Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del Bilag 361
Offentligt
Fødevarestyrelsen
KONTOR FOR KEMISKFØDEVARESIKKERHED,DYREVELFÆRD OGVETERINÆRE LÆGEMIDLER
01.10.2010J.nr.:/
Kontrol af dyrevelfærd2008 og 2009
Fødevarestyrelsen1. oktober 2010
IndholdsfortegnelseSideIndledningSammendragSummaryMyndighedernes dyrevelfærdskontrolFaktaside: Den danske husdyrbestand 2008 og 2009Faktaside: Hvor mange landmænd overholdt ikke loven?Introduktion til rapportens temaerOpstaldning af dyrSyge og tilskadekomne dyrTransport af dyrBedøvelse og aflivningFaktaside:Fokus på kontrol af pelsdyrDyrevelfærdskontrollen i 2010 og fremoverFaktaside:Videncenter for Dyrevelfærd (ViD)Faktaside:Myndighedernes velfærdskontrol i besætninger 2008 og 2009Kontrollens samlede resultaterAppendiks 1.Væsentlige bestemmelser på dyrevelfærdsområdet i forbin-delse med Fødevarestyrelsens kontrolAppendiks 2.Offentlige dyrevelfærdskontakterBagside: Kort om Videncenter for Dyrevelfærd (ViD)3481218192325303541464751565896
98100
Side /100
2
IndledningHermed præsenteres rapporten ’Kontrol af Dyrevelfærd 2008 og 2009’.Rapporten indeholder en oversigt over velfærdskontrollens resultater i besætninger, under transport ogpå slagterier. Som noget nyt i forhold til tidligere rapporter er der for hver af kontrollens hovedområderudvalgt temaer, som fokuserer på, hvor der i 2008 og 2009 især var problemer med at overholde lovkra-vene på dyrevelfærdsområdet. Rapporten sætter desuden særligt fokus på andelen af landmænd, der ikkeoverholdt loven. Det vil sige. hvor mange besætninger, der fik én eller flere overtrædelser i forhold tildet antal besætninger, Fødevarestyrelsen besøgte i forbindelse med velfærdskontrollen.Kontrollen med dyrevelfærd er under udvikling. Fremover vil myndighederne i højere grad målrettekontrollen mod de besætninger, hvor der er størst risiko for problemer med dyrevelfærden. Grundlæg-gende er det dog landmandens ansvar at sørge for, at dyreværnslovgivningen overholdes. Men myndig-hederne hjælper landmanden godt på vej ved at give redskaberne til at få styr på velfærden og sundhedeni besætningen. Det sker blandt andet gennem egenkontrolprogrammer for dyrevelfærd, obligatoriskesundhedsrådgivningsaftaler og en mere målrettet udvælgelse af besætninger til kontrol.Fra 2010 og fremover opsamler og formidler Videncenter for Dyrevelfærd viden om dyrevelfærd blandtandet via Fødevarestyrelsens hjemmeside og en årlig konference. Videncentret vil derudover styrke ind-satsen på dyrevelfærdsområdet ved at igangsætte projekter og kampagner på de områder, hvor der isærer problemer.Målet med rapporten er, at alle med interesse og virke inden for dyrevelfærd vil få nyttig information, ogat rapporten giver lyst til at læse mere om dyrevelfærd generelt og om Videncenter for Dyrevelfærd påFødevarestyrelsens hjemmeside:www.fvst.dk
Videncenter for Dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen
Side /100
3
SammendragDenne rapport præsenterer resultaterne af Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol i besætninger, vedtransport af dyr samt på slagterier i 2008 og 2009. Der er fokus på særlige problemområder inden forhvert af fire temaer: Opstaldning af dyr, syge og tilskadekomne dyr, transport af dyr samt bedøvelse ogaflivning. Rapporten sætter desuden fokus på hvor stor en andel af landmændene der ikke overholdt lov-givning på dyrevelfærdsområdet.Inden for hvert temaområde inddrager rapporten resultater fra relevante kampagner på dyrevelfærdsom-rådet, som veterinærrejseholdet udførte i 2008 og 2009.Baggrund for velfærdskontrollenI både 2008 og 2009 fik mindst 5 % af alle besætninger i Danmark med mindst 10 landbrugsdyr eller he-ste foretaget velfærdskontrol af embedsdyrlæger ansat i fødevareregionerne under Fødevarestyrelsen.Fødevarestyrelsen kontrollerede følgende dyrearter: Kvæg, svin, får, geder, heste, pelsdyr, gæs, ænder,kalkuner, æglæggende høner og slagtekyllinger.Fødevarestyrelsen udpegede en del af besætningerne til 5 %-velfærdskontrollen på baggrund af risikopa-rametre som for eksempel besætningsstørrelse, besætningstype og tidligere bøder og domme.På transportområdet kontrollerede embedsdyrlæger fra fødevareregionerne dyrenes transportegnethedved ankomst til slagterier og samlesteder, og ved udførsel til eksport direkte fra besætninger. Desudenforetager dyrlæger fra regionerne stikprøvekontroller af indladningsforholdene. Det vil sige pladskrav,indretning, dokumentkontrol m.v. Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold bistår rigspolitiet i deres vej-kontrol af transporter med dyr ombord.På slagterierne foretog Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger kontrol med dyrevelfærden i forbindelsemed fremdrivning, opstaldning, fastholdelse, bedøvelse og afblødning af dyr.De fire temaområder valgt ved præsentation af dyrevelfærdskontrollen 2008 og 2009Det første temaafsnit 'Opstaldning af dyr' fokuserer på bestemmelserne for, hvordan kalve opstaldes ogbestemmelserne om svin og pelsdyrs adgang til beskæftigelsesmateriale. På begge områder var der i bå-de 2008 og 2009 en del overtrædelser.Temaafsnittet 'Syge og tilskadekomne dyr' fokuserer på håndteringen af syge og tilskadekomne dyr i be-sætningerne. For eksempel om der er mulighed for at isolere et sygt dyr, om sygebåsene bruges i tide, ogom syge dyr tilses af en dyrlæge og om nødvendigt aflives. Den ekstra kontrol med minkfarme i 2009viste, at der på en del farme er problemer med at overholde bestemmelserne for håndtering af syge ogtilskadekomne dyr.
Side /100
4
'Transport af dyr' er et temaafsnit, der fokuserer på dyrs transportegnethed og på håndtering af dyrene,når de læsses af og på en transportvogn. Højdrægtige dyr er ikke egnede til transport, men i både 2008og 2009 viste kontrollen, at der var problemer med at overholde lovgivningen på dette område for krea-turers vedkommende.Det er forbudt at sparke eller slå dyr. Slagmærker som følge af vold mod svin udøvet med et stumpt in-strument, med en tatoveringshammer eller ved overdreven brug af en el-støder er eksempler på, at lovenovertrædes. Både i 2008 og 2009 ankom der svin med slagmærker til slagterierne.Det sidste temaafsnit 'Bedøvelse og aflivning' fokuserer på, om dyr aflives korrekt ude i besætningerne.Det vil sige, om der er en funktionel boltpistol i svinebesætninger, og om landmanden afbløder dyreneefter bedøvelse med boltpistolen. Afsnittet beskriver desuden veterinærrejseholdets kampagne i 2008vedrørende korrekt aflivning af svin og kreaturer i besætninger. Kampagnen viste, at der især i svinebe-sætninger var en del dyr, som ikke blev afblødt korrekt.Hvor mange landmænd overholdt ikke loven i 2008 og 2009?Samlet set var det i 2008 og 2009 hhv. 26 % og 17 % af de kontrollerede kvægbesætninger, der ikkeoverholdt loven og fik indskærpelser, påbud og/eller blev meldt til politiet.I svinebesætninger var det i 2008 og 2009 hhv. 39 % og 46 % af de kontrollerede, der ikke overholdt lo-ven.I pelsdyrbesætninger var det i 2008 og 2009 hhv. 30 % og 66 % af de kontrollerede der ikke overholdtloven.I 2008 var andelen af fjerkræbesætninger der ikke overholdt loven, ud af de kontrollerede, 18 % i besæt-ninger med æglæggende høner i buranlæg, 26 % i besætninger med æglæggende høner (alternative an-læg), 34 % i slagtekyllingebesætninger og 18 % i besætninger med kalkuner, gær eller ænder.I 2009 var andelen af fjerkræbesætninger, der ikke overholdt loven, ud af de kontrollerede, 13 % i be-sætninger med æglæggende høner i buranlæg, 9 % i besætninger med æglæggende høner (alternative an-læg), 15 % i slagtekyllingebesætninger og 14 % i besætninger med kalkuner, gær eller ænder.I besætninger med enten får eller geder var det i 2008 og 2009 hhv. 9 % og 8 %, der ikke overholdt lo-ven. I besætninger med heste var det i både 2008 og 2009 14 %, der ikke overholdt loven.De samlede resultater fra 5 %-velfærdskontrollen i besætningerKvægbesætningerI 2008 gav Fødevarestyrelsen indskærpelser og politianmeldelser til henholdsvis 170 og 13 af de kon-trollerede kvægbesætninger. I 2009 gav Fødevarestyrelsen indskærpelser, påbud og politianmeldelser tilhenholdsvis 103, 6 og 8 af de kontrollerede kvægbesætninger.De hyppigste overtrædelser omfattede blandt andet:•Opstaldning af kalve•Pleje og behandling af syge og tilskadekomne dyrSvinebesætninger
Side /100
5
I 2008 gav Fødevarestyrelsen indskærpelser og politianmeldelser til henholdsvis 157 og 16 af de kon-trollerede svinebesætninger. I 2009 gav Fødevarestyrelsen indskærpelser, påbud og politianmeldelser tilhenholdsvis 193, 2 og 30 af de kontrollerede svinebesætninger.De hyppigste overtrædelser omfattede blandt andet:•Permanent adgang til en tilstrækkelig mængde rode- og beskæftigelsesmateriale•Pleje og behandling af syge og tilskadekomne dyr•SygestierPelsdyrbesætningerI 2008 gav Fødevarestyrelsen indskærpelser og politianmeldelser til henholdsvis 25 og 2 af de kontrolle-rede pelsdyrbesætninger. I 2009 gav Fødevarestyrelsen indskærpelser og politianmeldelser til henholds-vis 132 og 4 af de kontrollerede pelsdyrbesætninger.De hyppigste overtrædelser omfattede blandt andet:•Permanent adgang til halm/andet beskæftigelsesmateriale og hylde/rør•Pleje og behandling af syge og tilskadekomne dyr
Resultater for transport af dyr til slagtningTransport af kvægI 2008 blev der i forbindelse med velfærdskontrollen for transport af kvæg til slagteri givet henholdsvis37 indskærpelser og 128 politianmeldelser. I 2009 blev der for transport af kvæg givet henholdsvis 39indskærpelser og 81 politianmeldelser.Overtrædelserne omfattede blandt andet:•Transport af afmagrede dyr•Transport af højdrægtige dyrTransport af svinI 2008 blev der i forbindelse med velfærdskontrollen for transport af svin til slagteri givet henholdsvis119 indskærpelser og 195 politianmeldelser. I 2009 blev der for transport af svin givet henholdsvis 105indskærpelser og 107 politianmeldelser.Overtrædelserne omfattede blandt andet:•Dyr med slagmærker•Transport af dyr med skuldersår•Transport af dyr med brok
Side /100
6
Resultater for transport af dyr over samlesteder og eksporterI 2008 blev der ved transport over samlesteder givet 22 indskærpelser og 9 politianmeldelser, mens der i2009 blev givet 17 indskærpelser og 12 politianmeldelser.Ved kontrol af transporter til eksport blev der i 2008 givet 10 indskærpelser og 1 politianmeldelse, mensder i 2009 blev givet 11 indskærpelser, men ingen politianmeldelser.Resultater af velfærdkontrol på slagterierVelfærdkontrollen på svine-, kvæg- og fjerkræslagterier udløste i 2008 i alt 35 indskærpelser og 13 poli-tianmeldelser, mens Fødevarestyrelsen i 2009 gav 15 indskærpelser og 11 politianmeldelser.Overtrædelserne omfattede blandt andet:•Manglende stikning og afblødning efter bedøvelse•Manglende adgang til foder vandDyrevelfærdskontrollen fremoverRapportens sidste afsnit giver en indføring i nye initiativer, der skal være med til at forbedre den dyre-velfærdsmæssige situation i besætninger, forbedre den eksisterende 5 %-velfærdskontrol i besætningerog optimere ressourceforbruget ved kontrol.Det drejer sig blandt andet om:•Egenkontrolprogram for dyrevelfærd i besætninger•Obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler i svine- og kvægbesætninger•Udbygning af Fødevarestyrelsens risikobaserede udpegning•Indførelse af teknikermodellen til udførelse af 5 %-velfærdskontrollen i besætninger•Team-model ved kontrolbesøg i højrisikobesætningerEndelig præsenteres et nyt Videncenter for Dyrevelfærd. Centeret skal fremover sikre, at forsknings- ogdatabaseret viden om dyrevelfærd samles og formidles til relevante stakeholders, såsom politikere, land-brugserhvervet, myndigheder, forskere og på sigt den bredere befolkning.
Side /100
7
SummaryThis report presents the results of the welfare inspections carried out by the Danish Veterinary and FoodAdministration in 2008 and 2009 on-farm, during transport, and at slaughterhouses. It focuses on spe-cific problem areas within each of the following themes: housing of animals, care of ill and injured ani-mals, transport of animals, and stunning and killing of animals. Furthermore, the report focuses on howbig the proportion of farmers was that did not comply with legislation in the field of animal welfare.Within each theme the report also mentions the results of relevant campaigns carried out by the Veteri-nary Task Force in 2008 and 2009.The background for the welfare inspectionsIn 2008 as well as in 2009 animal welfare inspections were carried out in at least 5 % of all farms inDenmark with at least 10 animals kept for farming purposes or horses.Inspections were carried out on farms keeping the following animal species: Cattle, pigs, sheep, goats,horses, fur animals, geese, ducks, turkeys, laying hens, and chickens kept for meat production.During the inspections all the provisions in the animal welfare legislation were checked. The Danish leg-islation includes provisions adopted at EU level, and national legislation that goes further than the EUlegislation. In 2008 and 2009 this national legislation mainly included provisions on pigs supplementaryto EU-legislation, and legislation on chickens kept for meat production, on fur animals, and on horses.A part of the farms were selected for inspection on the basis of risk factors, such as herd size, type ofpremises, and farmers, who had previously been sanctioned for non-compliance in relation to the legisla-tion on animal welfare.Inspections on the transport of animals were carried out by veterinary officers from the Veterinary Con-trol Offices. The inspections covered fitness for transport when animals arrive at a slaughterhouse or anassembly centre, and when animals were exported directly from farms. Furthermore, veterinary officerscarry out spot checks of means of transport, loading conditions (handling, space allowances etc.), anddocumentation. Inspections on the road are carried out by the police with veterinary assistance from vet-erinary officers from the Veterinary Task Force.In slaughterhouses the welfare of animals is checked by veterinary officers during movement, lairaging,restraint, stunning and bleeding.The four themes chosen for the presentation of results from the animal inspections in 2008 and2009The first theme “housing of animals” focuses on the provisions on how calves should be housed, and onprovisions for enrichment material for pigs and fur animals. In both of these areas a certain portion ofnon-compliances were identified.The theme “care of ill and injured animals” focuses on the handling and care on-farm for ill and injuredanimals. This includes e.g. the possibility for isolating an ill animal, whether the isolation-pens are usedat the appropriate time, and whether ill animals are treated by a veterinarian in due time or, if necessary,are euthanized. The supplementary inspections that were carried out in mink farms in 2009 has shownthat on a number of farms, there were difficulties in complying with the provisions on care of ill and in-jured animals.
Side /100
8
“Transport of animals” is a theme, which focuses on fitness for transport and handling of animals, whenthey are loaded onto and unloaded from a means of transport. Highly pregnant animals are not regardedas fit for transport. However, the inspections have shown problems in complying with this provisionwith regard to cattle in both 2008 and 2009. It is illegal to kick or beat animals. Pigs suffering frombruises are usually a result of violent handling. Beating with a blunt instrument, with a tattoo hammer, orusing an electric prod excessively, are examples of non-compliances of this kind in 2008 and 2009.The last theme “stunning and killing” focuses on whether the killing of animals on-farm is carried outcorrectly. Correct stunning and killing requires that a well-maintained captive bolt pistol is present onpig farms, and that the farmer bleeds animals that have been stunned using a captive bolt pistol. This partof the report furthermore describes a campaign on on-farm killing of animals carried during out during2008 on pig and cattle farms by the Veterinary Task Force. The campaign showed that particularly onpig farms, animals were not bled correctly following stunning with a captive bolt pistol.How many farmers did not comply with legislation in 2008 and 2009?In 2008 and 2009 there were 26 % and 17 % respectively of the inspected cattle farms that did not com-ply with the legislation, and consequently the person responsible for the farm was given warnings or re-ported to the police.In pig farms, the percentage of farms which did not comply with legislation was 39 % and 46 % in 2008and 2009, respectively.In fur farms, the percentage of farms which did not comply with legislation was 30 % and 66 % in 2008and 2009, respectively.In 2008 the percentage of poultry farms that did not comply with legislation was 18 % for laying hens incage systems, 26 % for laying hens in alternative systems, 34 % for chickens kept for meat production,and 14 % for turkeys, geese and ducks.In 2009 the percentage of poultry farms that did not comply with legislation was 13 % for laying hens incage systems, 9 % for laying hens in alternative systems, 15 % for chickens kept for meat production,and 14 % for turkeys, geese and ducks.In farms with sheep or goats the percentage of farms with non-compliances was 9 % and 8 % for 2008and 2009 respectively.In farms with horses the percentage of farms with non-compliances was 14 % for both 2008 and 2009.The result of the animal welfare inspections in farmsCattle farmsIn cattle farms inspected in 2008, the number of warnings given was 170, and the number of farms re-ported to the police was 13. In cattle farms inspected in 2009, the number of warnings given was 103,the number of enforcement notices given 6, and the number of farms reported to the police 8.The most common areas of non-compliances included:•Housing of calves•Care and treatment of ill and injured animalsPig farms
Side /100
9
In pig farms inspected in 2008, the number of warnings given was 157, and the number of reports to thepolice was 16. In pig farms inspected in 2009, the number of warnings given was 193, the number of en-forcement notices given 2, and the number of farms reported to the police 30. The most common areasof non-compliances included:•No continuous access to sufficient amounts of material for rooting, manipulation and investiga-tion•Care and treatment of ill and injured animals•Isolation pens for ill and injured animalsFur animal farmsIn fur animal farms inspected in 2008, the number of warnings given was 25, and the number of reportsto the police was 2. In fur animal farms inspected in 2009, the number of warnings given was 132 andthe number of farms reported to the police 4.The most common areas of non-compliances included:•No continuous access to sufficient amounts of material for environmental enrichment•Care and treatment of ill and injured animalsResults of inspections carried out on transport of animals for SlaughterTransport of cattleIn 2008 the inspections on transport of cattle for slaughter resulted in 37 warnings and 128 reports to thepolice. In 2009 the figures were 39 and 81 for warnings and reports to the police, respectively.The most common non-compliances included:•Transport of emaciated animals•Transport of highly pregnant animals
Transport of pigsIn 2008 the inspections on transport of pigs for slaughter resulted in 119 warnings and 195 reports to thepolice. In 2009 the figures were 105 and 107 for warnings and reports to the police, respectively.The most common non-compliances included:•Transport of pigs with injuries after violent handling•Transport of other animals unfit for transport, such as pigs with hernias and sows with shoulderlesionsResults of inspections carried out on transport of animals through assembly centres and for exportIn 2008 the transport of animals through assembly centres resulted in 22 warnings and 9 reports to thepolice, respectively. In 2009 the figures were 17 warnings and 12 reports to the police.
