Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del Bilag 47
Offentligt
Danske fiskerihavne mod 2013Mål og temaer for en fælles indsatsDanske fiskerihavne mod 2013Mål og temaer for en fælles indsats
ForordDenne folder udtrykker et ønske fra de danske fiskerihavne om at styrke den fællesindsats i de kommende år. En indsats rettet mod at fastholde og udvikle Danmarksom en af Europas førende fiskeeksportører samt styrke fiskerihavnenes rolle i denlokale erhvervsudvikling.Vihardesenesteåranalyseretdeninternationalekonkurrencepåfiskerihavnsområdet. Kampen om fiskeressourcerne skærpes. Hvorvidt fiskerne sejlertil England, Norge, Holland eller Danmark er et spørgsmål om, hvilke havne der kantilbyde de bedste priser og mest attraktive landingsvilkår. Analysen viser, at vi stårgodt rustet i konkurrencen, vi har vundet markedsandele de seneste år– men det erikke kommet af sig selv.Historien kan vi kun bruge til at dokumentere vores berettigelse. Vi vil også sefremad. Konkurrencen skærpes i takt med større fartøjer, der er mere mobile og medet øget behov for at lande fisken, hvor priser og vilkår er bedst.Derfor vil vi i de kommende år sammen medvirke til at skabe yderligere værditilvæksti den danske fiskerisektor og fortsat sikre rammerne for, at det er attraktivt at landefisk i de danske havne.Fiskerihavnene repræsenterer også en erhvervsøkonomisk og en kulturel værdi. Vi erikke museer – eller på vej til at blive det. Tværtimod er fiskerihavnene aktive ogdynamiske organisationer og erhvervsområder, som skaber udvikling i de danskemaritime landdistrikter. Det er en rolle vi er stolte af, og den vil vi styrke i fremtiden.Det er vores håb, at vi med denne folder inviterer til et bredt samarbejde medfiskerisektorens øvrige aktører, myndigheder og andre samarbejdspartnere, som ernødvendigt, hvis Danmark fortsat skal være blandt Europas største fiskeeksportører.Uffe Steiner, FormandDanske Havne
November 2008
Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra det danske FIUF-program (Detfinansielle instrument til udvikling af fiskeriet), herunder Fødevareministeriet og EU-Kommissionen.
2
IndledningFolderen opsummerer de danske fiskerihavnes rolle og overordnede strategi overforomverdenen i de kommende år.FormålFormålet er at skærpe og synliggøre fiskerihavnenes indsats i forhold tilfiskerisektorens øvrige aktører, de regioner og lokalsamfund, som havnene er en delaf samt andre myndigheder og samarbejdspartnere vi er i berøring med.Afsættet for strategien er fællesskabet mellem de danske fiskerihavne. Alle havne harhver især sin egen strategi og indsatsområder med fokus på, hvad de er gode til. Påtoppen heraf har vi et fælles ønske om at bidrage yderligere til at styrke den samledegruppe af fiskerihavne.Samtidig udtrykker det et ønske om at styrke dialogen om fælles udvikling rettet modat fastholde og udbygge positionen for den danske fiskerisektor, såvel som at bidragetil lokalsamfundenes erhvervsudvikling.BaggrundFiskerihavnene er, som de øvrige havne, en væsentlig bidragyder til en rækkehavnerelaterede erhvervsaktiviteters udvikling og vækst.Det gælder især fiskeri og fiskeforarbejdning, hvor en effektiv infrastruktur forlanding, omsætning og afsætning af fersk fisk er en forudsætning for, at Danmark kanforblive blandt Europas førende eksportører af fersk fisk.Det gælder også andre havnerelaterede erhverv såsom servicevirksomheder medtilknytning til fiskeriet, andre maritime erhverv samt turisme.Fiskerihavnene fungerer som netværksorganisationer, der arbejder tæt sammen medmange samarbejdspartnere i erhvervsklyngerne i og omkring havnene. Det gørhavnene til dynamiske og centrale erhvervsområder, der yder et væsentligt bidrag tilmange lokalsamfunds beskæftigelse og skattegrundlag.Endelig er fiskeri og fiskerihavne en central del af den danske maritime kystkultur.Fiskerihavnene medvirker især til at skabe aktivitet og liv i de lokale kystmiljøer. Deter en forudsætning for, at områderne er interessante såvel beboelses- somoplevelsesmæssigt.Folderen er resultatet af en strategiproces gennemført i 2007-08 af de større danskefiskerihavne under Danske Havne.
