FLF, Alm.del - 2009-10 - Bilag 72: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009

Forenkling af den fælles landbrugspolitikKOM-dokument foreligger ikkeRevideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. november 2009.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen orienterer om status for forenkling af den fælles landbrugspolitik. Rapporten er enopfølgning på en tidligere meddelelse om forenkling fra april 2009 såvel som status for Kommissi-onens arbejde med 39 konkrete forenklingsforslag.BaggrundKommissionen orienterer på baggrund af et arbejdsdokument om status for forenkling af den fælleslandbrugspolitik. I forbindelse med vedtagelse af rådskonklusioner om forenkling af den fælleslandbrugspolitik den 25. maj 2009 blev det planlagt, at forenkling igen skulle sættes på dagsordenenfor et rådsmøde i efteråret 2009. Kommissionen skal ved samme lejlighed give en status for detsbehandling af 39 konkrete forenklingsforslag.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009 medhenblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagentil konkrete forslag.Formål og indholdKommissionen gør med arbejdsdokumentet status for opfølgningen på de 39 konkrete forenklings-forslag, der af 13 medlemsstater, herunder Danmark, blev forelagt Rådet (landbrug og fiskeri) den24. april 2009. Kommissionen er positivt indstillet over for en række af forenklingsforslagene.Det fremgår, at en række af de foreslåede forenklinger, eller forslag inspireret heraf, allerede er ved-taget eller er ved at blive gennemført i forvaltningskomité-regi, mens andre vil indgå i fællesskabs-lovgivningen efter forslag fra Kommissionen i den nærmeste fremtid. Kommissionen tilkendegiver,at den på andre områder undersøger, hvorvidt der kan udarbejdes alternative løsninger for nogleforslags vedkommende, da de ikke vil kunne gennemføres af Kommissionen som oprindeligt fore-slået. Endelig afviser Kommissionen en lang række forenklingsforslag, der af Kommissionen vurde-res at ville underminere det integrerede kontrolsystem eller har politisk karakter og derfor liggeruden for rammerne af det løbende forenklingsarbejde.Ud over arbejdet med de 39 forenklingsforslag redegør Kommissionen endvidere for andre3

forenklingsinitiativer gennemført eller vedtaget af Kommissionen i løbet af de sidste par måneder.Disse initiativer er hovedsageligt relateret til opfølgning på Kommissionens meddelelse KOM(2009) 128 ”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle” såvel som rådskonklusio-nerne herom.Disse forenklingsinitiativer omfatter blandt andet ophævelse af gamle forordninger, aktionsplanerfor forenkling, indlemmelse af de fælles regler for vin i den fælles markedsordning, måling af ad-ministrative byrder, forenklingsekspertgruppen, det nyudviklede elektroniske indberetningssystem(ISAMM) og ikke mindst udsendelse af Kommissionens ansatte på træningsophold i medlemssta-terne.Kommissionen redegør endvidere for planerne om at samle og harmonisere alle promotionsforan-staltninger. Ligesom der planlægges en harmonisering af udbetalingstidsfrister for søjle I og II for-anstaltninger. På krydsoverensstemmelsesområdet vil Kommissionen udarbejde en liste med op-summering af forpligtelser på bedriftsniveau i relation til krydsoverensstemmelseskrav såvel somkrav vedrørende god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Denne liste udarbejdes på baggrundaf drøftelser i ekspertgruppemøder. Det er hensigten, at denne skal kunne udgøre en reference fornationale administrationer i det fremtidige arbejde.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen, men Europa-Parlamentet udarbejder på eget ini-tiativ en betænkning om forenkling med udgangspunkt i Kommissionens tidligere meddelelse omforenkling KOM(2009)128 ”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”. Europa-Parlamentets udtalelse forventes først at foreligge i foråret 2010.KonsekvenserSagen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser.Høring§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt ved møde den 2. november 2009.Landbrug & Fødevarer støtter generelt bestræbelserne på at forenkle den fælles landbrugspolitik ogser særlig positivt på de af de 39 forenklingsforslag, der er rettet mod landmændene. Særligt i krise-tider kan forenkling bidrage til at reducere omkostningerne. Landbrug & Fødevarer henviser i øvrigttil tidligere høringssvar afgivet af Landbrugsraadet i forbindelse med skriftlig høring vedrørendeKOM(2009)128 ”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”.Landbrugsraadet noterer med tilfredshed, at Kommissionen har stor fokus på forenkling og omkost-ningsbesparelser; og at der også er nået betydelige konkrete resultater. Her er det blandt andet værdat nævne bortfaldet af braklægningskravet og fjernelsen af 10-månedersreglen. Det fjerner dog iføl-ge Landbrugsraadet ikke den kendsgerning, at Kommissionen ikke har leveret den nødvendige for-enkling og gennemskuelighed på det måske vigtigste område, nemlig reglerne for krydsoverens-stemmelse. Landbrugsraadet konstaterer tværtimod med bekymring, at udviklingen går i den forker-te retning. I stedet for at reducere og forenkle regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse ople-ver vi fra Kommissionens side en ”snigende” udbygning og udvidelse af kravene. Således kom4

landdistriktsordningerne med i 2008, og der er i 2009 sket en udvidelse vedrørende God Landbrugs-og Miljømæssig stand (GLM). Landbrugsraadet påpegede senest i forbindelse med fremsættelsen afforslaget til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, at der må ske en væsentlig reduktion iomfang og kompleksitet i kravene. Der er efter Landbrugsraadets opfattelse for mange krav omfat-tet af ordningen, og i mange tilfælde er kravene alt for uklare og ikke målbare. Overholdelse berorderfor i alt for mange tilfælde på et skøn, hvilket giver anledning til stor usikkerhed hos landmæn-dene. Landbrugsraadet henviser til, at der i aftalen om sundhedstjekket indgår en erklæring, hvorRådet og Kommissionen lover, at de vil arbejde for yderligere forenkling. Den erklæring skal sna-rest omsættes i reel handling.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark arbejder aktivt for at forenkle den fælles landbrugspolitik. Regeringen vil tage Kommissi-onens rapport til efterretning og vil samtidig arbejde for yderligere reelle forenklinger.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der vil være en positiv holdning til rapporten fra stort set alle medlemsstater.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgDen forventede rapport har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. november 2009 forudfor rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2009, jf. samlenotat oversendt den 5. novem-ber 2009.Det forventede indhold i Kommissionens tidligere meddelelse om forenkling (KOM(2009)128) harværet forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. marts 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fi-skeri) den 23. marts 2009, jf. samlenotat oversendt den 12. marts 2009.Den tidligere meddelelse om forenkling har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. april2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009, jf. samlenotat oversendt den3. april 2009 samt den 20. maj 2009 forud for rådsmødet den 25. maj 2009, jf. samlenotat oversendtden 12. maj 2009.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

forventes ikke rådskonklusioner i forlængelse af drøftelsen. Drøftelsen forventes ikke at have betyd-ning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.BaggrundDrøftelsen af fremtidens landdistriktspolitik er en fortsættelse af drøftelserne om den fremtidigelandbrugspolitik efter 2013. Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse medio 2010 medoplæg til rammer for fremtidens landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitik, mens konkrete for-slag forventes i løbet af 2011.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009 medhenblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagentil konkrete forslag.Formål og indholdEU fører en aktiv politik for landdistriktsudvikling. Den 2. februar 2005 relancerede KommissionenLissabon-strategien. Formålet med strategien er at imødekomme behovet for øget økonomisk vækstog jobskabelse samt for forbedret konkurrenceevne. Strategien skal sikre borgerne en bedre leve-standard, som miljømæssigt og samfundsmæssigt er bæredygtig.De vejledende principper for den fælles landbrugspolitiks bidrag til Lissabon-strategien blev ud-formet på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i 2001 og bekræftet i konklusionerne på Lissa-bon-strategien i Thessaloniki i juni 2003: stærke økonomiske resultater, som skal ledsages af bære-dygtig anvendelse af naturressourcerne. Disse principper ligger til grund for de senere reformer afden fælles landbrugspolitik. Dette blev understreget med reformen af den fælles landbrugspolitik i2003, som blev et væsentligt bidrag til Lissabon-processen.2003-reformen på landdistriktsområdetMed reformen af landbrugspolitikken i 2003 blev udviklingen af landdistrikterne styrket yderligereved at overføre ressourcer fra den direkte støtte til udviklingstiltag i landdistrikterne (modulationsvarende til 5 % af den direkte støtte over 5.000 euro eller i alt ca. 1 mia. EUR årligt). Disse tiltagkan vedrøre konkurrenceevnen, arealforvaltningen og økonomien i landdistrikterne.Rammerne for tiltagene i perioden 2007-2013 blev fastsat med Rådets forordning (EF) nr.1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne og fordeles på tre akser:1. Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne2. Forbedring af miljøet og landskabet3. Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og tilskyndelse til diversificering af de øko-nomiske aktiviteterMedlemslandene skal fordele midlerne til udvikling af landdistrikterne på alle tre akser med mini-mum 10 % på akse 1 og 3 og 25 % på akse 2. Herudover skal minimum 5 % af midlerne anvendesefter den decentrale leader model, hvor lokale aktionsgrupper får medbestemmelse. Akse 1 og 36

EU-medfinansieres med op til 50 %, mens akse 2 indsatsen for miljø og natur samt midler anvendtunder leader metoden EU-medfinansieres med op til 55 %.Ændringer som følge af sundhedstjekketSom resultat af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 indføres en række ændringertil rådsforordningen om støtte til landdistriktsudvikling, som har effekt på tilrettelæggelsen af land-distriktsprogrammet i perioden 2010-13. De væsentligste ændringer for landdistriktsprogrammet erfølgende:Den tvungne modulation fra søjle 1 til 2 øges gradvist og med i alt yderligere 5 % i 2013 til i alt10 %. Dermed tilføres yderligere EU finansiering på 883 mio. kr. til det danske landdistrikts-program, som EU-medfinansieres med op til 75 %.Den nye tvungne modulation skal anvendes til at møde fire nye udfordringer for landbruget ved-rørende klimaændringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet. Endvidere kanmidlerne anvendes til at understøtte omstrukturering af mælkeproduktionen og fornyet vægt påinnovation forbundet med de 4 udfordringer.Bestemmelserne og de nye prioriteter begrundes blandt andet i forpligtelserne fra EU vandram-me-, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, nitratdirektivet, EU-strategien for biobrændstof-fer og klimamålsætningerne i Kyoto-aftalen.

