FOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 154: Redegørelse for sø- og flyveredningstjenesten 2009

Forsvarsudvalget 2009-10
FOU Alm.del Bilag 154
Offentligt

August 2010

SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRSRAPPORTFOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN 2009

IndledningNærværende rapport udgør Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse forsø- og flyveredningstjenesten i dansk eftersøgnings- og redningsområde (Search andRescue (SAR)).Rapporten er baseret på Forsvarskommandoens indrapportering og Søværnets OperativeKommandos årsrapport for sø- og flyveredningstjenesten 2009. Rapporten indeholder bl.a.en statistisk behandling af aktiviteterne, der er udført af sø- og flyveredningstjenesten i2009, herunder en sammenligning med rapporterede tal for bl.a. 2008. Rapporten beskriverendvidere opfyldelsesgraden for de mål og resultatkrav for søredningstjenesten, som Red·ningsrådet har udarbejdet.Skibsfartens og Luftfartens RedningsrådI medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens redning·stjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens Redningsrådnedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har til opgave at overveje ogindstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst mulige gen·nemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende bestemmelserpåhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og luftfar·ten, jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af 1. marts 2002.Redningsrådet består af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet, Ju·stitsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi·skeri, Transportministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Forsvarsmi·nisteriet varetager formandskabet. Redningsrådet afholder møde to gange årligt.Sø- og flyveredningstjenestenI Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste dagligt benævnt SAR-tje·nesten. Opgaver, organisation og ansvar er fastlagt i henhold til internationale forpligtelser,nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som internationale bidragsydere.SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig anvendelse af de til rå·dighed værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte.SAR-tjenesten ledes af Joint Rescue Coordination Centre Danmark (JRCC Danmark) belig·gende ved Søværnets Operative Kommando i Århus med ansvar for at assistere nødstedteskibe, luftfartøjer og havanlæg. SAR-tjenesten består endvidere af en struktur med perma·nente statslige ressourcer samt bidrag fra såvel kommunale myndigheder som private og fri·villige organisationer.Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål og resultatkrav for de perma·nente eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at eva·luere den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving iden operative indsats. Dermed åbnes mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov fortilpasninger. Mål og resultatkrav skal ses som et dynamisk dokument, som løbende evalue·res og tilpasses i rammen af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.

Side 2/20

Ud over møderne i Redningsrådet har Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjenestenafholdt to møder i 2009. Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjenesten har til for·mål at udvikle det tværgående praktiske samarbejde mellem de deltagende myndigheder ogenheder inden for sø- og flyveredningstjenesten.I 2009 er der alene sket mindre ændringer til sø- og flyveredningstjenestens ressourcer iDanmark.Marinehjemmeværnet har i 2009 fået leveret nye fartøjer til Aabenraa (MHV 910) og Dragør(MHV 911).

Foto: MHV 900-klasseSøværnet har i 2009 fået leveret den sidste af seks enheder af DIANA-klassen (MK II).DIANA-klassen er de nye enheder til patruljering af de danske farvande, som bl.a. bruges tilfarvandsovervågning, miljøindsats og søredning. DIANA-klassen består af i alt seks skibe,som er bygget på Faaborg Værft i perioden fra 2005-2009. Disse enheder har erstattet deældre orlogskuttere af BARSØ-klassen.

Foto: DIANA-klassen

Side 3/20

Flyvevåbnet har i 2009 jævnligt haft samtlige tre SAR lokationer besat med den nye SAR-helikopter, EH-101.

Foto: EH-101Farvandsvæsenet har i 2009 fået leveret en ny redningsbåd til Sønderho samt syv firehjul·strukne køretøjer og én lastbil til brug for kystredningstjenesten.

