FLF, Alm.del - 2009-10 - Bilag 70: Materiale fra Kim Rømer vedrørende fiskerikontrolskibet Havørnen

NOTE (FLF-sekr.)Materiale modtaget fra Kim Rømer, Havørnen1) Om danske miljøskibeDet nyeste om bord på det 28 år gamle miljøskib Gunnar Thorson med Flådehavn Frederikshavnsom base fra dette efterår, er en espresso-kaffemaskine. Den er indkøbt i år, og bruges sammen medromaskinen og kondicyklen flittigt af besætningen."Vi er lige blevet fem års klasset, ligesomcivilskibe, og en ny fem års klasse vil formentlig blive meget dyr", siger Carsten Hirstgaard, cheffor Gunnar Thorson, til nordjyske.dk."Vurderingen er, at miljøskibene i 2014 ikke kan mere, så derregnes i Forsvarskommandoen på, hvad der skal ske", siger Carsten Hirstgaard til avisen. Hirstgaardtror, at eventuelle nye miljøskibe vil blive flerformålsskibe. Gunnar Thorson blev faktisk bygget tilogså at kunne bryde is, men fik ikke motorkraften til det. Det har ikke været muligt iForsvarskommandoen at få bekræftet, hvorvidt der arbejdes med planer for en hovedskitse til nyeskibe, der kan sættes ind i olieforureningsbekæmpelsen i danske farvande i stedet for de nuværendei alt fire miljøskibe.2) Om polsk fiskeriDet er vores synspunkt, at Havørnen har haft afgørende betydning på dette område, og vi kanfremvise gode resultater. Den Polske kvote på torsk er nedskrevet som et direkte resultat af, at vihar kunnet påvise massivt overfiskeri, samtidig ser vi nu at bestanden er i bedring, hvilket resultereri større kvoter af torsk for den Danske del. Her taler vi om en rigtig solstrålehistorie, hvor Havørnenhar spillet en tydelig rolle, men det har kun kunnet lade sig gøre gennem massiv tilstedeværelse idet område hvor fiskeriet foregår. Med udfasningen af Havørnen, lægges der op til, at vi vendertilbage til de "gode" gamle dage, med frit slag for de økonomisk trængte Polske fiskere, der givetvil resulterer i et massivt overfiskeri på den truede torskebestand. Vi er sikker på, at når Jyderneopdager at et af deres store redningsskibe i Nordsøen skal være i Østersøen 140 dage om året, er detkun et spørgsmål om tid, før de jyske politiker kommer op på mærkerne og vil have deresredningsskib tilbage. Så ser vi ikke Vestkysten i Østersøen mere. Fiskerikontrol baserer sig på delokale problemstillinger. Denne specialviden vil være meget svækket ved et skib opholder sig ibegrænset perioder i et bestemt område. Det svarer egentlig til at den lokale betjent godt ved, hvadder foregår i landsbyen. Den Danske kvote bliver sat 15 % op i den østlige del og 9 % i den vestligedel af Østersøen i år 2010. Det svarer til en samlet mængde på 2177000 kg torsk og det svarer til ca.15,2 mio.kr. Os ombord på Havørnen og fiskerne på Bornholm er meget bekymret over dette hvisHavørnen udfases.

3) Om miljøvinklen, Havørnens fremtidige rolle, de økonomiske betragtninger, tekniske mulighederog de fordele man opnår.Det Danske miljøberedskab i Østersøen er i dag særdeles sparsomt. Som tingene står, forlader vi osnæsten udelukkende på hjælp udefra, typisk fra Svenskerne, der har en langt mere ansvarlig ogseriøs holdning på området. Vore egne miljøskibe vil have en reaktionstid på 18-20 timer. De erefterhånden af ældre dato. De er langsomme og for små til at imødegå nutidens krav, men det er nuengang dem vi har. De har kort sagt brug for alt den hjælp de kan få! Havørnen er i dag ca. midtvejsi sine afskrivninger. Man står umiddelbart overfor det der kaldes en "midlife update", altså et større

serviceeftersyn/overhaling der skal sikre skibet fremover. I denne forbindelse virker det af fleregrunde oplagt, at skibet forlænges (ca. 5 meter) og udstyres med flydespærringer. Hvis Havørnenhar flydespærringer ombord, vil den på grund af sit korte varsel (30 min.) ofte kunne være hurtigsttil stede i et forureningsområde, hvor man straks vil kunne påbegynde inddæmningsarbejdet ogsåledes sikre at olien fastholdes til et større miljøskib kan komme til stede og suge olien op. Somdet er i dag, må man i det store hele blot håbe på "en gunstig vindretning", eller håbe Svenskernereder vores røv populært sagt. Olieudskibningen gennem Østersøen særligt fra den Russiskeudskibningshavn Primorsk er mangedoblet det seneste årti. Eksperter på området har udtalt, at vireelt bare venter på en katastrofe, som vi ved kommer. Der er enorme summer at spare, ved atudvise rettidig omhu på dette område, og Havørnen kan komme til at udgøre en betydningsfuldresurse hvis man griber chancen. Der er ikke noget teknisk til hinder for at forlænge Havørnen ogud over den umiddelbare fordel ved at få skibet ind i miljøberedskabet, så opnår man også noglerent driftmæssige fordele på skibet. Havørnen er faktisk i dag en smule for kort i forhold tiloptimallængden. En forlængelse vil derfor både spare brændstof og give skibet en højereservicefart, så i den daglige drift får man et bedre og mere økonomisk skib, samtidig med at man fårmulighed for at udlægge flydespærringer. En forlængelse koster populært sagt 1 mil. Pr. meter.Hvis vi derfor regner med en pris et sted i mellem 5-10 mil. Har vi et realistisk bud på hvad det vilkoste. Dette må anses for den absolut mest økonomiske måde at styrke havmiljøberedskabet ifarvandet omkring Bornholm.