Drøftelsen på rådsmødet forventes at fokusere på de fremtidige udfordringer for landbrugetog landdistrikterne, herunder omstilling af landbruget til nye klimaforhold, og målsætninger vedrø-rende miljø, vand, bioenergi, fødevarekvalitet og -sikkerhed og etisk produktion. Der foreligger in-tet forslag, og der forventes ikke rådskonklusioner i forlængelse af drøftelsen.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.Gældende dansk retStøtte under landdistriktsprogrammet ydes i medfør af lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udviklingaf landdistrikterne (landdistriktsloven).KonsekvenserDrøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsenvil ikke i sig selv berøre beskyttelsesniveauet.Høring§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt ved møde den 2. november 2009.Landbrug & Fødevarer bemærker, at fremtidens landdistriktspolitik skal understøtte jordbrugets ud-fordringer - både med natur- og miljøindsats og en indsats for vækst og udvikling i erhvervet. I for-længelse heraf bør bestemmelserne justeres således, at store fødevarevirksomheder får mulighed forat spille en større rolle i udviklingen af den europæiske fødevareindustri. I formuleringen af denfremtidige landdistriktspolitik er det vigtigt, at det ikke bliver muligt på nationalt/regionalt niveau atindføre støtteforanstaltninger, som er blevet afviklet under landbrugspolitikkens søjle I.7

Landbrug & Fødevarer finder, at der fortsat bør være et krav om national medfinansiering. Ligele-des bør der i lighed med i dag være fælles regler for, hvorledes medlemslandene og regionerne di-sponerer over landdistriktsmidlerne mellem overordnede indsatsområder. Landbrug & Fødevarerlægger vægt på, at EU’s landdistriktspolitik også i fremtiden er en del af EU’s fælles landbrugspoli-tik. Landbrug & Fødevarer henviser desuden til dansk landbrugs og fødevareerhvervs overordnedeholdning til EU's fremtidige landbrugspolitik.Regeringens foreløbige generelle holdningDrøftelsen om fremtidens landdistriktspolitik bør ses i sammenhæng med den igangværende drøf-telse af midtvejsevalueringen af EU’s budget, som har fokus rettet mod tiden efter 2013. Det erdansk holdning, at forhandlingerne om de næste finansielle perspektiver skal foregå som en samletpakke med alle budgetdele inklusive landbrugsbudgettet som en del heraf.Regeringen henholder sig til regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007 ogsit høringssvar af 15. april 2008 i forbindelse med midtvejsevalueringen af EU’s budget vedrørendeden fælles landbrugspolitik. Endvidere henholder regeringen sig til strategien af 30. maj 2008 forafvikling af EU’s landbrugsstøtte, således at regeringen vil arbejde for tilslutning blandt EU’s med-lemslande til;At den fælles landbrugspolitik udelukkende fokuseres på at sikre offentlige goder, eksempelvisfremme af klima, biodiversitet, miljø, økologi, høje fødevaresikkerhedsstandarder, dyrevel-færd, natur- og landskabspleje og konkurrenceevne. Der er i denne sammenhæng ikke modsæt-ning mellem på den ene side opretholdelse af standarder gennem regulering og på den andenside afvikling af landbrugsstøtten.At der i en eventuel overgangsperiode overføres midler fra den direkte støtte med det formål atunderstøtte den nødvendige omstrukturering, for at erhvervet kan tilpasse sig de globale udfor-dringer som følge af åbne markeder.At landdistriktsstøtten på længere sigt målrettes imødegåelse af de grænseoverskridendemiljøproblemer, som særligt knytter sig til landdistrikterne.

Kvartalsrapport fra Kommissionen om markedet for mejeriprodukterKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméKommissionen fremlagde en kvartalsrapport om mælk på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2009 og forventes at forelægge en opdateret markedsrapport om mejeriprodukter pårådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009.BaggrundMarkedssituationen for mælk blev drøftet på Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, og derblev fremlagt følgende konklusioner: ”Det Europæiske Råd drøftede den nuværende situation påmælkemarkedet. Det opfordrede Kommissionen til at fremlægge en dybtgående markedsanalyse in-den for de næste to måneder, der omfatter eventuelle muligheder for at stabilisere mælkemarkedetog samtidig respekterer resultatet af sundhedstjekket.” Kommissionen har ved KOM(2009)385 af22. juli 2009 fremsendt meddelelse om markedssituationen for mælk og mejeriprodukter i 2009.Ifølge meddelelsen vil Kommissionen hvert kvartal præsentere en markedsrapport for Rådet.Kommissionen præsenterede en kvartalsrapport på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.- 20. ok-tober 2009. Rapporten beskriver markedssituationen for mælk og mejeriprodukter. Kommissionenforventes at fremlægge en opdateret markedsrapport om mejeriprodukter.Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009 med hen-blik på præsentation.NærhedsprincippetDer er tale om en rapport og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er spørgsmå-let om nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdKommissionen forventes at fremlægge en opdateret markedsrapport om mælk og mejeriprodukterpå rådsmødet (landbrug & fiskeri) den 14.-16. december. Af Kommissionens kvartalsrapport frem-lagt på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2009 fremgik det, at markedet er i bed-ring. Det vurderes, at EU’s samlede mælkeproduktion i kvoteåret 2009/2010 vil være på nogenlun-de samme niveau som produktionen for kvoteåret 2008/2009. Både på det globale og det europæi-ske marked er mælkepriserne steget.Markedspriserne for smør og skummetmælkspulver i EU ligger nu over interventionsniveauet.Skummetmælkspulver ligger på 210 €/100 kg og dermed over interventionsniveauet på 174,6 €/100kg. Smørprisen har ligget over interventionsniveauet på 221,74 €/100 kg et stykke tid og er nu ste-get til omkring 300 €/100 kg. Der indkommer ikke længere bud om opkøb af smør og skummet-mælkspulver til intervention (efter licitationsprocedure). Eksportrestitutioner blev for alle produkternulstillet den 20. november 2009.9

