FOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 24: Henvendelse af 2. december 2009 fra Folk & Forsvar vedr. nyhedsbrev december 2009

___________________________________________________________________________Mandag 16. november tiltrådte generalløjtnant Knud Bartels som nychef for forsvaret.Generalløjtnant Knud Bartels er 57 år. Han har haft en lang og solidkarriere i forsvaret, i de seneste år brigadechef, Military Assistant forDirector International Military Staff i NATO, chef for planlægningsaf-delingen i Forsvarsstaben, chef for Danske Division og senest Dan-marks militære repræsentant ved NATO og EU’s militære komité.Derudover har han i 1999 været udsendt som næstkommanderendeved Den Franske Brigade ved KFOR i Kosovo.Knud Bartels forlader ved sin udnævnelse stillingen som den danskemilitære repræsentant ved NATO og EU’s Militære Komité, hvor i øvrigt generalmajor Poul Kiærskou bli-ver afløseren.Som ny forsvarschef står Knud Bartels overfor store udfordringer. Med udfordringen følger også ansvaretfor en genoprettelse af forsvarets troværdighed, der blev svækket i forløbet omkring ”Jægerbog-sagen”.Det kan blive et langt træk at genoprette tilliden, indrømmer forsvarschefen.- Jeg vil henholde mig til det, jeg tror på: Jeg er en ubetinget tilhænger af ærlighed. Jeg er en ubetingettilhænger af gennemsigtighed. Forsvaret har intet at skjule, hverken overfor den politiske verden ellermin chef, forsvarsministeren, sagde Knud Bartels på sin første arbejdsdag.

___________________________________________________________________________Et sted mellem 26.000-30.000 danske soldater kæmpede sammen med tyskerne under Første Verdens-krig. Nyheden kommer lidt som en overra-skelse for historiekyndige, der via skolelær-dommen har troet, at Danmark var et neu-tralt land, der tjente store penge på at sæl-ge landbrugsvarer til de krigsførende mag-ter og huse syge krigsfanger.Begrebet gullaschbaroner opstod på dansk idisse år, hvor danske fabrikanter puttedekød af tvivlsom karakter på dåse og solgtetil begge sider af de krigsførende magter. I1914 var der 21 fabrikker i Danmark, menved krigensslutningen var der 148. En af demere kendte gullaschbaroner var fynboenHarald Plum, senere kendt fra Plumfonden,der tjente mange penge. En del af pengeneblev dog tabt gennem russiske investerin-ger i 1917, og var også en af årsagerne tilLandmandsbankens krak i 1922, idet ban-ken havde investeret 200 mio. kr. i Plum-virksomhederne. Plum selv kom dog igen-nem konkursen og tjente forsat gode pen-ge.Mange danske tabIllusionen om det fredelige Danmark bristerdog ved at læse Claus Bundgård Christen-sens bog”1914-1918,danskerne på vest-fronten”.Forfatteren er dykket ned i arki-verne og har læst breve og beretninger frasoldater. Han er kommet til den konklusion,at der døde flere danske soldater i tyskuniform under Første Verdenskrig end un-der den dansk-tyske krig i 1864. Størstede-len af de danske soldater kom fra Nordsles-vig, der var kommet under tysk herredømme efter nederlaget i 1864.I 1914 deltog de danske soldater i kampene i Belgien, som de skildrer i mange af de feltpostbeskrivelser,som forfatteren har læst. Claus Bundgård Christensen citerer i sin bog en dansk soldat J. Christensen forat sige, at”som hævn for mange faldne kammerater dræbte man 248 civile i landsbyen Louvain”.Så jo, ordet krigsforbrydelser kendtes også dengang.Efter hårde kampe rykkede man ind i Frankrig, hvor krigen som bekendt stivnede i en skyttegravskrig.Denne stillingskrig gav soldaterne rig mulighed for at sende feltpost hjem. De umenneskelige forhold i deåbne skyttegrave betød ikke kun, at mange døde af skud eller granater, men lige så meget af sygdom-me. Flere end 4.000 danske soldater døde, og resten kom hjem med mange psykiske eller fysiske ska-der.De mange paralellerBerlingske Tidendes Bent Blüdnikow skrev for nylig en anmeldelse af den nye bog, hvor han trækker lin-jer til Erich Maria Remarques berømte bog ”Intetnyt fra Vestfronten”og den engelske komiker RowanAtkinsons figur iBlackadder-tvserien,kaptajn Blackadder, der tager voldsomt gas på sin egen udueligemilitærledelse.Claus Bundgård Christensen skriver, at vor tids opfattelse af Første Verdenskrig bygger på en pacifistiskgrundtone, der gør soldaterne til viljeløse granatofre i kløerne på generalernes militære eventyr. Virkelig-heden var dog viljestærke soldater, der stod bag deres nationers indsats og sågar med mange dygtige ogstrategiske generaler.Dansk krigshistorie bygger således ikke kun på 1864, 1940 og Irak/Afghanistan-indsatsen, men også påop mod 30.000 danske soldaters indsats under Første Verdenskrig. Interessant læsning.

