GRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 14: Anbefalinger angående børns og familiers trivsel, fra Departementet for Sociale Anliggender i Grønland

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Resume . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Afhængighedsskabende problemer . . . . . . . . .Børns trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fysisk og psykisk vold i nærrelationer . . . . . .Kompetenceudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ressourcesvage familier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Seksuelt misbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Skole og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Det er med stor glæde, at jeg som medlem af Naa-lakkersuisut for Sociale Anliggender kan offent-liggøre denne rapport med anbefalinger til tiltaginden for børne- og ungeområdet, som en rækkefaglige og frivillige organisationer samt fagfolk ifællesskab har udarbejdet.Både jeg og det samlede Naalakkersuisut er sær-ligt optaget af at forbedre vilkårene og mulighe-derne for vores børn og unge, hvilket, vi mener, kanske gennem en helhedsorienteret strategi. Derforprioriter jeg højt, at en sådan strategi bliver udar-bejdet, og denne rapports anbefalinger vil udgøreen af stolperne i en sådan strategi.En strategi vil ikke med et snuptag løse samtligeudfordringer inden for det sociale område vedrø-rende børn, da mange af problemerne inden fordet sociale område har ophobet sig gennem årtier.Det vil derfor også tage årtier at løse dem, og nyeudfordringer vil med tiden komme til.Økonomisk bliver det en tung opgave for voressamfund at løfte. Det er derfor vigtigt, at vi ikkebetragter opgaven som en udgift, men som enlangsigtet investering. En langsigtet investering,der vel at mærke ikke kun skal give et højt afkastmålt i kroner og ører, men som først og fremmestskal give vores børn og unge kræfterne til at brydeden negative sociale arv og skabe sig en bæredyg-tig fremtid.

Denne opgave er imidlertid for omfattende til, atdet offentlige alene kan løfte den, hvorfor jeg erglad for, at så mange har haft lyst og mod til at del-tage i udarbejdelsen af anbefalingerne og dermedbidrage med deres store faglige viden.At forbedre de vilkår, vi som samfund byder voresbørn, unge og familier, er en opgave for hele sam-fundet og hver enkelt af os. Det er et ansvar, derhviler på os alle! Og jeg er af den klare holdning, atvi ALLE har noget at bidrage med i den sammen-hæng.

Flere undersøgelser, bl.a. „Børn i Grønland – Enkortlægning af 0-14-årige børns og familierstrivsel“ fra 2008, viser, at alt for mange af voresbørn har det svært. Det ﬁk daværende landsstyrei begyndelsen af 2009 til at nedsætte 7 arbejds-grupper, der skulle komme med anbefalinger påbørne- og familieområdet.Det nye Naalakkersuisut valgte af intensiverearbejdet og besluttede, at en samlet rapport medanbefalinger fra arbejdsgrupperne skulle foreliggeden 1. okt. 2009. Disse anbefalinger skal være endel af en koordineret strategi på børne- og familie-området.Arbejdsgrupperne har efter 6 måneder aﬂeveretderes anbefalinger, hvorefter en styregruppe harprioriteret de vigtigste, som er:

I begyndelsen af 2009 besluttede det daværendelandsstyre, bl.a. på baggrund af undersøgelsenBørn i Grønland – En kortlægning af 0-14-årigebørns og familiers trivsel, at nedsætte en styre-gruppe for en sammenhængende og koordineretpolitik inden for børne- og familieområdet. Styre-gruppens arbejde skulle bruges til at udarbejdeen sammenhængende og koordineret politik påbørne-, unge- og familieområdet.følgende repræsenteret i arbejdsgrupperne: BedreI styregruppen har følgende organisationer ogdepartementer været repræsenteret:Kriminalforsorgen, Foreningen for Enlige Foræl-ICYC, Tasiorta, Kommuneqarﬁk Sermersooq,politimesterembedet, kredsretten, sundheds-væsnet, Inerisaavik samt adjunkt Marie-Kathrine

og Kirke varetog sekretærfunktionen for arbejds-gruppen vedr. skole og fritid og Departementetfor Sundhed for arbejdsgruppen vedr. afhængig-hedsskabende anbefalinger, mens Departementetfor Sociale Anliggender varetog funktionen i deresterende arbejdsgrupper.I forbindelse med udskrivningen af landstingsval-get blev arbejdet sat i bero, og efter valget beslut-

tede Naalakkersuisut at lade styregruppen ogarbejdsgrupperne fortsætte deres arbejde.Samtidig besluttede medlem af Naalakkersuisutfor Sociale Anliggender, Maliina Abelsen, at arbej-det skulle intensiveres og udføres under merestrukturerede former. Bl.a. blev der fastsat en tids-ramme, således at arbejdsgruppernes anbefalingerskulle ligge klar og fremsendes til styregruppensenest den 15. sept. 2009.De 7 arbejdsgrupper indleverede sammenlagt 26anbefalinger.Arbejdsgruppen vedr. skole og fritid valgte dog atanbefale, at resultaterne af igangværende tiltag på

