FLF, Alm.del - 2009-10 - Bilag 57: Henvendelse af 27/11-09 fra Danske Havne om Grønbog om den fælles fiskeripolitik

EU Grønbog om den fælles fiskeripolitikMange af Grønbogens initiativer handler om bedre samarbejde mellem fiske-rikædens aktører.Danske Havne tror på, at netop dette samarbejde vil kunne få stor betydningtil forbedring af fødevaresikkerheden i Europa. Et sådant samarbejde betin-ger dog, at fiskerihavnens rolle i europæisk fiskeri bliver klarlagt. DanskeHavne hæfter sig ved, at havnenes vigtige rolle i fiskerikæden ikke er beskre-vet i grønbogen.Fiskeriindustrien er afhængig af havnene som infrastrukturudbyder. Ikkebare som landingssted, men i høj grad også som udbyder på køleanlæg ogpakhuse. De europæiske fiskerihavne er en del af den samlede fiskerikæde ogde gør sig stor umage med at bidrage til en højere kvalitet af konsum-, indu-stri- og spisefisk. Selvom der generelt er sket et fald i de landede mængder affisk, er strukturen i de danske fiskerihavne forandret, og kvaliteten på fisk erblevet bedre. Derfor kan værdistigninger delvist kompensere for faldet afvolumen.Denne værditilvækst i fiskerisektoren skyldes blandt andet fiskerihavnenesfaciliteter. Nye moderne faciliteter som sikrer, at fiskerne let kan lande, op-bevare og distribuere deres fangster.Det er private virksomheder eller fiskerne selv, der står for aktiviteterne.Men det er typisk havnen, der stiller infrastrukturen til rådighed i form afoverdækkede landingskajer, sikre opbevarings-, auktions- og distribu-tionshaller med køling og god vandkvalitet til isværk.Danske Havne mener derfor, at Europas fiskerihavne i fremtiden vil kunnebidrage til udvikling og udbud af systemer til certificering og bedre sporbar-hed på fangster. På den måde bliver havnene medspiller for at sikre endnubedre kvalitetsfisk til kunderne.På baggrund af ovenstående mener Danske Havne, at EU's fiskerihavne ge-nerelt bør have en større rolle i indholdet af reformen af den fælles fiskeri-politik.

Danske Havne tilstræber, at fiskeri skal være med til at bevare arbejdspladserog anden aktivitet i kystsamfundene. Dette bør dog ikke udelukke mulighe-derne for at skabe alternative arbejdspladser ved hjælp af forskellig politik pånationalt plan og i EU.Danske Havne har i samarbejde med Syddansk Universitet og Erasmus Uni-versitet i Rotterdam udarbejdet en analyse af havnenes betydning for oplan-dets erhvervsudvikling. Analyserne viser, at fiskerierhvervet har stor betyd-ning for beskæftigelsen regionalt. Ikke mindst hvad angår arbejdspladser.Et eksempel er Hanstholm Havn, som er en af de største fiskeri-havne i Danmark. Havnens forretningsområder opdeles i hovedakti-viteterne: Fiskeri, gods- og færgetrafik samt fiskeforarbejdning og en-gros-handel med fisk. I Hanstholm er der sket en værditilvækst på 773mio.kr. samt en afledt beskæftigelse på 2.269 jobs i oplandet.Danske Havne er opmærksom på den udfordring, klimaforandringer kanhave på fiskerihavnenes infrastruktur og anlæg. Dette kan skabe behov forændringer, som fiskerierhvervet ikke kan klare alene.Den teknologiske udvikling i fiskeriet skaber ligeledes et behov for en opgra-dering af infrastrukturen. De stadigt voksende fiskerifartøjer skal kunne an-løbe havnen og lande fisken. Derfor bør den finansielle støtte til investerin-ger i anlægsprojekter som kajer, havnebassiner og tilstødende havnearealeropprioriteres i fremtiden.Den betydelige finansielle støtte til fiskerierhvervet er med til at sikre udvik-ling i hele sektoren. De midler, de danske fiskerihavne har indhentet gennemEU´s fiskerifond, har gjort betydelig forskel i de landdistrikter, hvor fiskerifortsat har stor erhvervsmæssig betydning. Støttemidlerne har betydet, atman har kunnet opretholde en dynamisk fiskerisektor og et relateret er-hvervsliv. Samtidig er fiskerihavnene blevet mindre afhængige af volumen affiskeriet, da investeringerne har medført, at der er sket en værditilvækst.