Kommissionens meddelelseI meddelelsen af 22. juli 2009 forelagde Kommissionen overvejelser til, hvordan markedet for mælkog mejeriprodukter kunne understøttes. Kommissionen pegede på en række tiltag, hvoraf følgendeer blevet gennemført:Forlængelse af interventionsperioden for opkøb af smør og skummetmælkspulver til d. 28.februar 2010 samt mulighed for yderligere forlængelse til d. 28. februar 2011.Forlængelse af perioden hvor der kan gives støtte til privat oplagring af smørFremskudt udbetaling af direkte støtteFremskyndet tidsfristerne for at søge om støtte til salgsfremmekampagner for mælk og me-jeriprodukterUdvidet kategorien af produkter, der er støtteberettiget under skolemælksordningenHævetde minimisstatsstøtten fra 7.500 € (ca. 56.000 kr.) til 15.000 € (ca. 112.000 kr.). Mu-ligheden anvendes under de midlertidige kriseforanstaltninger, som gælder frem til udgan-gen af 2010. Såfremt en primærproducent allerede modtagerde minimisstatsstøtte på 7.500€ trækkes disse fra de 15.000 €.Eksportrestitutioner i mejerisektoren blev genoptaget i januar 2009. Dog blev de nulstillet d.20. november, idet markedssituationen er i bedring.Oprettelse af en mælkefond på 300 mio. € i budgetåret 2010.Kommissionen har endvidere nedsat en særlig high level ekspertgruppe om mælk, der frem til juni2010 skal drøfte den fremtidige organisering af mælkesektoren.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om markedsrapport.KonsekvenserMarkedsrapporten har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige kon-sekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer noterer sig, at Kommissionen forventes at oplyse, at der fra kvartalsrappor-ten i oktober 2009 til den ventede rapport i december 2009 er sket en voldsom forbedring af marke-det. Ifølge Landbrug & Fødevarer bekræftes det dermed, at kvartalsvise rapporter ikke kan stå alenei beskrivelsen af markedsudviklingen eller som beslutningsgrundlag for indgreb i eller støtte tilmarkedet. Der henvises endvidere til, at Kommissionen løbende orienterer om markedssituationenpå forvaltningskomiteniveau. Den løbende opfølgning på markedsudviklingen viser, at priserne påmejeriprodukter er steget yderligere ca. 20 til 25 % fra det niveauet i oktober 2009, ligesom der ikkelængere interveneres i markedet i form af opkøb til intervention eller ydelse af eksportstøtte.Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen tager Kommissionens forventede markedsrapport til efterretning. Regeringen arbejderfor, at markedsinstrumenter som intervention og prisstøtte enten ophører eller opretholdes på et mi-nimum som et reelt sikkerhedsnet. Regeringen vil endvidere modsætte sig en udskydelse af gen-nemførelsen af centrale dele af sundhedstjekket, således at strategien for afvikling af mælkekvoter-ne ligger fast.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens meddelelse af 22. juli 2009 har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2.september 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009, jf. samlenotatoversendt den 25. august 2009 samt den 9. oktober 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 19.-20. oktober 2009, jf. samlenotat oversendt den 1. oktober 2009.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Lettisk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af landbrugsjordKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméLetland har den 18. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om at godkende en statsstøtte-ordning i form af rentestøtte til jordbrugere til såvel etablering som udvidelse af eksisterende be-drifter. Den eksisterende mulighed for at yde statsstøtte ophører den 31. december 2009 og ønskesforlænget frem til udgangen af 2013.BaggrundLetland har den 18. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om at godkende en statsstøtte-ordning i form af rentestøtte til jordbrugere til såvel etablering som udvidelse af eksisterende bedrif-ter. Den eksisterende mulighed for at yde statsstøtte efter overgangsordningen ophører den 31. de-cember 2009. Letland ønsker at yde statsstøtte frem til udgangen af 2013.Anmodningen er fremsat i medfør af TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum, som har føl-gende ordlyd: ”På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed træffe afgørelse om,at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 107 eller de i artikel109 nævnte ordninger, skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganske særlige om-stændigheder berettiger en sådan beslutning.”Bestemmelsen indebærer, at Rådet kan godkende statsstøtte. Det er ikke nogen betingelse for Rå-dets behandling af sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte til Kommissionen.Imødekommelse af anmodningen kræver enstemmighed.Anmodningen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009med henblik på politisk enighed/vedtagelse.11

NærhedsprincippetSagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles af Rådet efter reglerne i TEUF ar-tikel 107-108. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.Formål og indholdDen eksisterende mulighed for at yde statsstøtte efter overgangsordningen, som giver mulighed forat yde statsstøtte til erhvervelse af landbrugsjord, ophører den 31. december 2009. Letland ønskerogså efter 31. december 2009 at kunne benytte sig af overgangsordningen og anmoder nu Rådet om,at muligheden for at yde statsstøtte til erhvervelse af landbrugsjord forlænges frem til og med 31.december 2013.Letland begrunder blandt andet anmodningen med at en forlængelse af muligheden for at yde stats-støtte vil fremme Letlands bestræbelser på at øge bedriftsstørrelserne som led i strukturudviklingen.Fra lettisk side erindres om, at landbrugsbedrifter med et jordtilliggende på op til 15,9 hektar endnui 2007 udgjorde 97,6 % af samtlige landbrugsbedrifter, herunder at den økonomiske krise og de fal-dende priser på landbrugsprodukter har vanskeliggjort landbrugernes finansieringsmuligheder forjordtilkøb.Der forventes givet støtte til køb af ca. 70.000 hektar jord svarende til en samlet budgetramme på 12mio. € (ca. 90 mio. kr.). Ordningen forventes at komme til at dække ca. 1.000 jordbrugere.Støtten vil blive ydet som rentestøtte.Ved fastlæggelsen af rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrugssektoren for perioden 2007-2013 i 2006 blev der givet adgang for medlemsstaterne til at videreføre eksisterende støtteordningertil køb af jord frem til udgangen af 2009. Letland ønsker nu Rådets godkendelse af, at ordningen vi-dereføres frem til udgangen af 2013.Ifølge Kommissionen vil det ikke være muligt at godkende det lettiske forslag indenfor rammerneaf de gældende rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for perioden 2007-2013.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer er generelt meget kritisk overfor ydelse af statsstøtte. Der kan dog være sær-lige forhold, der gør sig gældende – særligt for de nye medlemsstater. I tilfælde af, at det besluttesat godkende statsstøtteanmodningerne, bør det sikres, at der fastlægges en udløbsdato for alle ord-12

ninger. Endvidere bør det i princippet være Kommissionen, der gennemgår og godkender statsstøt-tesager. Endelig bør det understreges, at der ikke kan ske forlængelse ud over 2013, hvorefter derventes at være gennemført en reform af den nuværende landbrugspolitik.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør væreKommissionen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses forenelighed medtraktatens regler, idet man dog under helt særlige, ekstraordinære og konkrete omstændigheder kanundlade at stemme eller stemme for Rådets godkendelse.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at de øvrige medlemsstater ikke vil modsætte sig anmodningen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Litauisk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af landbrugsjordKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméLitauen har den 23. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om at godkende statsstøtte iform af en forlængelse af en eksisterende overgangsordning om ydelse af statsstøtte til erhvervelseaf landbrugsjord. Den eksisterende mulighed for at yde statsstøtte ophører den 31. december 2009og ønskes forlænget frem til udgangen af 2013.BaggrundLitauen har den 23. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om godkendelse af statsstøtte ifrom af en videreførelse af en gældende ordning om ydelse af støtte til erhvervelse af landbrugsjord.Ordningen udløber den 31. december 2009 og ønskes forlænget frem til den 31. december 2013.Anmodningen er fremsat i medfør af TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum, som har føl-gende ordlyd: ”På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed træffe afgørelse om,at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 107 eller de i artikel109 nævnte ordninger, skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganske særlige om-stændigheder berettiger en sådan beslutning.”Bestemmelsen indebærer, at Rådet kan godkende statsstøtte. Det er ikke nogen betingelse for Rå-dets behandling af sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte til Kommissionen.Imødekommelse af anmodningen kræver enstemmighed.

Anmodningen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009med henblik på politisk enighed/vedtagelse.NærhedsprincippetSagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles af Rådet efter reglerne i TEUF ar-tikel 107-108. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.Formål og indholdLitauen har udnyttet en overgangsordning, som giver mulighed for at yde statsstøtte til erhvervelseaf landbrugsjord frem til 31. december 2009. Litauen anmoder nu Rådet om at forlænge denne mu-lighed frem til og med 31. december 2013.Litauen begrunder blandt andet anmodningen med ønsket om en privatisering af statsejede land-brugsarealer. Litauen oplyser i den forbindelse, at man - fra overgangsordningens vedtagelse ogindtil 1. oktober 2009 - har solgt ca. 20.000 hektar statsejet jord til 1.700 jordbrugere. For nuværen-de er der ca. 20.000 jordbrugere, som har indgivet støtteberettigede ansøgninger om køb af land-brugsjord på ca. 368.000 hektar, men det er ikke muligt for Litauen at nå at behandle og imøde-komme disse ansøgninger med udgangen af 2009.Anmodningen begrundes endvidere med, at en forlængelse af muligheden for at yde statsstøtte vilfremme Litauens bestræbelser på, som led i strukturudviklingen, generelt at øge bedriftsstørrelserne.Fra Litauisk side erindres om, at landbrugsbedrifter med et jordtilliggende på op til 5 hektar endnu i2009 udgjorde 52,5 % af samtlige landbrugsbedrifter, herunder at den økonomiske krise og de fal-dende priser på landbrugsprodukter har vanskeliggjort landbrugernes finansieringsmuligheder forjordtilkøb.Endelig forudser Litauen, at en forlængelse af overgangsordningen også vil motivere yngre jord-brugere til at etablere sig. Litauen forventer, at godt 2.000 yngre jordbrugere vil benytte sig af enforlænget overgangsordning.Litauen har ikke oplyst, hvilke instrumenter man vil benytte sig af under en videreførelse af støtte-ordningen.Det fremgår af det litauiske forslag, at staten for nuværende er i besiddelse af 444.000 hektar jordblandt andet hidrørende fra tidligere statsbrug, og at der i givet fald forventes givet støtte til køb af368.000 hektar jord frem til og med 2013 svarende til en samlet støtte på 16 mio. € (ca. 120 mio.kr.). Litauen oplyser, at ordningen forventes at komme til at dække ca. 20.000 jordbrugere.Ved fastlæggelsen af rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrugssektoren for perioden 2007-2013 i 2006 blev der givet adgang for medlemsstaterne til at videreføre eksisterende støtteordningertil køb af jord frem til udgangen af 2009. Litauen udnyttede denne mulighed, og ønsker nu Rådetsgodkendelse af, at ordningen videreføres i yderligere fire år.