3
Danske fiskerihavne•Der blev i 2007 landet mere end 1 mio. tons fisk i de danske fiskerihavne til enværdi på 3,74 mia. kr. Værdien af landingerne har siden 2000 været relativtstabileFiskerihavnene har i perioden 2000-07 investeret mere end 800 mio.kr. iforbedring af moler, kajanlæg, kvalitetsfremmende foranstaltninger mm.Investeringerne har medvirket til at sikre kvaliteten af fisken på dens vej tilforbrugerne – og har bidraget væsentligt til en øget indtjening til det danskefiskerierhvervPrisen på konsumfisk (ekskl. sild/makrel) er øget med 30 pct. fra år 2000 til2007. For sild og makrel er prisen i samme periode øget med 65 pct. Mængdenaf fisk der sælges som E-kvalitet (bedste kvalitet) er for de fleste arter øget iperiodenHavnene danner rammen om aktive erhvervsklynger, der bidrager væsentligt tilbeskæftigelse og indkomstdannelse i landdistrikterne. Beskæftigelsen ierhvervsklyngerne omkring fiskerihavne er på mere end 11.000 personer
••
•
•
4
Hvem er de danske fiskerihavneDe største fiskerihavne står for ca. 85 pct. af alle landinger af fisk i de danskefiskerihavne.Havnene er beliggende ud for nogle af de fiskerimæssigt mest produktive farvande iEuropa og dækker det meste af landet med en overvægt i det nord- og vestjyskeområde. Kortet viser havne, der er medlem af Danske Havne, herunder er de størrefiskerihavne fremhævet.
5
Opgaver og visioner frem mod 2013Fiskerihavnenes rolle i 2008 omfatter en række forskellige områder.Havnenes primære opgave er at sikre, at fiskerisektorens aktører opererer i enmoderne og konkurrencedygtig infrastruktur. Det vedrører kaj, moler, landingsanlæg,bygninger mm., samt den service, som havnen yder fiskere og andre brugere afhavnen.Derudover er havnene i kraft af at være arealudlejer det naturlige samlingspunkt forfiskeri, servicefag og fiskeforarbejdning. En rolle som er under udvikling bl.a. somfølge af:•••Omgivelsernes forventninger til havnens udviklingsplaner ogforretningsorienterede tiltag er stigende.Et stigende behov for at se udviklingen af havnene i en helhed mellem fiskeri,erhverv, havn, by og turisme.En øget orientering blandt havnene selv for at virke som ”udvikler” for andrehavnerelaterede erhverv, herunder af erhvervsklyngen på havnen.
De danske fiskerihavnes fælles opgaver kan i prioriteret rækkefølge sammenfattes til:1. Infrastruktur- og transportopgaven2. ErhvervsudviklingsopgavenFiskerihavnene ønsker i fællesskab at styrke de to opgaver frem mod 2013 og har ifællesskab formuleret en række visioner og mål for de to opgaver.
6
Infrastruktur- og transportopgavenDen primære opgave vil også fremover være at sikre en moderne ogkonkurrencedygtig infrastruktur med henblik på at bidrage til at fastholde og udvikleden danske fiskerisektors konkurrenceevne.Dertil kommer, at havne som naturlige og effektive godsknudepunkter kan aflaste detoverordnede vejnet, sikre fremkommelighed for gods, og begrænse behovet for nyeudbygninger af veje og broer.Godsmængderne ventes at blive fordoblet inden 2025. Allerede nu går 75 pct. afDanmarksudenrigshandelviahavnene.Havneneerderfornaturligeomdrejningspunkter for godstransporten og kan i fremtiden blive endnu mere centralefor den danske udenrigshandel.Havnene investerer i disse år betydelige summer i at udbygge kajer, bassiner, kranerog andre faciliteter til at klare fremtidens transportbehov. Mange store virksomhedervælger at lægge produktionsanlæg og logistikcentre på havnene. Det understregerhavnenes betydning som transportcentre, hvor godset ikke blot omlastes, men ogsåbearbejdes og tilføres værditilvækst, hvilket skaber mange arbejdspladser.For fiskerihavnene gælder det, at havnene især understøtter de fiskerirelateredeaktiviteter såsom fiskeri, fiskeforarbejdning og handel, relaterede serviceerhverv mm.En aktivitet som fiskerihavnene ønsker at fastholde og styrke i de kommende år – itæt samspil med at styrke fiskerihavnenes håndtering af andet gods.