Side /100
10
Inspections carried out when animals were exported directly from the farm of origin the inspections gaverise to 10 warnings and 1 report to the police in 2008, and 11 warnings and no reports to the police in2009.Results of the animal welfare inspections in slaughterhousesIn 2008 the welfare inspections in slaughterhouses gave rise to 35 warnings and 13 reports to the police.In 2009 the figures were 15 warnings and 11 reports to the police.The most common non-compliances were:••insufficient bleeding of animalsno access to water and feed.
Animal welfare inspections - the future directionThe last chapter of this report addresses a number of new initiatives, which should help improve theanimal welfare situation on farms. In the future, the following elements will act as a supplement to theexisting inspection system, help improve the risk-based selection of farms for inspection, make betteruse of resources etc.:•’Own control programme’ for animal welfare on farms•Herd health control programme on pig, cattle and fur animal farms•Development and validation of current and future risk factors for selecting farms for 5 % welfarecontrol•The 5 % welfare inspections on farms will be carried out as a screening by technicians supple-mented, where necessary, by a veterinary officer•Team-based inspections (inspections carried out jointly by a technician and a veterinary officer)in “high risk” farmsFinally the new Danish Centre for Animal Welfare is presented. The purpose of the centre is to ensurethat research results and information from various relevant databases concerning animal welfare is col-lected and communicated to relevant stakeholders, such as politicians, the agricultural industry, authori-ties, researchers and on the longer term to the general public. The centre will furthermore support andinitiate research and development projects together with university partners.
Side /100
11
Myndighedernes dyrevelfærdskontrolDyrevelfærdskontrol i besætningerI Danmark er der lovmæssige krav om velfærdskontrol af besætninger med landbrugsdyr og heste1. Iføl-ge reglerne skal Fødevarestyrelsen hvert år udpege mindst 5 % af alle besætninger med mindst 10 land-brugsdyr eller heste til velfærdskontrol. De udpegede besætninger omfatter svin, kvæg, får, geder, pels-dyr, æglæggende høner, slagtekyllinger, gæs, ænder, kalkuner og heste. Ved velfærdskontrolbesøget skalmyndighederne kontrollere, at samtlige velfærdsbestemmelser, som gælder for dyrearten, er overholdt.Besætninger med landbrugsdyr er registreret i det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Blandt andet påbaggrund af oplysningerne i CHR udpeger Fødevarestyrelsen besætninger til velfærdskontrol. Hesteholdudpeger Fødevarestyrelsen blandt andet efter fødevareregionernes lokale kendskab.
Hvem udførte dyrevelfærdskontrol i 2008 og 2009?••••I besætninger:Embedsdyrlæger ansat i FødevarestyrelsenVed vejkontrol af transporter:Politiet med dyrlægefaglig bistand fra Fødevarestyrelsens ve-terinærrejseholdPå samlesteder og ved udførsel af dyr direkte fra besætning:Embedsdyrlæger ansat i Føde-varestyrelsenPå slagterier:Embedsdyrlæger bistået af teknikere, begge ansat i Fødevarestyrelsen
Risikoparametre i 2008 og 2009Lige siden Fødevarestyrelsen indførte 5 %-stikprøvekontrol i 2004, er en del af de kontrollerede besæt-ninger blevet udpeget efter såkaldte risikoparametre. Ved at bruge risikoparametre kan Fødevarestyrel-sen udpege de besætninger, hvor der sandsynligvis er størst risiko for problemer med dyrevelfærden.De risikoparametre, som har været brugt ved udpegningen i 2008 og 2009, omfatter overordnet:•Besætningsstørrelse•Besætningstype•Antibiotikaforbrug•Tidligere overtrædelser af dyreværnslovgivningen•For kvæg: Tidligere overtrædelser af lovkravene for mærkning af dyr•For kvæg: Levering af mange dyr med trykninger til slagtning
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1358 af 15. december 2009 om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og for heste, som ikkeholdes med henblik på landbrugsmæssige formål.
1
Side /100
12
Velfærdskontroldata fra 2008 og 2009 kan ikke umiddelbart sammenlignes, da der ikke er anvendtsamme udpegningskriterier de to år.Antallet af udførte kontrolbesøg i 2008 og 2009 i besætninger er vist i Tabel 1.
DyrearterSvinKvægFår og gederHestePelsdyrFjerkræI alt
2008420699186194831761758
20094586661771902041751870
Tabel 1.Antal gennemførte kontrolbesøg i 2008 og 2009 i besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste
Fakta om Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold••••Dannet i 2009 efter sammenlægning af Dyrevelfærdsrejseholdet og MedicinrejseholdetUdfører kampagner og tematiserede kontroller på dyrevelfærds- og medicinområdetBistår rigspolitiet ved vejkontrol af dyretransporterBistår anklagemyndigheden ved forberedelse af retssager på dyrevelfærdsområdet
Risikoparametre fremoverI august 2008 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre et veterinærforlig, somblandt andet betød, at risikoudpegningen til 5 %-kontrollen skulle videreudvikles. Derfor har Fødevare-styrelsen allerede fra 2009 taget nye risikoparametre til udpegning af besætninger i anvendelse, fx slag-tefund hos kvæg. Fra 2010 forventer Fødevarestyrelsen desuden at bruge data fra sundhedsrådgivning ogegenkontrol med dyrevelfærd som grundlag for udpegningen af besætninger.Læs mere om modellen for velfærdskontrol fra 2010 og fremover i afsnittet ’Dyrevelfærdskontrollen i2010 og fremover’.Uanmeldt kontrol giver det mest realistiske billedeVelfærdskontrollen blev i 2008 og 2009 udført af dyrlæger fra fødevareregionerne.For at få et så realistisk billede af forholdene i besætningen som muligt, skal kontrollen foretages uan-meldt. Efter to forgæves besøg i en besætning, er det dog tilladt for at varsle et kontrolbesøg, men så skalkontrollanten aflægge besøget indenfor 48 timer.
Side /100
13
Kontrollanten skal gennemgå hele besætningen for at vurdere, om dyreværnslovgivningen er overholdt.Det sker for det meste sammen med landmanden eller den besætningsansvarlige.Under kontrolbesøget vurderer kontrollanten, om forholdene i besætningen lever op til reglerne. Hvisreglerne ikke er overholdt, skal landmanden rette op på det.Hvordan griber myndighedernes ind?Indtil sommeren 2009 kunne kontrollanterne fra fødevareregionerne give indskærpelser, eller de kunnevælge at anmelde landmanden til politiet. Fra den 1. juli 2009 har dyreværnsloven dog også givet mulig-hed for at udstede påbud i besætninger2.Hvornår giver myndighederne en indskærpelse?En indskærpelse er en vejledning i at overholde gældende regler. Myndighederne giver indskærpelser,når landmanden har brug for at få præciseret de gældende regler.
Hvornår giver myndighederne et påbud?Påbud gives af myndighederne for lovovertrædelser af mere alvorlig karakter, hvor det ikke er tilstræk-keligt at vejlede om reglerne. Myndighederne følger op på et påbud. Det sker enten med et nyt kontrol-besøg eller ved at kræve dokumentation for, hvornår og hvordan der er rettet op på lovovertrædelsen.Myndighederne har haft mulighed for at give påbud i besætninger siden juli 2009.
Hvornår indgiver myndighederne en politianmeldelse?Myndighederne skal anmelde den besætningsansvarlige til politiet, hvis der er tale om groft uforsvarligbehandling af dyr. For eksempel et dyr med en kronisk lidelse, der ikke er i sygesti, ikke er behandlet,ikke er tilset af en dyrlæge eller aflivet i tide. Men nogle gange foretager myndighederne også en poli-tianmeldelse, når der er tale om uforsvarlig – men ikke grov – behandling af dyr. Myndighederne an-melder det desuden til politiet, hvis landmanden ikke retter op på forholdene efter et påbud.
Dyrevelfærdskontrol når dyr transporteresDyr transporteres i mange forskellige sammenhænge og over forskellige afstande. Der kan være tale omtransport af daggamle kyllinger fra et rugeri til en slagtekyllingebesætning, eksport af smågrise, ellertransport af slagtekalve til et slagteri i Danmark eller udenfor landets grænser.2
For slagtekyllinger har loven fra og med 2002 givet mulighed for at udstede påbud. For heste har muligheden været til stede siden 2008.
Side /100
14
Transport af traditionelle landbrugsdyr udgør den største del af transporterne, men der transporteres ogsåen del heste.Bestemmelser om beskyttelse af dyr under transport findes i EU's transportforordning, som gælder i alleEU-lande, samt i Justitsministeriets bestemmelser om beskyttelse af dyr under transport og bestemmel-ser om uddannelse i transport af dyr. Det er politiet, som med bistand fra Fødevarestyrelsen foretagerkontrollen med reglerne på landevejene.Læs mere om reglerne for transport i listen over relevant lovtekst i Appendiks 1.Sådan foregår kontrollen af transport med dyrPolitiet laver stikprøvekontrol af dyretransporter på landevejene. Fødevarestyrelsens veterinærrejseholdhjælper politiet og bidrager med en dyrlægefaglig vurdering af dyrenes tilstand.På slagterier og samlesteder3, og når dyr transporteres til udlandet direkte fra besætningen uden at gåover et samlested, er det fødevareregionernes ansvar at udføre kontrollen. Den tilsynsførende kontrolle-rer alle dyr for at vurdere, om dyret er eller har været egnet til den pågældende transport. Hvis dyret foreksempel er skadet med et benbrud, må det ikke transporteres. Dyrlæger fra fødevareregionerne foreta-ger også en stikprøvevis kontrol af indladningsforholdene. Det vil sige, hvordan dyrene håndteres, ompladskravene er overholdt (indvendig højde og areal), og om transportmidlernes indretning og de kræve-de dokumenter følger reglerne.Ifølge EU’s transportforordning skal der ved lange transporter af kvæg, får, geder, svin og heste (undta-gen registrerede heste) udarbejdes en såkaldt logbog. Logbogen for en transport indeholder både oplys-ninger om planlægningen af transporten og oplysninger om selve forløbet af transporten, når den er af-sluttet.Autorisation til transport af dyrTransportforordningen gælder for transport af hvirveldyr i forbindelse med økonomisk virksomhed4.Forordningen kræver, at en transportvirksomhed skal autoriseres, hvis der transporteres dyr længere end65 km. Det er Fødevarestyrelsen, der udsteder transportautorisationerne.Transportforordningen skelner mellem korte og lange transporter. Transporter på højst otte timer er kor-te, mens transporter over otte timer er lange. Forordningen stiller skrappere krav til lange dyretransporterend til korte transporter. Desuden er der forskel på de krav, transportvirksomheden og chaufføren skalopfylde ved korte og lange transporter.
3
Ifølge Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr er etsamlestedethvert sted, hvor primært kvæg ogsvin fra forskellige besætninger samles med henblik på at udgøre en eller flere sendinger af husdyr bestemt til handel.4Læs mere om hvordan Fødevarestyrelsen definerer begrebetøkonomisk virksomhedpåwww.fvst.dk
Side /100
15
Håndtering af overtrædelser ved transport af dyrHvis kontrollanterne i fødevareregionerne eller hvis veterinærkontrollen på slagterierne konstaterer, attransportbestemmelserne ikke er overholdt, kan de enten give en indskærpelse, et påbud eller anmeldeovertrædelsen til politiet. Indskærpelser giver kontrollanterne typisk, når der er tale om førstegangsover-trædelser af transportbestemmelserne, som de vurderer til at være af mindre væsentlig karakter. Hvis derer tale om en gentagen eller alvorlig overtrædelse af transportbestemmelserne, anmelder de sagen til po-litiet.Dyrevelfærdskontrol på slagterierPå slagterierne er det Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger bistået af teknikere, som kontrollerer, om derer problemer med dyrevelfærden. De kontrollerer dels transportbestemmelserne og dels Justitsministeri-ets dyrevelfærdsbestemmelser for slagterier.Sådan foregår kontrollen på slagterietKontrollen foregår, før dyrene slagtes ved det, som kaldes det ’levende syn’. Embedsdyrlægerne obser-verer alle dyr, før de slagtes, og ser blandt andet på, om dyret har været egnet til transporten til slagteriet,eller om de er syge og ikke må slagtes. Højdrægtige køer eller svin med stort navlebrok må for eksempelikke transporteres.Dyrlægerne på slagterierne fører også tilsyn med dyrenes velfærd på slagterierne i forbindelse med op-staldning, flytning, bedøvelse og afblødning af dyrene. Dyrlægekontrollen omfatter for eksempel ogsåde instrumenter, der bruges til at holde dyrene fast med, og det apparatur der bruges til bedøvelse og af-blødning. Slagterierne skal regelmæssigt kontrollere, at udstyret er i god stand og virker, som det skal.Det er vigtigt for at kunne sikre, at slagtepersonalet bedøver og afliver dyrene på en dyrevelfærdsmæssigforsvarlig måde.Slagteriets embedsdyrlæge har ansvaret for, at det personale, der har med dyrene at gøre på slagteriet, erkompetent. Slagtepersonalet skal have tilstrækkelig kendskab til bedøvelse og slagtning og have dennødvendige faglige viden. Hvis embedsdyrlægen konstaterer, at slagteriet ikke overholder de velfærds-regler, der gælder for indretning og drift af sslagterier, kan dyrlægen enten give en indskærpelse ellermelde det til politiet.
Side /100
16
Fødevarestyrelsenshovedkontor
Kødkontrollen
Region Vest
Region Øst
Veterinærrejseholdet
Figur 1.Fødevarestyrelsens organisation
Side /100
17
FAKTASIDE: Den danske husdyrbestand 2008 og 2009:Antal dyr, antal besætninger, antal slagtede dyrTabel 2:Antal dyr og antal besætninger i Danmark i 2008 og 2009 opdelt på dyreart(Kilde: CHR, Fødevarestyrelsen)DyreartKvægAntal dyrAntal besætningerAntal dyrAntal besætningerAntal dyrAntal besætningerAntal dyrAntal besætningerAntal dyrAntal besætningerAntal dyrAntal besætningerAntal dyrAntal besætningerAntal dyrAntal besætninger20081,601,48822,59014,398,11512,024173,1479,48720,0233,1387,159,8951,98531,936,6731,63660,0298,36316,61863520091,625,81822,54313,736,0619,799165,9678,72925,4143,64910,519,6381,79728,996,3151,51957,9817,94317,576622
Svin
Får
Geder
Pelsdyr
Fjerkræ
Heste
Hjorte
Tabel 3.Antal slagtede dyr opdelt på dyreart i 2008 og 2009 (Kilde: Landbrug og Fødevarer)Dyreart2008KvægSvinSlagtekyllingerAndet slagtefjerkræ (gæs, ænder,kalkuner)* 53 uger
Antal slagtede dyr2009480,90019.288.591100,133,0002,197
489,20021.064.216*100,304,0001,708
Side /100
18
FAKTASIDE: Hvor mange landmænd overholdt ikke lo-ven?Når myndighederne aflægger et velfærdskontrolbesøg i en besætning, resulterer besøget enten i, at deringen anmærkninger gives, fordi landmanden overholder alle regler, eller det resulterer i en indskærpel-se, et påbud eller en politianmeldelse. I afsnittet ”Myndighedernes dyrevelfærdskontrol i 2008 og 2009”beskrives det nærmere, hvornår myndighederne sanktionerer med henholdsvis indskærpelse, påbud ogpolitianmeldelse.Den procentvise fordeling i 2008 og 2009 af kontrollerede kvæg-, svine-, fjerkræ- og pelsdyrbesætnin-ger5uden anmærkninger, og besætninger som fik én eller flere sanktioner – enten indskærpelse, påbudeller politianmeldelse – for at overtræde en eller flere regler, er vist i cirkeldiagrammerne herunder. Op-gørelserne giver et overordnet indblik i, hvor mange landmænd der overholdt loven i 2008 og 2009, oghvor mange der ikke overholdt loven.