Ifølge Kommissionen vil det ikke være muligt at godkende det litauiske forslag inden for rammerneaf de gældende rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for perioden 2007-2013.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer er generelt meget kritisk overfor ydelse af statsstøtte. Der kan dog være sær-lige forhold, der gør sig gældende – særligt for de nye medlemsstater. I tilfælde af, at det besluttesat godkende statsstøtteanmodningerne, bør det sikres, at der fastlægges en udløbsdato for alle ord-ninger. Endvidere bør det i princippet være Kommissionen, der gennemgår og godkender statsstøt-tesager. Endelig bør det understreges, at der ikke kan ske forlængelse ud over 2013, hvorefter derventes at være gennemført en reform af den nuværende landbrugspolitik.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør væreKommissionen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses forenelighed medtraktatens regler, idet man dog under helt særlige, ekstraordinære og konkrete omstændigheder kanundlade at stemme eller stemme for Rådets godkendelse.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at de øvrige medlemsstater ikke vil modsætte sig anmodningen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BaggrundItalien har den 26. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om at godkende statsstøtte tilkøb af landbrugsjord. Italien ønsker at iværksætte en støtteordning til køb af landbrugsjord fra 1. ja-nuar 2010 til udgangen af 2013.Anmodningen er fremsat i medfør af TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum, som har føl-gende ordlyd: ”På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed træffe afgørelse om,at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 107 eller de i artikel109 nævnte ordninger, skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganske særlige om-stændigheder berettiger en sådan beslutning.”Bestemmelsen indebærer, at Rådet kan godkende statsstøtte. Det er ikke nogen betingelse for Rå-dets behandling af sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte til Kommissionen.Imødekommelse af anmodningen kræver enstemmighed.Anmodningen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009med henblik på politisk enighed/vedtagelse.NærhedsprincippetSagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles af Rådet efter reglerne i TEUF ar-tikel 107-108. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.Formål og indholdVed fastlæggelsen af rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrugssektoren for perioden 2007-2013 i 2006 blev der givet adgang for medlemsstaterne til at videreføre eksisterende godkendte støt-teordninger til køb af jord med statsstøtte frem til udgangen af 2009. Italien har på denne baggrunden godkendt støtteordning, der udløber den 31. december 2009.Italien anmoder nu om Rådets godkendelse til at forlænge støtteordningen til erhvervelse af land-brugsjord med statsstøtte fra 1. januar 2010 til 31. december 2013.Italien begrunder blandt andet anmodningen med behovet for en strukturudvikling i form af en for-øgelse af bedriftsstørrelsen i landet. Det oplyses fra italiensk side, at en bedrift i Italien i gennemsnithar 7,6 hektar jordtilliggende i forhold til de 27 medlemsstaters 13,3 hektar.Italien begrunder endvidere anmodningen med en nedgang i jordbrugernes indtægtsgrundlag, de la-vere priser på landbrugsprodukter, samt den stigende arbejdsløshed inden for landbrugssektoren.Endvidere nævner Italien, at den økonomiske krise har vanskeliggjort og begrænset finansierings-mulighederne for landbruget.Italien vil, såfremt Rådet godkender støtteordningen, efter det oplyste give støtten i form af såkaldtebløde lån (lavtforrentede lån) eller ”leasing”, som skal ydes med en tilbagekøbsbestemmelse.

Mulighederne skal kunne benyttes både ved etablering og ved udvidelse af eksisterende bedrifter.Det fremgår af det italienske forslag, at der i givet fald forventes givet støtte til køb af 34.000 ha.jord i perioden 1. januar 2010 frem til og med 2013, svarende til en samlet støtte på 100 mio. € (ca.750 mio. kr.). Fra italiensk side er det oplyst, at ordningen forventes at komme til at dække ca.1.200 landmænd med et gennemsnitligt støttebeløb på ca. 80.000 €.Italien har til sidst i statsstøtteanmodningen til Rådet erklæret, at man i givet fald årligt vil afrappor-tere resultaterne af den implementerede ordning, ligesom man vil fremsende en oversigt over støt-temodtagere.Ifølge Kommissionen vil det ikke være muligt at godkende det italienske forslag inden for rammer-ne af de gældende rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for perioden 2007-2013.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.HøringLandbrug & Fødevarer er generelt meget kritisk overfor ydelse af statsstøtte. Der kan dog være sær-lige forhold, der gør sig gældende – særligt for de nye medlemsstater. I tilfælde af, at det besluttesat godkende statsstøtteanmodningerne, bør det sikres, at der fastlægges en udløbsdato for alle ord-ninger. Endvidere bør det i princippet være Kommissionen, der gennemgår og godkender statsstøt-tesager. Endelig bør det understreges, at der ikke kan ske forlængelse ud over 2013, hvorefter derventes at være gennemført en reform af den nuværende landbrugspolitik.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør væreKommissionen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses forenelighed medtraktatens regler, idet man dog under helt særlige, ekstraordinære og konkrete omstændigheder kanundlade at stemme eller stemme for Rådets godkendelse.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at de øvrige medlemsstater ikke vil modsætte sig anmodningen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ungarsk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af landbrugsjordKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméUngarn har den 27. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om at godkende statsstøtte iform af en forlængelse af en eksisterende overgangsordning om ydelse af statsstøtte til erhvervelseaf landbrugsjord. Den eksisterende mulighed for at yde statsstøtte ophører den 31. december 2009og ønskes forlænget frem til udgangen af 2013.BaggrundUngarn har den 27. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om godkendelse af statsstøtte iform af en videreførelse af en gældende overgangsordning om ydelse af statsstøtte til erhvervelse aflandbrugsjord. Ordningen udløber den 31. december 2009 og ønskes forlænget frem til den 31. de-cember 2013.Anmodningen er fremsat i medfør af TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum, som har føl-gende ordlyd: ”På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed træffe afgørelse om,at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 107 eller de i artikel109 nævnte ordninger, skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganske særlige om-stændigheder berettiger en sådan beslutning.”Bestemmelsen indebærer, at Rådet kan godkende statsstøtte. Det er ikke nogen betingelse for Rå-dets behandling af sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte til Kommissionen.Imødekommelse af anmodningen kræver enstemmighed.Anmodningen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009med henblik på politisk enighed/vedtagelse.NærhedsprincippetSagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles af Rådet efter reglerne i TEUF ar-tikel 107-108. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.Formål og indholdUngarn har udnyttet en overgangsordning, som giver mulighed for at yde statsstøtte til erhvervelseaf landbrugsjord frem til 31. december 2009. Ungarn anmoder nu Rådet om at forlænge denne mu-lighed frem til og med den 31. december 2013.Ungarn begrunder blandt andet anmodningen med ønsket om en fortsættelse af den igangværendeprivatisering af statsejede landbrugsarealer, herunder med ønsket om en generel forøgelse af be-driftsstørrelsen for de bedrifter, der ejes af fysiske personer. I den forbindelse oplyses det fra un-garsk side, at ca. 86 % af bedrifterne, som ejes af fysiske personer, har et jordtilliggende på under 5hektar, hvoraf 62 % har et jordtilliggende på under 1 hektar.18

Ungarn peger endvidere på den økonomiske krise, som har afstedkommet begrænsede finansie-ringsmuligheder for jordbrugerne.Ungarn har to eksisterende statsstøtteordninger og vil under en videreførelse af ordningerne yderentestøtte samt direkte tilskud til køb af jord.Budgetrammen for ordningerne vil være 15 mio. € (ca. 112 mio. kr.) og omfatte ca. 5.000 land-mænd, hvilket giver ca. 3.000 € i gennemsnit pr. ansøger.Ved fastlæggelsen af rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrugssektoren for perioden 2007-2013 i 2006 blev der givet adgang for medlemsstaterne til at videreføre eksisterende støtteordningertil køb af jord frem til udgangen af 2009. Ungarn udnyttede denne mulighed, og ønsker nu Rådetsgodkendelse af, at ordningen videreføres.Ifølge Kommissionen vil det ikke være muligt at godkende det ungarske forslag indenfor rammerneaf de gældende rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for perioden 2007-2013.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer er generelt meget kritisk overfor ydelse af statsstøtte. Der kan dog være sær-lige forhold, der gør sig gældende – særligt for de nye medlemsstater. I tilfælde af, at det besluttesat godkende statsstøtteanmodningerne, bør det sikres, at der fastlægges en udløbsdato for alle ord-ninger. Endvidere bør det i princippet være Kommissionen, der gennemgår og godkender statsstøt-tesager. Endelig bør det understreges, at der ikke kan ske forlængelse ud over 2013, hvorefter derventes at være gennemført en reform af den nuværende landbrugspolitik.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør væreKommissionen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses forenelighed medtraktatens regler, idet man dog under helt særlige, ekstraordinære og konkrete omstændigheder kanundlade at stemme eller stemme for Rådets godkendelse.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at de øvrige medlemsstater ikke vil modsætte sig anmodningen.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg19