Foto: Ny redningsbåd fra SønderhoDet samlede antal aktiveringer i 2009Sø- og flyveredningstjenesten har været aktiveret i alt 958 gange i 2009. De 958 aktive·ringer omfatter eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe, havanlæg, nød·stedte fly (civile som militære) og personer i vandet samt et antal aktioner, hvor sø- og fly·veredningstjenesten har assisteret politiet og sundhedsvæsenet. Sammenlignes antallet afaktiveringer i 2009 med 2008 er der tale om en procentmæssig stigning på ca. 16 pct. (i an·tal en stigning med 133 aktiveringer).Fra 2009 har man baseret antallet af aktiveringer (figur 1) på antallet af modtagne anmel·delser i JRCC og ikke karakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en ope·ration, der efterfølgende har vist sig ikke at være en nødsituation, er i opgørelsen fastholdtsom en redningsoperation. Dette forhold ses at være én af forklaringerne på stigningen i ak·tiveringer i forhold til 2008. Sø- og flyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsig·

Side 4/20

nal som et reelt nødsignal, indtil situationen er afklaret, herunder bl.a. indberetninger fravidner, som eksempelvis har – eller mener at have – set en nødraket.Figur 1.Antal aktiveringer af sø- og flyveredningstjenesten i perioden 2007-2009110010501000950900850800750700650600550500200720082009719825200720082009958

SAR-operationerUd af årets samlede antal aktiveringer for sø- og flyveredningstjenesten udgjorde de egent·lige SAR-operationer 377 – fordelt som 374 søredningsoperationer1og 3 flyredningsope·rationer2- se figur 2. Antallet af søredningsoperationer er for 2009 opgjort til 66 flere endfor 2008. Efter en periode frem til 2006, hvor der var en svagt faldende tendens i antallet afsø- og flyredningsperationer, kan der fra 2006 konstateres en svagt stigende tendens i SAR-operationer.I relation til de efterfølgende oversigter over personer i nød, antal reddende og antal om·komne over de sidste syv år kan det konstateres, at der har været såvel fald som stigningerindenfor de forskellige kategorier. Det er ikke muligt at fastlægge en specifik årsag til disseudsving. Udsvingene afhænger i nogen grad af hvor mange og hvor store redningsaktioner(mange mennesker i nød), der har været gennem året.Specifikt for 2009 var antallet af personer i nød 608 fordelt på 593 og 15 i forbindelse medhenholdsvis søulykker og flyulykker. Under dette års redningsoperationer blev der reddet567 personer - fordelt på 552 og 15 personer i forbindelse med henholdsvis søredningsope·rationer og flyredningsoperationer.I 2009 har der været flere omkomne end tidligere år. Antallet af omkomne var 36, og dersavnes fortsat fem ved årets udgang. Det gennemsnitlige antal omkomne gennem de sene·ste syv år er på ca. 28. Som nævnt er det ikke muligt at pege på specifikke årsager, men1

En søredningsoperation omfatter nødstedte fra skibe til søs.2En flyredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlandingaf et fly i en lufthavn i statistikken som flyredningsoperation.

Side 5/20

ifølge Søsportens Sikkerhedsråd, som i 2009 har registreret 13 omkomne fritidsfiskere (ottepersoner) og fritidssejlere (fem personer) til søs, var alle 13 omkomne mænd og de flesteover 50 år. Det var dog mest markant, at kun én enkelt brugte redningsvest, som viste sigat være defekt.Figur 2.Antal sø- og flyredningsperationer de seneste ti år (flyredning alene udspecificeretfra 2007 og fremefter).5004504003503002502001501005000200002001020020200302004020050200610200710200832009297428394371374430365315308SøredningFlyredning

374

Side 6/20

Figur 3.Antallet af personer i nød i perioden 2003–2009.1000900800700600500400300200100020032004200520062007200820093916917186085245182003200420052006200720082009951

Figur 4.Antallet af reddede i perioden 2003–2009.1000900800700600500400300200100020032004200520062007200820095003654906626875672003200420052006200720082009

918

Side 7/20

Figur 5.Antal omkomne i perioden 2003–2009.40363531302520151050200320042005200620072008200929262420292003200420052006200720082009