Hvor mange landmænd overholdt ikke loven i 2008?De fire diagrammer herunder viser den procentvise fordeling af besætninger uden anmærkninger og be-sætninger, der fik én eller flere sanktioner, i de svine-, kvæg-, fjerkræ- og pelsdyrbesætninger, som blevkontrolleret i 2008.Kvægbesætninger 2008
25,46%
74,54%
Besætninger med indskærpelser og/eller politianmeldelserBesætninger uden indskærpelser og/eller politianmeldelser
5
I 2009 blev ca. 15 % af alle pelsdyrbesætninger kontrolleret
Side /100
19
Svinebesætninger 2008
39,29%
60,71%
Besætninger med indskærpelser og/eller politianmeldelserBesætninger uden indskærpelser og/eller politianmeldelser
Pelsdyrbesætninger 2008
30,12%
69,88%
Besætninger med indskærpelser og/eller politianmeldelserBesætninger uden indskærpelser og/eller politianmeldelser
Slagtekyllingebesætninger 2008
34,00%
66,00%
Besætninger med indskærpelser og/eller politianmeldelserBesætninger uden indskærpelser og/eller politianmeldelser
Side /100
20
Hvor mange landmænd overholdt ikke loven i 2009?De fire diagrammer herunder viser den procentvise fordeling af besætninger uden anmærkninger, og be-sætninger, der fik én eller flere sanktioner, i de svine-, kvæg-, fjerkræ- og pelsdyrbesætninger, som blevkontrolleret i 2009.Kvægbesætninger 2009
17,27%
82,73%Besætninger med indskærpelser, påbud eller politianmeldelserBesætninger uden indskærpelser, påbud eller politianmeldelser
Svinebesætninger 2009
45,85%
54,15%
Besætninger med indskærpelser, påbud eller politianmeldelserBesætninger uden indskærpelser, påbud eller politianmeldelser
Side /100
21
Pelsdyrbesætninger 2009
33,82%
66,18%
Besætninger med indskærpelser, påbud eller politianmeldelserBesætninger uden indskærpelser, påbud eller politianmeldelser
Slagtekyllingebesætninger 2009
14,89%
85,11%
Besætninger med indskærpelser, påbud eller politianmeldelserBesætninger uden indskærpelser, påbud eller politianmeldelser
Side /100
22
Introduktion til rapportens temaerFødevarestyrelsens velfærdskontrol berører alle faser af et produktionsdyrs liv fra fødsel til død eller af-livning.I velfærdskontrolrapporten for 2008 og 2009 fokuseres der på fire overordnede temaer, som er listet her-under:1)2)3)4)Opstaldning af dyreneSyge og tilskadekomne dyrTransport af dyrBedøvelse og aflivning
De fire temaer dækker vigtige faser af et produktionsdyrs liv og giver en indsigt i,hvilke lovkrav der for eksempel stilles til dyrenes opstaldning, hvad der skal gøres, når dyret bliver sygt,hvordan det skal transporteres, og hvordan det skal slagtes eller aflives.Hvert tema har sit eget afsnit i rapporten. I temaafsnittene sættes der fokus på de områder, hvor kontrol-lens resultater viste, at der var flest lovovertrædelser.Opstaldning af dyreneFra produktionsdyrene fødes, og til de dør eller aflives, har opstaldningsforholdene stor betydning fordyrenes velfærd.Mange af kravene til opstaldning hænger sammen med, hvor gammelt og hvor stort dyret er. Lovgivnin-gen skal sikre, at landmanden overholder en række minimumskrav til opstaldningsforholdene for de en-kelte dyrearter ved forskellige aldre. I forbindelse med velfærdskontrollen kontrolleres det for eksempel,om der er skarpe kanter i de områder, hvor dyrene opholder sig, om lejearealet er rent og tørt, og om dergår for mange dyr sammen.Syge og tilskadekomne dyrNogle gange får dyrene fysiske skader eller bliver syge. I disse situationer skal landmanden hurtigt er-kende problemet og starte en passende behandling. Måske skal det syge dyr sættes i en sti eller i en boksfor sig selv. I slagtesvinebesætninger er det for eksempel et krav, at der er sygestier til rådelighed, hvorlandmanden kan isolere og behandle syge og tilskadekomne dyr. Endelig skal landmanden vurdere, omder er behov for at tilkalde en dyrlæge, som kan beslutte, hvordan dyret skal behandles, eller om det skalaflives.Transport af dyrDe fleste produktionsdyr vil i løbet af deres liv opleve at blive transporteret i forbindelse med slagtningeller i forbindelse med salg til en anden besætning. Dyrene hentes af en transportvogn, som kører dem tilbestemmelsesstedet. I forbindelse med transport skal transportør og landmand sikre, at dyrene er egnede
Side /100
23
til at blive transporteret. Desuden skal kravene til, hvor lang tid dyrene må transporteres, og kravene tilhvor mange dyr der må transporteres samtidig, overholdes.Bedøvelse og aflivning af dyrPå slagteriet skal bedøvelse og aflivning af dyrene foregå så skånsomt som muligt for at undgå, at dyre-ne ophidses og oplever smerte. Det samme gælder for aflivning ude i besætningen. Der er således fasteregler for de faciliteter og metoder, som anvendes ved bedøvelse og aflivning.Hvis det er nødvendigt at aflive et tilskadekommet dyr i en besætning, er der krav om, at landmandenhar den nødvendige viden, praktiske færdigheder og det rette udstyr, fx en boltpistol. Det er vigtigt, atlandmanden ved præcist, hvornår det er nødvendigt at aflive et dyr.
Side /100
24
Opstaldning af dyrI 2008 og 2009 viste dyrevelfærdskontrollen, at der især var problemer med overholdelse af kravene tilopstaldning af kalve og kravet om permanent adgang til beskæftigelsesmateriale hos svin og pelsdyr.Temaet ’Opstaldning af dyr’ sætter særlig fokus på netop de områder.De fleste landbrugsdyr tilbringer enten hele eller størstedelen af deres liv i stalden. En række lov-bestemmelser om opstaldning af dyr skal sikre, at landmanden overholder minimumskravene til opstald-ning. Det drejer sig for eksempel om krav om, at enkeltopstaldede kalve skal kunne se og røre andre kal-ve, om hvor meget plads et slagtesvin skal have i stien og om hvor store burene til mink skal være.Kalve skal kunne se og røre andre kalveVelfærdskontrollen i 2008 og 2009 viste, at der blandt de kontrollerede besætninger var problemer medat overholde kravene til opstaldning af kalve.Ifølge loven må man ikke holde kalve over otte uger i enkeltbokse. Indtil kalvene er otte uger gamle, erdet tilladt at opstalde dem enkeltvist. Enkeltboksene må dog ikke have massive vægge, men de skal haveåbninger, så kalvene har mulighed for at se og røre andre kalve.At sikre kalvene mulighed for social kontakt med andre kalve er afgørende for deres velfærd, både menskalvene er små og senere i deres liv. Det skyldes, at kvæg har et stort behov for social kontakt. Mangelpå social kontakt i kalvenes første levemåneder kan føre til unormal adfærd, fx overdreven slikken påderes egen pels eller rullen med tungen.Hvad siger loven om opstaldning af kalve?•Kalve over otte uger må ikke holdes i enkeltbokse, med mindre en dyrlæge har atteste-ret, at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.Enkeltbokse til kalve må ikke være forsynet med massive vægge, men skal være forsy-net med skillevægge med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andrekalve. Det gælder dog ikke, når det drejer sig om bokse til isolering af syge eller tilska-dekomne dyr.Ved flokvis opstaldning skal der være et frit gulvareal på mindst:- 1,5 m2 per kalv på under 150 kg levende vægt- 1,7 m2 per kalv på mellem 150 go 200 kg levende vægt- 1,9 m2 per kalv på over 200 kg levende vægt.Når kalve under otte uger anbringes i en enkeltboks, skal boksen være mindst:- 100 cm bred og 120 cm lang for kalve op til 60 kg- 100 cm bred og 140 cm lang for kalve over 60 kg.
•
•
•
Side /100
25
Uddrag af bekendtgørelse om beskyttelse af kalve (nr. 999).
Resultater fra kontrollen med opstaldning af kalveUdvalgte resultater fra velfærdskontrollen i 2008 og 2009, som vedrører opstaldning af kalve i besæt-ninger, er vist i Figur 2 og 3. Det var især arealkravene til opstaldning af kalve, samt kravene om at kal-ve i enkeltbokse skal kunne se og røre andre kalve, og at kalve over otte uger ikke må holdes i enkelt-bokse, der ikke blev overholdt.Samtlige kontrolresultater findes i tabellerne i afsnittet ’Kontrollens samlede resultater.Antallet af overtrædelser, som vedrører kalve op til seks måneder, er sat i forhold til antallet af kontrolle-rede kvægbesætninger i alt. Det skyldes, at det for data indsamlet i 2008 og 2009 ikke er muligt at skelnemellem besætninger med kalve og besætninger uden kalve. Det antages dog, at der var kalve under seksmåneder i den overvejende del af de kontrollerede besætninger.
10%Indskærpelser9%Procent af kontrollerede besætninger8%7%6%5%4%3%2%1%0%Kalve over 8 ugerholdes i enkeltboksArealkrav forKalve i enkeltboks kanopstaldning af kalve er ikke se og røre andreikke opfyldtkalvePolitianmeldelser
Figur 2. Opstaldning af kalve 2008Procentandelen af de kontrollerede kvægbesætninger i 2008, som fik en indskærpelse eller blev politianmeldt forikke at overholde arealkravene til opstaldning af kalve, kravene om at kalve i enkeltbokse skal kunne se og røreandre kalve, samt kravene om at kalve over otte uger ikke må holdes i enkeltbokse.
Side /100
26
10%9%Procent af kontrollerede besætninger8%7%6%5%4%3%2%1%0%Kalve over 8 ugerholdes i enkeltboksArealkrav forKalve i enkeltboks kanopstaldning af kalve er ikke se og røre andreikke opfyldtkalveIndskærpelserPolitianmeldelser
Figur 3. Opstaldning af kalve 2009Procentandelen af de kontrollerede kvægbesætninger i 2009, som fik en indskærpelse eller blev politianmeldt forikke at overholde arealkravene til opstaldning af kalve, kravene om at kalve i enkeltbokse skal kunne se og røreandre kalve, samt kravene om at kalve over otte uger ikke må holdes i enkeltbokse.
Svin og pelsdyr skal have beskæftigelsesmaterialeVelfærdskontrollen i 2008 og 2009 viste, at en del af de kontrollerede svine- og pelsdyrbesætninger ikkeoverholdt kravene om stimuli i dyrenes opholdssteder. Ifølge loven skal svin og pelsdyr have permanentadgang til halm eller andet materiale, som kan opfylde deres behov for beskæftigelse. Mink, ildere ogfritter skal desuden have permanent adgang til enten en hylde eller et rør.Både i naturen og under moderne produktionsforhold bruger svin en stor del af deres tid på at undersøgeomgivelserne. Selv om svin i den moderne produktion lever under nogle helt andre forhold end i natu-ren, er de alligevel stærkt motiverede for at undersøge deres omgivelser ved eksempelvis at rode medtrynen. Det er derfor vigtigt, at svin har adgang til et rode- og beskæftigelsesmateriale som for eksempelhalm.Også for pelsdyr er der krav om, at deres miljø skal indeholde egnede beskæftigelsesmaterialer. De for-skellige arter af pelsdyr har forskellig levevis og dermed forskellige behov for typer af beskæftigelses-materiale.
Side /100
27
Hvad siger loven om beskæftigelse til svin?•Alle svin – dvs. smågrise, avls- og slagtesvin samt orner, drægtige søer og gylte – skalhave permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart ma-teriale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.
Uddrag af bekendtgørelse om beskyttelse af svin (nr. 323), af lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagte-svin (nr. 104), af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte (nr. 404) og lov om udendørs hold af svin (nr.173).
Hvad siger loven om beskæftigelse til pelsdyr?•Pelsdyr skal i deres opholdssteder have adgang til egnet materiale, der kan stimulere tilnaturlig aktivitet som leg, gnavning, udforskning og lignende som for eksempel halmeller andet beskæftigelsesmaterialeFor mink gælder det specifikt, at deres miljø skal beriges med passende stimuli til be-skæftigelse, og at der som minimum skal være permanent adgang til halm og enten enhylde eller et rørFor ræve gælder det specifikt, at deres miljø skal beriges med genstande, der giver pas-sende stimuli til at gnave, og eventuelt andet beskæftigelsesmateriale.
•
•
Uddrag af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (nr. 1734).
Resultater fra kontrollen med beskæftigelsesmateriale til svin og pelsdyrResultater fra velfærdskontrollen, som vedrører beskæftigelsesmaterialer til svin og pelsdyr, er vist i Fi-gur 4 og 5. Samtlige kontrolresultater findes i tabellerne i afsnittet om ’Kontrollens samlede resultater’.Både i 2008 og 2009 var der blandt de kontrollerede svine- og pelsdyrbesætninger problemer med atoverholde kravet om adgang til beskæftigelsesmateriale.
Side /100
28
60%IndskærpelserPolitianmeldelserProcent af kontrollerede besætninger50%
40%
30%
20%
10%
0%SvinebesætningerPelsdyrbesætninger
Figur 4. Beskæftigelsesmateriale i svine- og pelsdyrsbesætninger 2008Procentandelen af de kontrollerede svine- og pelsdyrbesætninger i 2008, som fik en indskærpelse eller blev politi-anmeldt for ikke at overholde kravet om adgang til beskæftigelsesmateriale.
60%IndskærpelserPolitianmeldelserProcent af kontrollerede besætninger50%
40%
30%
20%
10%
0%SvinebesætningerPelsdyrbesætninger
Figur 5. Beskæftigelsesmateriale i svine og pelsdyrsbesætninger 2009Procentandelen af de kontrollerede svine- og pelsdyrbesætninger i 2009, som fik en indskærpelse eller blev politi-anmeldt for ikke at overholde kravet om adgang til beskæftigelsesmateriale.
Side /100
29
Syge og tilskadekomne dyrVelfærdskontrollen i 2008 og 2009 viste, at der var problemer med at leve op til kravene om, hvordander skal tages hånd om syge og tilskadekomne dyr. Dette tema sætter fokus på de områder, hvor pro-blemerne ifølge kontrollens resultater var størst.Inden for alle husdyrproduktioner vil der forekomme sygdom, ligesom nogle dyr undertiden kommer tilskade. Et sygt eller tilskadekommet dyr har behov for særlige hensyn og for ekstra pleje og pasning. Foreksempel er der krav om, at alle syge eller tilskadekomne dyr om fornødent skal isoleres.Landmanden skal selvfølgelig prøve at undgå, at dyrene kommer til skade eller bliver syge ved at passedyrene godt. Blandt andet skal lovbestemmelserne vedrørende indretning af stalde være med til at sikre,at dyrene ikke kommer til skade. Der må eksempelvis ikke være skarpe kanter eller fremspring på udstyrog inventar, som dyrene kan komme i kontakt med.Den nødvendige pleje og behandlingEt sygt eller tilskadekommet dyr vil typisk opleve smerte og anden form for lidelse. Hvis der ikke tagestilstrækkeligt hånd om syge eller tilskadekomne dyr, vil deres velfærd forringes yderligere.Ifølge lovgivningen skal syge eller tilskadekomne dyr derfor omgående have en passende behandling.Hvis de ikke hurtigt kommer sig efter behandlingen, skal landmanden enten aflive dem straks eller kon-sultere en dyrlæge så hurtigt som muligt.Desuden skal syge eller tilskadekomne dyr om nødvendigt isoleres i et passende rum med tør og bekvemstrøelse, når det er hensigtsmæssigt. Isolation af et sygt eller tilskadekommet dyr giver det mulighed forekstra varme, plads og ro til at komme sig. Isolation giver samtidig mulighed for adgang til foder ogvand uden konkurrence fra andre dyr. Et dyr med behov for isolering kan eksempelvis være en so medskuldersår, et slagtesvin med brok eller en ko, der er halt.
Hvad siger loven generelt om syge og tilskadekomne dyr?•Alle dyr, der ser ud til at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en pas-sende behandlingHvis et dyr ikke kommer sig hurtigt efter denne behandling, skal dyret enten aflivesstraks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligtOm fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør ogbekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
•
•
Uddrag af bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr (nr. 707).
Side /100
30
Hvad siger loven om isolering af syge og tilskadekomne svin?•••Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier med særlige krav til areal og indretningDer skal altid være mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadedeNår en sygesti er fyldt op, skal landmanden straks gøre mindst én yderligere sygestiklar til brugI sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, så dyrenes kropstemperaturkan reguleresSygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgåsI sygestier skal mindst⅔af det samlede minimumsgulvareal være med et blødt under-lag, fx en gummimåtte eller strøelse i tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direktekontakt med gulvet.
•
••
Uddrag af bekendtgørelse om beskyttelse af svin (nr. 323)
Hvad siger loven om isolering af syge og tilskadekomne kalve?••Syge eller tilskadekomne kalve skal omgående plejesOm fornødent skal syge eller tilskadekomne kalve kunne isoleres i egnede rum medtør og bekvem strøelse.
Uddrag af bekendtgørelse om beskyttelse af kalve (nr. 999)
Hvad siger loven om isolering af syge og tilskadekomne pelsdyr?•Der skal være nok plads til rådighed til, at syge og tilskadekomne pelsdyr om fornø-dent kan isoleres, således at de kan undersøges og behandles omhyggeligt.
