FOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 142: Henvendelser af medio-ultimo juni 2010 fra diverse borgere vedr. Prinsens Musikkorps

Kulturelle konsekvenseraf Peter Ettrup Larsen, dirigent, lektorI Danmark undrer vi os ofte over, hvorfor finnerne klarer sig så godt i alt fra Pisa undersøgelserover mobiltelefoni til uddannelse af dirigenter. Som lektor i direktion ved Sibelius Akademiet iHelsinki, Finland, er jeg ikke i tvivl: Finnerne har forstået, hvor vigtigt det er, at man som nationhar dybe rødder plantet i en stærk, kulturel selvforståelse.For nylig berettede den danske avis Børsen om en dansk virksomhed, der mente at havde set lysetog fundet vejen, der skulle lede virksomheden ud af finanskrisen: Man ville ganske enkelt fyre allekreative medarbejdere og ansatte flere økonomer.Samtidig bragte den finske avis Hufvudstadsbladet en stor feature artikel om en finsk virksomhed,der fuldstændig havde givet finanskrisen baghjul ved at have en stærk kulturel forankring, for somdirektøren sagde, hvis man ikke forstår de kulturelle strømninger i samfundet, kan man heller ikkenavigere i markedet.Hvis man i skolen udelukkende styrker fagligheden, bliver eleverne muligvis bedre til at læse bøger,der allerede er skrevet. Ønsker man derimod at den tilegnede viden skal resultere i innovation, erman naturligvis nødt til at give den eksisterende viden et twist, der sætter tingene i et nyt perspektivog tilføjer status quo noget nyt. Derfor skal kreativiteten naturligvis også styrkes, og det harfinnerne forstået.F.eks tænker finnerne i meget længere linjer, også på det kulturelle område. I Finland er mansåledes gået den stik modsatte vej af Danmark indenfor f.eks. et område som militærmusikken.Selvom Finland og Danmark har næsten samme befolkningsstørrelse, har man i Finland næsten firegange så mange militærorkestre som i Danmark. I stedet for at nedlægge sine militærorkestre, harman i Finland i samarbejde med Sibelius Akademiet udviklet en decideretmilitærdirigentuddannelse. Tanken er, at man ved at uddanne ledere på højeste, musikalske niveaufår styrket militærmusikken såvel kunstnerisk som kreativt og derved i løbet af en årrække får løftetdet kunstneriske niveau og dermed også styrket den nationale selvforståelse. Hvis en finne såledesønsker en karriere som militærdirigent, og hvis vedkommende består optagelsesprøven til SibeliusAkademiet, vil forsvaret efterfølgende betale hele uddannelsen. Fem år senere vil den nyuddannedekandidat så ikke alene være sikret et job i et ellers vanskeligt marked, vedkommende vil også væresåvel fagligt som kunstnerisk klædt på til at løfte det kulturelle niveau rundt om i de mange, finskemilitærorkestre. Alt sammen for at styrke den nationale selvforståelse og grundfæste det kulturellerodnet, der holder nationen sammen.I Danmark har vi ikke samme forståelse for betydningen af national forankring som udgangspunktfor såvel faglig som kreativ identitet. Der er mange tegn på dette, lige fra nedlæggelsen af denobligatoriske musikundervisning i gymnasiet over nedlæggelsen af P2 til de verserende planer omnedlæggelsen af Prinsens Musikkorps i Skive, hvilket svarer til 1/3 af de tilbageværende,professionelle militærorkestre i Danmark.Sidste år talte jeg til 750 gymnasieelever i Hillerød om sammenhængen mellem kropsprog ogkommunikation. Om hvordan timing, frasering og faglig forankring er forudsætningen for højekarakterer. I den forbindelse ville jeg illustrere nogle pointer ved at benytte Carl Nielsen-sangen om”Jens Vejmand”. Ikke EN ENESTE af eleverne kendte denne sang! ”Den danske sangskat” ernemlig ikke længere et begreb, der opfattes med stolthed og national respekt. Samme grad afuvidenhed om f.eks. Sibelius skal man lede længe efter i Finland. De danske gymnasieelever er dogikke afvisende, og adskillige gange har jeg da også dirigeret gymnasiekoncerter med vore danske