Typer af redningsaktionerDe 377 operationer er på figur 6 opdelt i hovedgrupper. Af figuren fremgår det, at der iårets løb har været gennemført i alt 87 operationer, hvor det – på trods af anmeldelse her·om – ikke har været muligt at konstatere tegn på ulykke. Dette svarer til 23 pct. af det sam·lede antal iværksatte operationer.Figur 6.Fordeling i hovedgrupper af årets i alt gennemførte eftersøgnings- og redningso·perationer.Formodet selvmordSø - og flyulykke ejkonst at eretFlyredningsoperat ion,erhvervFlyredningsoperat ion,fritidSø redningsoperat ion,erhvervSø redningoperat ion ,fritid020406080100120140036101087

20092008

488

158160180

189

200

Generelt har der været tale om stigninger inden for de enkelte kategorier af eftersøgnings-og redningsaktioner i forhold til 2008. Neden for sammenlignes tallene for 2008 med tallene

Side 8/20

for 2009 i hovedkategorierne ”søredningsoperationer, erhverv” og ”søredningsoperationer,fritid”.Figur 7.Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”erhverv” opdeltefter skibstype.Passagerskib23215335191815770510152025303540

Off Shore

Handelsskib

20092008

Fiskefartøj

Anden type

Figur 8.Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”fritidsulykke”.VandscooterTømmerflådeSurferSpeedbåd/MotorbådSkydepram01Sejlbåd/MotorsejlerLuftmadras/BadedyrKano/KajakJolleGummibådIntet fartøj involeret010881220303840506070578122829436020092008112301151934

Side 9/20

SæsonudsvingFordelingen af redningsoperationer over året adskiller sig ikke væsentligt fra normalbilledet.Der er således det forventede sæsonudsving som følge af fritidssejler- og badesæson mv.Figur 9.Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.7064606063

5043403531302220131013231713242439

5020082009

282425

169

1512

0JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC

Assistance til andre myndighederSø- og flyveredningstjenesten gennemførte i 2009 i alt 581 assistancer til politiet og sund·hedsvæsenet, hvor det tilsvarende tal i 2008 var 507. Der er således tale om en forøgelse iantallet af disse missioner på 14,6 pct.PolitiI 2009 blev der udført i alt 82 assistancer til politiet i form af eftersøgninger. I 2008 var an·tallet af disse 51, hvorved der på dette område er tale om en forøgelse i antal missionersvarende til 61 pct.SundhedsvæsenetI 2009 udførte flyvevåbnets redningshelikoptere i alt 499 assistancer til sundhedsvæsenet.Der var tale om 496 patienttransporter fra øer og andre isolerede lokaliteter samt overflyt·ninger mellem hospitaler – i daglig tale kaldet ambulanceflyvninger – og 3 livsvigtige trans·porter af eksempelvis lægehold. I 2008 udførtes 456 missioner, og der er således konstate·ret en forøgelse på 9,4 pct. i 2009 i forhold til det foregående år. Antallet af ambulanceflyv·ninger for de seneste seks år fremgår af figur 10. Figur 11 viser den geografiske fordeling afambulanceflyvningerne for 2009.

Side 10/20

Figur 10.Antallet af ambulanceflyvninger 2004-2009.600497450374310300369200420052006200720082009

500400

345

200100

0200420052006200720082009

Figur 11.Antallet af ambulanceflyvninger fordelt på geografi.Ærø - FynSejerø - SjællandSamsø - JyllandRønne - KBHLæsø-JyllandJylland-KBH/OdenseAnholt-JyllandØvrige02040163539899653681121352018

151

20092008

2944608087

100

120

140

160

Anvendte ressourcer til redningSø- og flyveredningstjenesten består af et antal permanente strukturer, og omfanget af dis·ses anvendelse i 2009 fremgår af tabel 1.

