut for Finanser)(2. behandling)Et enigt finansudvalg indstillede forslaget til vedtagelse. Naalakkersuisut foreslog etændringsforslag vedrørende børnetilskud, som ikke er reguleret i forbindelse med detforelagte. Et enigt Inatsisartut stemte for forslaget under 2. behandlingen.Punkt 43:Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at indlede forhandlinger med dendanske regering med det formål at styrke samarbejdet mellem det danske og detgrønlandske politi omkring bekæmpelsen af brug af og handel med euforiserendestoffer i Grønland.(Medlem af Inatsisartut Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)(1. behandling)Forslagsstilleren gjorde gældende, at en undersøgelse har vist at der er et stort forbrug afeuforiserende stoffer - særligt blandt de unge - i Grønland, og at der er brug for enmålrettet og langsigtet indsats. Forslagsstilleren mener, at det er politiets opgave og at detmuligvis er personalemangel hos politiet både i Grønland og i Danmark, som er årsagen tilen utilstrækkelig indsats.Formanden for Naalakkersuisut mente, at ansvaret ”hviler både på Grønlands Selvstyre ogpå Grønlands Politi.” Selvstyrets forebyggelsesafdelingPAARISAvaretager denforebyggende og sundhedsfremmende indsats, og misbrugscenteretQaqiffikgiver tilbudom behandling, medens Politiet har redegjort for målrettet kontrol i samarbejde medskattestyrelsen, SKAT i Danmark samt lufthavnskontrol både i Kastrup og Aalborg. I 2008blev beslaglagt 43 kg hash, og en enkelt sag med 118 kg i 2009 vil få gennemsnittet til atligge væsentligt over niveauet de sidste år, når året gøres op. Naalakkersuisut følger nøjeindsatsen og vil om nødvendigt stille krav til forbedringer af indsatsen ved henvendelse tilrigsmyndighederne om eventuelle yderligere tiltag på området.
4
Inatsisartut udviste i det store og hele enighed om at være imod euforiserende stoffer ogenighed om at bekæmpe disse. Der var ingen stemmer mod forslaget, som vil blivebehandlet i udvalg inden 2. behandlingen.Punkt 103:Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte ændringsforslag tilLandstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, således at engelsk-undervisning, i lighed med danskundervisningen, indgår som fag i fagområdet sprogpå Atuarfitsialaks yngste trin med start på 1. årgang.(Medlem af Inatsisartut Doris Jakobsen, Siumut)(1. behandling)Ruth Heilmann forelagde på vegne af Doris Jakobsen forslag om, at engelskundervisningskal indføres i lighed med danskundervisning.Der udspandt sig en længere debat om mangel på engelsklærere, fordelene ved at tale detengelske sprog, hjemmestyrets sprogkrav om dansk og grønlandsk samt selvstyrelovenshovedvægt på det grønlandske sprog. Kun Siumut var for forslaget, medens de øvrige ikkeengang ønskede udvalgsbehandling. De var enighed om, at fremmedsprogsundervisningenskal fremmes, men en grundig og indgående undervisning af modersmålet må gå forud forfremmedsprogsundervisningen og derigennem danne et solidt grundlag for elevernesvidere læring og udvikling.Naalakkersuisut gjorde endvidere opmærksom på, at kommunerne allerede har hjemmel tilat introducere engelsk tidligt, hvis der skulle være ønsker herom lokalt. Ligeledes tilbydesengelskkurser på Ilisimatusarfik og i udlandet i samarbejde med EU-programmetComenius og PILGRIMS England.Forslaget blev henvist til 2. behandling uden mellemliggende udvalgsbehandling.Punkt 7:Forslag til finanslov for 2010.(Medlem af Naalakkersuisut for Finanser)(2. behandling)Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2010 (FFL 2010) blev behandlet 1. gang den 29.og 30. september 2009. Efter 1. behandlingen overgik forslaget til behandling iInatsisartuts finansudvalg. Et flertal i finansudvalget indstiller lovforslaget og alleNaalakkersuisut’s ændringsforslag til vedtagelse. Et mindretal i finansudvalget –repræsenterende oppositionspartierne – indstillede et antal af disse ændringsforslagforkastet. Finansudvalget undlod i betænkningen som sådan at tage stilling til FFL 2010.Fra finansudvalgets betænkning kan det nævnes, at Naalakkersuisut omtaler forslaget tilfinanslov for 2010 som moderat ekspansiv. Finansudvalget tilkendegiver i forlængelseheraf bl.a.:
5
I den aktuelle økonomiske situation forekommer det ikke Finansudvalgeturimeligt, at der føres en moderat ekspansiv finanspolitik m.h.p. at fastholdebeskæftigelsen og begrænse risikoen for en større tilbagegang i økonomien.Der er dog også grund til at være opmærksom på Selvstyrets gælds-forpligtelser. De iøjnefaldende DAU-underskud i disse år udhulerlandskassens ubundne likviditet mærkbart. Naalakkersuisut har såledesudmeldt, at der påregnes optaget udlandslån på op til 600-800 mio. kr. i løbetaf perioden 2010-2013. Lånet påregnes optaget med en forholdsvis kortløbetid på måske 5-8 år og efterfølgende refinansieret. Finansudvalget kanmed nogen tøven tilslutte sig denne låneoptagelse, da der ikke ses andrepolitisk bredt acceptable muligheder for at opretholde det ønskedeinvesteringsniveau særligt indenfor vandkraftområdet, uden at de offentligekerneydelser indenfor en række områder reduceres yderligere. Udvalgetfinder dog også grund til at påpege, at Naalakkersuisut bør have som klartprioriteret mål, at Selvstyret atter skal blive selvfinansierende indenfor en såvidt muligt begrænset årrække m.h.p. at skabe reelt økonomisk råderum tilf.eks. hjemtagelser af forvaltningsområder fra Staten eller service-forbedringer for borgerne.…
Naalakkersuisuts samlede ændringsforslag til Inatsisartuts 2. behandling affinanslovsforslaget for 2010 vil i 2010 forringe det budgetterede Drifts-,Anlægs- og Udlånsresultat, DAU-saldoen, med 28.905.000 kr.De samlede DAU-virkninger af ændringsforslagene fremgår af nedenståendetabel.