Uddrag af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (nr. 1734)
Resultater fra kontrollen med håndtering af syge og tilskadekomne dyrUdvalgte resultater fra velfærdskontrollen i besætninger i 2008 og 2009, som vedrører syge og tilskade-komne dyr, er vist i Figur 6-9. Samtlige kontrolresultater findes i tabellerne i afsnittet ’Kontrollens sam-lede resultater’.Der er krav om, at syge og tilskadekomne dyr skal have den fornødne pleje og behandling. Syge og til-skadekomne dyr skal om fornødent isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse. Desuden skal
Side /100
31
syge og tilskadekomne dyr, der ikke hurtigt kommer sig efter en passende behandling, enten aflivesstraks eller tilses af en dyrlæge.Procentandelen af de kontrollerede kvæg-, svine- og pelsdyrbesætninger, som i henholdsvis 2008 og2009 ikke overholdt disse krav, er vist i Figur 6 og 7. Både i 2008 og 2009 var problemet med at over-holde kravene størst blandt de kontrollerede svinebesætninger..Sygestier til svin skal være indrettet således, at mindst⅔af det samlede minimumsgulvareal i sygestier-ne har blødt underlag, og der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde i sygestierne. Procentandelenaf de kontrollerede svinebesætninger, som i 2008 og 2009 ikke overholdt indretningskravene til sygestierstil svin samt kravet om et tilstrækkeligt antal sygestier, er vist i Figur 8 og 9.
12%IndskærpelserPolitianmeldelserProdent af kontrollerede besætninger10%
8%
6%
4%
2%
0%KvægbesætningerSvinebesætningerPelsdyrbesætninger
Figur 6: Syge og tilskadekomne dyr 2008Procentandelen af de kontrollerede kvæg-, svine- og pelsdyrbesætninger i 2008, som fik en indskærpelse ellerblev politianmeldt, fordi syge og tilskadekomne dyr ikke fik den fornødne pleje og behandling.
Side /100
32
12%IndskærpelserPolitianmeldelserProcent af kontrollerede besætninger10%
8%
6%
4%
2%
0%KvægbesætningerSvinebesætningerPelsdyrbesætninger
Figur 7. Syge og tilskadekomne dyr 2009Procentandelen af de kontrollerede kvæg-, svine- og pelsdyrbesætninger i 2009, som fik en indskærpelse ellerblev politianmeldt, fordi syge og tilskadekomne dyr ikke fik den fornødne pleje og behandling.
20%Indskærpelser18%Prodent af kontrollerede besætninger16%14%12%10%8%6%4%2%0%Der er ikke et tilstrækkeligt antalsygestierSygestierne er mangelfuldtindrettedePolitianmeldelser
Figur 8. Sygestier i svinebesætninger 2008Procentandelen af de kontrollerede svinebesætninger i 2008, som fik en indskærpelse eller blev politianmeldt,fordi der manglede sygestier, og fordi sygestierne var mangelfuldt indrettede.
Side /100
33
20%18%Procent af kontrollerede besætninger16%14%12%10%8%6%4%2%0%Der er ikke et tilstrækkeligt antalsygestierSygestierne er mangelfuldtindrettedeIndskærpelserPolitianmeldelser
Figur 9. Sygestier i svinebesætninger 2009Procentandelen af de kontrollerede svinebesætninger i 2009, som fik en indskærpelse eller blev politianmeldt,fordi der manglede sygestier, og fordi sygestierne var mangelfuldt indrettede.
Fokus på syge og tilskadekomne dyr i 2010I 2010 udfører Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold en kampagne vedrørende syge og tilskadekomnedyr. Kampagnen har til formål at øge regelefterlevelsen på området.Kampagnen er sat i gang på baggrund af resultaterne fra velfærdskontrollen i 2008, som viste, at en delbesætninger havde problemer med at overholde kravene til håndtering af syge og tilskadekomne dyr.Kampagnen vil blive beskrevet i rapporten om kontrol af dyrevelfærd for 2010, som udkommer i løbetaf 2011.
Side /100
34
Transport af dyrVelfærdskontrollen på transportområdet i 2008 og 2009 viste, at der særligt var overtrædelser af reg-lerne om transport af højdrægtige køer og reglerne om vold mod svin.Der er mange grunde til at transportere dyr. Smågrise transporteres ofte til opfedning i andre besætningerend dem, hvor de er født. Det sker, fordi produktionerne i det moderne landbrug ofte er specialiserede ihenholdsvis produktion af smågrise og produktion af slagtesvin. Når slagtedyrene er fedet op, transpor-teres de til slagtning. Andre landbrugsdyr transporteres til slagtning, efter at de har produceret mælk el-ler har lagt æg. Disse dyr kaldes udsætterdyr.
Hvilke regler er der for transport af dyr?Der er forskellige regler for transport, alt efter om transporten finder sted i forbin-delse med det, der kaldes økonomisk virksomhed6, eller om der er tale om en merehobbypræget transport:•Ved transport i forbindelse medøkonomisk virksomhedgælder EU’s for-ordning om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktivi-teter (nr. 1/2005) samt bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under trans-port (nr. 1729) og bekendtgørelsen om uddannelse i transport af dyr (nr.1728).Ved merehobbybetonet transportgælder de generelle bestemmelser i dy-reværnsloven (nr. 1343) om, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttesbedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempeNår dyr transporteres viasamlestedergælder endvidere reglerne i bekendt-gørelsen om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr(nr. 674).
•
•
Transport – en uvant situation for dyreneFor langt de fleste dyr er det at blive transporteret uvant. For mange dyrs vedkommende er det noget, dekun prøver en enkelt eller få gange i livet. Slagtesvin transporteres ofte for første gang i deres liv, når deskal til slagtning. Måske er de transporteret en enkelt gang tidligere som smågrise. Dyrene vil derfor, nårde transporteres og dermed fjernes fra deres kendte omgivelser, opleve en vis ulempe. Hvis transportfor-holdene ikke er i orden, kan det udvikle sig til både angst, lidelse og smerte.6
Læs mere om hvordan Fødevarestyrelsen definerer begrebetøkonomisk virksomhedpå www.fvst.dk
Side /100
35
Af de kategorier af dyr, der transporteres, udgør slagtedyr absolut den største gruppe. Af slagtedyreneudgør slagtekyllinger det største antal, men der transporteres også mange svin og kreaturer. Øvrige land-brugsdyr som lam, gæs eller ænder transporteres kun i mindre omfang.Under danske forhold er landevejstransport med særligt indrettede lastbiler eller trailere den mest almin-delige transportform.
Faktorer som er væsentlige for at give dyrene en skånsom transport:•••••••God planlægning – transporten skal være så kort som muligDyrenes egnethed til den transport, de skal ud påHensigtsmæssig indretning og god vedligeholdelse af transportmidlerneTilstrækkelig plads til dyreneDyrenes behov for vand, foder og hvile skal tilgodesesDer skal tages højde for vejrforholdene, så dyrene ikke udsættes for hver-ken varme- eller kuldegrader, der kan bringe deres velfærd i fareDer skal være et beredskab, som tager højde for uventede situationer.
Dyrene skal være egnede til transportDyr, der skal transporteres, må ikke være syge eller have skader, der betyder, at de udsættes for smerteog lidelse i forbindelse med transporten. Smerte og anden form for lidelse kan opstå, enten fordi tilstan-den allerede inden transporten var lidelsesfuld, eller fordi skaden forværres og dermed bliver lidelsesfuldunder transporten. Syge eller tilskadekomne dyr skal – afhængig af deres tilstand – enten gives passendebehandling eller aflives på stedet.Det kan i særlige tilfælde være tilladt at transportere et dyr, der er sygt eller kommet til skade. Det er ek-sempelvis tilladt at transportere et sygt eller tilskadekommet dyr til et dyrehospital, hvis det sker i sam-råd med en dyrlæge.Dyr skal også være robuste nok til at modstå påvirkningerne fra transporten. Derfor bør udsætterdyrenegives særlig opmærksomhed, når det vurderes, om de er egnede til transport. Disse dyr har ofte haft etopslidende liv i en intensiv landbrugsproduktion. Det har gjort dem mindre robuste, og der er derfor stør-re risiko for, at transporten udsætter dem for smerte og lidelse.
Hvad siger loven om dyrs egnethed til transport?•Det gælder generelt, at dyr skal være egnede til den transport, de skal ud
Side /100
36
på. Dyr, der er syge eller er kommet til skade, er som hovedregel ikke eg-nede til transport. Det samme gælder dyr med skavanker, der gør, at deikke er robuste nok til at kunne tåle at blive transporteret.•Transportbestemmelserne giver derudover en række specifikke eksemplerpå situationer, hvor et dyr ikke anses for egnet til transport. Som eksem-pler kan nævnes:oDyr som er ude af stand til at bevæge sig ved egen kraft udensmerter eller til at gå uden støtteoDyr med et alvorligt åbent såroDrægtige hundyr, som er mindst 90 % henne i drægtighedenoNyfødte pattedyr, hvis navle ikke er fuldstændig helet.
Uddrag af EU’s forordning om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktivite-ter (nr. 1/2005).
Højdrægtige dyr er ikke egnede til transportAntallet af politianmeldelser, der blev givet i 2008 og 2009 for at transportere højdrægtige kreaturer, ervist i Figur 10. Ifølge gældende regler er højdrægtige dyr ikke egnede til transport. Hensigten med detteer at beskytte moderdyret. De belastninger, moderdyret udsættes for i forbindelse med en transport, kannemlig med stor sandsynlighed påvirke dyret på en dyrevelfærdsmæssigt uacceptabel måde.Antallet af køer og kvier transporteret til slagtning, hvor kontrollen resulterede i en indskærpelse, fordide var højdrægtige, svarede både i 2008 og 2009 til 0,009 ‰ af det totale antal slagtede køer og kvier,som i 2008 var 227.600 dyr og i 2009 233.600 dyr.Antallet af køer og kvier transporteret til slagtning, hvor kontrollen resulterede i en politianmeldelse,fordi de var højdrægtige, svarede til 0,40 ‰ og 0,26 ‰ af det totale.antal slagtede køer og kvier.
Side /100
37
100Indskærpelser908070Antal berørte dyr605040302010020082009Politianmeldelser
Figur 10: Transport af højdrægtigt kvægAntallet af kvæg transporteret til slagtning i 2008 og 2009, hvor kontrollen resulterede i henholdsvis indskærpelseog politianmeldelse, fordi kvæget var højdrægtigt.
Hvornår anses et dyr for at være højdrægtigt?I transportmæssig henseende er et dyr højdrægtigt, når det er i de sidste 10 % afdrægtigheden. Det vil for de mest almindelige landbrugsdyr sige:••••Svin:De sidste 11 dage af drægtighedenKvæg:De sidste 28 dage af drægtighedenFår:De sidste 15 dage af drægtighedenHeste:De sidste 34 dage af drægtigheden.
Uddrag af vejledning om Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelseaf dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter m.v. (nr. 145.)
Dyr skal håndteres uden brug af voldDyrene udsættes i forbindelse med et normalt transportforløb for de største stressbelastninger, når deskal ind i og ud af transportvognen. Det vil sige under på- og aflæsning. Det er vigtigt, at dyrene i denuvante situation får lidt tid til at orientere sig. Desuden er det vigtigt, at læsseudstyret er indrettet, så dy-
Side /100
38
rene ikke skal bevæge sig fra lys til mørke og ikke skal passere riste, mørke skygger eller andet, der kanvirke skræmmende. Det er også af stor betydning, at personer med ansvar for dyrene har kendskab til de-res adfærd, så de kan håndtere dyrene så roligt som muligt.
Hvad siger loven om vold mod dyr?••Det er forbudt at slå eller sparke dyrDe personer, der håndterer dyrene, skal være uddannede eller kvalificeredetil det og udføre deres arbejde uden anvendelse af vold eller andre metoder,der kan påføre dyrene unødig frygt, skader eller lidelserAnvendelse af apparater, der giver elektrisk stød, bør så vidt muligt undgås.
•
Uddrag af EU’s forordning om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktivi-teter (nr. 1/2005).
Velfærdskontrollen viste i både 2008 og 2009, at der ankom svin med slagmærker til slagterierne (Figur11). Slagmærkerne tyder på, at dyrene har været udsat for vold efter slag med et stumpt instrument, slagmed tatovørhammer eller overdreven brug af el-støder. Slagmærkerne er med stor sandsynlighed påførtkort før transporten i forbindelse med, at dyrene er flyttet fra stalden til et udleveringsrum eller i forbin-delse med læsning. Slagmærkerne må tages som et udtryk for, at de ansvarlige personer ikke har håndte-ret dyrene korrekt og ikke har taget hensyn til deres adfærd, samt at dyrene har været udsat for en højgrad af smerte og lidelse.Antallet af transporterede svin udsat for slagmærker som følge af slag med stump genstand, der resulte-rede i en indskærpelse, var i 2008 mindst7437 svin og i 2009 mindst 368 svin. Det svarer til mindst0,021 ‰ og 0,019 ‰ af det totale antal svin slagtet i henholdsvis 2008 og 2009.Antallet af transporterede svin udsat for slagmærker som følge af slag med stump genstand, der resulte-rede i en politianmeldelse, var i 2008 mindst 266 svin og i 2009 mindst 272 svin. Det svarer til mindst0,013 ‰ og 0,014 ‰ af det totale antal svin slagtet i henholdsvis 2008 og 2009.
7
I nogle af indskærpelserne og politianmeldelserne er der ikke opgjort præcist, hvor mange dyr der var omfattet. I stedet stårder for eksempel ”25-30 dyr” eller ”ca. 25 dyr”. I sådanne tilfælde er der regnet med det laveste af de to tal, eller – hvor der erangivet et omtrentligt tal – med det angivne cirkatal.
Side /100
39
60Antal indskærpelser eller politianmeldelserIndskærpelser50Politianmeldelser
40
30
20
10
0SlagmærkerMærker efter el-støder2008SlagmærkerMærker efter el-støder2009
Figur 11: Vold i forbindelse med håndtering af svinAntallet af indskærpelser og politianmeldelser, der blev givet i 2008 og 2009 fordi svin transporteret til slagtninghavde 1) slagmærker som følge af slag med stump genstand eller overdreven brug af tatoveringshammer samt 2)mærker efter el-støder.
Side /100
40
Bedøvelse og aflivning af dyrDet hører med til god dyrevelfærd, at man bedøver og afliver dyrene på korrekt vis. Resultaterne fra vel-færdskontrollen på slagterierne og fra Veterinærrejseholdet viste i 2008 og 2009, at der både på slagte-rier og i besætninger kan være problemer med ukorrekt aflivning af dyrene.Når et dyr aflives, skal det ske så hurtigt og så smertefrit som muligt. Dyret skal være bedøvet for atundgå, at det oplever smerte eller i det hele taget lider i forbindelse med aflivningen.Efter bedøvelse med skud fra en boltpistol er det et krav at afbløde dyret. På den måde sikres det, at dy-ret dør hurtigt og smertefrit. Den, der afliver dyret, skal undgå at det bliver ophidset, og undgå at det op-lever smerte eller lidelse.Kontrol med bedøvelse og aflivning på slagteriernePå slagterierne skal produktionsdyrene også bedøves og aflives så skånsomt som muligt. Det betyder, atslagterierne skal overholde en række krav til faciliteter, slagtepersonale, apparatur og metoder. Det erembedsdyrlægerne i kødkontrollen og i fødevareregionerne, som kontrollerer, at slagterierne overholderkravene til opstaldning, bedøvelse og aflivning.
Hvordan aflives dyr typisk på slagteriet?Kvæg:•Bedøvelse med boltpistol•Aflivning ved stikning (dvs. overskæring af de store halspulsårer) og afblødning, hvilketsikrer, at dyret dør hurtigt.Svin:•Bedøvelse med kuldioxidgas i såkaldt CO2-bedøver•Aflivning ved stikning og afblødning, hvilket sikrer, at dyret dør hurtigt.Fjerkræ:•Bedøvelse med elektrisk strøm i et vandbad•Aflivning ved halsskæring og afblødning, hvilket sikrer hurtig død.Uddrag af bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr (nr. 583).
Bedøvelse og aflivning i besætningenDer kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt for landmanden at bedøve og aflive et sygt og tilskade-kommet dyr direkte ude i besætningen. Når det sker, skal landmanden overholde en række krav. Land-manden skal dels have den nødvendige viden om, hvordan dyret bedst aflives, og skal dels sørge for athave det rigtige udstyr til bedøvelse og aflivning.
Side /100
41
Det er desuden vigtigt, at landmanden ved præcist, hvornår aflivning af et dyr er nødvendigt. Landmændmodtager typisk undervisning i korrekt aflivning af dyr under landbrugsuddannelsen eller fra den prakti-serende dyrlæge.
Hvordan aflives dyr typisk i besætningen?Kvæg:•Bedøves med boltpistol•Aflivning ved afblødning (dvs. overskæring af de store halspulsårer), hvilket sikrer, atdyret dør hurtigt.Svin:•Bedøvelse med boltpistol•Aflivning ved afblødning, hvilket sikrer, at dyret dør hurtigt•Grise under 5 kg må aflives ved nakkeslag.Fjerkræ:•Dislokation af halsen (dvs. at de øverste halshvirvler hives i et ryk væk fra hinanden,hvorved rygmarven beskadiges og dyret dør)•Afhugning af hovedet•Aflivning af æglæggere (’udsætterhøns’) med kuldioxid i mobilt aflivningsanlæg.Mink:•Bedøvelse i lufttæt aflivningskasse, som fyldes med kuldioxid eller kulilte•Aflivning sker ved, at dyret forbliver i aflivningskassen, indtil åndedrættet ophører, ogdøden dermed indtræffer.Uddrag af bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr (nr. 583).
Hvad siger loven om aflivning på slagteri?•••Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit sommuligtDyrene må ikke bedøves, hvis der ikke er mulighed for afblødning umiddelbart herefterFlytning, opstaldning, fastholdelse, bedøvelse, slagtning eller aflivning af dyr må kunforetages af personer, der har det fornødne kendskab og de fornødne færdigheder til atudføre arbejdet humant og effektivt
Uddragaf Dyreværnsloven (nr. 386) ogbekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr (nr. 583).