skole- og fritidsområdet afventes, hvilket bl.a. dre-jer sig om en gennemgribende gennemgang af denuværende læringsmål og læreplaner i folkeskolen.Derudover påtænkes en revidering af lovgivningenpå hele kultur- og fritidsområdet, og der pågårstadig et omfattende udviklingsarbejde i folkesko-len, som bl.a. fokuserer meget på det enkelte barnsudvikling. Dette arbejde er netop også igangsatpå førskoleområdet med en omfattende efter- ogvidereuddannelsesvirksomhed til følge.-ning, Forskning og Kirke i samarbejde med MaryFonden stå for en versionering af Fondens „Frifor Mobberi“-projekt, som tilpasses grønlandskeforhold, og som vil blive implementeret som et led

i udviklingsaktiviteterne på førskole- og skole-området, og i øvrigt involvere både kommuner ogfrivillige organisationer.Anbefalingerne omfatter såvel igangsættelse afnye tiltag som udbygning af allerede eksisterendetiltag.Styregruppens medlemmer diskuterede efterføl-gende arbejdsgruppernes anbefalinger, og der varblandt medlemmerne bred enighed om at frem-hæve disse anbefalinger:-landansvar

Oprindeligt indgik det som et krav til anbefalin-gerne, at disse skulle indeholde et afsnit med etskøn over de økonomiske konsekvenser. Imidlertidhar det under de givne arbejdsbetingelser vist sigvanskeligt for arbejdsgrupperne at opgøre anbe-falingernes økonomiske konsekvenser, hvorfordepartementet har fundet det mest hensigtsmæs-sigt at udelade arbejdsgruppernes beregninger.Manglen på dokumentation i forbindelse medunderbygning af anbefalingerne skyldes, at der kunﬁndes ganske få evalueringer af tiltag inden fordet sociale område, der er i stand til at dokumen-tere, hvilke tiltag der virker. Arbejdsgrupperne harderfor i stor udstrækning måttet udforme deresanbefalinger ud fra den viden, de har qua deresfaglige baggrund.Af samme grund vil indsamling af dokumentationog evaluering af det sociale område have høj priori-tet fremover.Der er afsat 25 mio. kr. på ﬁnansloven for 2010 tilsærlige tiltag inden for børne- og ungeområdet.Disse midler skal bl.a. anvendes på at sikre, atarbejdsgruppernes arbejde resulterer i konkretetiltag; hvilke anbefalinger, der skal udmøntes, be-sluttes af medlem for Naalakkersuisut for SocialeAnliggender.I prioriteringen vil der blive lagt vægt på, at stør-stedelen af midlerne anvendes på tiltag, der erdirekte målrettet børn og unge. Målet er således,at de 25 mio. kr. skal medføre en mærkbar forbed-ring af børns og unges vilkår.

byer og større bygderinden for socialområdet i sociallovgivning ogsagsbehandlingslovenDet er vigtigt at understrege, at anbefalingerne erudarbejdet af arbejdsgrupperne, og at de involve-rede departementer alene har stillet 1 sekretærog 1 fagperson til rådighed til at varetage sekre-tærfunktionen. Endvidere har arbejdsgruppernearbejdet uafhængigt af hinanden, hvorfor der kanforekomme overlapninger i deres forslag.Departementet for Sociale Anliggender harefterfølgende foretaget sproglige tilrettelser afanbefalingerne.

1. Den gravide og fostret: Tidlig indsatsBaggrundDet overordnede formål med tidlig indsats erforebyggelse af tidlig omsorgssvigt blandt børnved allerede fra undfangelsen at yde støtte tilgravide familier med behov for særlig støtte. Måleter at reducere omfanget af omsorgssvigt blandtnå unge gravide med svære problemer, herundermisbrugsproblemer og manglende forælderevne,så de får den hjælp, der er behov for, med indlæringfra grunden.Sideløbende køres projekt „Real Care dukker“, dergiver de unge en indsigt i, hvad det vil sige at værehøje antal teenagegraviditeter her i landet. Mangeaf disse graviditeter ender som aborter, men en heldel vælger dog at blive teenagemødre.IndstillingArbejdsgruppen vedr. afhængighedsskabendeproblemer indstiller:periode, implementeres og tilpasses til øvrigebyer/bygder