Finanslovens resultat vil således være et underskud i 2010 på 254,5 mio. kr.Finansudvalgets samlede betænkning samt bilag hertil kan hentes på:http://www.inatsisartut.gl/documents/samlinger2009/pkt7_EM2009_FFL2010_2beh_BET_dk.pdf.
Naalakkersuitsut fremhævede i sin besvarelse, at ændringsforslagene til 2. behandlingenprimært vedrører udmøntning af drifts- og anlægsreserver, herunder udmøntningen af enreserve på 25 mio. kr. årligt til særlige initiativer inden for børne- og ungeområdet.I deres ordførerindlæg var Inuit Ataqatigiit (IA), Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat(landsstyrekoalitionen) positive overfor Naalakkersuisuts forslag til finanslov, mensSiumut og Atassut i deres ordføreroplæg havde en række krav til Naalakkersuisut ogNaalakkersuisuts forslag til finanslov.
6
IAanser det for positivt, at der primært sigtes på besparelser på administration og på enomprioritering af midler, og at den enkelte borger ikke forventes at blive ramt voldsomt afde planlagte besparelser. IA nævnte i sit ordførerindlæg en række kerneområder, som børprioriteres: handicapområdet, den eksisterende bygdepulje, oprettelsen af Illuut A/S,bevarelse af tilskud til folkeskolens ældste elever. Endvidere ønsker IA et skærpet fokus påoverdragelse af opgaver fra selvstyret til kommunerne.Siumutfremhæver partiets forslag om at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab ogderved på kort sigt frigive midler i Landskassen. Derudover fremsætter Siumut bl.a. kravom at der afsættes 75 mio. kr. til etablering af en erhvervsgarantifond samt atpensionsordningerne for førtidspensionister og alderspensionister sidestilles.Demokraternepriste Naalakkersuisut for deres forslag vedrørende etablering af Illuut A/Stil realkreditsfinansiering af nye boliger, men ønsker at skabe opmærksomhed omomfanget af borgernes gæld til det offentlige. Denne ligger på over 900 mio. kr. pr. august2009. Derudover støtter Demokraterne op om Naalakkersuisuts fokus på uddannelses-området og udredningsarbejdet vedrørende privatisering af selvstyreejede selskaber.Atassuthenholder sig kritisk til FFL 2010 og stiller en række krav til særskilte hovedkonti.Kattusseqatigiit Partiiat støtter FFL 2010 og bemærker kort, at partiet er glad for, atNaalakkersuisut for alvor har påbegyndt dialog med de danske politikere om rengøring afskrald i Thuleområdet.I forbindelse med behandlingen af FFL 2010 udtalte Siumut og Atassut mistillid til førstMedlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksengrundet dennes besvarelse af et spørgsmål vedrørende hvorvidt der forelå aftale medstorkommunerne om etablering af Illuut A/S, og siden til hele Naalakkersuisut.Mistillidsdagsordnerne blev afværget ved ændrede dagsordner. Medlemmer af Inatsisartutfra Siumut og Atassut udvandrede fra salen forud for afstemning af ændringsforslagene tilFFL 2010.Ved afstemningerne vedrørende forslag til finanslov 2010 var der tilslutning til samtligeændringsforslag. Forslaget blev henvist til behandling i Inatsisartuts finansudvalg forud for3. behandlingen.
Med venlig hilsenSøren Hald MøllerKopi pr. e-mail: FolketingetKongehuset, KabinetssekretariatetSamtlige ministerierRigsombudsmanden på Færøerne