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det EuropæiskeØkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en bedre fungerende fø-devareforsyningskæde i EuropaKOM (2009) 591Nyt notat.ResuméKommissionen har fremlagt en meddelelse om en bedre fødevareforsyningskæde i Europa som in-deholder en række initiativer til forbedring af fødevareforsyningskædens konkurrenceevne og sik-ring af at konkurrencereglerne håndhæves på en sammenhængende og velkoordineret måde til gavnfor forbrugerne, samt forebyggelse af spekulation som medfører store prisudsving. Meddelelsen eren opfølgning på KOM(2008)821 af 9. december 2008 om fødevarepriser i Europa, som var foran-lediget af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008.BaggrundKommissionen har ved KOM(2009) 591 af 28. oktober 2009 fremsendt meddelelse om fødevarepri-ser i Europa. Meddelelsen er fremsendt i dansk sprogversion den 11. november 2009.Meddelelsen er en opfølgning på KOM(2008)821 af 9. december 2008 om fødevarepriser i Europasom var foranlediget af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008.Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-16.december 2009 med henblik på præsentation.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om en medde-lelse fra Kommissionen.Formål og indholdI de sidste par år har der været store udsving i priserne i fødevareforsyningskæden. Fra midtenaf 2007 til midten af 2008 steg priserne på landbrugsråvarer stærkt, hvilket resulterede i højere for-brugerfødevarepriser og højere inflation som helhed. Siden da er priserne på mange råvarer faldet tilet niveau, der svarer til eller endog ligger under det niveau, der blev nået, før den kraftige prisstig-ning satte ind. Forbrugerfødevarepriserne blev imidlertid ved med at stige og begyndte først at faldei maj 2009, hvilket gav anledning til bekymringer med hensyn til, hvordan fødevareforsyningskæ-den fungerer.Kommissionen finder derfor, at den seneste prisudvikling viser, at der er et behov for forbedringeraf fødevareforsyningskæden, for at undgå en optrapning af forbrugerfødevarepriserne i fremtiden.20

Kommissionens meddelelse indeholder en række forslag, som har til hensigt at fremme bæredygtigeog markedsbaserede relationer mellem interessenterne (1-2), og sikre større gennemsigtighed i fø-devareforsyningskæden (punkt 3-5). Kommissionen finder, at initiativerne rummer potentiale til atfremme det europæiske opsving og bør gennemføres med høj prioritet inden udgangen af 2010.Kommissionens meddelelse indeholder desuden initiativer (6-10), som er rettet mod strukturellespørgsmål i kæden med det formål at forbedre integrationen og konkurrenceevnen på længere sigt.Kommissionen oplyser, at disse initiativer vil blive suppleret med forslag om styrkelse af konkur-renceevnen i Europas detailsektor i den kommende meddelelse om overvågning af detailmarkedet.Kommissionen vil senest i november 2010 udsende en rapport om opfølgningen af de foreslåedeforanstaltninger. Til det formål planlægger Kommissionen at udvide beføjelserne ogmandatet for den eksisterende Gruppe på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne samtmedlemskabet af denne.Initiativer til fremme af bæredygtig og markedsrelaterede relationer mellem interessenterne i føde-vareforsyningskæden (punkt 1 og 2):Kontraktmæssige skævheder i forbindelse med en ulige forhandlingsposition har en negativ ind-virkning på fødevareforsyningskædens konkurrenceevne, og der er derfor behov for en bedre for-ståelse for og en dybtgående undersøgelse af forskellige former for kontraktpraksis.De nationale konkurrencemyndigheder har foretaget undersøgelser af fødevarebranchen, og dissehar givet en bedre forståelse af, hvordan sektoren fungerer. Visse undersøgelser har ført til, at der erkonstateret ulovlige overtrædelser og disse er blevet afhjulpet.For at fremme bæredygtige og markedsrelaterede relationer mellem interessenterne i fødevareforsy-ningskæden har Kommissionen fremsat forslag om, at Kommissionen samarbejder med medlems-staterne om et mere sikkert grundlag for de kontraktmæssige relationer. Dette skal ske ved, at derudveksles informationer om den bedste kontraktpraksis, iværksættes bevidsthedskampagner og ud-veksling af ”bedste praksis” om underretning af kontraktpraksis.Derudover vil Kommissionen samarbejde med fødevarekædens interessenter om at udarbejde stan-dardkontrakter, som skal være frivillige at anvende, og vurdere urimelige former for kontraktprak-sis.Endelig vil Kommissionen samarbejde med Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN) om atfastlægge en fælles holdning til relevante konkurrencespørgsmål.Kommissionen foreslår i den forbindelse, at der om nødvendigt oprettes en fælles arbejdsgruppe in-den for ECN, som har til opgave at analysere specifikke metoder og markeder, som kan være af af-gørende betydning for fødevareforsyningskædens funktionsmåde.Initiativer til at øge gennemsigtigheden i fødevareforsyningskæden (punkt 3, 4 og 5):

Kommissionen foreslår (punkt 3) at forbedre tilsynet og den generelle gennemsigtighed på land-brugsråvarederivatmarkederne1inden for rammerne af den generelle tilgang til derivater og revisio-nen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID), herunder;- passende gennemsigtigheds- og indberetningskrav bør udvides til at omfatte alle land-brugsråvarederivater, herunder dem, der handles unoteret- disse forpligtelser bør suppleres med indførelse af forpligtelser til indberetning af positio-ner for bestemte kategorier af handlende, som fastlægges på EU-plan. Dette vil sætte lov-giverne i stand til at få et overblik over de positioner, som de forskellige typer handlendehar taget,- muligheden for at sætte lovgiverne i stand til at fastsætte positionsgrænser for at modvirkeuforholdsmæssige prisbevægelser eller koncentrationer af spekulative positioner vil blivenøje vurderet med henblik på at sikre, at disse markeder fungerer effektivtKommissionen oplyser (punkt 4) at man har offentliggjort første udgave af det europæiske værktøjtil overvågning af fødevarepriser og forpligter sig til at undersøge, hvordan det kan videreudvikles,således at det fra sommeren 2010 dækker et større antal fødevarer og kæder. Dette kræver, at de na-tionale statistiske kontorer samarbejder herom. Kommissionen opfordrer derfor de nationale statisti-ske kontorer til at indsamle de nødvendige data. Danmarks statistik har leveret data til det omtalteovervågningsværktøj.Kommissionen finder det i den forbindelse ønskeligt, at der sker en videreudvikling af værktøjer tilprissammenligning (som for eksempel websites eller smart phones, der kan anvendes i forretningertil at scanne eller sammenligne produkter) for fødevarer, idet man følger eksemplet fra en række så-danne tjenester i Europa. Kommissionen finder, at udvikling og brug af sådanne websites kan sendeet kraftigt signal til borgerne om, at myndighederne er i færd med at tage konkrete skridt til at hjæl-pe dem med at opnå besparelser i deres daglige eller ugentlige indkøb. Dette finder Kommissionenvil bidrage til at styrke konkurrencen i detailleddet på lokale markeder samt i tidligere led i fødeva-reforsyningskæden.Kommissionen henstiller derudover til (punkt 5), at alle medlemsstater har netbaserede og lettil-gængelige tjenester for sammenligning af detailpriser for fødevarer. Kommissionen vil samarbejdemed medlemsstaterne om at sikre, at der udveksles bedste praksis og erfaringer på dette område.Danmarks Statistik indgår i et Europæisk samarbejde med det formål at belyse mulighederne for attilvejebringe sammenlignelige gennemsnitspriser på konkrete forbrugsvarer medlemsstaterne imel-lem. Der pågår i øjeblikket på dette område forskellige pilotstudier, der har til formål at undersøge,hvordan man kan komme så tæt på det ønskede som muligt, ved brug af de prisoplysninger, der al-lerede indsamles til andre formål, nemlig ”Det harmoniserede forbrugerprisindeks” og ”Købe-kraftsparitetsundersøgelsen”.

Initiativer til at fjerne hindringer og sætte en stopper for metoder, som opsplitter det indre marked(punkt 6,7 og 8):Kommissionen vil (punkt 6) vurdere foranstaltninger, som skal håndtere territoriale forsyningsbe-grænsninger, i det omfang disse skaber økonomisk ineffektivitet og er i strid med principperne fordet indre marked. For at informere om sine foranstaltninger udarbejder Kommissionen inden ud-gangen af 2010 en konsekvensanalyse.Kommissionen opfordrer (punkt 7) Rådet og Europa-Parlamentet til hurtigt at vedtageKommissionens forslag til revision af lovgivningen om mærkningsregler.Kommissionen foreslår (punkt 8) at revidere udvalgte miljønormer og oprindelsesmærkningsord-ninger, som kan være til hinder for den grænseoverskridende samhandel, med henblik på at konsta-tere, om de politiske målsætninger for disse regler kan nås med en mindre indvirkning på integrati-onen af fødevareforsyningskæden. Kommissionen vil også samarbejde med medlemsstaterne og in-dustrien om en bedre harmonisering af gennemførelsen af EU’s fødevaresikkerhedsstandarder.Initiativer til fremme af fødevareforsyningskædens konkurrenceevne (punkt 9 og 10):Kommissionen foreslår at (punkt 9) fremme og lette omstruktureringen og konsolideringen i land-brugssektoren både i forbindelse med politikken for udvikling af landdistrikterne, blandt andet vedat tilskynde til oprettelse af frivillige producentorganisationer, og i en bredere sammenhæng indenfor den fælles landbrugspolitik efter 2013. Dette vil Kommissionen i første omgang foreslå bliverundersøgt i forbindelse med den særlige situation i mejerisektoren af den nylig oprettede high levelekspertgruppe om mælk.Kommissionen foreslår derudover (punkt 10), at træffe foranstaltninger til at fremme de forslag,som den højtstående gruppe har fremsat med det formål at forbedre konkurrenceevnen i landbrugs-fødevaresektoren, navnlig i de små og mellemstore virksomheder, og fremme innovation og eksporti sektoren.UdtalelserEuropa-Parlamentets skal ikke udtale sig.Gældende dansk retLov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring.Lov nr. 1547 af 20. december 2006 om ændring af lov om markedsføringBekendtgørelse nr. 1084 af 14. september 2007 om urimelig markedsføring i forbrugerforhold.Lovbekendtgørelse nr. 1027 af 21. august 2007 - Bekendtgørelse af konkurrencelovenKonsekvenserMeddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.I det omfang, at meddelelsen fører til initiativer til videreudvikling af statistiske overvågningsme-kanismer, som kræver indsamling af data af en ny type eller af en større hyppighed, rejser dette etressourcespørgsmål i de nationale statistiske kontorer.23

