GRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 12: Indberetning vedr. landstingets efterårssamling, torsdag den 22/10-09, 14. mødedag

Indberetning vedr. inatsisartuts efterårssamling, torsdag den 22. oktober2009.Inatsisartut behandlede følgende dagsordenspunkter:Punkt 87:Beslutningsforslag om, at Grønlands Selvstyre tiltræder Danmarks ratifikation afkonventionen om klyngeammunition.( Formanden for Naalakkersuisut )( 1. behandling. )I begrundelserne for forslaget anførte formanden for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, atden danske regering med et bredt flertal i Folketinget havde arbejdet aktivt for eninternational aftale om, at klyngevåben udfases inden for en nærmere årrække. Aftalenblev indgået den 4. december 2008 i Oslo.Han oplyste, at konventionen kun har praktisk betydning for forsvaret i Grønland.Formanden for Naalakkersuisut fandt det naturligt at man også fra grønlandsk side togafstand fra disse inhumane ammunitionstyper og anbefalede, at Grønlands Selvstyretilsluttede sig, at konventionen om klygeammunition ratificeres for Grønland.Uden særlige bemærkninger tilsluttede alle Inatsisartuts partier sig indstillingen omratifikation for Grønland og sagen sendtes uden mellemliggende udvalgsbehandling videretil 2. behandling.Punkt 37:Forslag til beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til at oprette etbehandlingscenter for personer, der har været udsat for seksuelle overgreb.( Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut )Rigsombudsmanden i GrønlandIndaleeqqap Aqqutaa 3Postboks 10303900 NuukKalaallit Nunaanni RigsombudsmandiTelefon: (+299) 32 10 01Telefax: (+299) 32 41 71E-mail: [email protected]www.rigsombudsmanden.gl

( 1. behandling )ogPunkt 49:Forslag til beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at oprette et støtte- ogbehandlingscenter for ofre for seksuelt misbrug.( Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit )( 1. behandling )(Punkterne behandledes under et)I begrundelserne for forslaget anførte begge forslagsstillere, at der måtte gøre noget for denstore del af befolkningen, der havde været ude for seksuelt overgreb, således at de kunnekomme til at leve et nogenlunde normalt liv efterfølgende i stedet for som i dag, at gå rundttynget af disse oplevelser.I sin besvarelse lagde medlemmet af Naalakkersuisut vægt på, at der var en bred politiskenighed om at der skal igangsættes konkrete tiltag. Hun oplyste, at Naalakkersuisutallerede har besluttet at oprette et behandlingsenhed, i første omgang tiltænkt børn, der harværet udsat for seksuelt misbrug. Derudover skal enheden varetage en række rådgivendeog koordinerende funktioner med inddragelse af relevante fag- og ressourcepersoner til atkomme med en afklaring på, hvorledes behandlingstilbuddet bliver udformet bedst muligtog udbredt til hele Grønland i samarbejde med kommunerne.Medlemmet af Naalakkersuisut lagde samtidig vægt på, at der med oprettelse af denneenhed også ville være et sted at opsamle viden.Videre oplyste hun, at Naalakkersuisut ville lave en handleplan for etableringen afenheden, herunder lave økonomiske konsekvensberegninger. Hun oplyste endelig, atDepartementet for Sociale Anliggender havde afsat midler til realiseringen af en sådanenhed. Midlerne tages fra de 25 mio. kr., der er afsat i 2010 til at iværksætte en strategi foren sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet m.v.På denne baggrund anbefalede Naalakkersuisut, at forslagene blev imødekommet.Partiet Inuit Ataqatigiit’s ordfører Kaali Olsen, var tilfreds med Naalakkersuisutsindstilling og fremhævede at sagen hastede, da man på trods af at man ikke råder overeksakte tal over antallet af ofre for seksuelt misbrug og fordelingen på alder, så tyder enrække undersøgelser på, at hen ved en tredjedel af den grønlandske befolkning i mindreeller større omfang kan have været ramt af dette problem. Partiet støttede Nalakkersuisutsinitiativ og ønskede sagen videresendt til drøftelse i Familieudvalget.Partiet Siumut meddelte fuld støtte til forslagene fra Inuit Ataqatigiit og Siumut og så fremtil at drøfte Naalakkersuisuts initiativ i familieudvalget.Partiet Demokraterne havde deltaget i konferencen ”Et børnehus i Grønland” og gik varmtind for tanken. Da man dog ikke mente, det var realistisk med et børnehus i hver by eller

