FOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 63: Notat vedr. felthospitalets behandling af civile afghanere

VEDRØRENDE FELTHOSPITALETS BEHANDLING AF CIVILE AFGHANERE.Baggrund:I forbindelse med et åbent samråd i Forsvarsudvalget den 2. december 2009 med forsvarsmini-steren vedrørende felthospitalet i Camp Bastion udbad MF Kamal Qureshi sig et notat indehol-dende svar på følgende spørgsmål:"Hvad sker der når man udskriver patienterne fra felthospitalet? Hvad har man gjort for at lavelokale aftaler med de afghanske hospitaler og kapacitetsopbygge de afghanske hospitaler? Detkan vi måske få et papir fra forsvarsministeren om, altså hvilke aftaler man har nu og hvad manhar gjort for at kapacitetsopbygge.”Hvad sker der når man udskriver patienterne fra felthospitalet?Forsvarskommandoen har oplyst, at patienterne udskrives på baggrund af enten en beslutningtaget ved den daglige lægekonference på felthospitalet eller i forbindelse med stuegang, derunder den danske ledelse af hospitalet blev afholdt to gange dagligt.Felthospitaler i Regional Command South (RC(S)) ansvarsområde, som dækker provinserneHelmand, Kandahar, Nimroz, Uruzgan, Day Kundi og Zabol, gennemfører ”emergency care” tilalle med henblik på at redde liv, lemmer og syn, herunder også lokale civile afghanske borgere.Det skal for god ordens skyld bemærkes, at felthospitalet i Camp Bastion ikke er forpligtet til atforetage efterbehandling af civile afghanske borgere, idet ansvaret herfor beror hos det afghan-ske sundhedsvæsen. Hertil kommer, at felthospitalet ikke er udstyret til at foretage efterbehand-ling af patienter.Sengekapaciteten på felthospitalet i Camp Bastion er meget lille, hvorfor der er anlagt en megetrestriktiv policy om indlæggelse af patienter. Militære patienter skal normalt være evakueret ef-ter højst 72 timer.Der prioriteres opretholdt en kontinuerlig åben sengekapacitet i hospitalet til svært sårede solda-ter, der ankommer med kort varsel og nogle gange mange på en gang. Det er derfor ikke muligtat færdigbehandle civile patienter på felthospitalet i form af et længerevarende behandlingsfor-løb. Et længerevarende behandlingsforløb skal derfor gennemføres på en civil eller en ikke stats-

lig organisations (herefter kaldet NGO) facilitet. Det er et kriterium for den lægefaglige vurde-ring før udskrivning, at der er ydet indledende behandling af de lokale civile patienter, så even-tuel efterbehandling kan iværksættes.RC(S) varetager kontakten til de lokale afghanske hospitaler i det sydlige Afghanistan. Når en ci-vil patient skal udskrives til efterbehandling, udfyldes der ved felthospitalet i Camp Bastion en”Patient Movement Request ” (PMR). Denne indeholder al nødvendig klinisk information om pa-tienten. Ud fra oplysningerne anført i PMR udpeger RC(S) et passende afghansk destinations-hospital i koordination og samråd med relevante afghanske myndighedspersoner og indgår ef-terfølgende de nødvendige aftaler med hospitalet om modtagelse af patienten. Det er ISAF, derforestår transporten af de civile patienter, der anvises til efterbehandling på afghanske hospita-ler. Ved overførsel af patienter til civile hospitaler forestår ISAF transporten enten med ambu-lance eller med helikopter. Såfremt patienten udskrives til hjemmet og afstanden er acceptabel,får patienten og familien penge til en taxa fra Camp Bastions hovedvagt, hvor de afhentes. Iandre tilfælde transporteres patient og familie med helikopter eller køretøj til deres hjem.

Hvad har man gjort for at lave lokale aftaler med de afghanske hospitaler?Forsvarskommandoen har oplyst, at ansvaret for indgåelse af lokale aftaler med civile afghanskedestinationshospitaler om modtagelse af patienter beror hos RC(S) og er et ISAF anliggende.Eksempler på sådanne destinationshospitaler er universitetshospitalet i Kabul, der er drevet afAfghan Ministry of Public Health og støttet af bl.a. International Røde Kors (herefter benævntICRC), Mirwais Hospital ved Kandahar by, der også er støttet af ICRC, og hospitalet i Bost vedLashkar Gah, der hovedsagligt støttes af en italiensk nødhjælpsorganisation (”Emergency”) ogEstland. RC(S) har efter det oplyste et velfungerende samarbejde med alle tre hospitaler.Hvad har man gjort for at kapacitetsopbygge de afghanske hospitaler?Udenrigsministeriet har oplyst, at sundhed ikke er et særskilt indsatsområde i den danske udvik-lingsbistand til Afghanistan. Dette skyldes, at nationerne har koordineret hvilke indsatsområder,den enkelte nation tager sig af. Danmark har således primært fokus på kapacitetsopbygning afdet afghanske uddannelsessystem, men andre nationer f.eks. har fokus på sundhedsområdet.Danmark støtter dog indirekte aktiviteter inden for sundhedsområdet gennem nationale pro-grammer og NGO’er i Afghanistan. Dette sker bl.a. gennem dansk støtte til National SolidarityProgramme, hvor Danmark i 2009 har ydet et bidrag på 30 mio. kr. Programmet uddeler bloktil-skud til landsbyer, der selv vælger og gennemfører udviklingsprojekter, der bl.a. omfatter opfø-relse af sundhedsklinikker og etablering og forbedring af drikkevandsforsyning i landsbyer. Ad-gang til rent drikkevand er et væsentligt element i at sikre befolkningens almene sundhedstil-stand. Endvidere støtter Danmark NGO-aktiviteter i Afghanistan, hvor fokus i projekterne er påsundhed og adgang til rent drikkevand. Dansk Afghanistan Komité gennemfører et sundhedspro-jekt i tre distrikter i Herat-provinsen i den vestlige del af Afghanistan. Formålet med projektet erat fremme lige adgang til basale sundhedsydelser for befolkningsgrupper, der lever i svært til-gængelige områder i distrikterne. Projektet har særlig fokus på at sikre kvinders adgang tilsundhedsydelser og –uddannelser. DACAAR og Mission Øst gennemfører aktiviteter indenfor ad-gang til rent drikkevand, sanitet og hygiejne.