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen vurderer, at hensigternei punkt 3 om øget gennemsigtighed i fødevareforsyningskæden, kan medføre øgede administrativebyrder for virksomhederne inden for fødevareproduktion i form af nye indberetninger. Byrdensstørrelse vil være afhængig af den konkrete implementering.HøringSagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg.Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens oplæg om at fremme bæredygtige og markedsbase-rede relationer mellem interessenterne, og sikre større gennemsigtighed i fødevareforsyningskæden.Landbrug & Fødevarer er desuden positive overfor de initiativer, som er rettet mod strukturellespørgsmål i kæden med det formål at forbedre integrationen og konkurrenceevnen på længere sigt.Landbrug & Fødevarer har stor forståelse for, at der i en række EU-lande er behov for at forbedreforholdet i fødevarekæden ved hjælp af frivillige standardkontrakter og ved tilskyndelse til oprettel-sen af frivillige producentorganisationer. Det skal dog understreges, at det er nødvendigt at fasthol-defrivillighedeni forhold til standardkontrakter og oprettelsen af producentorganisationer. Erhver-vet ønsker ikke et obligatorisk EU-regelsæt, fordi størstedelen af den danske landbrugs- og fødeva-resektor allerede har en dækkende organisering på plads. I og med størstedelen af erhvervet er orga-niseret efter andelsprincippet, er det ikke nødvendigt i Danmark med standardkontrakter eller pro-ducentorganisationer for at forbedre producenternes position overfor forarbejdningsleddet.Landbrug & Fødevarer støtter fuld ud initiativet med at forbedre den generelle gennemsigtighed ifødevareforsyningskæden ved udvikle en række værktøjer til overvågning af fødevarepriserne, menpåpeger, at det ikke er nok at fokusere på overvågning af priserne i Europa. Det er i lige så høj gradnødvendigt at besidde reel viden om primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Kommissionen skalvære opmærksom på, at en lang række fødevarevirksomheder i Europa er organiseret efter andels-princippet. Det betyder, at det er producenterne selv, som bestemmer, hvorledes indtjeningen skalfordeles mellem producent og mejeri. Fødevarevirksomheder, som satser på varemærker/brands ogen høj grad af forarbejdning, vil opnå en højere merindtjening på deres produkter og vil opleve etlangsommere fald i priserne for deres produkter pga. forbrugernes præferencer. Det er ligeledes vig-tigt at være bevidst om, at der vil være en forsinkelse i pristilpasningen i fødevareforsyningskæden,hvilket blandt andet skyldes, at der gøres brug af tidsbestemte kontrakter med en fastsat pris.Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til mærkningsforslaget, at forslaget introducerer mulig-heden for, at medlemsstaterne fastsætter egne regler på en række områder. Landbrug & Fødevarergjorde i forbindelse med høring over det forslag opmærksom på ”at der efter vores opfattelse eroverladt for meget råderum til nationalstaterne (artikel 44 og andre) og balancen mellem national ogEU-kompetence er ikke optimal.” Landbrug & Fødevarer undrer sig derfor over, at mærkningsrevi-sionen generelt ses som et initiativ til at fjerne og sætte en stopper for metoder, som opsplitter detindre marked. For så vidt angår revision af oprindelsesmærkningsordninger fastholder Landbrug &Fødevarer synspunktet om, at oprindelsesmærkning netop fører til et opdelt indre marked præget afnationale præferencer, hvorfor en sådan mærkning alene kan være frivillig. Spørgsmålet behandlessåvel i kvalitetspolitikken som i det generelle mærkningsforslag, og vi ser gerne at status quo opret-holdes, således at oprindelse alene skal angives såfremt en undladelse af at give denne oplysning vil24

vildlede forbrugerne. For så vidt angår revision af EU’s kvalitetspolitik om beskyttede betegnelserser Landbrug & Fødevarer gerne en forenkling og en mere smidig ansøgnings- og godkendelsespro-ces.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt støtte hensigten med Kommissionens initiativer som beskrives i meddelel-sen, idet man generelt støtter Kommissionens initiativer for at sikre overholdelse af konkurrence-lovgivningen samt en forbedring af fødevareerhvervenes konkurrenceevne for at forbedre fødevare-forsyningen og sikre lavere fødevarepriser for de europæiske forbrugere. Regeringen arbejder for, atde tiltag, der lægges op til for at øge gennemsigtigheden i fødevareforsyningskæden, får et passendeomfang og implementeres hensigtsmæssigt, så de ikke giver anledning til unødige administrativebyrder for virksomhederne.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger endnu ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til meddelelsen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder forvisse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande ogfor EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsningerKOM (2009) 553Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. november 2009.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2010 af fiskerimulig-heder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (TAC/kvoteforslaget). Forslagetomfatter dels EU-bestande, herunder Svalbard, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredje-lande. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC2for 2010 og fordele EU’s rådighedsmængder tilmedlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2010.BaggrundKommissionen har ved KOM (2009) 553 af 6. oktober 2009 fremsendt forslag til Rådets forordningom fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestandegældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegræns-ninger. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 22. oktober 2009.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-ret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.Forslaget vil være på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009med henblik på politisk enighed.NærhedsprincippetKommissionen har vurderet, at forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence, hvorfornærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fællesfiskeripolitik, er Regeringen enig heri.Formål og indholdForslaget omfatter dels EU-fiskebestande, herunder bestande ved Svalbard, dels bestande, der for-valtes i fællesskab med tredjelande.Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2010 og fordele EU’s rådighedsmængder til med-lemsstaterne. Der skal endvidere fastsættes fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet for 2010.Kommissionen anfører, at forslagets anvendelsesområde i forhold til de foregående år er merebegrænset, da det er nødvendigt at tage højde for Lissabon-traktatens ikrafttræden. Forslagetomfatter for eksempel ikke længere de betingelser, der er knyttet til udnyttelsen af fiskerimulighe-derne, men ikke funktionelt hænger sammen med dem. En række af disse områder overføres nu tilandre Råds- og Kommissionsforordninger, for eksempel den nye fiskerikontrolforordning, som derblev opnået politisk enighed om på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2009.Ligeledes blev der i lyset af den manglende aftale om nye tekniske bevaringsforanstaltninger forblandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat ved rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. novem-ber 2009 truffet beslutning om videreførelse af en række midlertidige tekniske regler, som hidtil harstået i TAC/kvoteforordningen, i en midlertidig forordning, som finder anvendelse indtil 30. juni2011.Det fremgår, at forslaget er i overensstemmelse med politikerklæringen for 20103, hvori Kommissi-onens holdninger og intentioner i forbindelse med forslagene til fiskerimuligheder beskrives.Fiskerimulighederne foreslås for et stigende antal bestande som for eksempel torsk, kulmule, tunge,rødspætte og jomfruhummer fastsat på basis af reglerne i de relevante langsigtede planer.Aftaler med tredjelande:Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2010 med en række tredjelande for såvidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland samt fordeler de kvoter, somer vedtaget blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det NordøstligeAtlanterhav), NAFO (Organisationen for fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav og ICCAT (Den

Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af demarine levende ressourcer i Antarktis) m.fl.EU-NorgeAftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsø-en og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norgefastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fastfordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller og sej aftalt langsigtede forvaltningsplaner, der løben-de tilpasses.I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blå-hvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller iNorskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat i2010:ArtTorski Nord-søen og Ska-gerrakRådgivning40.300 tons4ICES har godkendt forvaltningsplanen somværende i overensstemmelse med forsigtig-hedsprincippet. Ved at følge denne kanTAC’en forøges med 17 % i 2010.38.000 tonsICES har på etforeløbigtgrundlag godkendtden reviderede forvaltningsplan, der trådte ikraft 1. januar 2009, til at følge forsigtighed-princippet. Ved at følge denne begrænsesTAC-reduktionen i 2010 af en regel om mak-simal årligt udsving på +/- 15 %. Det vil sige,at TAC reduceres med 15 %.107.000 tonsVed at følge rådgivningen, der er i overens-stemmelse med forvaltningsplanen, reduceresTAC’en reduceres TAC for 2010 med 15% ihenhold til reglen om det maksimale årligeudsving på +/- 15 %.ICES rådgiver, at der skal ske et betydeligtfald i TAC for at bestanden ikke skal faldeyderligere. Som eksempel viser ICES, at TACskal reduceres med mere end 61 % for at SSB5ikke skal falde yderligere.I Skagerrak/Kattegat er rådgivningen enuændret TAC på 1.050 tons i 2010.TAC i 2009 (i tons)28.798 i Nordsøen og4.114 i SkagerrakDK andel af EU's kvote20 % i Nordsøen og 83 % iSkagerrak

