FOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 52: Lissabontraktatens betydning for politikområder under Forsvarsudvalget

Lissabontraktatens betydning for politikområder under Forsvarsudval-getLissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Denne note giver etoverblik over Lissabontraktatens væsentligste nyskabelser på Forsvarsudval-gets politikområder. For en generel gennemgang af Lissabontraktaten og deinstitutionelle ændringer henvises tilEU-note - E 8 af 6. december 2007,somer optrykt som bilag i EU-Oplysningens sammenskrevne udgave af Lissabon-traktaten (s. 382).Nedenfor benyttes følgende forkortelser:TEU= Traktaten om Den Europæiske UnionTEUF= Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (erstatter trak-taten om det Europæiske Fællesskab).

Der indføres ensolidaritetsklausul:Hvis en medlemsstat udsættes for etvæbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater yde den pågæl-dende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formå-7en .Lissabontraktatenbevarer grundtrækkene fra den eksisterende sikker-heds- og forsvarspolitik.Målet er stadig en gradvis udvikling af en fællesEU-forsvarspolitik, som med tiden kan føre til et fælles EU-forsvar.Dette forudsætter dog stadig en enstemmig beslutning i Det Europæiske Råd.Hovedsigtet med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er, at EU skal kun-ne varetage krisestyringsopgaver – de såkaldte Petersbergopgaver – medanvendelsen af såvel civile som militære midler, som stilles til rådighed afmedlemsstaterne.Lissabontraktatenajourfører hvilke typer opgaver,der kan være tale om .Det drejer sig om følgende opgaver:-Fælles aktioner på nedrustningsområdet,-Humanitære opgaver og redningsopgaver,-Rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område,-Konfliktforebyggende og fredsbevarede opgaver,-Kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsska-belse og postkonfliktstabiliseringsoperationer.Desuden fastslås det, at disse opgaver kan bidrage tilbekæmpelse af terro-risme.Som noget nyt kan detoverlades til en gruppe af medlemsstaterat vareta-ge opgaverne, og disse medlemsstater skal så stille den nødvendige militære9eller civile kapacitet til rådighed . Dette har dog bl.a. allerede fundet sted un-der de hidtidige traktater, i forbindelse med EU-operationen i Congo i 2003,hvor det kun var en mindre gruppe af lande, som deltog. EU har ikke altidtilstrækkelig kapacitet til at påtage sig sådanne opgaver. Et vigtigt mål medLissabontraktaten er derfor også at bidrage til en gradvis opbygning af den8

nødvendige kapacitet. Lissabontraktaten forpligter bl.a. derfor medlemsstater-ne til gradvist at forbedre deres militære kapacitet.Som noget nyt indføres en mulighed for, at medlemsstater kan gå sammen ietpermanent struktureret samarbejdeom udviklingen af militær kapacitet –10f.eks. deltagelse i samarbejdsprogrammer for udvikling af forsvarsmateriel .Til at bistå med udviklingen af den militære kapacitettraktatfæstesnu ogsåoprettelsen af et europæisk agentur for forsvarsmateriel, forskning og militær11kapacitet, også benævntDet Europæiske Forsvarsagentur. Rådet opret-tede dog allerede agenturet den 12. juli 2004 ved en fælles aktion. Endeligpræciseres, at ansvaret for den mere konkrete fastlæggelse af et lands mili-tære kapacitet forbliver et nationalt anliggende.Det danske forsvarsforbeholdForsvarsforbeholdet indebærer, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen oggennemførelsen af afgørelser og tiltag indenfor forsvarsområdet. Danmarkbidrager så heller ikke til finansieringen af aktioner inden for forsvarsområdet.Danmark kan dog ikke forhindre, at de øvrige EU-lande udvikler deres samar-bejde på området.