2. Børn 0-6 år: „Børn i familier medalkoholproblemer“BaggrundAlkoholmisbrug er et familieproblem, og børn ram-mes af forældrenes misbrug af rusmidler (alkohol,hash etc.). Forældrenes følelsesmæssige mønstreoverføres til deres børn og resten af familien med:vrede, skyldfølelse, mindreværd og lignende, somer de dominerende følelser hos aktive alkoholikere.Børn fra familier med alkoholproblemer er be-grebsliggjort, som var det en kronisk stresssituati-on, dvs. de er mere eller mindre stressede i hverda-gen. Dette medfører utryghed, angst, aggressioner,mavepine, koncentrationsbesvær, indlæringsvan-indad og bliver stille, hvorimod drengene handlerudadrettet og ofte havner i konﬂikter. Børn afmisbrugere kender ofte ikke til alment gældenderegler hos „normale“ familier, hvorfor de har sværtved at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert,

3. SkolebørnBaggrundGenerelt ser det ikke så galt ud med de ungesalkoholforbrug i forhold til andre lande, men un-dersøgelser viser, at større byer ikke har sammeproblemstillinger som mindre byer eller bygder.Et eksempel er Nuuks skoleelever, hvor de ungetidligere og tidligere prøver indtagelse af alkohol.ved et sådant misbrug end drengene.Dog lider ﬂere og ﬂere børn og unge under deresforældres misbrug og føler sig nødsaget til at over-tage forældrerollen over for mindre søskende, inogle tilfælde sågar over for forældrene. Dette re-sulterer i, at barnet/den unge ikke får den fornødnetid til lektielæsning, dyrkelse af hobbyer eller baredet at være barn/ung. Mange tror, at de er den ene-ste familie, der har sådanne problemer. Skoler ogklassekammerater oplever træthed, „ked-af-det-hed“, uoplagthed, manglende forberedelse/lektie-læsning, som netop bunder i en belastet opvæksthos forældre med alkoholproblemer, eller måskeomvendt et glad barn, som i virkeligheden dækkerover den dårlige situation på hjemmefronten.Børn i familier med alkoholproblemer har særligrisiko for omsorgsvigt, fordi forældrenes evne tilat tage sig tilstrækkeligt af deres børn kan værenedsat pga. deres misbrug. En skolefe-ordningbør indføres i samtlige skoler, som en anderledesstøtte til børn fra familier med misbrugsproblemer.Der skal være en koordinator for området.

En skolefe er et voksent menneske, f.eks. en pæda-gog eller lærer, der har særligt øje for børn, der harbehov for særlig omsorg, eksempelvis børn i mis-brugsfamilier. Skolefeen er en slags arbejdstitelfor en opgave, der dels inkluderer kontakten til detenkelte barn, dels tovholderfunktion for skolensindsats for børn, der har det svært.Børnene skal have, hvad andre børn får: en fornuf-tig hverdag med højdepunkter. Og så skal de læreom normer og regler for samvær, da børnene ikkeoplever disse entydigt i deres hverdag.Ordningen handler ikke om terapi, men om en aner-kendende og støttende voksenkontakt. Skolefeenskal have penge til at støtte deltagelse i socialeaktiviteter, f.eks. klubkontingenter, udﬂugter ogsommerlejr.IndstillingArbejdsgruppen vedr. afhængighedsskabendeindstiller:

1. Etablering af tværsektorielle koordinerendenetværksgrupper inden for børne- og unge-områdetBaggrundDer er behov for at styrke og forbedre indsatseninden for børne- og ungeområdet qua inddragelseaf civilsamfundsorganisationerne i arbejdet som etled i en større helhedsorienteret strategi baseretpå målgruppens behov.IndstillingArbejdsgruppen vedr. børns trivsel indstiller, atder åbnes op for en række pilotprojekter over en3-5-årig periode i udvalgte byer og bygder, hvor detoffentlige i samarbejde med civilsamfundet givesmulighed for at forbedre børns og unges levevilkårog trivsel qua etablering af koordinerende net-værksgrupper.

Denne hastige udvikling har betydet sociale ogmenneskelige omkostninger, da ikke alle har kunnetfølge med. Dette udtrykkes ved et stadigt stigendeskel mellem de velfungerende ressourcestærkebørn og unge og rodløse, magtesløse børn og unge,der ikke føler sig som en del af samfundet.Derfor er der brug for væresteder til at støtte oghjælpe disse børn og unge. Værestederne skalvære steder, hvor børn og unge kan søge hen fordels at få hjælp til at løse deres problemer, dels forat være sammen med andre børn i et fællesskab,hvor der skal være plads til alle og dels for at haveet sted, hvor de kan få lov til at være børn og fåkreative stimuli.Værestederne antages at have en præventiveffekt, idet de medvirker til at skabe mønster-brydere, forebygge selvmord, forebygge seksueltmisbrug og forebygge kriminalitet blandt unge.Målgruppen bør både være ressourcestærke ogsvage børn og unge.IndstillingDet indstilles, at Naalakkersuisut arbejder på,at der etableres væresteder i alle byer og størrebygder i Grønland tilpasset de eksisterende behov,muligheder og ressourcer.

