FLF, Alm.del - 2009-10 - Bilag 80: EU-note om Lissabontraktaten og Fødevareudvalget

Lissabontraktatens betydning for politikområder under Fødevareudval-getLissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Denne note giver etoverblik over Lissabontraktatens væsentligste nyskabelser på Fødevareud-valgets politikområder. For en generel gennemgang af Lissabontraktaten ogde institutionelle ændringer henvises tilEU-note - E 8 af 6. december 2007,som er optrykt som bilag i EU-Oplysningens sammenskrevne udgave af Lis-sabontraktaten (s. 382).Nedenfor benyttes følgende forkortelser:TEU= Traktaten om Den Europæiske UnionTEUF= Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (erstatter trak-taten om det Europæiske Fællesskab).

LandbrugLissabontraktatens væsentlige ændring på landbrugsområdet består i, atEu-ropa-Parlamentet bliver medlovgiveri forbindelse med den fælles land-brugspolitik i kraft af, at høringsproceduren erstattes af den såkaldte ”alminde-lige lovgivningsprocedure”, som svarer til den tidligere fælles beslutningspro-

cedure. Hidtil har det på landbrugsområdet alene været Rådet, der skulle1træffe afgørelse efter simpel høring af Europa-Parlamentet .Endvidere bliverEuropa-Parlamentetmed Lissabontraktaten med til at be-stemme deoverordnede finansielle rammer for landbrugspolitikken,fordi2Europa-Parlamentet får medindflydelse på de obligatoriske udgifter .Europa-Parlamentet vil dog fortsat ikke have indflydelse på fastsættelsen aflandbrugspolitikkens priser, afgifter, støtte og kvoter. Her træffer Rådet afgø-3relse alene, med kvalificeret flertal .Endelig præciseres det i de indledende bestemmelser, at EU’s landbrugspoli-4tik er etområde med delt kompetencemellem Unionen og EU-landene .Dette var også tilfældet tidligere, men præciseres først nu i traktaten.

FiskeriÆndringen af lovgivningsproceduren fra høringsprocedure til almindelig lov-givningsprocedure gælder også den fælles fiskeripolitik. Derudover bliverEuropa-Parlamentetmed Lissabontraktaten med til at bestemme deover-ordnede finansielle rammerfor fiskeripolitikken, fordi Europa-Parlamentet5får medindflydelse på de obligatoriske udgifter .Dog vil den almindelige lovgivningsprocedure ikke finde anvendelse på fast-sættelsen og fordelingen af fiskerimuligheder (dvs.fiskekvoterne).Her vilRådet som hidtil skulle træffe afgørelse med kvalificeret flertal og uden høring6af Europa-Parlamentet .Endvidere præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten om Uni-onens funktionsmåde, at bestemmelser om bevarelse af havets biologiskeressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik (dvs.fiskekvoter-7ne)henhører underEU’s enekompetence, hvorimodresten af fiskeripoli-8tikkener et område meddelt kompetencemellem Unionen og EU-landene .Dette var også tilfældet tidligere, men det præciseres først nu eksplicit i trak-tatteksten.

Jf. artikel 43, stk. 1, i TEUF, som erstatter EF-traktatens artikel 37.Jf. artikel 314 i TEUF.3Jf. artikel 43, stk. 3, i TEUF.4Jf. artikel 4, litra d), i TEUF.5Jf. artikel 314 i TEUF.6Jf. artikel 43, stk. 3, i TEUF.7Jf. artikel 3, litra d), i TEUF.8Jf. artikel 4, litra d), i TEUF.

DyrevelfærdDen hidtil gældende protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd får en merecentral placering i traktatgrundlaget, idetprotokollen integreres i selve tek-9sten til traktaten om Unionens funktionsmåde.Ifølge den nye traktatbestemmelse skal EU og medlemsstaterne i forbindelsemed fastlæggelsen og gennemførelsen af visse centrale politikområder tagefuldt hensyn til velfærden hos dyrsom følende væsener, samtidig med atde skal respektere medlemsstaternes love og administrative bestemmelsersamt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditio-ner og regionale skikke.Indlemmelsen af protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd i traktattek-sten har ikke umiddelbart retlige konsekvenser, da der er tale om en eksiste-rende bestemmelse fra en protokol, som har samme retlige status, om endder ligger en vis signalværdi i at placere bestemmelsen i selve traktatteksten.