Indsigt – rigsfællesskabets maritime udfordring i ArktisOffshore aktiviteter i den grønlandske EZZ:I oktober måned 2010 afsluttes årets olieefterforskning i den grønlandske EZZ med et forløb og etresultat, der alt efter ens egen personlige holdning kan betragtes som enten positivt eller negativt –måske endda begge dele.Med udgangspunkt i egne erfaringer gennem mange års sejlads i arktiske farvande på alle årstiderog med mange forskellige skibstyper mv. - samt som RAL Offshore Coordinator under Statoil’solieefterforskning på dybt vand (1152 m) i den grønlandske EZZ i 2000 - finder jeg selv følgendeudsagn yderst tankevækkende:Amerikanske forskere har netop udarbejdet en undersøgelse af Deepwater Horizon katastrofenuafhængigt af både private og offentlige interesser. Ifølge denne undersøgelse anslår disse forskere,at der udslap 4,4 millioner tønder råolie i Den mexicanske Golf. Tallet er fratrukket den mængdeolie som BP selv samlede ind efter ulykken. 4,4 millioner tønder svarer ca. til 700 millioner liter,og dette udslip betragtes nu som det største udslip i havet nogensinde.Ifølge nøgletal fra medierne dags dato gik der 87 dage inden udslippet blev lukket af. Selveoprydningen mv. anslås til koste BP ca. 630 milliarder kroner indtil videre. Endvidere har Falcktræningscenter i USA gennemført et fire timers forløb for over 5000 (femtusinde) personer i atrydde op efter denne katastrofe. I løbet af de 87 dage har over 1000 (tusind) skibe været involveret ioprydningen mv.En gigantisk havmiljøkatastrofe der har krævet og vel nok fortsat vil kræve enorme resurser atbehandle – og i relation til olieefterforskningen i den grønlandske EZZ synes det næstenskræmmende, at hele dette enorme udslip i havet kan rummes i bare 3 (tre) store råolie tankskibe påstørrelse med råolietankskibet Exxon Valdez !!Bliver der udvundet råolie i den grønlandske EZZ i de kommende år skal denne råolie velbortfragtes med sådanne store råolie tankskibe gennem isfyldt arktisk farvand. I den forbindelse erdet vel værd at erindre sig hvordan rigsfællesskabets operationelle og økonomiske ansvar er fordeltsåfremt et sådant stort råtankskib forulykker inderfor rigsfællesskabets ansvarsområde i Arktis !Hvad vil rigsfællesskabet gøre i de kommende år af forebyggende foranstaltninger vedr. potentielleskibsulykker med havmiljøforurening til følge indenfor eget ansvarsområde i de arktiske farvande ?Bemærk, at skibsulykken ikke behøver at være begrænset til potentielle råolietankskibe, men ogsåsagtens kan omfatte skibsulykker med skibe, der medfører ladning og/eller svær bunkersolie dermedfører forurening af det sårbare arktiske havmiljø ved en skibsulykke i de arktiske farvande dagsdato !.

Stigende besejlingsfrekvens i rigsfællesskabet arktiske ansvarsområdeMange anerkendte forskere og erhvervsfolk har i de senere år forudset en mærkbar forøgelse afkommerciel besejling/gennemsejling af de arktiske farvande. Allerede her i 2010 er Nordøstpassagen således for første gang gennemsejlet på kommerciel basis.I forbindelse med årets olieefterforskning i den grønlandske EZZ er det allerede sket en markantstigning i besejlingsfrekvensen i det grønlandske søterritorium. Så vidt jeg det er mig bekendt, såhar over 20 (tyve) skibe således været beskæftiget med årets olieefterforskning.1