3. Etablering af „venskabsfamilier“BaggrundMange børn og unge rejser fra bygderne til byernefor at tage folkeskolens ældste trin (8.-10. kl.),evt. rejser de til byerne på et tidligere tidspunkt. Ibyerne bliver de indlogeret på kollegier. Disse børnog unge har brug for et ekstra netværk, i form afen familie, der kan give en hjælpende hånd, når detkniber; en familie, der åbner sit hjem i weekender,ferier og på udvalgte hverdage.For børnene og de unge handler det ofte om de„små“ ting: at blive husket på sin fødselsdag, en turi naturen, at et kendt ansigt sidder på tilskuerræk-ken til arrangementer på skolen, at komme med udat sejle eller få mulighed for at deltage i andre akti-viteter. For de børn og unge, der har behov for envenskabsfamilie, er det netop de små ting, der gørden store forskel i hverdagen. Venskabsfamilierer et moderne tilbud til børn og unge, der kommerfra bygderne. En venskabsfamilie tilbyder barnet/den unge samvær, venskab og aktiviteter. I mangetilfælde kommer venskabet til at vare hele livet.IndstillingArbejdsgruppen vedr. børns trivsel indstiller, atNaalakkersuisut giver tilbud til børn/unge fra byg-derne, som skal på folkeskoleophold i byen.Som opstart kan etableres et eller ﬂere pilotpro-res med henblik på, dels „hvordan kommer vi igang“, dels med virkning for de implicerede børn ogafsluttende med anbefalinger til, hvordan ordnin-gen med venskabsfamilier kan implementeres iandre byer.

4. Etablering af et tværfagligt Børneråd iGrønlandBaggrundDen samfundsmæssige udvikling de seneste 50år har bevirket, at børns opvækst i dag er markantanderledes i det grønlandske samfund end for blotet par generationer siden. Den „gamle“ ﬁsker- ogfangerkultur, familiemønstre og traditioner gør sigikke gældende med samme kraft som tidligere. Detbetyder også ændringer i børneopdragelsen: Derstilles større krav til børnene, og det betyder stør-re selvstændiggørelse af børn og unge for at kunneklare sig i udviklingen. Der er tale om et opbrud, derviser sig tydeligt i børns tilværelse. De skal i højeregrad selv ﬁnde frem til et ståsted, og de skal selvudvikle de tilstrækkelige færdigheder til at kunnemøde tilværelsens mange og nye udfordringer.IndstillingArbejdsgruppen vedr. børns trivsel indstiller, atNaalakkersuisut godkender etablering af et tvær-fagligt Børneråd i Grønland.

1. Program til holdningsbearbejdelse og socialtansvarBaggrundArbejdsgruppen foreslår, at man iværksætter etprogram til bekæmpelse af fysisk og psykisk vold isamspillende elementer:En mediekampagne, der formidler budskaber iet passende omfang gennem forskellige typer afmedier. Erfaringer fra medieverdenen viser, at enmediekampagne er mest effektfuld, når den an-vender ﬂere medier. Desuden må den være massiv/vedholdende i en periode.En netværksstrategi skal køre gennem hele kam-pagneperioden. En netværksstrategi vil involvereforskellige samarbejdspartnere (f.eks. skolevæse-net, erhvervslivet mv.) og delmål, hvorfor en solidorganisation er påkrævet. Netværksstrategienskal sikre, at mediekampagnen følges op af kon-krete holdningsbearbejdende tiltag – det kan f.eks.være udvikling af eksisterende personalepolitikkerog nye tiltag som f.eks. partnerskabsaftaler.IndstillingArbejdsgruppen vedr. fysisk og psykisk vold i nær-relationer indstiller, at man lægger sig fast på am-bitionsniveauet for programmet og efterfølgendeudarbejder en samlet handlingsplan. Det er særligtvigtigt, at handlingsplanen indbefatter organisa-

2. Konﬂiktmægling (hjælp til voldsofre)BaggrundKonﬂiktmægling er en måde at håndtere konﬂikterpå, hvor en neutral tredjepart gennem en struktu-reret proces hjælper de stridende parter med selvat ﬁnde frem til en tilfredsstillende løsning. Det erfrivilligt for parterne at deltage, og det der fore-går før, under og efter et møde er fortroligt. Detgrundlæggende er parternes frivillighed og aktivedeltagelse i selv at ﬁnde løsninger på konﬂikten påbasis af italesættelse og lytning.Der er mange forskellige metoder til konﬂiktmæg-ling tilpasset kultur, konﬂiktområder mv. I de nor-diske lande bliver konﬂiktmægling benyttet bredtfra simple nabostridigheder til sager om seksueltmisbrug.Konﬂiktmægling egner sig både til bearbejdningaf psykisk og fysisk vold. I henhold til tallene fratrivselsundersøgelsen om børn mellem 0-14 årer det væsentligt at medtænke psykisk vold, i ogmed psykisk vold har en (mindst) lige så skadeligvirkning på mennesker som fysisk vold. Desudener psykisk vold mere usynlig, hvorfor det kan være