Side 11/20

Tabel 1.Anvendelsen af de permanente strukturer i 2009.Udførende enhederAntal UdkaldKystredningstjenesten (under Farvandsvæsenet)145Marinehjemmeværnet54Fiskeridirektoratet14Flyvevåbnets redningshelikoptere856Søværnets enheder100I alt1.169

Antal timer448286871.2003702.391

Antallet af udkald samt timeforbruget for permanente ressourcer er endvidere opgjort i figur12 og 13. Der er i 2009 indført nye dokumentations- og rapporteringsskemaer i såvel Mari·nehjemmeværnet som i JRCC Danmark. Dette har muliggjort, at man rapporteringsmæssigtkan differentiere mere præcist mellem tidsforbruget til de enkelte opgaver. Udover oven·nævnte var der i årets løb bidrag fra en række andre, ikke-permanente myndigheder og in·stitutioner.Figur 12.Antallet af udkald fordelt på redningsenheder i 2008 og 2009.Sø værnets enhederFlyvevåbnet sredningshelikoptereFiskeridirekt orat et1485454145135010020030040050060070080090052100

762

856

20092008

Marinehjemmeværnet

Kystredningst jenest en

Side 12/20

Figur 13.Antallet af timer, som de permanente redningsressourcer har været indsat i 2008og 2009.

Sø værnets enhederFlyvevåbnet sredningshelikoptere8757

3701691200111220092008286

Fiskeridirektoratet

Marinehjemmeværnet

102

Kyst redningst jenesten0200400

448426600800100012001400

Elektroniske alarmerSø- og flyveredningstjenesten har i 2009 registreret i alt 204 alarmer fra Global Maritime Di·stress and Safety System (GMDSS)3. Inden for de enkelte GMDSS-elementer var antallet afalarmer fordelt med 202 COSPAS-SARSAT4og to DSC5alarmer. I 2008 blev der registreret307 alarmer, tilsvarende fordelt med henholdsvis 304 og tre. I forhold til 2008 er der taleom et fald på 34 pct. i antallet af COSPAS-SARSAT alarmer. Dette fald skyldes, at COSPAS-SARSAT systemet fra 1. februar 2009 ikke længere overvåger frekvensen 121,5 MHz. Over·vågningen af COSPAS-SARSAT systemet sker nu på 406 MHz, som er den frekvens modernenødsendere transmitterer på.

Global Maritime Distress and Safety System er det internationale og verdensomspændende system til maritim nød- og sikkerheds·kommunikation med fokus på nødmeldinger fra skibe, koordinering af redningsaktioner, sikkerhedsinformation til skibe (vejrmeldin·ger, farvandsefterretninger m.v.). En vigtig del af systemet er muligheden for at sende nødalarmer på en sikker og effektiv måde.GMDSS gælder generelt for alle passagerskibe samt større fragtskibe. GMDSS definerer både infrastrukturer og udstyr om bord påskibene. GMDSS blev i 1988 optaget som et tillæg til Den Internationale Maritime Organisation (IMO) konvention ”International Con·vention on Safety of Life at Sea (SOLAS)” fra 1960.4

Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af skibe i nød” (COSPAS) og det engelske ”Search AndRescue Satellite-Aided Tracking” (SARSAT). Systemet består af et antal satellitter, der kan beregne positioner på nødsendere, dersender på systemets frekvenser.5

DSC står for ”Digital Selective Calling” og indebærer, at man fra stationære VHF-anlæg kan udsende nødopkald automatisk.

Side 13/20

Figur 14.Antallet af GMDSS tildragelser de sidste to år.

DSC

2320092008202304

COSPAS/SARSAT

100

150

200

250

300

350

Samlet redningsprocentI 2009 var det samlede antal personer i nød 608, mens det samlede antal reddede personervar 567. Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 36 personer, og der savnesforsat 5 personer. Der er således reddet 93,3 pct. af de personer, der i den danske SAR-or·ganisations geografiske område har været i fare for at omkomme, hvilket anses for knap til·fredsstillende, jf. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds eget resultatkrav for sørednings·tjenesten. Dette års redningsprocent er lavere end året før, hvor redningsprocenten var96,1 pct. (fremgår af figur 15). Resultatet for 2009 på 93,3 pct. er som sagt ganske lidt un·der målet for søredningstjenesten på 94,0 pct. Over den sidste syvårige periode har sø- ogflyveredningstjenesten imidlertid haft en gennemsnitlig redningsprocent på 95,3 pct., hvilketer tilfredsstillende.Det er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at selvom dette års redningspro·cent er på knap 94 pct., er det ikke er et udtryk for, at søredningstjenesten ikke har løst op·gaven tilfredsstillende. Det er endvidere vurderingen, at dette års marginalt lavere rednings·procent ikke afspejler en generel tendens. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd vilselvsagt følge udviklingen i redningsprocenten nøje.Figur 15.Redningsprocenten over de sidste syv år. Den ”røde stiplede” linje indikerer detaf Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds fastsatte krav.97969594939291200320042005200620072008200995,79595,494,893,396,5