militærorkestre, hvor lydtrykket har været så højt, at det har gjort ondt i ørerne, og det er vel atmærke publikums vilde begejstring, jeg her taler om. Der går fuldstændig Beatles- eller Elvis-koncert i den, når publikum bliver introduceret til disse fremragende musikeres univers. Dengoodwill og PR for forsvaret, disse koncerter genererer, kan ikke købes for penge, for denbegejstring publikum forlader koncerten med går på tværs af religion, etnicitet og politisk ståsted.I mere end 350 år har forsvarets ensembler fungeret som brobyggere mellem forsvaret ogbefolkningen, og desuden har militærmusikerne også enorm betydning som undervisere oginspiratorer indenfor det bredere, folkelige musikliv ikke mindst i ”udkantsdanmark”. Historisk harmilitærmusikken også altid været rugekasse for vores største kulturelle, musikhistoriske ikoner, derhar fået deres musikalske grundskoling indenfor militærmusikken, f.eks H.C.Lumbye og CarlNielsen. I Danmark har vi da også en perlerække af marcher – ikke mindst alle vores kongemarcher,der musikalsk rangerer blandt de bedste i verden. I samarbejde med Det Kgl. Biblioteks ”DanskCenter for Musikudgivelse” er jeg derfor også netop gået i gang med at gøre disse marchertilgængelige for et internationalt publikum, ved at gøre nodematerialet tilgængeligt for udenlandskeorkestre i en kritisk, videnskabelig udgave, der frit vil kunne downloades fra nettet. Bedre brandingaf Danmark findes næppe.Indenfor de seneste år har man ansat civile orkesterchefer ved halvdelen af vore danskemilitærorkestre. Det er nytænkning i verdensklasse og vidner om netop den innovative nytænkning,der skal og bør være Danmarks adelsmærke. Resulteret har da også været en faglig opkvalificeringaf vores militærorkestre, der i dag er placeret i den absolutte top af den internationale verdenselite.For nylig arbejdede Danmarks grand-old-Mr.-Swing Ib Glindemann i to uger med henholdsvisPrinsens Musikkorps og Slesvigske Musikkorps og udtalte efterfølgende, at det var ”14 dage iParadis”. Det er ikke mange steder, man finder professionelle musikere, der favner så vidt, fraklassisk musik over den traditionelle militærmusik til ægte swing. I stedet for at isolere sig som etkunstnerisk fortidslevn er militærmusikken nemlig fulgt med tiden og har tilpasset denårhundredelange tradition for folkelig brobygning til et moderne musikideal. Denne form forinnovativ nytænkning har da også givet genlyd langt ud over de danske grænser, og ikke mindst iFinland følger man udviklingen med interesse. Den 10. september kan man således opleve alle definske militærdirigentstuderende dirigere koncert i Viborg med Prinsens Musikkorps. Dette erkommet i stand grundet internationalt og nytænkende musikalsk udsyn fra såvel den øverste finskemilitærmusikalske ledelse som Sibelius Akademiet og Prinsens Musikkorps.I kroner og ører måles besparelsen ved nedlæggelse af et militærorkester i promiller af det samledeforsvarsbudget. Det kafkaske i hele operationen sættes yderligere i relief, når man tænker på, atvores bankdirektører, der enkeltvis koster mindst det samme i årlig drift som et helt militærorkester,handler uansvarligt, amatøragtigt og respektløst, så er politikerne klar med bankpakker imilliardklassen over nat. Det samme gælder, når uansvarlige græske politikere lader økonomiensejle. Når det gælder vores egen kulturelle identitet og egenart, så ser virkeligheden imidlertidganske anderledes ud.I dagens Danmark synes der nemlig desværre at være en udbredt tendens til, at jo mindre man kan,des større er chancerne for at blive ”kendt”. Dagens TV-stjerner er ”folk, der ikke kan synge”,”folk, der ikke kan danse”, ”folk, der ikke kan tabe sige”, ”folk, der ikke kan være deres kærestertro”. Hvis vores kulturelle ideal er folk med et begrænset imitatorisk talent, placerer vi os somnation bestemt ikke forrest i køen over kulturelt bevidste, innovative og nyskabende nationer,hvilket stemmer umådeligt dårligt overens med politikernes ønske om netop at placere Danmarksom en af verdens førende innovations nationer.