svært for ofrene at få hjælp. Trusler, mobning, slad-der mv. er eksempler på psykisk vold og kan bl.a.medføre stress og lavt selvværd.IndstillingArbejdsgruppen vedr. fysisk og psykisk vold i nær-relationer indstiller, at der udarbejdes en plan forlogistik, metode mv. til iværksættelse af konﬂikt-mægling i familiecentre eller lignende institutioner.Til forarbejdet kan man overveje at nedsætte etkonﬂiktudvalg.

3. Tilbud til voldsudøvereBaggrundTal fra kriminalforsorgen viser, at langt hovedpar-ten af de indsatte er voldsudøvere. Voldsudøverneer som regel marginaliserede mænd med forskel-lige sociale problemer. Forslagets afgrænsning ogkarakteristik af voldsmænd bygger på en undersø-gelse af voldsdømte mænd, som politiet gennem--søgelsen viser, at voldsmænd typisk beﬁnder sigi en marginaliseret tilstand med svag tilknytningtil arbejdsmarkedet. De er ofte arbejdsløse ellerarbejder som sæsonarbejdere. De ﬂeste har ingenuddannelse, og de har ofte sociale og økonomiskeproblemer.

Volden blandt mænd er således ofte knyttet tillavt selvværd, arbejdsløshed, ændrede livsvilkår,misbrug af rusmidler, omsorgssvigt og psykisksygdom. Voldsmænd er yngre i dag end tidligere, ogderes voldshandlinger er ofte af grovere karakter.IndstillingArbejdsgruppen vedr. fysisk og psykisk vold inærrelationer indstiller, at man nedsætter etudvalg bestående af relevante repræsentanter fracentraladministrationen, kommunerne, kriminalfor-sorgen m.ﬂ. med henblik på at undersøge mulighe-derne for at forstærke tilbuddene til voldsudøvere.

kan dennes oplevelser medføre psykiske skader,som på længere sigt kan have en alvorlig og varigkarakter. Dette er ikke kun til skade for voldsofret,men ydermere for voldofrets familie og til slutsamfundet.IndstillingArbejdsgruppen vedr. fysisk og psykisk vold inærrelationer indstiller, at der udarbejdes en planfor oprettelse af tværfaglige centre på byernessygehuse samt udrykningshold, der kan rykke ud tilsteder uden centre og til byens institutioner.

4. Centralisering af tilbud til voldsofre –tværfagligt samarbejdeBaggrundBaggrunden for forslaget er en antagelse om, athjælp til voldofre i dag sker på andres præmisserog hensynstagen til andres arbejdstid og -byrde,end på hvad ofret har brug for i selve situatio-nen og tiden derefter. Der skal samarbejdes påtværs af organisationer og institutioner, hvilketgiver store ventetider, der ikke gavner hjælpen tilvoldsofret.Ventetiden kan have en negativ indﬂydelse påhjælpen til voldsofret, da en hurtig indsats vil givestørst/bedst gavn for voldsofret. Jo længere tidvoldsofret går uden behandling, jo værre og mereskadelig er effekten af volden på voldsofferet.Derfor er det i voldofrets og samfundets interesse,at hjælpen og tilbuddene til voldofrene centra-liseres. Ydes der ikke hjælp i tide til voldsofret,

1. Kvalitets-/kompetenceråd i forhold til socialtarbejde i almindelighed og den ekstraordinæreindsats i særdeleshedBaggrundI forbindelse med arbejdet med folkeskolerefor-men blev der tidligt i processen nedsat et kvali-tetsråd bestående af 4 internationalt anerkendteDisse var med deres viden og ikke mindst kendskabtil lignende initiativer fra andre dele af verden medtil at stille kritiske spørgsmål under hele forløbetog kunne komme med værdifulde anbefalinger ba-seret på deres egen og andres forskning, specieltblandt andre tidligere koloniserede områder ogoprindelige befolkningsgrupper forskellige stederi verden.Arbejdsgruppen mener, kvalitetsrådet kan dannevejen for en fremtidig socialreform inden for so-cialområdet på sigt, således at socialt arbejde kantilpasses grønlandske forhold.IndstillingArbejdsgruppen vedr. kompetenceudviklingindstiller, at der nedsættes et råd bestående af 4internationalt anerkendte forskere ikke alene fraDanmark, men også fra andre områder med proble-mer, der er sammenlignelige med dem i Grønland.Disse skal gennem minimum 4 årlige møder og lø-bende orientering drøfte de tiltag, der er sat i gang,komme med anbefalinger til den videre proces og i

