28. maj 2010

Spørgsmål 6:

Ad § 12. ForsvarsministerietI Jyllandsposten den 13. april 2010 under overskriften "Krudt og kanoner koster kassen"udtaler økonomidirektør i forsvaret Niels Gotfredsen om forsvarets merforbrug "Det skyldtesisær et uforudset forbrug på materiel. Og vi ved også godt, hvorfor udgifterne tilkonsulenter og rejser er steget meget de seneste år. Det er bl. a., fordi der er blevet flyttetstørre organisationer rundt i landet, f. eks. fra Hjørring til Ballerup. Det gav mange rejser,og samtidig var vi nødt til at købe ekstern bistand, fordi nogle ikke ville flytte med." Vilforsvarsministeren oplyse hvad det har kostet forsvaret at have flyttetforsvarsarbejdspladser fra Hjørring til Ballerup og om flytningen samlet set har medført enbesparelse for forsvaret?

Svar:

Til brug for besvarelsen har Forsvarsministeriet indhentet en udtalelseForsvarskommandoen. I den forbindelse har Forsvarskommandoen oplyst følgende:fra

”Oprettelsen af Forsvarets Materieltjeneste skete ved en sammenlægning af HærensMaterielkommando(Hjørring),SøværnetsMaterielkommando(Holmen),Flyvematerielkommando (Værløse) og en del af Forsvarsstabens Materielstab (Vedbæk).Ved etableringen af Forsvarets Materieltjeneste erhvervede forsvaret ejendommenLautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup. Den samlede pris for køb, om- og tilbygning mv. blev iAktstykke 93 6/4 2005 forudsat at beløbe sig til 254 mio. kr.I tillæg til erhvervelsen af Forsvarets Materieltjenestes nye domicil i Ballerup har der væretengangsudgifter forbundet med oprettelsen af Forsvarets Materieltjeneste. Iprojektmaterialet vedrørende sammenlægningen af de daværende materielkommandoeranslås engangsudgifterne at ville udgøre i alt ca. 12,5 mio. kr.Som en del af sammenlægningen af Forsvarets Materieltjeneste samt relokaliseringen mv.af Forsvarsstaben, Forsvarets Mediecenter og Forsvarets Koncernfælles Informatiktjenestehar forsvaret afhændet Forsvarskommandoens tidligere domicil i Vedbæk og derved opnåeten indtægt på 149,4 mio. kr. En del af denne indtægt er således medgået til at finansiereflytning, relokalisering og faciliteter til Forsvarets Materieltjeneste.

Forud for sammenlægningen blev det skønnet, at det ville være muligt at reducerecentralledelserne i alle de daværende materielkommandoer fra ca. 1.100 årsværk til 750årsværk ved oprettelsen af Forsvarets Materieltjeneste svarende til en årlig besparelse påca. 150 mio. kr. Fra 2004 til 2009 er det samlede antal årsværk reduceret med ca. 335 icentralledelsen svarende til et fald i lønudgiften fra 2004 til 2009 på ca. 120 mio. kr. (2009-prisniveau). Faldet i lønudgiften er en varig besparelse, der også vil gøre sig gældende for2010 og frem. Det akkumulerede fald i lønudgiften udgør fra 2004 til 2009 ca. 500 mio. kr.Siden oprettelsen af Forsvarets Materieltjeneste har forsvarets opgaveportefølje løbendeændret sig og dermed også den opgave, som Forsvarets Materieltjeneste udfører medanskaffelse og vedligeholdelse af materiel. Internationale operationer medfører eksempelviset hårdere slid på materiel og stiller dermed nye krav til vedligeholdelse og nyanskaffelser.En direkte sammenligning af udgifterne før og efter oprettelsen af ForsvaretsMaterieltjeneste vil derfor blive en sammenligning mellem tre materielkommandoer med énopgaveportefølje og en materieltjeneste med en anden opgaveportefølje. Forsvaret harderfor ikke foretaget denne sammenligning.Specifikt i forhold til de daværende materielkommandoer og senere ForsvaretsMaterieltjenestes centralledelses udgifter til rejser og konsulenter kan oplyses følgende:De samlede rejseudgifter er steget fra 24,3 mio. kr. i 2004 til 27,3 mio. kr. i 2007. Det vilsige en stigning på 3 mio. kr.De samlede udgifter til ekstern bistand i form af konsulenter er steget fra 7,8 mio. kr. i 2004til 15,2 mio. kr. i 2007. Det vil sige en stigning på 7,4 mio. kr. Det er vanskeligt at vurdere, ihvilket omfang disse udgiftsudviklinger kan tilskrives samlingen af ForsvaretsMaterieltjeneste i Ballerup, og i hvilket omfang de kan tilskrives den løbende udvikling iopgavevaretagelsen, jf. ovenfor.”