96,1

2003200420052006200720082009

Mål og resultatkrav for søredningstjenestenSide 14/20

Søredningstjenesten har i 2009 indsamlet data for at måle graden af opfyldelse af de afSkibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstillede mål og resultatkrav for søredningstjene·sten. De anførte mål og resultatkrav omfatter følgende permanente bidragsydere til søred·ningstjenesten:FarvandsvæsenetFiskeridirektoratetForsvaretMarinehjemmeværnet

Disse myndigheder bidrager med faste ressourcer til det maritime redningsberedskab. Deoperative indsatsenheder kan opdels i to kategorier: Helikoptere og skibe. En helikopter erkarakteriseret ved, at ressourcen på kort tid kan afdække et stort område, men er samtidigbegrænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område, men dehar lang operationstid. De faste operative indsatsenheder omfatter:Flyvevåbnets redningshelikoptereFarvandsvæsenets redningsbådeMarinehjemmeværnets fartøjerFiskeridirektoratets fartøjerSøværnets maritime indsatsenheder

Formålet med mål og resultatkravene er med fokus på ”redning af menneskeliv” at sikre, atSAR tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald iden danske SAR-organisations geografiske ansvarsområde, herunder kunne koordinere ogindsætte passende og relevante enheder, også enheder, der ikke indgår i den etableredeSAR struktur. Samtlige enheder i den nationale SAR struktur skal kunne reagere inden fordet fastsatte varsel, og andre relevante enheder, der ikke indgår i denne struktur, skal kun·ne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er muligt.Sammenfattet ser målopfyldelsen for 2009 ud som følger:



For beredskab vurderes målsætningen samlet set at være ”Opfyldt”. Følgende skal frem·hæves vedr. de enkelte delelementer i beredskabet:

oSAR beredskab med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup ogRoskilde har været opfyldt i 1089 døgn, hvilket giver målsætning ”Delvist op·fyldt”. Årsagerne har primært været af teknisk karakter, idet der også i 2009 blevgennemført en løbende udskiftning af de ældre redningshelikoptere S-61 til denye EH-101. En redningshelikopter har i 2009 været forlagt til Rønne Lufthavn ialt 4 gange, opgjort til 3,6 beredskabsdøgn.oFiskeridirektoratets fiskeriinspektionsfartøjer har leveret 971 sejldøgn, hvilket gi·ver målsætning ”Opfyldt”.oSøværnets antal af maritime indsats enheder (MI) blev, bl.a. som følge af denteknologiske udvikling og i forbindelse med udfasning af BARSØ-klassen og ind·

Side 15/20

fasning af DIANA-klassen, ændret fra fire til tre enheder medio maj 2009. Der er iåret præsteret 1.230 sejldøgn, hvilket giver målsætning ”Opfyldt”.