2. Specialuddannelse for fagpersoner omomsorgssvigtBaggrundBaggrunden for forslaget er at give faggrupperinden for det sociale område, f.eks. pædagoger,socialrådgivere, lærere og sundhedspersonale,redskaber, så de bliver i stand til at opdage oghåndtere seksuelle overgreb, omsorgssvigt mv.Tilførsel af specialviden om de forskellige områderog om, hvilke grene der er mest udbredte i Grøn-land, vil tilføre deres arbejde målrettet viden ombehandling, forebyggelse og sundhedsfremme ogikke mindst tidlig indsats.IndstillingArbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling indstil-ler som anbefaling til styregruppen at få etablereten specialuddannelse for fagpersoner om omsorgs-svigt, seksuelt misbrug, handicap/ADHD og vold.Samtidig vil arbejdsgruppen anbefale, at deriværksættes en undersøgelse af, i hvilket omfanglæreruddannelsen, socialrådgiveruddannelsen,sundhedsuddannelserne samt pædagoguddan-

3. Kompetencegivende uddannelser/efteruddannelser/diplomuddannelserBaggrundBaggrunden for forslaget er at tilføre det socialeområde ﬂere redskaber samt specialviden omde problemstillinger, der er mest udbredt. Der ermange stillinger inden for det sociale område, somer ubesatte, eller også er opgaverne for omfatten-de for almindeligt uddannede fagpersoner at løfte.Derfor vil en tilførsel af specialviden på områdetgøre det nemmere for den sociale sektor at få løstproblemerne.IndstillingArbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling indstil-ler som anbefaling til styregruppen at få etableretﬂere grene af kompetencegivende uddannelser/efteruddannelser/diplomuddannelser.

IndstillingArbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling indstil-ler til styregruppen at få etableret kompetence-givende kurser/efteruddannelse for bygdeperso-nale, metodeudvikling efter modellen fra BritishColumbia, opfølgningskurser på kampagnen fra2006/2007 samt udvikling af netværksdannelseraf ressourcepersoner.

5. Årlig konference og seminar med fokus påbørns trivselBaggrund-milier“ samt rapporten „Børn i Grønland“ anbefalesdet, at den faglige udvikling sikres ved vedvarendevidensdeling og udveksling af erfaringer mellem deforskellige aktører inden for det sociale område.IndstillingArbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling indstil-ler til styregruppen at arrangere konferencer ogseminarer med fokus på børns trivsel.

4. Kompetencegivende kurser/efteruddannelsefor bygdepersonale. Opfølgning af kampagnenog udvikling af netværksdannelserBaggrundFormålet for forslaget er at tilføre fagfolk ogpersonale i bygder kompetencegivende kurser ogefteruddannelse inden for deres fag og arbejds-områder. Målet er, at de eksisterende erfaringerudbygges ud fra faktiske forhold på stedet/bygdenog udvikles der.

1. En rejsende familiehøjskoleBaggrundDer er stort behov for et løft af hele det socialeområde i yderdistrikter og bygder, da de eksiste-rende tilbud i byerne, såsom socialforvaltning,familiecentre og -højskoler, ofte ikke udbredes tilbygder og yderdistrikter.For at bryde noget af den sociale arvs onde cirkel,få bygder og yderdistrikter med i den udvikling, derer i gang i forhold til indsatsen omkring barnetsrettigheder samt ikke mindst for at tilgodese degeograﬁske områder, der altid bliver de sidstemed nye tiltag inden for faget socialt arbejde, erdet nødvendigt at igangsætte en massiv indsats ibygder og yderdistrikter.Imidlertid må vi erkende, at det personale, som skalvære med til at løfte opgaverne i socialt arbejde ibygder og yderdistrikter, ikke har redskaberne tilat løse opgaverne, bl.a. fordi de ikke har de nødven-dige faglige kompetencer samt mangler kollegaerat trække på i det daglige arbejde.En rejsende familiehøjskole vil både kunne tilbydestøtte og rådgivning til ressourcesvage familiersamt tilføre ressourcer og kompetencer til per-sonalet inden for det sociale område i bygder ogyderdistrikter i deres vante omgivelser.

IndstillingArbejdsgruppen vedr. ressourcesvage familierindstiller, at en rejsende højskole udbydes somovenfor beskrevet, gerne på landsplan, men i førsterække prioriteret med særligt henblik på små sam-fund i yderdistrikterne.Kurserne bør afholdes af personer, helst grøn-landsksprogede, med socialfaglig uddannelse samtfamilierelateret efteruddannelse.