bygd, støttede man de her fremsatte forslag og ønskede sagen videre drøftet i såvelsundheds- , familie- og finansudvalget.Partiet Atassut mente ikke, det var et spørgsmål om, hvor i Grønland, man placerede etbehandlingssted, men lagde vægt på, at man skulle sikre kvaliteten og var bekymret for,om man kunne skaffe det relevante fagpersonale til opgaven. Men partiet hilste forlagenevelkomne og ligeledes Naalakkersuisuts initiativ og ønskede sagen fremmet til 2.behandling med udvalgsbehandling i såvel familie- som socialudvalg.Partiet Kattusseqatigiit støttede uden særlige bemærkninger forslagene.Forslagsstillerne takkede for alles opbakning bag deres forslag og medlemmet forNaalakkersuisut, Maliina Abelsen, var glad for at alle kunne stå sammen om dette, menmindede om, at forebyggelsen er lige så vigtig. Hun oplyste at erfaringer udefra har vist, atop mod 1/3 af alle ofre vil kunne komme helt ud på den anden side.Efter en større debat sendtes forslagene videre til drøftelse i Inatsisartut’s Familieudvalginden 2. behandlingen.Punkt 41:Beslutningsforslag om at det pålægges Naalakkersuisut at udarbejde en redegørelsetil Inatsisartut om behovet for almennyttige boliger i de 4 største byer i perioden2010-2020. Redegørelsen skal fremlægges på FM 2010.( Medlem af Inatsisartut Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit )( 1. behandling )Forslagsstilleren fandt, at den almennyttige boligmasse var blevet forsømt, hvilket bl.a.kunne ses af, at ventelisterne på boliger i øjeblikket er de længste i Hjemmestyrets historie.Hun foreslog derfor, at der laven en redegørelse for behovet 10 år frem, således at det vilvære muligt at kunne langtidsplanlægge og dermed få den bedste udnyttelse afbevillingerne.Medlemmet af Naalakkersuisut for Boliger og Infrastruktur, Jens B. Frederiksen, meddelt,at man allerede i Naalakkersuisut var i gang sammen med Grønlands Statistik meddatakørsler som skal anvendes til en undersøgelse af den offentlige boligmasse. Hanoplyste, at der er udarbejdet nye modeller for finansieringen af udlejningsboliger for denalmindelige befolkning. Han oplyste, at finansieringsordningerne tidligere har væretfokuseret på bestemte procentfordelinger i forhold til opførelsesprisen. Dette princip er nuudbygget således at Naalakkersuisut i højere grad fremover vil fokusere på projekternestotaløkonomi og den forventelige månedlige husleje.Han oplyste, at en mulighed var at oprette et ejendomsselskab, hvis opgave skal være atopføre nye boliger i de største byer, hvor boligmangelen er størst. Han lagde vægt på, atman med denne konstruktion kunne opnå fremmedfinansiering i stedet for at Selvstyretskal ud og finansiere og administrere det hele selv.På denne baggrund indstillede han, at beslutningsforslaget nød fremme.

Alle partierne tilsluttede sig dette initiativ for at se på, om man ikke kunne få en længeretidshorisont på byggeret af almennyttige boliger.Partierne Atassut og Kattusseqatigiit Partiiat ville dog gerne have undersøgelsen udbredt tilat omfatte mere end kun de 4 største byer, helst hele landet.Forslaget henvistes herefter til behandling i Inatsisartut’s udvalg for Boliger ogInfrastruktur inden 2. behandlingen.Punkt 31:Forslag til beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til, at dergives vaccination til børn mod sygdommen hepatitis B i forbindelse med de ordinærevaccinationer af børn.( Medlem af Inatsisartut Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit )( 1. behandling )Forslagsstilleren gjorde rede for forslaget, der var afstedkommet af, at der i Grønlandfindes mange, der er smittet med hepatitis B. Hun oplyste, at selv om der findes vaccine,kan sygdommen ikke kureres. Da man som smittet med hepatitis B løber en meget storrisiko for at blive smittet med hepatitis D, den meget farlige, mente hun, der burde gøresnoget.I lægekredsforeningens blad, Nakorsanut, havde været en artikel om, at den indførte billigevaccination havde givet gode resultater, hvorfor forslagsstilleren ønskede vaccinationenindført som en del af det obligatoriske børnevaccinationsprogram.Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed, Agathe Fontain, oplyste, at WHO anbefalede i1989 at vaccination mod hepatitis B indførtes i børnevaccinationsprogrammet i lande, hvorbærerfrekvensen var over 2 %. Hun oplyste at i Grønland er 5 – 10 % af befolkningenbærere af kronisk hepatitis B.Hun oplyste videre, at introduktion af vaccinen i børnevaccinationsprogrammet havdeværet foreslået i 1989, 1999 og nu igen i 2009.Hun oplyste endelig, at det, der taler for en snarlig indførelse af vaccination med hepatitisB er, at der er konstateret en foruroligende forekomst også af hepatitis D, som man kan få,hvis man er smittet med hepatitis B. Hun oplyste at ud over de menneskelige omkostningerkostede en blandingsinfektion med hepatitis B og D en behandling med medicinudgifter påca. 120.000 kr. pr. patient i 12 måneder.Hun foreslog derfor en vaccination mod hepatitis B i børnevaccinationsprogrammetsammen med en vaccination mod pneumokokker.Endelig oplyste hun, at det endnu ikke var lykkedes at finde finansiering, men at der påfinansloven for 2010 søges en ekstrabevilling på 3,6 mio. kr. til opstart af