Side /100
42
Hvad siger loven om aflivning i en besætning?•Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit sommuligt•Slagtning eller aflivning af enhovede dyr (heste og æsler, m.m.), kvæg og strudsefugle måkun foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der harmodtaget uddannelse i slagtning eller aflivning•Dyrene må ikke bedøves, hvis der ikke er mulighed for afblødning umiddelbart herefter•Slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr i den sidste tiendedel afdrægtighedsperioden er forbudtUddrag af Dyreværnsloven (nr. 386), bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr (nr. 583) og lov om forbud mod slagtning og afliv-ning af drægtige produktionsdyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden (nr. 269).
Resultater fra velfærdskontrollen i besætninger i 2008 og 2009I 2008 og 2009 havde nogle af de kontrollerede besætninger problemer med at overholde reglerne forkorrekt aflivning af dyr i besætninger (Figur 12 og 13). Et typisk problem ved overholdelse af reglernehar været, at dyr ikke afblødes efter anvendelse af boltpistol.
4,00%Indskærpelser3,50%Procent af kontrollerede besætninger3,00%2,50%2,00%1,50%1,00%0,50%0,00%KvægbesætningerSvinebesætningerPelsdyrbesætningerPolitianmeldelser
Figur 12. Bedøvelse og aflivning i besætninger 2008Procentandelen af de kontrollerede kvæg-, svin- og pelsdyrbesætninger, som i 2008 fik en indskærpelse eller enpolitianmeldelse, fordi proceduren omkring aflivning ude i besætningerne er ikke var korrekt
Side /100
43
4,00%Indskærpelser3,50%Procent af kontrollerede besætninger3,00%2,50%2,00%1,50%1,00%0,50%0,00%KvægbesætningerSvinebesætningerPelsdyrbesætningerPolitianmeldelser
Figur 13. Bedøvelse og aflivning i besætninger 2009Procentandelen af de kontrollerede kvæg-, svin- og pelsdyrbesætninger, som i 2009 fik en indskærpelse eller enpolitianmeldelse, fordi proceduren omkring aflivning ude i besætningerne er ikke var korrekt
Resultater fra velfærdskontrollen på slagterier i 2008 og 2009Velfærdskontrollen på slagterierne omfatter kontrol med følgende:•Hvordan dyrene drives frem fra transportvognen til det sted, hvor de skal opstaldes, indtil de skalslagtes•Hvordan dyrene opstaldes•Hvordan dyrene fastholdes, bedøves og afblødes.Velfærdskontrollen på slagterierne omfatter alle dyr, der transporteres til slagtning i Danmark. Tallenefra denne type kontrol kan derfor umiddelbart sammenlignes fra år til år.På slagterierne var det i 2008 og 2009 især mangelfuld stikning og afblødning, og overtrædelser vedrø-rende opstaldning, foder og vand til dyrene, der udløste indskærpelser og politianmeldelser. Se resulta-terne for velfærdskontrollen på slagterier i afsnittet ’Kontrollens samlede resultater’.Fokus på korrekt aflivning i besætningerI 2008 udførte Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold en kampagne, som havde til formål at undersøge,om landmændene afliver deres svin og kvæg korrekt.
Side /100
44
De svine- og kvægbesætninger, der blev kontrolleret under kampagnen, var besætninger, som havdekontaktet DAKA a.m.b.a. (Danske Andelsslagteriers Kødfoder- og Albuminfabrik) for at få afhentet dø-de dyr til destruktion. Alle besøg var uanmeldte for at sikre et realistisk billede af, om reglerne for kor-rekt aflivning var overholdt.Under kampagnen fandt veterinærrejseholdet aflivede dyr på 45 svine- og 8 kvægbesætninger ud af i alt107 besøgte besætninger. På det resterende antal besætninger var der alene tale om selvdøde dyr.På de besætningerne med aflivede dyr kontrollerede Veterinærrejseholdet, hvor mange af de aflivede dyrder var aflivet på en korrekt måde – det vil sige ved skud med boltpistol og efterfølgende afblødning.Resultaterne fra kampagnen er vist i Tabel 4.
Tabel 4. Veterinærrejseholdets kampagne 2008 om korrekt aflivning af svin og kreaturer i besætningerAntallet af kvæg- og svinebesætninger kontrolleret, antal besætninger med selvdøde dyr, antal besætninger medkorrekt aflivede dyr og antallet af politianmeldte besætninger, hvor dyrene ikke blev aflivet korrekt. Kampagnenomfattede i alt 107 besætninger, heraf 45 svine- og 8 kvægbesætninger med aflivede dyr.SvinKvægAndetI altAntal besætningerkontrolleret84221107Antal besætningermed selvdøde dyr3914053Antal besætningermed korrekt aflivning246131Antal besætninger po-litianmeldt212023
Opfølgning på kampagnenFor at sikre en øget opmærksomhed på korrekt aflivning i besætningerne mødtes Veterinærrejseholdetmed repræsentanter fra landbrugserhvervet efter at kampagnen var afsluttet. Ved møderne vejledte vete-rinærrejseholdet branchen om reglerne for aflivning.Efterfølgende har landbrugets hovedorganisation, Landbrug & Fødevarer, informeret landmændene omreglerne for korrekt aflivning i kvæg- og svinebesætninger på deres respektive hjemmesider. DAKA harudsendt breve med indskærpelse af reglerne for korrekt aflivning til de besætninger, hvor de oftest af-henter døde dyr.I 2010 udførte veterinærrejseholdet en opfølgende kampagne vedrørende korrekt aflivning af kvæg ogsvin i besætninger. Kampagnen vil blive beskrevet i rapporten om kontrol af dyrevelfærd for 2010, somudkommer i løbet af 2011.
Side /100
45
FAKTASIDE: Fokus på kontrol af pelsdyrUd over den almindelige 5 %-velfærdskontrol foretog Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold i 2009 enkontrol af yderligere 10 % af alle minkfarme i Danmark med mere end 10 dyr.Den ekstra kontrol blev gennemført i slutningen af 2009 som en opfølgning på TV2’s Operation X-udsendelse ”Pels på vrangen” i oktober samme år. Udsendelsen handlede om forholdene på de danskepelsdyrbesætninger.Inden udsendelsen viste Bastard Film A/S, som stod bag udsendelsen, en række videooptagelser af minkog ræve til Fødevarestyrelsen. Det fremgik af optagelserne, at flere dyr havde åbne sår og bylder. I ud-sendelsen kunne Fødevarestyrelsen slå fast, at bylderne og sårene var af ældre dato og dermed viste, atpelsdyravlerne ikke havde opfyldt deres forpligtigelse til at tilse dyrene og sørge for behandling af sygedyr.Fødevarestyrelsen modtog information om, hvilke pelsdyrbesætninger der var optaget i udsendelsen.Herefter kunne Fødevarestyrelsen politianmelde farmene for formodet overtrædelse af en række be-stemmelser i dyreværnsloven og i bekendtgørelsenom beskyttelse af pelsdyr.Fødevarestyrelsens med-arbejdere fra veterinærrejseholdet deltog i en række af politiets besøg på de anmeldte farme. De pågæl-dende politianmeldelser er ikke medtaget i resultaterne fra kontrol med minkfarme i denne rapport, daanmeldelserne ikke var indgivet i forbindelse med 5 %-velfærdskontrollen af besætninger.Veterinærrejseholdets ekstra kontrol i 2009 af pelsdyrbesætninger betyder, at kontrolresultaterne fra2009 omfatter kontrol med ca. 15 % af alle pelsdyrbesætninger med 10 eller flere dyr. Kontrolresultater-ne fra 2008 omfatter udelukkende kontrol med 5 % af alle besætninger med 10 eller flere dyr – herunderpelsdyrbesætninger.I 2010 følger Plantedirektoratets kontrollører op på den ekstra kontrol af minkfarme i 2009 med vel-færdskontrolbesøg i samtlige danske pelsdyrbesætninger. Kontrolresultaterne vil blive fremlagt i rappor-ten om kontrol af dyrevelfærd for 2010, som udkommer i løbet af 2011.Nye dyrevelfærdsmæssige initiativer i pelsdyrbesætninger fra 2011•••Krav om sundhedsrådgivningsaftaleKrav om udarbejdelse af egenkontrolprogramUddannelseskrav til pelsdyravlere.
Side /100
46
Dyrevelfærdskontrollen i 2010 og fremoverDyrevelfærd er i 2010 kommet i særligt fokus med en række nye initiativer på veterinærområdet. En nymodel for 5 % dyrevelfærdskontrollen, egenkontrol med dyrevelfærd i besætninger, obligatoriske sund-hedsrådgivningsaftaler, fastsættelse af grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed samt et Vi-dencenter for Dyrevelfærd skal fremover styrke indsatsen på dyrevelfærdsområdet.Dyrevelfærdskontrollen under udviklingIndsatsen på dyrevelfærdsområdet er konstant under udvikling for at gøre kontrollen så effektiv som mu-lig. Myndighederne arbejder løbende med at målrette kontrollen mod de besætninger og landmænd, hvorder måtte mangle vilje eller evne til at overholde lovkravene for dyrevelfærd og dyresundhed.Forbedret velfærdskontrol med veterinærforligetI august 2008 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre et veterinærforlig, som sat-te rammerne for udviklingen og indsatsen på dyrevelfærds- og dyresundhedsområdet til og med 2012.Veterinærforligets mål er at finde nye veje til at løfte niveauet for dyrevelfærd i husdyrbesætninger ogved dyretransporter samt at styrke det veterinære beredskab ved sygdomsudbrud. Initiativerne i veteri-nærforliget er beskrevet i faktabokse i dette afsnit. Veterinærforligets initiativer forventes at være fuldtimplementeret med udgangen af 2012.Landmandens ansvar at opfylde kravene til dyrevelfærdDet er en grundlæggende præmis, at det er landmandens ansvar og pligt at sikre forholdene i besætnin-gerne. Myndighedernes indsats skal dog samtidig gøres mere målrettet og effektiv. Kontrollen skal mål-rettes besætninger, hvor der mangler vilje eller evne til at opretholde et højt niveau for dyrevelfærd og -sundhed. Derfor vil besætninger med færrest problemer opleve at få færre kontrolbesøg, mens besætnin-ger med flest problemer vil blive kontrolleret oftere.Bedre udvælgelse af besætninger til kontrolMed initiativerne i Veterinærforliget styrker Fødevarestyrelsen udpegningen af besætninger til velfærds-kontrol. Det sker ved at udbygge de såkaldte risikoparametre, så udpegningen af besætninger til kontrol ihøjere grad målrettes dem, som myndighederne forventer har flest problemer med at overholde lovgiv-ningen på dyrevelfærds- og medicinområdet. Data, der kan bruges til risikobaseret udpegning, omfatterblandt andet opgørelser over dødelighed, medicinanvendelse og slagtefund.Efterhånden som flere data bliver tilgængelige, vil Fødevarestyrelsen løbende tage dem i brug som krite-rier for risikoudpegningen. På lidt længere sigt vil Fødevarestyrelsen udvikle en model, som samler for-skellige risikoparametre til én integreret og multifaktoriel model for risikoudpegning af besætninger tilvelfærdskontrol.For at sikre at de nyeste og mest opdaterede data bliver brugt, når Fødevarestyrelsen udvælger besætnin-ger til velfærdskontrol, vil udpegningerne fremover ske hvert kvartal frem for én gang årligt. Allerede iforbindelse med udpegningen til velfærdskontrol i 2009 blev udpegningen omlagt til halvårlig.
Side /100
47
Plantedirektoratet udfører velfærdskontrol i besætningerneFra den 1. juli 2010 er selve udførelsen af velfærdskontrol i besætninger med landbrugsdyr og heste –med få undtagelser – overgået fra dyrlæger i Fødevarestyrelsens regioner til teknikere i Plantedirektora-tet. Det betyder, at det nu er muligt at koordinere dyrevelfærdskontrollen med andre kontroller, som ud-føres af Plantedirektoratet. På den måde vil den enkelte landmand modtage så få kontrolbesøg som mu-ligt.Hvis der konstateres veterinærfaglige problemer under kontrolbesøget, kan plantedirektoratets kontrol-lanter tilkalde en dyrlæge fra en af fødevareregionerne..Hvad betyder veterinærforliget for kontrollen med dyrevelfærd•
Nyt risiko- og behovsorienteret kontrolkoncept for velfærdskontrol i besætningerne – dvs.mere kontrol med de landmænd, der har sværest ved at overholde reglerneEn samlet ordning med obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler for større svine- og kvæg-besætninger og egenkontrol med dyrevelfærd for at styrke dyrevelfærden og sætte fokus påforebyggelse frem for behandlingSkærpet kontrol med stordyrspraktiserende dyrlægerStyrket incitamentsstruktur i forhold til dyrevelfærd, herunder ”gult kort ordning” i relationtil antibiotika, skuldersår og klovlidelser. Desuden kategoriinddeling af besætningerne, somafgør antal sundhedsrådgivningsbesøg og risiko for udpegning til kontrolUddannelse og rådgivning rettet mod særlige risikobesætninger, bl.a. enkeltmandsbedrifter,for at forebygge dyrevelfærd- og sygdomsproblemerForbedret kontrol med dyretransporterStyrkelse af veterinærrejseholdet ved højere bemanding på dyrevelfærdsområdet.
•
••
•
••
Side /100
48
Ny model for dyrevelfærdskontrol i besætninger•••Fødevarestyrelsen udpeger besætninger til kontrol ved brug af risikoparametre fx slagte-fund (kvæg), data fra egenkontrol med dyrevelfærd, antibiotikaforbrug og dødelighed.Plantedirektoratets kontrollanter udfører 5 %-dyrevelfærdskontrol i besætningerne.Kontrollørerne tilkalder en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen, hvis der er behov for en dyrlæ-gefaglig vurdering. Dyrlægen skal rykke ud til landmanden inden for 24 timer. I alvorligetilfælde dog inden for fire timer.50 %-kontrol af en særlig gruppe af besætninger, der vil få 50 % øget risiko for at blive ud-taget til den offentlige velfærdskontrol. 50 %-kontrollen omfatter besætninger, der har fåeten bøde eller en dom for lovovertrædelser i forhold til dyrevelfærd, sundhed eller medicin-brug og/eller overskrider grænseværdier for antibiotikaforbrug, dødelighed, og for kreatu-rers vedkommende ved særlige slagtefund.’Team-model’ ved kontrol af besætninger, der samtidig får et medicin- og velfærdskon-trolbesøg, samt i besætninger der udpeges til 50 % kontrol. Team-modellen indebærer, at endyrlæge fra en af fødevareregionerne og en kontrollant fra Plantedirektoratet sammen besø-ger besætningen.
•
•
Hvordan foregår egenkontrol med dyrevelfærd?•Landmanden skal udarbejde et egenkontrolprogram, der mindst svarer til en godkendt bran-chekode for dyrevelfærd. Branchekoden beskriver minimumslovkravene vedrørende dyre-velfærd.Egenkontrolprogrammet med dyrevelfærd skal indeholde en beskrivelse af, hvordan land-manden sikrer, at den gældende lovgivning for dyrevelfærd bliver overholdt i besætningen.Den praktiserende dyrlæge skal auditere egenkontrolprogrammet. Det vil sige, at han gen-nemgår de enkelte dele af programmet i løbet af året i forbindelse med sundhedsrådgiv-ningsbesøgene. Hvis der er velfærdsmæssige problemer, skal dyrlægen rådgive landmandenom løsning af problemet.
••
Side /100
49
Hvilke typer besætninger skal have obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler?KVÆG – fra den 1. juli 2010•Besætninger med over:o100 voksne kvæg og/ellero200 ungkvægSVIN – fra den 1. juli 2010•Besætninger med over:o300 søer, gylte eller orner på stald og/ellero3000 slagtesvin på stald og/ellero6000 smågrise på staldPELSDYR – fra primo 2011•Besætninger med mindst:o20 voksne hundyro100 hvalpeHvis blot én af tærskelværdierne for antal dyr overskrides, skal landmanden have en rådgivningsaf-tale.
Hvad indeholder en sundhedsrådgivningsaftale?••••••Dyrlægens og landmandens observationer samt relevante produktionsdataOptegnelser over medicinforbrug og dødelighedRådgivning om sundhed og produktion – fx undersøgelse af risikodyr og årsager til høj dø-delighedRådgivning om antibiotikaresistens og zoonoser – fx instruktion i forhold til medicinan-vendelse samt i relation til nationale handlingsplaner på zoonoseområdetRådgivning om besætningsdiagnoser, behandlingsvejledninger m.v.Rådgivning om dyrevelfærd, herunder auditering af egenkontrol – fx transportegnethed, år-sager til høj udsætterfrekvens m.v.
Side /100
50
FAKTASIDE: Videncenter for Dyrevelfærd (ViD)Hvordan har dyrevelfærden det egentlig i Danmark og Europa? Går det fremad? Forskes der nok iemner, som betyder noget for dyrenes velfærd?Disse og andre spørgsmål vil Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) fremover være med til at givedanskerne et godt bud på. I videncentret arbejder myndigheder og universiteter sammen om at samle oggøre databaseret viden om dyrevelfærd mere tilgængelig for politikere, landmænd og den brederebefolkning. Centret støtter og igangsætter desuden forskning på dyrevelfærdsområdet.Videncenter for Dyrevelfærd – et samarbejde mellem myndigheder og forskereViD blev etableret i begyndelsen af 2010 efter et politisk ønske om en samlet enhed, der kunne indsamleog formidle viden om dyrevelfærd. Med centret ønskede man at etablere et samarbejde mellemmyndigheder og dyrevelfærdsforskere og at igangsætte og støtte forskning inden for området. ViDfinansieres af en særlig dyrevelfærdsreserve, som første gang blev afsat på finansloven for 2009.ViD’s styregruppe tager de overordnede beslutninger om indsatsområder og om hvilke projekter, derskal sættes i gang i regi af ViD. ViD’s daglige drift sker fra et sekretariat placeret i Fødevarestyrelsen,mens centrets projektarbejde udføres i tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet ogdyrevelfærdsforskere ved Københavns Universitet og Århus Universitet.