2. ProcesevalueringBaggrundDer igangsættes i dag mange indsatser og tiltag.Der ﬁndes dog ikke megen dokumenteret videnomkring evaluering af disse samt effekterne. Detbetyder, at en systematisk opsamling af viden om,hvilke tiltag og indsatser som virker samt resul-taterne af disse, ikke ﬁnder sted. Der foreﬁndesheller ikke viden om, hvorvidt ressourcerne kananvendes bedre, og om målgruppen får gavn aftiltagene.IndstillingArbejdsgruppen vedr. ressourcesvage familierindstiller, at Departement for Sociale Anliggenderimplementerer procesevaluering i arbejdsgange,således at procesevaluering indgår som en naturligdel i forbindelse med igangsættelse af nye tiltag(alt afhængig af formål med evaluering).

3. Intensivering af efteruddannelsesindsatsenfor ansatte inden for det sociale område i densociale lovgivning og sagsbehandlingslovenBaggrundmange stillinger inden for det sociale områdeofte af ufaglærte eller personer med anden fagligbaggrund. Det betyder, at mange ansatte i social-forvaltningerne af gode grunde ikke har den nød-vendige indsigt i den sociale lovgivning og sagsbe-handlingsloven.Ydermere er lovgivningen skrevet på et sværttilgængeligt sprog, og personalet er derfor oftehenvist til at benytte vejledninger. Imidlertid er devejledninger, der ﬁndes, ikke altid specielt bruger-venlige, ligesom de ikke altid opdateres i forbin-delse med lovændringer.Det betyder, at sagsbehandlerne ikke altid er istand til at give borgerne den rådgivning/støtte,de har krav på, hvilke især rammer ressourcesvagefamilier, da disse dels oftere end ressourcestærkefamilier er afhængige af beslutninger truffet afsocialforvaltningen, dels ikke har de nødvendigeressourcer til at klage.IndstillingArbejdsgruppen vedr. ressourcesvage familier ind-stiller, at efteruddannelsesindsatsen for ansatteinden for det sociale område i den sociale lovgiv-ning og sagsbehandlingsloven intensiveres, samt atder afsættes ﬂere ressourcer til udarbejdelse ogopdatering af vejledninger.

4. Indsats for unge gravide og unge mødreBaggrundI 2007 fødte piger i aldersgruppen til og med 19år 129 børn, mens 258 ﬁk udført en abort. Detsamlede fødselstal for 2007 var 857 børn, mensdet samlede aborttal var 8871. Dette svarer til, at15 pct. af de børn, der blev født i 2007, blev fødtaf mødre på 19 år eller yngre, mens 29 pct. af deaborter, der blev udført i 2007, blev udført på pigeri aldersgruppen til og med 19 år.

men erfaringerne viser, at unge mødre har behovfor støtte, for at børnene ikke bliver udsat for om-sorgssvigt. Og det er ikke altid muligt for de ungemødre at få denne støtte i deres nærmiljø.Der er allerede igangsat/planlagt en række projek-ter på området, herunder:-lie“. 2008-20102009„læring gennem leg“forebyggelse af graviditetIndstillingArbejdsgruppen vedr. ressourcesvage familier ind-stiller, at de nuværende indsatser for unge gravideog unge mødre fortsætter.1 Embedslægeinstitutionens årsrapport 2007, s. 12 og 2

1. Etablering af børnehus i GrønlandBaggrundHensigten med etableringen af et børnehus er, atbarnet eller den unge skånes mest muligt i den pro-ces, der iværksættes af socialforvaltning, sund-hedssystem, politi og retsvæsen. Denne omfat-tende proces bestående af interview, undersøgelseog retssag kan være meget belastende.Formålet med et børnehus er at gøre processen såskånsom for barnet som mulig ved at samle under-søgelserne under et tag. Der skal være mulighedfor akutmodtagelse på alle tider af døgnet, hvorder foretages sporsikring til politimæssige ogretslige opfølgninger.Derudover er formålet at tilbyde et behandlingstil-bud til børn, unge og deres familie efter overgreb.Børnehusets personale skal desuden fungere somrejsehold til andre byer med tilbud om undersøgel-ser, behandling, supervision, kursus og undervisning.Endvidere er det tænkt, at børnehuset skal fungeresom videns-, forsknings- og formidlingscentervedr. seksuelle overgreb/misbrug.IndstillingArbejdsgruppen vedr. seksuelt misbrug indstillersom 1. anbefaling til styregruppen, at der etablereset børnehus i Nuuk.

mod børn og unge i Grønland ved en tidlig indsatskrænkende adfærd mulighed for en sund udvik-ling-metoder i Grønland i forhold til målgruppenindsamlet og intensivere vidensformidling ogundervisning til de professionelle, som arbejdermed børn og unge inden for målgruppenBehandlingstilbuddet er rettet mod denne mål-gruppe:

Der skal foregå samarbejde, koordinering, viden-sindsamling og formidling i forhold til professio-nelle, som arbejder med børn og unge inden formålgruppen.Der skal etableres uddannelse, rådgivning og su-pervision til behandlere på landsplan med henblikpå lokal forankring af behandlingstilbud til mål-gruppen.IndstillingArbejdsgruppen vedr. seksuelt misbrug indstillersom 2. anbefaling til styregruppen, at der etablerestilbud om udredning af og behandlingstilbud forbørn og unge, som udviser seksuelt grænseover-skridende adfærd.

hjælper-, sundhedsassistent- og socialråd-giveruddannelsen om den normale seksuelleudvikling, samt identitet, kønsroller og seksuelorientering hos børn og voksne-pladser som familiecentre, væresteder, døgn-områder skoler mv.behandlingsforløb/terapi i forhold til seksuelleproblemerGennem de sidste årtier er tabuet omkring sek-suelle overgreb og krænkelser blevet brudt, mendette er ikke blevet fulgt op af en tilsvarendestørre åbenhed og „opdragelse“ omkring voresseksualitet i almindelighed, om seksuel sundhed ognormal seksuel udvikling i alle aldre.Overgreb og krænkelser er med til at generereskyld og skamfølelser omkring seksualitet. Skyldog skam kombineret med manglende oplysning ogåbenhed er i sig selv med til at skabe mistrivselog øge risikoen for overgribende og krænkendeadfærd.Derfor er et øget fokus på oplysning og undervis-ning i alle seksualitetens følelser og fremtrædel-sesmåder nødvendigt for at give den opvoksendegeneration forståelse for sin egen seksualitet ogdermed reel mulighed for at adskille den fra over-greb og krænkelser.IndstillingArbejdsgruppen vedr. seksuelt misbrug indstillersom 3. anbefaling til styregruppen, at der etableres

3. Etablering af sexologuddannelse samtundervisning og oplysningBaggrund-sestilbuddet tilrettelægges på et egnet uddan-nelsessted, f.eks. pædagoguddannelsen, socialråd-giveruddannelsen eller sundhedsuddannelserne.på basisdelen. Optagelseskravene er en grundud-dannelse svarende til pædagog, socialrådgiver,sygeplejerske, lærer eller lignende.

4. Etablering af støttecenter og behandlings-mulighed for voksne med senfølgerBaggrundMange mennesker, der har været udsat for seksu-elle overgreb i barndommen, får siden hen følge-virkninger, som påvirker deres hverdag. Nogle fårkriser i en relativ sen alder, f.eks. i 30-40-årsalde-ren, deraf udtrykket „senfølger“.Formålet er:-muligheder-rende til bedre at kunne håndtere og bearbejdefølger af seksuelt misbrug og til at mobilisereegne ressourcerpårørende kan dele deres problemer, erfaringer,helingsproces og håb for fremtidensamt professionelle og frivillige, som arbejdermed målgruppen, rådgivning og vejledning omhandle- og behandlingsmuligheder

5. Kompetenceudvikling for relevante fagfolkBaggrundFormålet er at give fagfolk ﬂere redskaber i deresarbejde med seksuelt misbrug, både mht. behand-ling, forebyggelse og sundhedsfremme, men ogsåi forbindelse med udvikling af det tværfagligesamarbejde.Målgruppen er pædagoger, socialrådgivere, politi,læger, sygeplejersker, psykologer og lærere (ifolkeskolen, efterskolen, gymnasiet, piareersarﬁitm.ﬂ. samt medarbejdere i familiecentre, væreste-der, krisecentre mv.)IndstillingArbejdsgruppen vedr. seksuelt misbrug indstillersom 5. anbefaling til styregruppen at få etableretfora af kurser og efteruddannelser samt et seminarhvert 3. år til kompetenceudvikling for relevantefagfolk mv.

1. Resultaterne af igangværende tiltag på skoleog fritidsområdet afventesBaggrundArbejdsgruppen vedr. skole og fritid anbefaler, atresultaterne af igangværende tiltag på skole ogfritidsområdet afventes, hvilket bl.a. drejer sig omen gennemgribende gennemgang af de nuværendelæringsmål og læreplaner i folkeskolen, samt atlovgivningen på hele kultur- og fritidsområdet stårfor en revision.Desuden pågår stadig et omfattende udviklingsar-bejde i folkeskolen, som bl.a. fokuserer meget pådet enkelte barns udvikling. Dette arbejde er netopogså igangsat på førskoleområdet med en omfat-tende efter- og videreuddannelsesvirksomhed tilfølge.Endelig vil KIIIN i samarbejde med Mary Fonden ståfor en versionering af Fondens „Fri for Mobberi“-projekt, som tilpasses grønlandske forhold, og somvil blive implementeret som et led i udviklingsak-tiviteterne på førskole- og skoleområdet, og somi øvrigt involverer både kommuner og frivilligeorganisationer.IndstillingArbejdsgruppen vedr. skole og fritid indstiller, atresultaterne af igangværende tiltag på skole ogfritidsområdet afventes.