oFarvandsvæsenet har opretholdt døgnvagt ved 21 redningsstationer. Overordnethar Farvandsvæsenets materiel været tidsmæssigt operativt indenfor de givnekrav. Kravet til motorredningsbådenes funktionstid var lidt under kravet på 95pct., hvilket giver en samlet målsætning ”Delvist opfyldt”. Den reducerende funk·tionstid for motorredningsbådene skyldes bl.a., at gennemførelsen af nogle afmotorredningsbådenes periodiske serviceeftersyn tog længere tid end planlagt.For reaktionstid vurderes målsætningen samlet set at være ”Opfyldt”. JRCC reaktion·stid har i 357 tilfælde ud af 377 været i overensstemmelse med maksimal reaktions·tid, hvilket giver målsætning ”Delvist opfyldt”, da opfyldelsesgrad blev på knap 95pct. Den gennemsnitlige reaktionstid var 5 minutter og 2 sekunder, hvilket giver mål·sætning ”Opfyldt”. Årsagen til den manglende opfyldelse af reaktionstiden er, at det iflere tilfælde har været nødvendigt at indhente præciserende eller supplerende infor·mation, inden en beslutning om iværksættelse af aktion kunne træffes. Herved bliverreaktionstiden forlænget uanset at man egentligt er i stand til at reagere hurtigere.For redning er målsætningen ”Delvist opfyldt”, idet redningsprocenten var på 93,3pct. i forhold til kravet på 94 pct.For uddannelse er målsætningen ”Opfyldt”.



I det følgende gennemgås specifikt de enkelte mål- og resultatkrav:BeredskabSøværnet Operative Kommando skal kontinuerligt op·Opfyldt6retholde 4 maritime indsatsenheder (MI-enheder) for·delt på 2 enheder til hhv. Kattegats og Bornholms mari·nedistrikt svarende til 1460 sejldøgn.Flyvevåbnet skal kontinuerligt opretholde et SAR-bered·Delvist opfyldt7skab med tre redningshelikoptere, i alt 1095 døgn, samten fjerde helikopter ved Bornholm under særlige vindog vejrforhold.Farvandsvæsenet skal opretholde døgnvagt ved 21 red·Delvist opfyldt8ningsstationer.Materiellet har tidsmæssigt været operativt, som følger:Motorredningsbåde: 93,7 pct. (Krav 95 pct.)67

Antallet af MI-enheder blev reduceret fra fire til tre medio maj 2009. Der blev opretholdt 1230 sejldøgn. Marinehjemmeværnet harbidraget med 200 sejldøgn, hvilket giver målsætningen ”Opfyldt".SAR beredskab med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup og Roskilde har kun været opfyldt i 1089 døgn –”Delvist opfyldt”. Årsagerne hertil har primært været af teknisk karakter, idet der fortsat blev gennemført en løbende udskiftning afde ældre redningshelikoptere S-61 med de nye EH-101. En redningshelikopter har i 2009 været forlagt til Rønne Lufthavn i alt 4gange, opgjort til 3,6 beredskabsdøgn.8

Overordnet har Farvandsvæsenets materiel været tidsmæssigt operativt indenfor de givne krav. Kravet til motorredningsbådenesfunktionstid var lidt under kravet på 95 pct., hvilket giver en samlet målsætning ”Delvist opfyldt”. Dette forhold skyldes bl.a., at gen·nemførelsen af nogle af motorredningsbådenes periodiske serviceeftersyn tog længere tid end planlagt.

Side 16/20

Lette redningsbåde: 98,63 pct. (Krav 98 pct.)Redningskøretøjer: 99.69 pct. (Krav 98 pct.)Fiskeridirektoratet skal opretholde mindst 950 drifts·Opfyldt9døgn årligt fordelt på 2 fartøjer i Nordsøen; Skagerrakog det nordlige Kattegat og 1 fartøj i det sydlige Katte·gat.ReaktionstidDen maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC)Delvist opfyldt10ved eftersøgnings- og redningsoperationer skal i 98 pct.af alle indsættelser være under 6 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 5 mi·Opfyldtnutter.Den maksimale reaktionstid for søværnets maritimeOpfyldtindsatsenheder i havn og til ankers er 45 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under Opfyldt45 minutter.Den maksimale reaktionstid for indsættelse af rednings·Opfyldthelikopter indenfor tidsrummet 0700 – 2200 er 15 mi·nutter.Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af red·Opfyldt11ningshelikopter indenfor tidsrummet 0700 – 2200 er optil 13 minutter.Den maksimale reaktionstid for indsættelse af rednings·Opfyldt12helikopter indenfor tidsrummet 2200 - 0700 er 30 mi·nutter.Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af red·Opfyldtningshelikopter indenfor tidsrummet 2200 - 0700 er optil 25 minutter.