ViD’s styregruppe•••••Jan Mousing, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen (formand)Per Henriksen, kontorchef i 5. kontor, FødevarestyrelsenHans Henrik Dietz, institutleder ved Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Biovi-denskabelige Fakultet, Københavns UniversitetKlaus Lønne Ingvartsen, institutleder ved Institut for Husdyrbiologi og -Sundhed, DetJordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus UniversitetJens Theilberg Søndergaard, kontorchef i dyrevelfærdskontoret, Justitsministeriet.
Videncenter for Dyrevelfærd vil bidrage til forbedret dyrevelfærdViD’s formål er at bidrage til forbedring af dyrevelfærden i Danmark.Det vil ViD gøre ved at:••Skabe en vidensplatform, der samler og formidler databaseret viden om dyrevelfærd. Data vilkomme fra både myndigheder, landbrugserhverv og forskningsresultater.Skabe et samlet overblik over dyrevelfærdstilstanden i Danmark og sammenligne med andre
Side /100
51
europæiske lande, både hvad angår dyrevelfærdskontrol, lovgivning, særregler og landbrugetsdata.••Støtte forsknings- og udviklingsprojekter på dyrevelfærdsområdet.Afholde en årlig konference, hvor ny viden om dyrevelfærd formidles. Det vil blandt andet drejesig om resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter, som udføres i regi af ViD, og resultaterfra danske og europæiske dyrevelfærdskontroller.
Figur 14.Sådan arbejder ViD
Fokus på databaseret videnViD vil som sagt bidrage til en forbedring af dyrevelfærden ved blandt andet at samle data, der kanfortælle noget om dyrs velfærd i besætningerne, under transport, og når de slagtes. ViD vil præsenteredata på en så objektiv og nuanceret måde som muligt. Data vil komme fra myndigheder,landbrugssektoren og forskningens verden. I første omgang vil ViD’s indsats være inden forproduktionen af kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr. På sigt vil andre dyrearter blive inkluderet.
Side /100
52
I 2010-2011 sætter ViD gang i en række projekter på dyrevelfærdsområdet indenfor følgende temaer:•Kortlægning af dyrevelfærden i Danmark – velfærdsstatus og udvikling af et dyrevelfærdsindeks•Forbedring af dyrevelfærdskontrollen•Forbedring af dyrevelfærden i DanmarkFørste årlige konference i november 2010ViD afholder sin åbningskonference torsdag den 18. november 2010 med deltagelse af blandt andreFødevareminister Henrik Høegh, Justitsminister Lars Barfoed og repræsentanter fra det politiske system,universiteterne, landbrugsorganisationerne, dyrlægeforeningen og dyreværnsorganisationerne.Vil du vide mere om Videncenter for Dyrevelfærd?Læs om ViD på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk.
Side /100
53
Kontrollens samlede resultaterPå de følgende sider findes en oversigt over velfærdskontrollens samlede resultater for henholdsvis 2008og 2009. Resultaterne er opgjort i en række tabeller, som dels er opdelt efter dyreart, og dels efter om derer tale om dyrevelfærdskontrol i besætninger, i forbindelse med transport eller på slagteri.Velfærdskontrol i besætningerFor velfærdskontrollen i besætninger er antallet af indskærpelser, påbud og politianmeldelser opgjort foren række overtrædelser inden for henholdsvis kvæg, svin, får, geder, heste, pelsdyr, slagtekyllinger, an-det slagtefjerkræ (gæs, ænder og kalkuner), æglæggende høner i bure og æglæggende høner i alternativesystemer.Overtrædelserne er opdelt i følgende seks emner:1. Personale, management og tilsyn2. Staldindretning og pladsforhold3. Bygninger, materialer, rengøring og nærmiljø4. Foder og vand5. Operative indgreb6. Optegnelser og lignendeHvad angår velfærdskontrollen ude i besætningerne, har Fødevarestyrelsen i denne rapport for 2008 og2009 valgt at fokusere på, hvor mange landmænd der overholdt, og hvor mange derikkeoverholdt lov-givningen på dyrevelfærdsområdet.Nogle overtrædelser i besætninger er opdelt i kategorierNår en kontrollant foretager et velfærdskontrolbesøg i en besætning, benyttes en tjekliste, der er en listeover gældende regler for den pågældende dyreart. Under kontrolbesøget krydser kontrollanten af, om deforskellige lovkrav overholdes – for eksempel, hvis der er tale om en svinebesætning, om der er nok sy-gestier til rådighed, og om arealkravet til sygestierne er overholdt.Fødevarestyrelsen har i denne rapport valgt at gruppere overtrædelser, som vedrører samme emne, i énkategori. For eksempel omfatter kategorien ’Syge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandling’følgende overtrædelser: ’Mangler fornøden pleje/behandling, ’Isoleres ikke’ og ’Tilses ikke af dyrlæ-ge/aflives ikke’. Du kan læse mere om gruppering af overtrædelser i forbindelse med opgørelse af resul-taterne fra velfærdskontrollen i 2008 og 2009 på Fødevarestyrelsens hjemmesidewww.fvst.dk.En given landmand kan godt have haft mere end én type overtrædelse inden for en kategori. Men denpågældende landmand tæller kun med én gang i opgørelsen over, hvor mange landmænd der ikke kunneoverholde lovkravene i kategorien. Hvis en landmand for eksempel både har overtrådt kravet om isole-ring af syge og tilskadekomne dyr, og kravet om at syge og tilskadekomne dyr skal tilses af en dyrlægeeller aflives, vil det altså kun tælle med én gang i opgørelsen for kategorien ’Syge/tilskadekomne dyr fårikke fornøden pleje/behandling’.
Side /100
54
Kategorier giver bedre overblikFormålet med de nye kategorier og dermed grupperingen af visse overtrædelser er at gøre resultaternefra velfærdskontrollen mere overskuelige og tilgængelige – fx i forhold til at se på hvor mange besæt-ninger ud af de kontrollerede, der overordnet havde problemer med at tage hånd om syge eller tilskade-komne dyr. Det er i den forbindelse mindre væsentligt, om den korrekte handling ville have været ek-sempelvis at isolere dyret i en sygesti eller at tilkalde en dyrlæge.Velfærdskontrol i forbindelse med transportFor velfærdskontrollen i forbindelse med transport af dyr er resultaterne opgjort for dyrearterne kvæg,svin og fjerkræ som antallet af indskærpelser og politianmeldelser givet for en række overtrædelser, fx atdyrene ikke var transportegnede, eller at der var for lidt eller ingen strøelse i transportvognen.For de overtrædelser, der har med sygdom og tilskadekomst at gøre, men ikke for eksempel arealkrav,papirarbejde osv., er resultaterne desuden opgjort som antallet af berørte dyr. For nogle overtrædelser erantal berørte dyr angivet i tabellerne som et mindste antal af dyr (fx”≥ 25 dyr”).Det skyldes, der i nog-le af indskærpelserne og politianmeldelserne ikke er opgjort præcist, hvor mange dyr der var omfattet. Istedet står der for eksempel ”25-30 dyr” eller ”ca. 25 dyr”. I sådanne tilfælde er der regnet med det lave-ste af de to tal, eller – hvor der er angivet et omtrentligt tal – med det angivne cirkatal.Velfærdskontrol på slagterierFor velfærdskontrollen på slagterier er resultaterne opgjort som antallet af indskærpelser og politianmel-delser, der er givet for overtrædelser af lovkrav vedrørende slagteriernes indretning, opstaldning af dyre-ne, personale samt bedøvelses- og aflivningsudstyr.Ligesom for velfærdskontrollen i forbindelse med transport er de resultater, der har med sygdom og til-skadekomst at gøre, desuden opgjort som antallet af berørte dyr. Også her er antallet i nogle tilfælde an-givet som ”mindst X dyr”.
Side /100
55
FAKTASIDE: Myndighedernes velfærdskontrol i besæt-ninger i 2008 og 2009Det overordnede antal indskærpelser, påbud og politianmeldelser, fordelt på dyrearter, der blev givet i2008 og 2009, er vist i tabellen herunder.En besætning kan ved et kontrolbesøg godt få en indskærpelse for overtrædelse af ét lovkrav og en poli-tianmeldelse for overtrædelse af et andet. Ligeledes kan en besætning, der har fået en indskærpelse, bliveanmeldt til politiet, hvis der ikke er rettet op. Samme besætning kan således godt optræde begge katego-rierne ”Antal besætninger med indskærpelser” og ”Antal besætninger meldt til politiet” i tabellen. Enbesætning kan også få indskærpet flere regler eller få påbud eller blive anmeldt til politiet på grund afflere overtrædelser.Tabel 5.Overordnede resultater fra velfærdskontrollen i besætninger i 2008DyreartKvægSvinFår og gederPelsdyrHesteÆglæggende høner,buranlægÆglæggende høner, al-ternative systemerSlagtekyllingerKalkuner, gæs, ænderI altAntal besætningeruden anmærkninger52125517058167523433141304
Antal besætningermed indskærpelser1701571625251010153431
Antal besætningermed påbud0000100001
Antal besætningermeldt til politiet1316021222038
Tabel 6.Overordnede resultater af velfærdskontrollen i besætninger i 2009DyreartKvægSvinFår og gederPelsdyr8HesteÆglæggende høner,buranlægÆglæggende høner,alternative systemerSlagtekyllinger8
Antal besætningeruden anmærkninger55124816369164495940
Antal besætningermed indskærpelser1031931313225567
Antal besætningermed påbud62000000
Antal besætningermeldt til politiet830341201
I 2009 blev ca. 15 % af alle pelsdyrbesætninger kontrolleret
Side /100
56
Kalkuner, gæs, æn-derI alt
61349
1485
08
049
Side /100
57
Kontrollens samlede resultater for 2008 og 2009
Side /100
58
Resultater for velfærdskontrollen i kvægbesætninger 2008Tabel 7.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i kvægbesætninger kontrolleret iforbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2008Antal indskær-Antal politian-KALVE UNDER 6 MDR (2008)pelsermeldelser
Personale, management og tilsynDyrene behandles ikke forsvarligtDyrene behandles ikke omsorgsfuldt – huses og passes ikke i overens-stemmelse med deres behovSyge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandlingProceduren omkring aflivning er ikke korrektDet erhvervsmæssige dyrehold tilses ikke årligt af en dyrlægeDyrene passes ikke af tilstrækkeligt personaleKalve under 2 uger transporteres fra bedriftenStaldindretning og pladsforholdDyrene har ikke den fornødne bevægelsesfrihedKalve > 8 uger holdes i enkeltboksArealkrav for opstaldning af kalve er ikke opfyldtKalve i enkeltbokse kan ikke se og røre andre kalveKalve holdes bundetBygninger, materialer, rengøring og nærmiljøRum, materialer og udstyr kan være skadelige, kan have skarpe kan-ter/spidse fremspringStalde, inventar og redskaber holdes ikke tilstrækkelig rent og hygiej-niskUdformning af udstyr til fodring og vanding giver risiko for forure-ning af foder og vandStaldklimaet vurderes skadeligt for dyreneLejearealet er ikke bekvemt, rent og tørtDet mekaniske udstyr (ventilation, alarm m.v.) opfylder ikke kraveneBelysningen i stalden opfylder ikke dyrenes adfærdsmæssige og fysio-logiske behovUdegående dyr kan ikke finde ly og læFoder og vandFodring og vanding opfylder ikke fysiologiske og sundhedsmæssigebehovDyrene har ikke fri adgang til vandOperative indgreb
1144212
7620000
01520486
11031
6163113070
13014111
232
43
Side /100
59
Proceduren for afhorning af kalve følges ikkeProceduren for kastration følges ikkeOptegnelser o.lignOptegnelser over medicinsk behandling og antal døde dyr føres elleropbevares ikke
11
10
36
0
KREATURER OVER 6 MDR (2008)Antal indskær-pelserAntal politian-meldelser
Personale, management og tilsynDyrene behandles ikke forsvarligtDyrene behandles ikke omsorgsfuldt – huses og passes ikke i overens-stemmelse med deres behovSyge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandlingDet erhvervsmæssige dyrehold tilses ikke årligt af en dyrlægeDyrene passes ikke af tilstrækkeligt personaleStaldindretning og pladsforholdDyrene har ikke den fornødne bevægelsesfrihedBygninger, materialer, rengøring og nærmiljøRum og arealer er ikke indrettet så dyrenes behov tilgodesesRum, materialer og udstyr kan være skadelige, kan have skarpe kan-ter/spidse fremspringStalde, inventar og redskaber holdes ikke tilstrækkelig rent og hygiej-niskUdformning af udstyr til fodring og vanding giver risiko for forure-ning af foder og vandStaldklimaet vurderes skadeligt for dyreneBelysningen i stalden opfylder ikke dyrenes adfærdsmæssige og fysio-logiske behovUdegående dyr kan ikke finde ly og læDet mekaniske udstyr (ventilation, alarm m.v.) opfylder ikke kraveneFoder og vandFodring og vanding opfylder ikke fysiologiske og sundhedsmæssigebehovOptegnelser o.lignOptegnelser over medicinsk behandling og antal døde dyr føres elleropbevares ikke
13111832
62200
4
1
314370511
20201010
6
1
35
0
Side /100
60
Resultater for velfærdskontrollen i kvægbesætninger 2009Tabel 8.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i kvægbesætninger kontrolleret iforbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2009KALVE UNDER 6 MDR (2009)Antal indskær-pelserAntal på-budAntal politianmel-delser
Personale, management og tilsynDyrene behandles ikke forsvarligtDyrene behandles ikke omsorgsfuldt – huses og passes ikke i overens-stemmelse med deres behovSyge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandlingDet erhvervsmæssige dyrehold tilses ikke årligt af en dyrlægeDyrene passes ikke af tilstrækkeligt personaleKalve under 2 uger transporteres fra bedriftenStaldindretning og pladsforholdDyrene har ikke den fornødne bevægelsesfrihedKalve > 8 uger holdes i enkeltboksArealkrav for opstaldning af kalve er ikke opfyldtKalve i enkeltbokse kan ikke se og røre andre kalveKalve holdes bundetBygninger, materialer, rengøring og nærmiljøRum, materialer og udstyr kan være skadelige, kan have skarpe kan-ter/spidse fremspringStalde, inventar og redskaber holdes ikke tilstrækkelig rent og hygiej-niskUdformning af udstyr til fodring og vanding giver risiko for forureningaf foder og vandLejearealet er ikke bekvemt, rent og tørtBelysningen i stalden opfylder ikke dyrenes adfærdsmæssige og fysio-logiske behovFoder og vandFodring og vanding opfylder ikke fysiologiske og sundhedsmæssigebehovDyrene har ikke fri adgang til vandOperative indgrebProceduren for kastration følges ikkeOptegnelser o.lign.Optegnelser over medicinsk behandling og antal døde dyr føres eller op-
214111
000000
221000
1614385
00001
01000
43152
01010
10010
115
00
12
2
0
0
14
0
0
Side /100
61
bevares ikke
KREATURER OVER 6 MDR (2009)Antal ind-skærpelserAntalpåbudAntal politianmel-delser
Personale, management og tilsyn
Dyrene behandles ikke forsvarligtDyrene behandles ikke omsorgsfuldt – huses og passes ikke i over-ensstemmelse med deres behovSyge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandlingDet erhvervsmæssige dyrehold tilses ikke årligt af en dyrlægeDyrene passes ikke af tilstrækkeligt personaleStaldindretning og pladsforhold
79911
11100
43300
Dyrene har ikke den fornødne bevægelsesfrihedBygninger, materialer, rengøring og nærmiljø
5
1
0
Rum og arealer er ikke indrettet så dyrenes behov tilgodesesRum, materialer og udstyr kan være skadelige, kan have skarpe kan-ter/spidse fremspringStalde, inventar og redskaber holdes ikke tilstrækkelig rent og hygiej-niskUdformning af udstyr til fodring og vanding giver risiko for forure-ning af foder og vandUdegående dyr kan ikke finde ly og læFoder og vand
57321
12000
01001
Fodring og vanding opfylder ikke fysiologiske og sundhedsmæssigebehovOptegnelser o.lign.