7
Vision
Fiskerihavnene ønsker at gøre Danmark til Nordatlantens port tilEuropa for landing af fisk og fiskeprodukter ved at tilbyde denmest effektive transport og service struktur for fisk ogfiskeprodukter i Nordeuropa
Fiskerihavnene kan fremover styrke fiskeriets værdikæde ved at tilvejebringe eninfrastruktur, som medvirker til at sikre den danske fiskerisektors fortsattekonkurrenceevne.Målsætningen er, at danske og udenlandske fiskere skal have den største samledegevinst ved at lande i de danske fiskerihavne, når priser og omkostninger samletgøres op.Det kan vi gennem målrettede investeringer inden for især to områder:1) Sikre en effektiv værdikædeDe danske fiskerihavne skal være Nordeuropas mest effektive fiskerihavne i relation tillanding, håndtering og salg af fisk.Fiskerihavnene øver kun direkte indflydelse på en begrænset del af de processer, derindgår i fiskens vej fra fartøj til forbruger. Gennem tæt samarbejde med de øvrigeaktører ønsker vi at gøre en forskel, som kan sikre, at landing af fisk i danske havnesker så effektivt som muligt. Vi vil arbejde målrettet på at de samlede omkostningerved at lande, sortere og sælge fisk i danske havne er de laveste i Nordeuropa.
8
For at leve op til dette mål kan vi gennemføre fælles udviklingsaktiviteter inden forbl.a. faciliteter og ny teknologi til at imødekomme fremtidens fiskefartøjer og dereskrav til hurtig og fleksibel losning, optimering af værdikæden, serviceudvikling ogbenchmark af konkurrencedygtighed.2) Værditilvækst og kvalitetVi skal have endnu mere værdi ud af den ferske fisk. Dansk fisk skal være kendt iEuropa som den bedste kvalitet fersk fisk inden for de arter, der landes i Danmark.Kvalitetsudvikling giver ikke kun bedre fisk til forbrugerne, det giver også bedreøkonomi for fiskere, havne, eksportører og andre, der lever af fisk og fiskeprodukter.Eksempelvis er udviklingen inden for søpakkede fisk til gavn for kvalitet, priser ogomkostninger.Selvom kvaliteten er udviklet betydeligt de seneste år er der fortsat plads tilforbedringer, som kan give yderligere værditilvækst. Det gælder inden for områdersom koordination af kvalitet og timing i værdikæden, logistiksystemer og certificering.Fiskerihavnene ønsker i tæt dialog med de øvrige aktører – fiskere, auktioner,eksportører, servicevirksomheder og samlecentraler – at arbejde målrettet for atskabe yderligere værditilvækst af fisk landet i danske havne.Konkret kan vi gennemføre fælles udviklingsaktiviteter inden for bl.a. dokumentationog sporbarhed, certificering, landing og håndtering af nye arter samt markedsføringover for udenlandske fiskere.