I relation til denne stigning her i 2010 samt ikke mindst i relation til forskernes/erhvervsfolkenesforudsigelser på området, bør de ansvarlige i rigsfællesskabet vel erindre sig, at sejladsssikkerhedeni grønlandsk søterritorium er et ansvar for den danske Søfartsstyrelse, og her kan det måske væremeget relevant at fremhæve denBekendtgørelse om teknisk forskrift om skibes sikre sejlads igrønlandsk søterritorium,der trådte i kraft pr 1. juli 2009.Bemærk, at denne bekendtgørelse også gælder for alle de mange skibe der var beskæftiget medolieefterforskningen og som anløb grønlandsk søterritorium her i 2010 !!Jeg er temmelig imponeret over, at ALLE disse skibe kunne dokumentere at opfylde ALLE kravenei denne bekendtgørelse overfor Søfartsstyrelsen INDEN de anløb grønlandsk søterritorium; isærparagraf 5, stk 1,2 og 3 hvorfra jeg citerer følgende:§ 5. Skibe skal have mindst én navigatør til rådighed om bord, der har fornødent lokalkendskab tildet farvand, som skal besejles.Stk. 2. Rederiet skal kunne dokumentere navigatørens erfaring med og viden om sejlads i arktiskeøde og isfyldte farvande.Stk. 3. Navigatøren skal have kvalifikationer, som ville give ret til at føre det pågældende skib. Derkræves dog ikke gyldigt sønæringsbevis.Jeg tager det som en selvfølge, at alle krydstogtskibene og alle tankskibene har helt styr på atopfylde alle kravene i denne bekendtgørelse fra 2009.Skulle det imidlertid knibe med at opfylde alle kravene i paragraf 5, kunne skibets tilkaldelse afislods - eller kendtmand/isnavigatør som det jo er i grønlandsk søterritorium – måske være megetrelevant for at øge sejladssikkerheden i grønlandsk søterritorium generelt samt som forebyggendeforanstaltning vedr. potentielle skibsulykker med havmiljøforurening til følge indenforrigsfællesskabets ansvarsområde i arktisk farvand ?

Den arktiske maritime udfordringSom bekendt er Danmark formand for Arktisk Råd i disse år, og i forbindelse hermed afholder detteråd et møde på udenrigsministerniveau for alle medlemslandene inkl. observatørerne i Nuuk,Grønland pr. maj måned 2011.På dette møde vil Det grønlandske Selvstyre og den danske regering v/Udenrigsministerenpræsentere en fælles Arktisk Strategi.Qua mine erfaringer i diverse krisesituationer om bord under besejling af diverse isfyldte farvande ibåde nord og syd gennem mange år – forestiller jeg mig at nedenstående emner kunne værerelevante input når rigsfællesskabet udarbejder denne fælles Arktiske Strategi i de kommendemåneder:At skabe sikker sejlads for den kommercielle transit skibsfart; fx:Internationale sejlruter hvor søkortene er pålidelige i forhold til radar navigering ogterrestrisk navigeringInternationale sejlruter hvor farvandet er opmålt forsvarligtInternationale sejlruter hvor overensstemmelsen mellem søkortene på ruten og digitalenavigeringssystemer som fx GPS er afprøvet og fundet sikker.Teste LRIT (Long-Range Identification and Tracking of Ships på ruterneAt skabe en arktisk SAR tjeneste (redningstjeneste) der virker effektivt på en hvilken somhelst position gennem hele sejlruten; fx:2

At skabe en sundhedstjeneste, der kan håndtere mange evakuerede passagerer fra etkrydstogtskib - eller et boreskib - der forliser i arktisk farvand.At skabe en arktisk havmiljø beredskabstjeneste, der virker effektivt på en hvilken som helstposition gennem hele sejlruten; fx:Specialskibe og udstyr der hurtigt kan dæmme op for havforurening fra et råolietankskibeller et stort krydstogtskib/malmskib der er gået på skær/isfjeld og derpå lækker sværbunkersolie ud i havet..Specialskibe og udstyr der hurtigt kan dæmme op for havforurening fra et offshore oil drillblow out .Specialskibe der kan fjerne den inddæmmede olieforurening.

At skabe en international formaliseret arktisk kendtmandstjeneste som tilbud til krydstogtskibe og

skibe der medbringer en ladning der kan skabe havmiljøforurening ved udslip fra skibet.

At skabe internationale træningsfaciliteter – fx polarsejlads simulatorer - for opkvalificering af

navigatører, der skal besejle arktiske farvande for første gang.