___________________________________________________________________________Forsvaret har i 2009 strammet budgetterne betydeligt for få økonomien til at hænge sammen. I årenefremover vil der også være behov for prioriteringer, så økonomien kan rettes op.Øgede udgifter til vedligeholdelse af bygninger, materielanskaffelser og de internationale operationer erblandt årsagerne til forsvarets nuværende økonomiske situation. Så selvom forsvaret ved årsskiftet træ-der ind i det nye forsvarsforlig, vil der fortsat være behov for at spænde livremmen ind, hvis økonomienskal komme i balance.Det nye forsvarsforlig, som blev indgået i juni 2009, og som træder i kraft i januar 2010, tilfører forsva-ret ca. 700 mio. kr. mere om året og giver dermed forsvaret nogle muligheder for at skabe en bedre ba-lance mellem opgaverne og ressourcerne.- Det står allerede nu klart, at den økonomiske situation i 2010 og årene fremover betyder, at vi måforetage betydelige prioriteringer af forsvarets opgaver og strukturer. Og herer det magtpåliggende for forsvaret, at personel og kapaciteter indsat i opera-tioner understøttes bedst muligt.Andre kapaciteter må på den ene eller anden måde prioriteres lavere, sigergeneralløjtnant Bjørn Bisserup, der er chef for Forsvarsstaben.Forsvaret arbejder i øjeblikket med at udforme årsprogram og budget for2010, som blandt andet beskriver, hvilke opgaver der skal prioriteres. Sidelø-bende arbejdes på en periodeplan, der dækker en længere tidshorisont, så de forøgede udgifter over dekommende år kan indarbejdes i årsprogrammerne.De strammere budgetter kan også få konsekvenser for materielsystemer og kapaciteter. Men om de gør,og i så fald for hvilke, er det endnu for tidligt at sige noget om. Det skal det igangværende arbejde givesvar på.- Det er en kompliceret kabale, vi skal have til at gå op. Vi ved jo, at udgifterne til vores internationaleoperationer kan være svære at forudsige. Der kan opstå situationer, hvor vores soldater står med et akutbehov, der skal opfyldes med det samme. Den slags pludselige opstående behov, der skal opfyldes, bety-der, at vi må ændre på fastlagte prioriteringer i den resterende del af forsvaret. Men det ligger helt fast,at de styrker, der er udsendt i internationale operationer, herunder i Afghanistan, naturligvis skal havetildelt de ressourcer, der er behov for, siger Bjørn Bisserup.Kilde:Forsvarskommandoen

Istedløven rejser "hjem"Istedløven - det markante mindesmærke fra slaget på Isted Hede i 1850 - skal nu efter en ny plan sen-des tilbage til sin oprindelige placering på Flensborg Kirkegård. Beslutnin-gen er truffet efter en henvendelse tidligere på året fra bystyret i Flens-borg til det danske kulturministerium.Løven har haft en omskiftelig tilværelse. Den blev oprindelig - iøvrigt i1862 - opstillet som sejrsmonument på kirkegården i Flensborg for at ærede faldne danske soldater, men efter det danske nederlag ved Dybbøl i1864 blev løven ført til Berlin som krigsbytte og symbol på den tyske sejrog opstillet ved en prøjsisk kadetkaserne i Lichterfelde.Efter afslutningen af 2.verdenskrig i 1945 bragte amerikanske tropperimidlertid løven til København, og den blev overdraget til kong Christian Xog opstillet ved Tøjhusmuseet.I nyere tid har løven haft en fremtrædende plads på Søren KierkegaardsPlads ved Københavns havnefront - som "nabo" til Det Kongelige Biblioteki Den sorte Diamant-bygning.Det er endnu ikke besluttet, hvornår løven flyttes. Og den ældre herreskal forinden gøres klar til den lange rejse! Kulturministeriet er samtidig meget opmærksom på at findeen dato, der ikke kan virke stødende på hverken dansk eller tysk historie.

Set i pressen:Exitstrategi – hvornår?Fredy H. Pedersen,pens. major og medlem af Folk & Forsvar, skriver i et læserbrev i Berlingske Tiden-de den 24.november,at Holland, Canada og Australien trækker deres tropper ud af Afghanistan inden forde næste to år. Tyskland, Italien og Spanien overvejer det samme. Også Danmark bør have en exit-strategi.Mikkel Vedby Rasmussen,lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, skriver ien kronik i Berlingske Tidende, atman slet ikke behøver tale om en dansk exit-strategi. Den findes alle-rede. Der er blot behov for at diskutere formen og datoen.Anders Fogh Rasmussen,NATOs generalsekretær, siger atAfghanistan er vor tids udfordring for fæl-lesskabet i NATO. Vi må forhindre, at landet igen bliver træningslejr for verdens farligste terrorister. Vihar allerede medvirket til, at syv millioner børn nu går i skole, heraf tre millioner piger og 85 procent afbefolkningen har adgang til sundhedsklinikker. Jeg er enig i, at det går for langsomt i Afghanistan, sigerAnders Fogh Rasmussen, men NATO er ikke på vej ud.Det går fremad,siger også udenrigsministerPer Stig Møller,og medierne tegner et alt for negativt bil-lede.Senest har regeringen og oppositionen forsøgt at nærme sig hinanden herhjemme om, hvad der skal skeefter 2012. Regeringen og Dansk Folkeparti siger nej til for hurtig exit, mens socialdemokraterne og deradikale vil have afghanerne til hurtigst muligt at overtage ansvaret i Helmand.ForsvarsministerSøren Gadeforventer, at der kommer yderligere 500 uddannede afghanske soldater tilHelmand til foråret ud af de 2.500, som Danmark og England har bedt om.

Nytårsgudstjeneste