3
1
3
Optegnelser over medicinsk behandling og antal døde dyr føres elleropbevares ikke
16
0
1
Side /100
62
Resultater for velfærdskontrollen i svinebesætninger 2008Tabel 9.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i svinebesætninger kontrolleret iforbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2008SVIN (2008)Antal indskær-pelserAntal politian-meldelser
Personale, management og tilsynDyrene behandles ikke forsvarligtDyrene behandles ikke omsorgsfuldt – huses og passes ikke i overens-stemmelse med deres behovSyge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandlingDer er søer med skuldersårProceduren omkring aflivning er ikke korrektDet erhvervsmæssige dyrehold tilses ikke årligt af en dyrlægeDrægtige søer/gylte indsættes ikke rettidigt i drægtighedsstaldenDer foretages ikke foranstaltninger til hindring af slagsmålStaldindretning og pladsforholdDyrene har ikke den fornødne bevægelsesfrihedAlle svin kan ikke lægge sig, hvile og rejse sig uden besværAlle slagtesvin kan ikke æde samtidigt (hvor der ikke fodres ved auto-mater)Arealkrav til fravænnings-, avls- og slagtesvin er ikke opfyldtArealkrav til ornestier er ikke opfyldtArealkrav til sygestier er ikke opfyldtBygninger, materialer, rengøring og nærmiljøRum og arealer er ikke indrettet så dyrenes behov tilgodesesRum, materialer og udstyr kan være skadelige - have skarpe kan-ter/spidse fremspringStalde, inventar og redskaber holdes ikke tilstrækkelig rent og hygiej-niskUdformning af udstyr til fodring og vanding giver risiko for forureningaf foder og vandStaldklimaet vurderes skadeligt for dyreneLejearealet er ikke temperaturmæssigt behageligt, rent og tørtGulvene danner ikke et jævnt og stabilt underlagDet mekaniske udstyr (ventilation, alarm m.v.) opfylder ikke kraveneBelysningen i stalden opfylder ikke dyrenes adfærdsmæssige og fysio-logiske behovDer mangler sygestierKrav til indretning af sygestier er ikke opfyldt
2147148117
1181030010
0711053
120110
08611137883440
20000201265
Side /100
63
Der er ikke etableret overbrusningsanlæg eller tilsvarendeSøer har ikke adgang til redebygningsmateriale i ugen op til faringDyrene har ikke permanent og tilstrækkelig adgang til rodematerialeFoder og vandDrægtige søer/gylte får ikke halm eller fyldende foderDyrene fodres ikke ved et system, der sikrer at alle dyr får tilstrækkeligtfoderDyrene har ikke fri adgang til vandUdegående dyr har ikke fri adgang til vandOperative indgrebProceduren for halekupering af grise følges ikkeSlibning af pattegrises hjørnetænder foretages rutinemæssigtOptegnelser o.lignOptegnelser over medicinsk behandling og antal døde dyr føres eller op-bevares ikke
5190
006
2111
0000
103
00
46
8
Side /100
64
Resultater for velfærdskontrollen i svinebesætninger 2009Tabel 10.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i svinebesætninger kontrolleret iforbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2009SVIN (2009)Antal indskær-pelserAntal på-budAntal politianmel-delser
Personale, management og tilsynDyrene behandles ikke forsvarligtDyrene behandles ikke omsorgsfuldt – huses og passes ikke i over-ensstemmelse med deres behovSyge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandlingDer er søer med skuldersårDer er ikke en fast eller mobil belysning så dyrene til enhver tid kantilses nøjeProceduren omkring aflivning er ikke korrektDyrene passes ikke af tilstrækkeligt/kvalificeret personaleDrægtige søer/gylte indsættes ikke rettidigt i drægtighedsstaldenDer foretages ikke foranstaltninger til hindring af slagsmålStaldindretning og pladsforholdDyrene har ikke den fornødne bevægelsesfrihedAlle svin kan ikke lægge sig, hvile og rejse sig uden besværPattegrise kan ikke hvile samtidig på et fast gulvAlle slagtesvin kan ikke æde samtidigt (hvor der ikke fodres ved au-tomater)Arealkrav til fravænnings-, avls- og slagtesvin er ikke opfyldtArealkrav til ornestier er ikke opfyldtArealkrav til individuel-/ aflastningssti til søer/gylte i løsdrift er ikkeopfyldtArealkrav til sygestier er ikke opfyldtDer er steder i løsdriften, der er smallere end 3 mAlle svin kan ikke se andre svinBygninger, materialer, rengøring og nærmiljøRum og arealer er ikke indrettet så dyrenes behov tilgodesesRum, materialer og udstyr kan være skadelige - have skarpe kan-ter/spidse fremspringStalde, inventar og redskaber holdes ikke tilstrækkelig rent og hygi-ejniskUdformning af udstyr til fodring og vanding giver risiko for forure-ning af foder og vandStaldklimaet vurderes skadeligt for dyrene
314711117213
101000000
241922402107
17121042311
0000000000
5621200100
05700
00000
31021
Side /100
65
Lejearealet er ikke bekvemt, rent og tørtGulvene danner ikke et jævnt og stabilt underlagDet mekaniske udstyr (ventilation, alarm m.v.) opfylder ikke krave-neBelysningen i stalden opfylder ikke dyrenes adfærdsmæssige og fy-siologiske behovDer mangler sygestierKrav til indretning af sygestier er ikke opfyldtDer er ikke etableret overbrusningsanlæg eller tilsvarendeSøer har ikke adgang til redebygningsmateriale i ugen op til faringDyrene har ikke permanent og tilstrækkelig adgang til rodemateriale1/3 af gulvarealet til smågrise-, avls- og slagtesvin er ikke fast ellerdrænetMangelfuld indretning af udleveringsrumFoder og vandDyrene har ikke fri adgang til vandOperative indgrebProceduren for halekupering af grise følges ikkeSlibning af pattegrises hjørnetænder foretages rutinemæssigtOptegnelser o.lign.Optegnelser over medicinsk behandling og antal døde dyr føres elleropbevares ikke
177710337613210211
10000100000
833198101910
6
0
1
11
00
30
56
0
2
Side /100
66
Resultater for velfærdskontrollen i fårebesætninger 2008Tabel 11.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i fårebesætninger kontrolleret iforbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2008FÅR (2008)Antal indskær-pelserAntal politian-meldelser
Personale, management og tilsynDyrene behandles ikke forsvarligtDyrene behandles ikke omsorgsfuldt – huses og passes ikke i overens-stemmelse med deres behovSyge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandlingDet erhvervsmæssige dyrehold tilses ikke årligt af en dyrlægeBygninger, materialer, rengøring og nærmiljøUdformning af udstyr til fodring og vanding giver risiko for forureningaf foder og vandUdegående dyr kan ikke finde ly og læOptegnelser o.lignOptegnelser over medicinsk behandling og antal døde dyr føres eller op-bevares ikke
1142
0000
11
00
7
0
Side /100
67
Resultater for velfærdskontrollen i fårebesætninger 2009Tabel 12.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i fårebesætninger kontrolleret iforbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2009.FÅR (2009)Antal indskær-pelserAntal påbudAntal politian-meldelser
Personale, management og tilsyn
Dyrene behandles ikke forsvarligtDyrene behandles ikke omsorgsfuldt – huses og passes ikke ioverensstemmelse med deres behovSyge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandlingDet erhvervsmæssige dyrehold tilses ikke årligt af en dyrlægeBygninger, materialer, rengøring og nærmiljø
2111
0000
2110
Udegående dyr kan ikke finde ly og læFoder og vand
2
0
1
Fodring og vanding opfylder ikke fysiologiske og sundhedsmæs-sige behovOptegnelser o.lign.
4
0
3
Optegnelser over medicinsk behandling og antal døde dyr føres el-ler opbevares ikke
6
0
0
Side /100
68
Resultater for velfærdskontrollen i gedebesætninger 2008Tabel 13.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i gedebesætninger kontrolleret iforbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2008.GEDER (2008)Antal indskærpelserAntal politianmeldelser
Personale, management og tilsynSyge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden ple-je/behandlingDet erhvervsmæssige dyrehold tilses ikke år-ligt af en dyrlægeBygninger, materialer, rengøring og nær-miljøRum, materialer og udstyr kan være skadelige,kan have skarpe kanter/spidse fremspringOptegnelser o.lignOptegnelser over medicinsk behandling og an-tal døde dyr føres eller opbevares ikke
21
00
1
0
2
0
Side /100
69
Resultater for velfærdskontrollen i gedebesætninger 2009Tabel 14.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i gedebesætninger kontrolleret iforbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2009.GEDER (2009)Antal indskær-pelserAntal påbudAntal politianmeldelser
Bygninger, materialer, rengøring ognærmiljøUdegående dyr kan ikke finde ly og læFoder og vandFodring og vanding opfylder ikke fysiolo-giske og sundhedsmæssige behov
1
0
0
1
0
0
Side /100
70
Resultater for velfærdskontrollen i besætninger med heste 2008Tabel 15.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i besætninger med heste kontrol-leret i forbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2008HESTE (2008)Antal indskær-pelserAntalpåbudAntal politian-meldelser
Personale, management og tilsynDyrene behandles ikke forsvarligtSyge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandlingDet erhvervsmæssige dyrehold tilses ikke årligt af en dyrlægeBeskæring af hove sker ikke efter behovBygninger, materialer, rengøring og nærmiljøRum, materialer og udstyr kan være skadelige, kan have skar-pe kanter/spidse fremspringUdegående dyr kan ikke finde ly og læDet naturlige lys i stalden opfylder ikke hestenes behov (vin-duer udgør < 7 % af gulvarealet)Foder og vandFodring og vanding opfylder ikke fysiologiske og sundheds-mæssige behovOptegnelser o.lignOptegnelser over medicinsk behandling og antal døde dyr fø-res eller opbevares ikke
0134
0000
1001
120
001
000
2
0
0
19
0
0
Side /100
71
Resultater for velfærdskontrollen i besætninger med heste 2009Tabel 16.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i besætninger med heste kontrol-leret i forbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2009HESTE (2009)Antal indskær-pelserAntal påbudAntal politianmeldelser
Personale, management og tilsynDyrene behandles ikke forsvarligtSyge/tilskadekomne dyr får ikke for-nøden pleje/behandlingBygninger, materialer, rengøring ognærmiljøLejearealet er ikke bekvemt, rent ogtørtUdegående dyr kan ikke finde ly og læDer er ikke tilstrækkelig loftshøjde istaldenFoder og vandHestene har ikke fri adgang til rentdrikkevandOptegnelser o.lign.Optegnelser over medicinsk behand-ling og antal døde dyr føres eller opbe-vares ikke
01
00
10
121
000
010
1
0
0
21
0
0
Side /100
72
Resultater for velfærdskontrollen i pelsdyrsbesætninger 2008Tabel 17.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i pelsdyrsbesætninger kontrollereti forbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2008PELSDYR (2008)Antal ind-skærpelserAntal politianmeldelser
Personale, management og tilsynProceduren omkring aflivning er ikke korrektBurene er ikke i forsvarlig standStaldindretning og pladsforholdDyrene har ikke adgang til en varmeisolerenderedekasseArealkrav for opstaldning af mink er ikke op-fyldtArealkrav til ræve bur er ikke opfyldtBygninger, materialer, rengøring og nærmil-jøDer er ikke permanent adgang til halm og hyl-de/rørRæve skal have mulighed for at gnaveOptegnelser o.lignOptegnelser over medicinsk behandling og an-tal døde dyr føres eller opbevares ikke
11
00
131
010
161
10
12
0
Side /100
73
Resultater for velfærdskontrollen i pelsdyrsbesætninger 2009Tabel 18.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i pelsdyrsbesætninger kontrollereti forbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2009PELSDYR (2009)Antal ind-skærpelserAntalpåbudAntal politianmeldel-ser
Personale, management og tilsynDyrene behandles ikke forsvarligtDyrene behandles ikke omsorgsfuldt – huses og passes ikke i overensstem-melse med deres behovSyge/tilskadekomne dyr får ikke fornøden pleje/behandlingDet erhvervsmæssige dyrehold tilses ikke årligt af en dyrlægeDyrene passes ikke af tilstrækkeligt personaleDyrene tilses ikke dagligtProceduren omkring aflivning er ikke korrektDer træffes ikke passende foranstaltninger ved tydelige sundhed-/adfærdsmæssige forandringerAvlstæver indhuses ikke i hvert andet bur fra medio april til fravænningDer træffes ikke rimelige foranstaltninger for at hindre, at dyrene slipper udFælder til undslupne mink tilses ikke 2 gange dagligtIkke alle dyr har et skjul til rådighedBurene er ikke i forsvarlig standIndfangning, håndtering, flytning af mink er ikke skånsomStaldindretning og pladsforholdAlle dyr kan ikke benytte redekassen samtidigDyrene har ikke adgang til en varmeisolerende redekasseArealkrav for opstaldning af mink er ikke opfyldtArealkrav til ræve bur er ikke opfyldtBygninger, materialer, rengøring og nærmiljøRum, materialer og udstyr kan være skadelige, kan have skarpe kan-ter/spidse fremspringBurene og de områder dyrene kommer i kontakt med rengøres ikke tilstræk-keligtDyrene holdes ikke reneRedekassen forsynes ikke regelmæssigt med rigelige mængder halmDer er ikke permanent adgang til halm eller hylde/rørRæve skal have mulighed for at gnaveBelysningen opfylder ikke dyrenes adfærdsmæssige eller fysiologiske be-hovDet mekaniske udstyr (ventilation, alarm m.v.) opfylder ikke kravene
1012112021111020
00000000000000
44411101000101
223111
0000
2020
281998210
00000000
03114001
Side /100
74
Foder og vandFodring og vanding opfylder ikke fysiologiske og sundhedsmæssige behovAlle dyr har ikke adgang til vandDer fodres ikke med tilstrækkeligt nærende, hygiejnisk, afbalanceret foderOptegnelser o.lign.Optegnelser over medicinsk behandling og antal døde dyr føres eller opbe-vares ikke
012
000
102
68
0
4
Side /100
75
Resultater for velfærdskontrollen i slagtekyllingebesætninger 2008Tabel 19.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i slagtekyllingebesætninger kon-trolleret i forbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2008SLAGTEKYLLINGER (2008)Antal indskærpelserAntal politianmel-delser
Personale, management og tilsynDyrene behandles ikke forsvarligtSyge, tilskadekomne og afmagrede dyr er ikke aflivet straksStaldindretning og pladsforholdDen gennemsnitlige maksimale belægningsgrad overskridesBygninger, materialer, rengøring og nærmiljøDet krævede lysprogram overholdes ikke i løbet af opdrætsperi-odenOptegnelser o.lignOptegnelser over medicinsk behandling og antal døde dyr føreseller opbevares ikke
01
10
13
2
3
0
1
0
Side /100
76
Resultater for velfærdskontrollen i slagtekyllingebesætninger 2009Tabel 20.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i slagtekyllingebesætninger kon-trolleret i forbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2009.SLAGTEKYLLINGER (2009)Antal poli-tianmeldel-Antal indskærpelser Antal påbud ser
Staldindretning og pladsforholdDen gennemsnitlige maksimale belægningsgrad overskridesBygninger, materialer, rengøring og nærmiljøDet krævede lysprogram overholdes ikke i løbet af opdrætsperiodenMindstekrav til lysintensitet i lysperioden opfyldes ikkeSkumrings- og dæmringsperiode på mindst 30 minutter opfyldes ikke
5
0
0
321
000
100
Side /100
77
Resultater for velfærdskontrollen i besætninger med andet fjerkræ (gæs/ænder/kalkuner) 2008Tabel 21.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i besætninger med andet fjerkræ(gæs/ænder/kalkuner) kontrolleret i forbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2008ANDET SLAGTEFJERKRÆ (GÆS/ÆNDER/KALKUNER) (2008)Antal indskærpelserAntal politianmeldel-ser
Bygninger, materialer, rengøring og nærmiljøBelysningen i stalden opfylder ikke dyrenes adfærdsmæssige og fysi-ologiske behovDet mekaniske udstyr (ventilation, alarm m.v.) opfylder ikke kraveneOptegnelser o.lignOptegnelser over medicinsk behandling og antal døde dyr føres elleropbevares ikke
12
00
2
0
Side /100
78
Resultater for velfærdskontrollen i besætninger med andet fjerkræ (gæs/ænder/kalkuner) 2009Tabel 22.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i besætninger med andet fjerkræ(gæs/ænder/kalkuner) kontrolleret i forbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2009ANDET SLAGTEFJERKRÆ (GÆS/ÆNDER/KALKUNER)(2009)Antal ind-skærpelserAntal på-budAntal politianmel-delser
Bygninger, materialer, rengøring og nærmiljøDet mekaniske udstyr (ventilation, alarm m.v.) opfylder ikkekravene
1
0
0
Side /100
79
Resultater for velfærdskontrollen i besætninger med æglæggende høner i bure 2008Tabel 23.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i besætninger med æglæggendehøner i bure kontrolleret i forbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2008ÆGLÆGGENDE HØNER I BURE (2008)Antal indskærpelserAntal politianmeldelser
Personale, management og tilsynDyrene behandles ikke omsorgsfuldtHønerne tilses ikke dagligtDøde høner fjernes ikke hver dagStaldindretning og pladsforholdDer er for mange høner pr. burHønerne har ikke adgang til nyttearealetBygninger, materialer, rengøring og nærmiljøStalde, inventar og redskaber holdes ikke tilstrækkeligrent og hygiejniskHønerne har ikke tilstrækkelig adgang til strøelseDer findes ikke en passende belysning, så hønerne kanse hinandenBurene er ikke forsynet med passende kloslidningsa-nordningerBursystemet er ikke indrettet så hønerne ikke kan und-slippeDet mekaniske udstyr (ventilation, alarm m.v.) opfylderikke kraveneFoder og vandHver høne har ikke adgang til 3 drikkenipler eller kopperOptegnelser o.lignOptegnelser over medicinsk behandling og antal dødedyr føres eller opbevares ikke
113
111
10
11
121311
110101
2
0
1
1
Side /100
80
Resultater for velfærdskontrollen i besætninger med æglæggende høner i bure 2009Tabel 24.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i besætninger med æglæggendehøner i bure kontrolleret i forbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2009ÆGLÆGGENDE HØNER I BURE (2009)Antal indskærpelserAntal påbud Antal politianmeldelser