vaccinationsprogrammet og en bevillig i budgetoverslagsårene på 1,6 mio kr. tilopfølgning.Forslaget og Naalakkersuisuts initiativer blev vel modtaget af alle partier og forslagethenvistes til videre behandling i Inatsisartut’s sundhedsudvalg inden 2. behandling.Punkt 13:Redegørelse for Naalakkersuisuts Nordiske Strategi 2009.( Medlemmet af Naalakkersuisut for Finanser )Medlemmet af Naalakkersuisut for Finanser, Palle Christiansen, meddelte at der efterNaalakkersuisuts opfattelse vedrørende det nordiske samarbejde var behov for en nybegyndelse. Her foran Nordisk Råds Session havde man udarbejdet den omdelteredegørelse, hvor den nye strategi var implementeret.Han oplyste, at strategien bygger på de tre koalitionspartiers fællesmålsætninger og byggerpå følgende fire punkter:For det første skal Naalakkersuisuts politik markere sig i der regionalpolitiske samarbejde,som nordisk samarbejde i henhold til Helsingforsaftalen udgør.For det andet vedkender Naalakkersuisut sig sin opgave som ansvarlig regering forGrønland når det gælder om at yde et konstruktivt bidrag til det regionalpolitiskesamarbejde. Dette vil ske gennem deltagelse på politisk og fagligt niveau.For det tredje vil Naalakkersuisut udnytte det nordiske samarbejde til at fremme Grønlandspolitiske interesser i andre internationale organisationer og institutioner.For det fjerde vil Naalakkersuisut samarbejde aktivt med Grønlands parlamentariskerepræsentanter i det nordiske og vestnordiske samarbejde og optimere Grønlands nytte afog indflydelse på de fælles nordiske beslutninger.Han oplyste videre, at med Naalakkersuisuts første udspil til en nordisk strategi har manintroduceret en politisk arbejdsform, hvor Grønland for hvert område opstiller klare målfor deltagelsen.Partiet Inuit Ataqatigiit slog på, at da Danmark i år 2010 har formandskabet i NordiskMinisterråd, så man dette som en oplagt mulighed for at grønlandske prioriteringer og kravmarkeres og synliggøre, hvilket partiet mente man skulle udnytte.Det var også partiets opfattelse at Grønland skulle deltage aktivt i Globaliseringsforum2010, hvor man så kunne få lejlighed til at fremlægge Grønlands globaliseringspolitiskeværdisæt og ambitioner.Partiet var bl.a. glad for at man vil forstærke indsatsen på kulturområdet ved at få gavn afde nordiske fonde som Nordisk Kulturfond og Nordisk Film- og TV-fond, inden foruddannelses- og forskningspolitik ved at få en særlig indsats i forhold til ordblinde og