9
Erhvervsudvikling i kystsamfundDen anden hovedopgave for fiskerihavnene i de kommende år er at styrke andrehavnerelateredeforretningsaktiviteter.Detkanstyrkehavnenesegetforretningsgrundlag og det kan bidrage til vækst i de virksomheder, som erbeliggende i havnenes erhvervsklynger. Som sådan ønsker fiskerihavnene at medvirketil at styrke de lokalsamfunds erhvervsudvikling, hvor havnene er beliggende.De større fiskerihavne er en del af dynamiske erhvervsklynger indenhavnerelaterede erhverv, såvel på fiskeriområdet som andre maritime områder.for
Fiskerihavnene skønnes at være ramme for virksomheder, der beskæftiger mere end11.000 mennesker i privat regi, hvortil kan lægges yderligere 3-4.000 personer iafledt beskæftigelse. Derved udgør erhvervsklyngerne et væsentligt erhvervsmæssigtfundament for mange udkantområder.Eksempler på fiskerihavnenes erhvervsøkonomiske effekt – Hanstholm og SkagenErhvervsklyngen i Hanstholm Havn skaber mere end 2.250 private arbejdspladser, enproduktionsværdi på ca. 1,9 mia. kr. samt et skattegrundlag på godt 770 mio. kr.Erhvervsklyngen i Skagen Havn skaber mere end 2.300 private arbejdspladser, enproduktionsværdi på ca. 3 mia. kr. samt et skattegrundlag på ca. 1 mia.kr. kr.Kilde: GEMBA Seafood Consulting 2007
Analyser viser, at produktionsværdien (omsætningen) for en arbejdsplads der erdirekte eller indirekte tilknyttet en fiskerihavn typisk ligger mellem ca. 900.000 kr. og1.300.000 kr. Sammenlignet med andre landdistrikter er det et relativt højt niveau.Fiskerihavnene er altså med til at skabe værdifulde arbejdspladser.VisionFiskerihavne skal være vækstgeneratorer for den regionaleerhvervsudvikling i kystsamfundsområder og medvirke til skabegrundlag for beskæftigelse med høj værditilvækst. Herigennem kanvi medvirke til at udvikle maritime værdier og miljøer i Danmark.
Havnene står centralt i skabelsen og udviklingen af de maritime erhvervsklynger. Detsker gennem udlejning af erhvervsarealer til havnerelaterede virksomheder, mangeserviceaktiviteter over for havnens brugere samt netværk og kontaktskabelse mellemhavnens virksomheder.Denne position ønsker fiskerihavnene at styrke ved at spille en endnu mere aktiv rollei den lokale erhvervsudvikling. Vi ønsker, at fiskerihavnene fortsætter med at værelevende erhvervsområder med dynamiske erhvervsklynger, der skaber nyearbejdspladser og vækst.
10
Konkret kan vi gennemføre aktiviteter inden for identificering af nyeforretningsområder for fiskerihavnene, klyngesamarbejde og netværksskabelse,iværksætteri og kompetenceudvikling.Fiskerihavnenes to hovedopgaver betyder, at vi medvirker til at skabe aktivitet,udvikling og liv - og dermed bidrager til, at det fortsat er interessant at bosætte sig ieller besøge mange kystnære udkantsområder.Det ønsker vi at styrke ved at gennemføre aktiviteter som fremmer en alsidig brug affiskerihavnene, herunder styrke samspillet mellem havn og by. De erhvervsmæssigeformål har førsteprioritet, men det skal ske i samspil med anden anvendelse, såsomturisme, oplevelser og andre rekreative formål.
Alle billeder i denne folder er gengivet med tilladelse fra rettighedsindehaverne.
11
Landinger i de største danske fiskerihavne 2007 (værdi i 1.000 kr.)
Konsumlandinger
værdi i 1.000 kr.
TorskAnden torskefiskRødspætteTungeAnden fladfiskMakrelSildAnden fiskJomfruhummerDybvandsrejerAndre krebs- ogbløddyrBlåmuslingIndustrifiskIalt
Hanstholm Skagen Esbjerg Thyborøn Hirtshals Hvide
Sande
117.847 14.831156.723 12.94348.477 7.7963.55130.337512.8327.2344.9404641815.8482184.329348.30016.75180.3766.27051.92331.47937.4875.52511.6194.88533.0346.58930.04516004.06115.13870.089
Born-
holm
95.6951455.4382.1066
Øvrige Hele
havne landet
549.263231.619275.49579.991186.395136.053580.137162.090322.33842.267301.50891.249
5.742 202.842113 8.4004.788 52.25010.078 44.9282.712 37.6473364
48.611 23.3747 130.6791.385 103.54315.576 10.92915.56554.75446.11630.2071.543
2.839 357.648 60.47940.586 2.72213862.827 65.9532.147 9.8412.0745.888
150 22.298 31.1964.257 38.215 45.6068.084 102.7676759 138.73791.249
225 84.028
131.208 190.160 143.257598.666 677.127 304.833
201.426 18.726 19.290 31.122 5.717 44.174 785.081439.026 491.531 195.351 138.919 97.809 800.227 3.743.488
Kilde: Gemba på grundlag af Fiskeridirektoratet
12
13