63.800 tonsEU vedtog (juni 2007) en ny forvaltningsplanfor rødspætte og tunge. Planen er ikke endeligtgodkendt af ICES som værende i overens-stemmelse med forsigtighedsprincippet, menICES vælger alligevel at rådgive ud fra den,da dette vil føre til er højere langtidsudbytte.Ved at følge planen kan TAC i 2010 øges med15 %, hvilket er forvaltningsplanens maksima-le stigning.9.400 tonsICES har anvendt rådgivningen for 2010,hvorfor der som for 2009 rådgives om en TACpå 9.400 tons.527.000 - 572.000 tonsICES rådgiver at fastsætte TAC’en på mellem527.000 og 572.000 tons for hele makrellensudbredelsesområde i overensstemmelse medforvaltningsplanen. En andel af denne vil blivetildelt Nordsøen.13.000 tonsBestanden tilstand er usikkert bestemt, mendata fra norske videnskabelige togter viser ennedgang i bestanden siden 2007. ICES rådgi-ver om en samlet TAC for IIIa og IVa(øst) på13 000 tons for 2010, hvilket svarer til landin-gerne i 2008. ICES nævner desuden, at sorte-ringsriste bør være obligatoriske i fiskeriet.164.000 t (konsum) og 10.400 t (bifangst)ICES har vurderet forvaltningsplanen, somtrådte i kraft den 1. januar 2009, til at være ioverensstemmelse med bæredygtighedsprin-cippet. Med anvendelse af forvaltningsplanenberegner ICES en TAC på 164.300 tons forflåde A (min maske 32 mm i Nordsøen) og10.400 tons for flåde B (bifangst i <32 mmmaske i Nordsøen). For flåde A svarer det tilen reduktion i TAC på 4 % i forhold til 2009.26.200 t (konsum) og 5.800 t (bifangst)På grund af den stærkt faldende rekrutteringog uden en vedtaget forvaltningsplan og fast-satte grænsereferencepunkter anbefaler ICESen betydelig reduktion af fiskeritrykket i 2010.Fiskeritrykket skal derfor ligge under FMSY(0,25), hvilket vil svare til fangster på mindre26.200 tons for flåde C (målrettet trawl og notfiskeri i IIIa) og 5.800 tons for flåde D (bi-fangst af sild i små-masket fiskeri i IIIa) i2010 (en reduktion af TAC på 31 %).

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlingerne mellem EU, Norge,Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte og sild af betydning for Danmark. Ligesåer fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har tæt på 100 % afEU’s kvote.EU-FærøerneDer afholdes konsultationer mellem EU og Færøerne om udveksling af fiskerimuligheder for 2010den 9.-11. december 2009. Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver bl.a. Danmarkfiskerirettigheder efter blåhvilling og makrel i færøsk farvand.MakrelDer blev afholdt kyststatsforhandlinger om makrel mellem EU, Færøerne og Norge fra den 26.-30.oktober 2009 og den 23.-26. november 2009. Det blev konstateret, at det ikke vil være muligt atindgå en kyststatsaftale for makrel i 2010, idet Færøerne krævede en markant kvoteforøgelse i 2010.Det er nu op til EU og Norge at indgå en bilateral aftale om makrel.BlåhvillingKyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne blev den 22. oktober 2009 enige om en TAC for blå-hvilling for 2010 på 540.000 tons svarende til en reduktion på knap 9 % i forhold til 2009. Efter-følgende vil der i regi af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) blivefastsat en kvote for Rusland og Grønland i internationalt farvand på i alt 42.978 tons6. Desudenaftalte EU og Norge, at man gensidigt kunne fiske 68 % af sin kvote i hinandens farvande.Atlanto-skandisk sildKyststaterne Norge, Island, Rusland, EU og Færøerne enedes den 22. oktober 2009 om en samletTAC for atlanto-skandisk sild i 2010 på 1.483.000 tons svarende til en reduktion på knap 10 % iforhold til 2009. Desuden blev den bilaterale adgangsaftale mellem EU og Norge videreført, såledesat EU’s fiskere har adgang til at fiske 90 % af EU’s kvote i norsk farvand i 2010.EU-bestande:TobisKommissionen foreslår umiddelbart en videreførelse af bilaget om tobis fra 2009, hvori der blandtandet indgår en endelig TAC-fastsættelse på baggrund af resultaterne af et moniteringsfiskeri dermå forløbe i perioden mellem 1. april 2010 og 6. maj 2010. Den samlede fiskeriindsats fastsættes på

basis af den samlede fiskeriindsats, som er anvendt i 2007og skal fordeles blandt medlemsstaterne ioverensstemmelse med kvoteallokeringen af denne TAC.På grundlag af moniteringsfiskeriet samt udtalelser fra ICES (Det internationale Havunder-søgelsesråd) og STECF (Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) vedrø-rende størrelsen af 2009-tilvæksten af tobis skal Kommissionen i konsultation med Norge så hurtigtsom muligt træffe beslutning om TAC’en for resten af året. TAC’en kan maksimalt fastsættes til400.000 tons, og den fastsættes efter en glidende skala for vurdering af forholdet mellem TAC ogfangstudbytte pr. trawltime under moniteringen. Kommercielt fiskeri efter tobis i perioden 1.augusttil 31. december 2010 vil være forbudt.Kommissionen anfører imidlertid i forslaget, at metoden til beregning af TAC'en for tobis i løbet afåret er ved at blive gennemgået. Det er sandsynligt, at der aftales en ny metode med Norge i no-vember 2009, så forslaget i relation til tobis kan forventes at blive ændret væsentligt.Torsk i KattegatKommissionen foreslår en reduktion af TAC med 25 % fra 505 tons til 379 tons. Det betyder en re-duktion i den danske kvote fra 312 t til 234 tons. Bestanden er omfattet af en langsigtet plan fortorsk7og TAC fastsættes i henhold til denne. ICES anbefaler en 0-TAC, hvilket STECF er enig i.Tunge i Skagerrak/Kattegat/ØstersøenKommissionen foreslår en reduktion i TAC med 15 % fra 800 tons til 680 tons. Det betyder en re-duktion i den danske kvote fra 671 tons til 580 tons. Kommissionen kategoriserer bestanden som enbestand, der overfiskes i forhold til maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), men som ligger indenfor sikre biologiske grænser. ICES har anbefalet, at fiskeridødeligheden i 2010 fastholdes under Fpa(en fiskeridødelighed fastsat i henhold til forsigtighedsprincippet) svarende til fangster under 620tons, hvilket STECF er enig i. Rådgivningen vedrører imidlertid alene Skagerrak og Kattegat.Tunge i NordsøenKommissionen foreslår en stigning i TAC med 1 % fra 14.000 tons til 14.100 tons i henhold til deni EU vedtagne flerårige plan for rødspætte og tunge i Nordsøen8. ICES vurderer, at EU’s flerårigeplan foreløbigt kan accepteres som beskyttelse for tunge og kan anvendes som basis for forvaltningaf bestanden på kort sigt, hvorfor ICES anbefaler at følge planen. STECF støtter, at planen følges.SperlingKommissionen har endnu ikke foreslået en TAC. Den nuværende forvaltningsordning, hvor TACkan revideres af Kommissionen i en forvaltningskomitéprocedure, når der foreligger ny rådgivningforeslås opretholdt. I 2009 var TAC’en ved årets begyndelse fastsat til 26.250 tons for EU-farvandeog endte efter ny rådgivning på 157 000 tons. (Heraf ca.75 % til EU fartøjer). Betingelsen var, atfiskeriet stoppes, når de afsatte bifangstmængder af kuller og hvilling var opbrugt. ICES rådgiver påbasis af forsigtighedsprincippet om, at fangster i 2010 bør begrænses til under 307.000 tons.Rådets Forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestandeog for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/20048Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 af 11. juni 2007 om en flerårig plan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nord-søen.307