handicappede og på arbejdsmarkedsområdet især ville rette fokus på uddannelses- ogopkvalificeringstiltag. Med disse bemærkninger tog partiet redegørelsen til efterretning.Partiet Siumut fandt, at der nok var tale om en ny strategi, men ikke et ord om, hvordanman vil gøre det anderledes end tidligere. Partiet fandt, at Naalakkersuisut burde meddele,hvorledes man havde i sinde at realisere strategien og få den gjort operationel.Partiet Demokraterne bakkede fuldt op omkring Naalakkersuisuts redegørelse, som manfandt var egnet til at6 rette et bedre fokus på det nordiske samarbejde end hidtil.Partiet Atassut fandt redegørelsen og den nye strategi interessant og henledteopmærksomheden på, at det vigtigste efter partiets opfattelse var, at de nordiske relationerhele tiden blev udbygget.Partiet Kattusseqatigiit så gerne, at strategien også kom til at omfatte turismen, hvilket manmanglede i redegørelsen. Herudover tog man redegørelsen til efterretning.Efter nogle afklarende runder af spørgsmål blev redegørelsen taget til efterretning af allepartierne.Punkt 123:Forslag til Inatsisartut’s lov om ændring af landstingslov om afgift på rejer.( Medlem af Naalakkersuisut for Finanser )( 1. behandling )Medlem af Naalakkersuisut for Finanser, Palle Christiansen, Demokraterne, forelagdeforslag om ændring af beregningsgrundlaget for afgift på rejer.Han oplyste, at på et tidspunkt hvor Selvstyret må lede med lys og lygte efter indtægter,var det hans opfattelse at en ressourcerente på rejefiskeriet har en af vejene frem.Han oplyste, at man havde vurderet at trawlerrederierne sidste år havde haft en fortjenestepå over 90 mio. kr., hvorfor man, selv når man tog højde for forrentning afproduktionsapparatet godt mente, at man kunne bære en afgift på ca. 9 mio. kr. ved at laderejeafgiften indtræde allerede ved en pris pr. kg. på 11,70,- kr. mod nu fra 13,- kr.Partiet Inuit Ataqatigiit fandt det naturligt, at da rejerne er samfundets ejendom, atudnyttelsesretten og adgangen til brug af ressourcerne blev betalt. Partiet gik derfor heltind for forslaget.Partiet Siumut satte et stort spørgsmål ved, om det var tiden til at øge rejefiskernesomkostninger og mente, at lovforslaget bliver hastet igennem uden at de økonomiskforhold for rejefiskerne ligger ordentligt belyst. Partiet mente på denne baggrund at manskulle belyse rejefiskernes forhold og udskyde 2. behandlingen af forslaget tilforårssamlingen, hvor der så forhåbentlig ville foreligge mere og bedre materiale.

Partiet Demokraterne var nervøs for at transfer pricing ville ophæve effekten afafgiftsforhøjelsen og ville gerne have dette undersøgt, så man kunne arbejde for en pålængere sigt mere holdbar løsning som år efter år med sikkerhed ville give penge tilLandskassen for udnyttelsen af samfundets fælles ressourcer. Men som en start støttedeman forslaget.Partiet Atassut mente, at en afgiftsafstsættelse uden grundigt forarbejde meget vel kunnekomme til at betyde, at den enkelte fisker i virkeligheden ville komme til at betale afgiften.Partiet ville meget gerne have afgiftens virkninger på aflønningen af fiskerne belyst, før enafgiftsforhøjelse blev indført. Partiet ville derfor meget gerne have forslaget videre drøftet ifiskeriudvalget.Partiet Kattusseqatigiit ønskede forslaget grundigt behandlet i skatte- og afgiftsudvalgetforinden partiet ville komme med uddybende kommentarer.I overensstemmelse med flertallets indstilling sendtes forslaget til videre belysning iInatsisartut’s skatte- og afgiftsudvalg inden 2. behandlingen.

Punkt 46:Beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til oprettelse afen certificeret turismeuddannelse, der i sit uddannelsesmæssige sigte også tilbydermuligheder for opkvalificering via kurser af aktive turismeoperatører, herunderoutfittere, slædekuske og lign.( Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut )Forslagsstilleren ønskede oprettet en uddannelse, som mest er målrettet opkvalificering afhjemmehørende til at køre alle funktioner inden for turismeindustrien i Grønland.Det var hendes hovedsynspunkt, at turisterne i Grønland ønskede at blive serviceret afgrønlandsk personale, hvorfor man skulle give de hjemmehørende en mulighed for atbestride disse jobs ved en opkvalificering efter en modulkursusmodel.Medlemmet af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked og Råstoffer, Ove KarlBerthelsen, henviste til, at den nationale turismestrategi 2008-2010 netop satte fokus påkompetenceudvikling og arbejdsforhold under et. Som led i strategien var der bl.a. afsatmidler under projektet ”Kompetenceudvikling for Ufaglærte” til styrkelse.Han oplyste, at Naalakkersuisut er af den opfattelse, at de eksisterende initiativer medfokus på modulopbyggede kurser var mere fleksibel og bedre tilpasset erhvervets behov.På denne baggrund opfordrede han til at man ventede med at tage konkret stillingtagen tiloprettelse af en turismeuddannelse, indtil der er høstet erfaring med de turismekurser, derpt. er under udvikling og indstillede forslaget til forkastelse.Partierne Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kattusseqatigiit tilsluttede sigNaalakkersuisuts indstilling til ikke på nuværende tidspunkt at se på forslaget, da derallerede var initiativer i gang på området og indstillede forslaget til forkastelse.