4) Om nye besparelser i Fiskeridirektoratets søkontrol og søredningsberedskab 2009Fiskeridirektoratets skibe er de seneste 10 år beskåret fra 5 til 3 skibe, og kontrollen til søs samtredningstjenesten er nedbragt til et minimum. Man vil med finanslovsforslaget nu fjerne endnu etskib. Gennem tidligere sparerunder og effektiviseringer er vi nu nede på 3 nyere og mere effektiveskibe der kan lave endnu flere opgaver end tidligere, herunder deltage i det vigtigehavmiljøberedskab. De tidligere effektiviseringer er foretaget med helheden for øje, sådan at heledet Danske havområde er dækket ind udenfor det kystnære område hvad angår Fiskerikontrol,havmiljøberedskab og redningstjeneste. Som det er i dag, kan vi med en vis ret påstå, at de Danskefarvande er dækket beredskabsmæssigt. Sammenlignet med andre lande vi normalt sammenligneros med, er Det Danske søredningsberedskab barberet ned til et absolut minimum, men det fungererdog og vi er tilstede døgnet rundt året rundt. Alt dette vil blive ændret nu!Kæden brydes: Ved at udfase "Havørnen" tages et helt uundværligt led ud af kæden. Det siger sigselv, at Østersøen der jo er "Havørnens" primære operationsområde blotlægges. Dette vil manforsøge at kompensere for, ved i perioder at trække et af de andre inspektionsskibe ind i indreDanske farvande og Østersøen, hvilket blot medfører at beredskabet svigtes et andet sted. Man kannu engang ikke dække et stort hul taget med tagsten fra den anden ende af huset. Uanset hvordanman forsøger at placere de tilbageværende skibe vil vi i fremtiden stå med et beredskab, hvor det ertilfældigheder der afgør, om der er hjælp at få for nødstedte skibe. Et tilfældigt beredskab er sletikke noget beredskab! Forestil dig at dit hus brænder og du ringer til Falck og mødes af entelefonsvarer som siger: "Desværre er alle vores brandbiler stationeret i Jylland og på Fyn for tiden,men ring igen på mandag hvis du vil have slukket brand på Sjælland".Det polske problem:

Det er vores synspunkt, at Havørnen har haft afgørende betydning på dette område, og vi kanfremvise gode resultater. Den Polske kvote på torsk er nedskrevet som et direkte resultat af, at vihar kunnet påvise massivt overfiskeri, samtidig ser vi nu at bestanden er i bedring, hvilket resultereri større kvoter for den Danske del. Her taler vi om en rigtig solstrålehistorie, hvor Havørnen harspillet en tydelig rolle, men det har kun kunnet lade sig gøre gennem massiv tilstedeværelse i detområde hvor fiskeriet foregår. Med udfasningen af Havørnen, lægges der op til, at vi vender tilbagetil de "gode" gamle dage, med frit slag for de økonomisk trængte Polske fiskere, der givet vilresulterer i et massivt overfiskeri på den truede torskebestand.Fjernes dette skib (Havørnen) sker følgende:- Alle havområder rammes med 1/3 mindre tilstedeværelse i forhold til Fiskerikontrol. Sørednings-og miljøberedskabet svækkes betydeligt- Nordsøen og Skagerrak kan ikke længere forvente et nærberedskab idet der periodevis kun vilvære et skib til at dække begge områder, med lange reaktionstider til følge.- Østersøområdet vil kun sporadisk have et beredskab på 1/2 times varsel, men vil oftest være heltuden.- Om sommeren vil der i perioder slet ikke være noget beredskab (eller fiskerikontrol) i Nordsøenog Skagerrak området, eller i Østersøen.Det har følgende samarbejdsmæssige konsekvenser:- Resultatkontrakten med forsvaret om at have 3 skibe med 950 redningsdage på 1/2 times varselmå opsiges.- EU samarbejdet vedrørende fælleskontrol i Østersøen må reduceres.- EU Kontrolforpligtelsen i det nordatlantiske område (NEAFC) op til en måned om året bliversvært at opfylde.