I forbindelse med fastsættelsen af en TAC for sperling er der behov for at afsætte mængder til indu-stribifangster af kuller og hvilling i sperlingfiskeriet.Brisling i NordsøenKommissionen foreslår en TAC på 170.000 tons (svarende til dette års endelige TAC efter ny råd-givning). TAC’en kan som i 2009 revideres af Kommissionen i en forvaltningskomitéprocedure, nårder foreligger ny rådgivning.JomfruhummerKommissionen foreslår en reduktion i TAC for jomfruhummer i Nordsøen på 7 % fra 24.837 tonstil 23.188 tons. Den danske kvote reduceres fra 1.235 tons til 1.013 tons. ICES rådgiver for separatefunktionelle enheder. Kommissionen kategoriserer bestanden som en bestand, hvis tilstand ikkekendes nøjagtigt, og STECF anbefaler en passende fangstmængde. Denne bestandskategori indebæ-rer, at Kommissionen foreslår, at TAC tilstræbes fastsat i overensstemmelse med STECF’s rådgiv-ning, men således at TAC højst ændres med 15 %.Kommissionen foreslår en uændret TAC på 5.170 tons for jomfruhummer i Skagerrak/ Kattegat.Den danske kvote er på 3.800 tons. På grund af datausikkerhed er ICES ikke i stand til at forudbe-regne fangster, men vurderer, at der ikke er tegn på nedgang i bestanden, hvorfor det nuværende ni-veau for udnyttelse og indsats vurderes som bæredygtigt.Lange i Skagerrak/Kattegat/ØstersøenKommissionen foreslår en reduktion i TAC på 15 % fra 100 tons til 85 tons. Det indebærer en re-duktion i den danske kvote fra 57 tons til 49 tons. Kommissionen kategoriserer bestanden som enbestand, hvis bestandssituation ikke er nøjagtig kendt og STECF rådgiver om et passende fangstni-veau. Denne bestandskategori indebærer, at Kommissionen foreslår, at TAC tilstræbes fastsat ioverensstemmelse med STECF’s rådgivning, men således at TAC højst ændres med 15 %.HestemakrelFor hestemakrel foreslås der en opdeling i nye forvaltningsområder for hestemakrel, hvilket inde-bærer en opsplitning af Nordsøen. Kommissionens hensigt er, at forvaltningsområderne er i bedreoverensstemmelse med ICES rådgivning. Der foreligger endnu ikke rådgivning fra ICES.TAC’er i øvrigtFor pighaj er TAC for Skagerrak og Kattegat foreslået fastsat til 0. Tilsvarende er TAC for pighajfor Nordsøen foreslået til 0. Dog er bifangster i begge områder på op til 10 % af de fastsatte kvoter i2009 tilladte under nærmere angivne betingelser. Fangster af disse arter, som ikke opfylder de på-gældende betingelser eller overskrider mængden, skal straks sættes ud uskadt i det omfang, det erpraktisk muligt.For rokker i Skagerrak og Kattegat foreslås en reduktion i TAC’en på 15 % fra 68 ton til 58 tons.Den danske kvote reduceres fra 53 tons til 45 tons. Ligeledes foreslås en reduktion i TAC for rokkeri Nordsøen på 15 % fra 1.643 ton til 1.397 tons. Den danske kvote reduceres fra 11 tons til 9 tons.Kommissionen kategoriserer bestanden som en bestand, hvis tilstand ikke kendes nøjagtigt, ogSTECF anbefaler en passende fangstmængde. Denne bestandskategori indebærer, at Kommissionen31

foreslår, at TAC tilstræbes fastsat i overensstemmelse med STECF’s rådgivning, men således atTAC højst ændres med 15 %.For en række fladfisk i Nordsøen – pighvar og slethvar, rødtunge og skærising foreslår Kommissio-nen en reduktion i TAC på 15 % i tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen rådgivning fraICES/STECF, mens TAC opretholdes uændret for ising/skrubbe.FiskeriindsatsreguleringI 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andetNordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1342/20089. Fiskeriindsatsregule-ringen reguleres for 2010 således i henhold til reglerne i denne plan. De specifikke tal for de for-skellige redskabsgrupper er anført som ”pm” i forslaget, og Kommissionen anfører som begrundel-se herfor, at den stadig er i gang med at analysere oplysningerne og rådgivningen fra STECF vedrø-rende fangsttendenser til og med 2007.Andre bestemmelserDer videreføres en bestemmelse fra 2009 om, at fiskeriindsatsen, målt i kW-dage til havs, for fartø-jer med dybhavsfiskeritilladelse skal forblive på 65 % af den pågældende medlemsstats fiskeriind-sats i 2003.I arbejdsdokument af 25. november 2009 fra Kommissionen er der indsat tal for fiskeriindsatsregu-lering 2010. I henhold til tallene reduceres fiskeriindsatsen for visse redskabskategorier i henhold tiltorskeplanen med 25 % i Kattegat og 13,3 % i Nordsøen og Skagerrak.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget forventes ikke umid-delbart at have statsfinansielle konsekvenser.Fastsættelse af TAC og kvoter har både på kort og på lang sigt direkte erhvervsøkonomiske konse-kvenser. For så vidt angår TAC’erne for 2010 er der for bestande af væsentlig betydning for Dan-mark bestande, hvor TAC’erne stiger, herunder for eksempel torsk i Nordsøen og Skagerrak og rød-spætte i Nordsøen. Ligeledes er der TAC’er, som reduceres, herunder torsk i Kattegat og sild iNordsøen og i Skagerrak. Samlet set for Danmark er vurderingen på kort sigt, at Kommissionensforslag vil få meget begrænsede negative konsekvenser i erhvervets fiskerimuligheder. Konsekven-serne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsæt-ningspriserne samt omkostninger, ikke mindst brændstof, og fiskerimønstre. Det er også klart, at forden enkelte fisker kan situationen se anderledes ud og indebære enten stigninger eller fald i fiskeri-mulighederne afhængigt af den enkelte fiskers fiskeri. Endvidere kan situationen variere fra fiskertil fisker afhængigt af det pågældende fartøjs fiskeri.

På længere sigt forventes fastsættelsen af fiskerimulighederne i 2010 at medføre en positiv be-standsudvikling og dermed alt andet lige samlet set at kunne medføre en forbedret indtjening for er-hvervet på sigt.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.Danmarks Fiskeriforening har udtrykt tilfredshed med, at en række vigtige bestande i Nordsøen ogSkagerrak/Kattegat har vist fremgang og yderligere en del bestande er stabile. Det understreges, atKommissionens overordnede betragtninger om overfiskeri ikke afspejler situationen i Nordsøen ogSkagerrak/Kattegat. Overordnet anerkender Danmarks Fiskeriforening i udgangspunktet præmis-serne for eksisterende forvaltningsplaner og langsigtede mål for bestandsudvikling, og dermed be-hovet for at reducere TAC for visse arter i overensstemmelse med principperne i forvaltningspla-nerne. Man anerkender dog ikke, at reduktioner i TAC nødvendigvis skal følges af reduktioner iindsats. Danmarks Fiskeriforening mener, at man med udgangspunkt i enkelte sårbare bestande om-fattet af forvaltningsplaner indfører en uhensigtsmæssig og unødvendig indsatsreduktion i fiskerierefter bestande, som ikke er omfattet af forvaltningsplaner og/eller TAC/kvote-regulering.Foreningen kan støtte Danmarks forslag om en supplerende incitamentskvote for torsk til anvendel-se for fiskere, der fisker med fuld dokumentation, idet det understreges, at der skal være tale om ensupplerende kvote, og at der ikke blot kan tages en andel af den eksisterende kvote til dette formål.For arter omfattet af meget små kvoter og hvor hovedparten af landingerne består af uundgåelige bi-fangster ønsker Danmarks Fiskeriforening ikke yderligere reduktion af TAC. Yderligere reduktionvurderes at medføre øget discard.Danmarks Fiskeriforening finder, at TAC for tunge i Skagerrak/Kattegat og Østersøen ikke bør re-duceres som foreslået af Kommissionen, idet der i den biologiske rådgivning ikke er taget højde forfangster i Østersøen, hvorfor disse skal tillægges den foreslåede TAC. Endvidere kan foreningenikke støtte, at der for visse bestande foretages en systematisk kvotereduktion i tilfælde, hvor der ik-ke har været fuld kvoteudnyttelse.Danmarks Fiskeriforening udtrykker bekymring for fiskemulighederne under den nuværende for-valtning af sperling og tobis. Man understreger, at der er behov for en ny løsning for 2010. For beg-ge fiskerier understreger Danmarks Fiskeriforening vigtigheden af, at der udvikles forvaltningsløs-ninger, som i højere grad end nu sikrer planlægningsmuligheder og stabilitet, hvilket indebærer øn-ske om en fast kvote fra årets begyndelse.Danmarks Pelagiske Producentorganisation bemærker, at TAC for sild i Skagerrak/Kattegat, som itidligere år, bør fastsættes med udgangspunkt i bestandsudviklingen dels hos Rügen silden og delshos Nordsøsilden.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen arbejder for, at der i 2010 afsættes en begrænset supplerende incitamentskvote for torsk,fordelt blandt medlemsstaterne i overensstemmelse med relativ stabilitet. Kvoten skal kunne tildeles33

de fiskere, der påtager sig at fiske under en ordning, hvor alle fangster skal afskrives på kvoten un-der fuld dokumentation. Dette har til hensigt at reducere discard, og således gavne bestandene.Regeringen forventer generelt at kunne støtte de forventede resultater af Norgesforhandlingerne.Vedrørende tobis støtter Regeringen en model svarende til dette års model, hvor en foreløbig TACvar fastsat fra årets begyndelse, mens den endelige TAC og fiskeriindsats fastlægges efter en moni-teringsperiode, idet man dog på sigt arbejder for en løsning, hvor TAC kan fastsættes fra årets be-gyndelse.Med hensyn til TAC-fastsættelse for sperling finder Regeringen, at der er behov for at etablere enflerårig model med en ensartet TAC, hvilket vil kunne skabe grundlag for bedre planlægning af fi-skeriet.Regeringen forventer generelt at kunne støtte fastsættelsen af kW-dage i henhold til den eksisteren-de plan.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den14.-16. december 2009.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. november 2009.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.