Fiskeridirektoratets tre inspektions- og redningsfartøjer har leveret 971 sejldøgn, hvilket giver målsætningen ”Opfyldt".

JRCC reaktionstid har i 357 tilfælde ud af 377 været i overensstemmelse med maksimal reaktionstid, hvilket giver målsætning”Delvist opfyldt”, da opfyldelsesgraden blev på 94,7 pct. Hertil skal det bemærkes, at den gennemsnitlige reaktionstid var 5 minutterog 2 sekunder, hvilket giver målsætning ”Opfyldt”. Årsagen til den manglende opfyldelse af reaktionstiden er, at det i flere tilfældehar været nødvendigt at indhente præciserende eller supplerende information, inden en beslutning om iværksættelse af aktion kun·ne træffes. Herved bliver reaktionstiden forlænget.11

Flyvevåbnets redningshelikoptere har i 2009 i tidsrummet 0700 – 2200 udført 176 SAR missioner. Af disse var reaktionstiden min·dre end 15 minutter i 175 tilfælde, hvilket svarer til 99,4 pct. af missionerne. Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrummet mellemkl. 0700 – 2200 var i 2009 8 minutter og 4 sekunder. Målsætning for begge perioder er ”Opfyldt”.12

Flyvevåbnets redningshelikoptere har i tidsrummet mellem kl. 2200 – 0700 i 2009 udført 32 SAR missioner. Af disse var reaktions·tiden mindre end 30 minutter i 32 tilfælde, hvilket svarer til 100 pct. af missionerne, hvorfor målet er ”Opfyldt”. Den gennemsnitligereaktionstid for tidsrummet mellem kl. 2200 – 0700 var 13 minutter og 11 sekunder. I forhold til den gennemsnitlige reaktionstidvurderes målsætningen ”Opfyldt”.

Side 17/20

Den maksimale reaktionstid for Fiskeridirektoratets ski·Opfyldt13be er 30 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være underOpfyldt25 minutter.Den maksimale reaktionstid for Farvandsvæsenets ind·Opfyldt14satsenheder er 20 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 15 minutter.OpfyldtDen maksimale reaktionstid for Hjemmeværnets enhe·Opfyldt15der er 60 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 45 minutter.Opfyldt

RedningRedde ikke mindre end 94 % af nødstedte, der er i fareDelvist opfyldt16for at omkomme i dansk SAR-organisations geografiskeområde.

UddannelseOperative enheder, som er fast tilknyttet søredningstje·Opfyldt17nesten, deltager i minimum én sørednings- eller samar·bejdsøvelse inden for en toårig periode.Der gennemføres som minimum:én national øvelse hvert andet år, som ind·drager alle myndigheder med operativeressourcer i søredningstjenesten.én øvelse hver andet år, som har karakter afog fokus på redning i forbindelse med enmaritim katastrofe.én international øvelse hvert tredje år, som13

Fiskeridirektoratets tre inspektions- og redningsskibe har været involveret i 14 eftersøgnings- og redningsaktioner. Længste reak·tionstid var 25 minutter, hvilket giver en målopfyldelse på 100 pct. - ”Opfyldt”. Gennemsnitlig reaktionstid var 6 minutter 48 sekun·der, hvilket giver en målopfyldelse ”Opfyldt”.14

Kystredningstjenestens enheder har i samtlige 145 tilfælde af udkald haft en reaktionstid på mindre end 20 minutter, hvilket giveren målopfyldelse på 100 pct. - ”Opfyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstid har været ca. 8 minutter, hvilket giver en målopfyldelse”Opfyldt”.15

Marinehjemmeværnet var i 2009 involveret i 51 redningsaktioner. I 49 tilfælde af disse var reaktionstiden mindre end 60 minut·ter, svarende til 96 pct. Den gennemsnitlige reaktionstid var 17 minutter, hvilket i begge tilfælde giver en målopfyldelse - ”Opfyldt”.1617

Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 36. Der er således reddet 93,3 pct. af de personer, der i det danske SARområde har været i fare for at omkomme.Der har i 2009 været afholdt 10 øvelser med fokus på søredningstjeneste samt maritime katastrofer. I 2007 indførte JRCC en nyuddannelse ved Søværnets Taktikkursus, hvor vagthold fra JRCC trænes i koordination af redningsindsatser ved forskellige scenarieri den taktiske træner (simulator). Udover deltagelse fra JRCC er der deltagelse fra såvel de to marinedistrikter, Lyngby Radio, Far·vandsvæsenet, Marinehjemmeværnet, Flyvevåbnets Eskadrille 722 (redningshelikoptere) samt politiet.

Side 18/20

tilstræbes på skift at involvere lande, medhvem Danmark har operative samarbejdsaf·taler.Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat efter ”Mål og resultat·kravene for Søredningstjenesten” for året 2009 er tilfredsstillende.Den Operative Kontaktgruppe for SøredningstjenestenI 2006 blev samarbejdet på det operative plan inden for søredningstjenesten styrket vedoprettelse af Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjenesten. Kontaktgruppensopgave er at styrke det tværgående samarbejde. Kontaktgruppen refererer direkte tilSkibsfartens og Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbefalingerfra de operative aktører hurtigere kan behandles og evt. implementeres.Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjenesten opfattes fortsat som en styrkelse afdet tværgående samarbejde inden for søredningstjenesten. Den Operative Kontaktgruppefor Søredningstjenesten har i 2008 afholdt to møder. Formanden for Den OperativeKontaktgruppe for Søredningstjenesten er blevet fast medlem af Skibsfartens og LuftfartensRedningsråd.AfslutningDet er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at sø- og flyveredningstjenestensamlet set har opnået et tilfredsstillende resultat i 2009, og at 2009 ikke afviger væsentligtfra normalbilledet.Det kan konstateres, at redningstjenesten i år har haft en redningsprocent på knap 94 pct.,jf. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds eget resultatkrav for søredningstjenesten.Sammenholdes dette med rapportens oversigt over redningsprocenten over de sidste syv år,er den gennemsnitlige redningsprocent på 95,3 pct., hvilket er tilfredsstillende.Det er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at selvom dette års redningspro·cent er på knap 94 pct., er det ikke et udtryk for, at søredningstjenesten ikke har løst opga·ven tilfredsstillende. Det er endvidere vurderingen, at dette års marginalt lavere rednings·procent ikke afspejler en generel tendens. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd vilselvsagt følge udviklingen i redningsprocenten nøje.Antallet af aktiveringer i 2009 har været omkring 16 pct. højere end året tidligere. Over entiårig periode kan der spores en svagt stigende tendens i antallet af søredningsaktioner.Derudover er der igen i år sket en betydelig stigning i antallet af assistancer til politi ogsundhedsvæsenet.Samplaceringen af sø- og flyveredningstjenesten i JRCC Danmark ved Søværnet OperativeKommandos Operationscenter har nu fungeret i fire år. Denne integrerede virkemåde harmedført et tættere og smidigere samarbejde, som har givet en bedre koordineret løsning afredningsopgaven.

Side 19/20

De personlige kompetencer for personellet i JRCC Danmark er kontinuerligt vedligeholdt ogudviklet gennem en styrkelse af uddannelsesniveauet for den enkelte. Dette er sket gennemuddannelse og kurser udviklet specifikt med redningsoperationer for øje.Maritime Assistance Service (MAS) funktionen, som blev etableret samtidig med JRCC og ersamplaceret med JRCC i Søværnets Operative Kommandos Operationscenter, varetager as·sistanceopgaver til søfarten, som ikke kategoriseres som egentlige redningsoperationer. Denofte samtidige indsats for at redde liv, miljø og værdier koordineres gennem denne samledeindsats på en rationel og effektiv måde.Det er således fortsat Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at oprettelse ogsamplacering af JRCC og MAS bidrager til en mere effektiv og rationel løsning af SAR-opera·tioner i dansk område.

Side 20/20