Staldindretning og pladsforholdDer er for mange høner pr. burBygninger, materialer, rengøring og nærmiljøRum, materialer og udstyr kan være skadelige, kan haveskarpe kanter/spidse fremspringBurene er ikke forsynet med passende kloslidningsa-nordningerBursystemet er ikke indrettet så hønerne ikke kan und-slippeDet mekaniske udstyr (ventilation, alarm m.v.) opfylderikke kravene
1
0
0
1211
0000
0101
Side /100
81
Resultater for velfærdskontrollen i besætninger med æglæggende høner i alternative systemer2008Tabel 25.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i besætninger med æglæggendehøner i alternative systemer kontrolleret i forbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2008ÆGLÆGGENDE HØNER IALTERNATIVE SYSTE-MER (2008)Antal indskærpelserAntal politianmeldelser
Personale, managementog tilsynDyr, der holdes udendørsbeskyttes ikke bedst muligtmod rovdyr og smitterisiciDøde høner fjernes ikkehver dagStaldindretning og plads-forholdDer er problemer med ud-gangsåbningernes kapaciteteller placeringDer er ikke 1 m2redepladspr. 120 hønerDen maksimale belægningpr kvm nytteareal er ikkeoverholdtBygninger, materialer,rengøring og nærmiljøRum, materialer og udstyrkan være skadelige, kanhave skarpe kanter/spidsefremspringStaldklimaet vurderes ska-deligt for dyreneStalde, inventar og redska-ber holdes ikke tilstrække-lig rent og hygiejniskUdformning af udstyr tilfodring og vanding giver ri-siko for forurening af foderog vandHønerne har ikke tilstræk-kelig adgang til strøelseBelysningen i stalden op-
10
01
11
01
1
0
02
10
1
0
011
101
Side /100
82
fylder ikke dyrenes ad-færdsmæssige og fysiologi-ske behovKrav til siddepindes længdeeller placering er ikke op-fyldtDet mekaniske udstyr (ven-tilation, alarm m.v.) opfyl-der ikke kraveneFoder og vandDer er ikke drikketrug iudendørs arealDer er ikke nok fodertrug-pladsDer er ikke nok drikketrug-pladsOptegnelser o.lignOptegnelser over medicinskbehandling og antal dødedyr føres eller opbevaresikke
4
1
1
1
123
022
1
0
Side /100
83
Resultater for velfærdskontrollen i besætninger med æglæggende høner i alternative systemer2009Tabel 26.Oversigt over antallet af indskærpelser og politianmeldelser i besætninger med æglæggendehøner i alternative systemer kontrolleret i forbindelse med 5 %-velfærdskontrollen i 2009ÆGLÆGGENDE HØNER I ALTER-NATIVE SYSTEMER (2009)Antal indskær-pelserAntal påbudAntal politianmeldelser
Staldindretning og pladsforholdDer er problemer med udgangsåbnin-gernes kapacitet eller placeringBygninger, materialer, rengøring ognærmiljøHønerne har ikke tilstrækkelig adgangtil strøelseKrav til siddepindes længde eller pla-cering er ikke opfyldtFoder og vandHver høne har ikke adgang til 3 drik-kenipler eller kopperOptegnelser o.lign.Optegnelser over medicinsk behand-ling og antal døde dyr føres eller op-bevares ikke
1
0
0
11
00
00
0
0
1
4
0
0
Side /100
84
Tabelafsnit: Velfærdskontrol for transport til slagteriOversigt over transport til slagteri 2008Tabel 27.Det totale antal indskærpelser og anmeldelser til politiet i forbindelse med transport til slagterii 2008
2008
Transport til slagteriAntal anmeldelser til politiet371196012819541
Antal indskærpelserDyreartKvægSvinSlagtekyllingerHest
Side /100
85
Transport til slagteri 2008Tabel 28.Oversigt over overtrædelser i forbindelse med transport af kvæg, svin, heste og fjerkræ tilslagteri i 2008, der medførte indskærpelse eller politianmeldelse. Antallet af berørte dyr er medtaget forovertrædelser, der involverer sygdom og skader.Transport til slagteri 2008
KVÆGAntal ind-skærpel-ser1002231134260221Antal berørteAntal poli- Antal berørtedyr - indskær- tianmel-dyr - politian-pelserdelsermeldelser155011022300711322111100389≥1022244≥641501129191222300
Sygdom og skaderIndgroet horntumor øjeKæbesvulstSlagmærkerSårBylderSkedeprolapsYverbetændelseHaltForvoksede kloveKnoglebrudAfmagretDød eller døendeTransport af højdrægtigTransport af nykælverEj malketAndre overtrædelser end sygdom og skaderTransport af uens dyr sammenOverlæsMangler ved køretøj
521
310
SVINAntal ind- Antal berørteAntal poli- Antal berørteskærpel-dyr - indskær- tianmel-dyr - politian-serpelserdelsermeldelser16≥25239≥20130≥18515≥651112≥34356≥15885884000030461118119924115205100013
Sygdom og skaderSlagmærkerOverdreven brug af tatoveringshammerMærker efter el-støderElefantører/blodørerSkuldersårLungebetændelseBrokEndetarmsprolapsTarmforsnævringHalebid/sårHalekupering
Side /100
86
Eksem/urinætsningerSårBylderHalthedForvoksede kloveTrykningerKnoglebrud, ældreAfmagretDød eller døendeKlemt under transportKnoglebrud under transportAndre overtrædelser end sygdom og skaderTransport af uens dyr sammenMangler ved køretøjHårdhændet aflæsningStrøelse mangler under transportMangler ved ledsagedokumenterOverlæsEj transportegnet
33175011001
1053197011001
020340022020
020350022020
0110021
0110030
FJERKRÆAntal ind-skærpel-ser01130Antal poli-tianmel-delser20002
OvertrædelserOverlæsFor lang transporttidManglende beskyttelse mod kulde under transportUforsvarlig opstaldningDøde sfa varme/luftmangel
HESTEAntal ind-skærpel-serAntal berørteAntal poli- Antal berørtedyr - indskær- tianmel-dyr - politian-pelserdelsermeldelser0011
OvertrædelserForvoksede hove
Side /100
87
Oversigt over transport til slagteri 2009Tabel 29.Det totale antal indskærpelser og anmeldelser til politiet i forbindelse med transport til slagterii 2009
2009
Transport til slagteriAntal anmeldelser til politiet39105828110710
DyreartAntal indskærpelserKvægSvinSlagtekyllingerHest
Transport til slagteri 2009Tabel 30.Oversigt over overtrædelser i forbindelse med transport af kvæg, svin, heste og fjerkræ tilslagteri i 2009, der medførte indskærpelse eller politianmeldelse. Antallet af berørte dyr er medtaget forovertrædelser, der involverer sygdom og skader.Transport til slagteri 2009
KVÆGAntal indskærpelser AntalAntal politianmeldelserberørtedyr -ind-skær-pelserSygdom og skaderIndgroet hornSårBylderSkedeprolapsHaltHalebrudForvoksede kloveKnoglebrudAfmagretDød eller døendeTransport af højdrægtigTransport af nykælverAndre overtrædelser end sygdom og skaderTransport af uens dyr sammenOverlæsMangler ved køretøjAntalberør-te dyr- poli-tian-mel-del-ser42222010110615
4230214051213
4230216051213
4212201110605
111
101
Side /100
88
SVINAntal politianmeldelserAntal indskærpelser Antalberørtedyr -ind-skær-pelserSygdom og skaderSlagmærkerOverdreven brug af tatoveringshammerMærker efter el-støderElefantører/blodørerSkuldersårLungebetændelseBrokEndetarmsprolapsTarmforsnævringHalebid/sårHalekuperingEksem/urinætsningerSårBylderHalthedTrykningerKnoglebrud, ældreAfmagretKlemt under transportKnoglebrud under transportAndre overtrædelser end sygdom og skaderTransport af uens dyr sammenMangler ved køretøjHårdhændet aflæsningMangler ved ledsagedokumenterOverlæsAntalberør-te dyr- poli-tian-mel-del-ser≥239≥331042502531400012001021
73213211542543321011101
≥32≥336232416426≥4≥211321231101
241164230931300012001021
22115
01000
FJERKRÆOvertrædelserHårdhændet behandlingOverlæsFor lang transporttidDøde sfa varme/luftmangelKlemt ihjel
Antal indskærpelser13111
Antal politianmeldelser00010
HESTE
Side /100
89
Antal indskærpelser AntalAntal politianmeldelserberørtedyr -ind-skær-pelserOvertrædelserAfmagretMgl strøelse under transport
11
11
Antalberør-te dyr- poli-tian-mel-del-ser0000
Side /100
90
Tabelafsnit: Velfærdskontrol for transport over samle-stederOversigt over transport over samlesteder 2008Tabel 31.Det totale antal indskærpelser, påbud og anmeldelser til politiet i forbindelse med transportover samlesteder i 2008
2008DyreartKvægSvin
Transport over samlesteder
Antal indskærpelser418
påbud010
Antal anmeldelser til politiet45
Transport over samlesteder 2008Tabel 32.Oversigt over overtrædelser i forbindelse med transport af kvæg og svin over samlesteder i2008, der medførte indskærpelse, påbud eller politianmeldelse.Transport over samlesteder 2008
KVÆGOvertrædelserManglende adgang til foderEj malketUforsvarlig opstaldning (omfatter bl.a.rum/arealer ikke ok, arealkravovertrådt, udformning af drivgang, mgl fuldt udstyr til fodring vanding,mgl. tørt leje )Overtrædelser vedr. aflivning (ineffektiv boltpistol, mgl afblødning)Forvoksede kloveTransport af højdrægtigManglende strøelseMangler ved ledsagedokumenterTransport af kalve under 14 dageSVINOvertrædelserUforsvarlig opstaldning (omfatter bl.a.rum/arealer ikke ok, arealkravovertrådt, udformning af drivgang, mgl fuldt udstyr til fodring vanding,mgl. tørt leje )Forvoksede kloveSkuldersår, søerBrok, griseHalthed, svinAntal ind-skærpelser11AntalpåbudAntal politi-anmeldelser0000
3201111
0000000
0013000
Antal ind-skærpelser
Antalpåbud
Antal politi-anmeldelser
22312
00000
00301
Side /100
91
For lang transporttidOverlæsMangler ved ledsagedokumenterEj transportegnet
1521
01000
2000
Oversigt over transport over samlesteder 2009Tabel 33.Det totale antal indskærpelser, påbud og anmeldelser til politiet i forbindelse med transportover samlesteder i 2009
2009DyreartKvægSvin
Transport over samlestederAntal indskærpelser125påbud46Antal anmeldelser til politiet66
Transport over samlesteder 2009Tabel 34.Oversigt over overtrædelser i forbindelse med transport af kvæg og svin over samlesteder i2009, der medførte indskærpelse, påbud eller politianmeldelse.Transport over samlesteder 2009
KVÆGOvertrædelserUtilstrækkelig koordination af transportKrav om vand og om fornødent foder ej overholdtEj malketUforsvarlig opstaldning (rum/arealer ikke ok, arealkrav overtrådt, ud-formning af drivgang, mgl fuldt udstyr til fodring vanding, mgl. tørt leje )Forvoksede kloveTransport af højdrægtigManglende strøelseFor lang transporttidIndskærpelse til besætning som følge af mistanke om at dyrene ikkepasses i overensstemmelse med deres behov.Transport af kalve under 14 dageSVINOvertrædelserUforsvarlig opstaldning (rum/arealer ikke ok, arealkrav overtrådt, ud-formning af drivgang, mgl fuldt udstyr til fodring vanding, mgl. tørt leje )Anvendelse af uegnet transport middelAntal ind-AntalAntal politi-skærpelser påbudanmeldelser003040100210201500000001010200
Antal ind-skærpelser21
Antalpåbud00
Antal politi-anmeldelser00
Side /100
92
Forvoksede kloveSkuldersår, søerBrok, griseOverlæsBesætning anmeldt pga mistanke om at dyrene ikke fodres og vandes ioverensstemmelse med ders behov
10100
00060
03012
Side /100
93
Tabelafsnit: Velfærdskontrol for eksporterEksporter 2008Tabel 35.Oversigt over overtrædelser i forbindelse med eksporter i 2008, der medførte indskærpelse el-ler politianmeldelse.Eksporter 2008OvertrædelserOverlæsMangler ved ledsagedokumenterBygningens materialer vurderes skadelige for dyre-neMangel på hylde/rør i minkbureAntal indskærpelser4411Antal politianmeldelser1000
Eksporter 2009Tabel 36.Oversigt over overtrædelser i forbindelse med eksporter i 2009, der medførte indskærpelse el-ler politianmeldelse.Eksporter 2009OvertrædelserOverlæsMangler ved ledsagedokumenterBrug af el-støderManglende vand på bilenAntal indskærpelser2522Antal politianmeldelser0000
Side /100
94
Tabelafsnit: Velfærdskontrol på slagterierSlagterier 2008Tabel 37.Oversigt over overtrædelser slagterier i 2008, der medførte indskærpelse eller politianmeldel-se.Slagteri 2008OvertrædelserUforsvarlig opstaldningManglende foder og vandMangelfuldt tilsynHårdhændet behandlingOpvågning før afblødningManglende stikningDefekt udstyrManglende bedøvelse og aflivningI ALTAntal indskærpelser81125440135Antal politianmeldelser00000121013
Slagterier 2009Tabel 38.Oversigt over overtrædelser på slagterier i 2009, der medførte indskærpelse eller politianmel-delse.Slagteri 2009OvertrædelserUforsvarlig opstaldningManglende foder og vandMangelfuldt tilsynHårdhændet behandlingOpvågning før afblødningManglende stikningDefekt udstyrManglende bedøvelse og aflivningI ALTAntal indskærpelser1411250115Antal politianmeldelser0110180011
Side /100
95
APPENDIKS 1Væsentlige bestemmelser på dyrevelfærdsområdet i forbindelse med Fødevaresty-relsens kontrolGenerelt, flere dyrearter- Lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007, bekendtgørelse af dyreværnsloven- Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr- Bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr- Bekendtgørelse nr. 828 af 7. november 1997 om afhorning af dyr- Bekendtgørelse 1358 af 15. december 2009 om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og for he-ste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål- Bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009 om forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd m.v. til dyr- Bekendtgørelse nr. 763 af 24. juni 2010 om egenkontrol med dyrevelfærd.Besætninger, specifikke bestemmelserSvin- Lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte- Lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin- Lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin- Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin med senere ændringer.Kvæg- Lov nr. 520 af 26. maj 2010 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg- Bekendtgørelse nr. 756 af 23. juni 2010 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg- Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve med senere ændringer.Heste- Lov nr. 528 af 6. juni 2007 om hold af heste- Bekendtgørelse nr. 1016 af 21. oktober 2008 om lofthøjden i hestestalde- Bekendtgørelse nr. 1005 af 9. oktober 2008 om udegående heste- Bekendtgørelse nr.125 af 2. februar 2010 om forbud mod brændemærkning af heste.Pelsdyr- Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 om beskyttelse af pelsdyr- Lov nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve.Æglæggende høner- Bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 2002 om beskyttelse af æglæggende høner.Slagtekyllinger
Side /100
96
- Lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slagtekyllinger- Bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni 2010 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion- Bekendtgørelse nr. 245 af 16. marts 2010 om uddannelse og kvalifikationer ved hold af slagtekyllinger.Transport af dyr- Rådets forordning (EF) nr.1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktivite-ter (transportforordningen)- Bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport- Bekendtgørelse nr. 674 af 14. juli 2003 om beskyttelse af dyr på samlesteder- Bekendtgørelse nr. 1728 af 21. december 2006 om uddannelse i transport af dyr- Vejledning nr. 145 af 21. december 2006om Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 ombeskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter m.v..
Slagtning og aflivning- Bekendtgørelse nr. 583 af 6. juni 2007 om slagtning og aflivning af dyr- Lov nr. 269 af 21. april 2004 om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og he-ste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden.
Side /100
97
APPENDIKS 2Offentlige dyrevelfærdskontakterFødevarestyrelsenVeterinærdirektør Jan MousingMørkhøj Bygade 192860 SøborgTlf.: 72 27 65 00Fax: 72 27 65 01E-mail:[email protected]Videncenter for DyrevelfærdKontor for Kemisk Fødevaresikkerhed, Dyrevelfærd og Veterinære LægemidlerMørkhøj Bygade 192860 SøborgTlf.: 72 27 65 00Fax: 72 27 65 01E-mail:[email protected]Fødevareregion VestRegionschef Johan Kjølhede OvergaardVeterinærchef (Nord) John LarsenVeterinærchef (Syd) Ole G. JørgensenSønderskovvej 58520 LystrupTlf.: 72 27 50 00Fax: 72 27 50 01E-mail:[email protected]Region ØstRegionschef Hanne LarsenVeterinærchef Else EnemarkFødevareregion ØstSøndervang 44100 RingstedTlf.: 72 27 60 00Fax: 72 27 60 01E-mail:[email protected]KødkontrollenVicedirektør for Kødkontrollen Lizzi K. Jakobsen
Side /100
98
Tysklandsvej 77100 VejleTlf.: 72 27 55 00E-mail:[email protected]VeterinærrejseholdetLeder af Veterinærrejseholdet Flemming Kure MarkerRosenholmvej 157400 HerningTlf.: 72 27 50 00Fax: 72 27 50 05E-mail:[email protected]Københavns UniversitetInstitutleder Hans Henrik DietzInstitut for Produktionsdyr og Heste, Det Biovidenskabelige FakultetHøjbakkegård Allé 52630 TaastrupTlf.:35 33 29 38Fax:35 33 29 44E-mail:[email protected]Aarhus UniversitetInstitutleder Klaus Lønne IngvartsenInstitut for Husdyrbiologi og –sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,Blichers Allé 20Postboks 508830 TjeleTlf.: 89 99 19 00Fax: 89 99 19 19E-mail: [email protected]JustitsministerietKontorchef Jens Teilberg SøndergaardDyrevelfærdskontoretSlotsholmsgade 101216 København NTlf.: 72 26 84 00Fax: 33 93 35 10E-mail: [email protected]
Side /100
99
BAGSIDE til rapportKORT OMVidencenter for Dyrevelfærd (ViD)ViD vil som vidensplatform tegne et samlet billede af dyrevelfærdstilstanden i Danmark.ViD vil gøre det muligt for politikere, erhverv m.v. at foretage dyrevelfærdsforbedrende tiltag på et op-lyst, databaseret grundlag.ViDs formål er at bidrage til forbedring af dyrevelfærdeni Danmark ved at:•Foretage databaseret dokumentation af dyrevelfærdstilstanden i DK ved at forene kontrolmyn-dighedernes data med forskningsbaseret viden og indsats samt erhvervets dataopgørelser•Sammenholde dyrevelfærdsmæssige forhold i DK med forholdene i andre europæiske lande•Formidle viden om dyrevelfærdstilstanden til sine stakeholders•Iværksætte projekter på identificerede problemområder inden for dyrevelfærd.ViD er et samarbejde mellem:•Fødevarestyrelsen, Fødevareministeriet•Københavns Universitet•Aarhus Universitet•Justitsministeriet.
Side /100
100
