Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af direktiv2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller for-byde dyrkning af gmo'er på deres område og Meddelelse til Europa-Parlamentet,Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget omvalgfrihed for medlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetiskmodificerede afgrøder- Udveksling af synspunkterKOM (2010) 375 og KOM (2010) 380Side 8Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om fi-nansiering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) nr. 1234/2007 om enfælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser forvisse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling affødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet- PræsentationKOM (2008) 563Side 15Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) om særlige for-anstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder og Rapport til Eu-ropa-Parlamentet og Rådet om særlige foranstaltninger på landbrugsområ-det i EU’s fjernområder- Præsentation og udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeSide 18

Rapport fra gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdetKOM-dokument foreligger ikkeRevideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. juli 2010.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har offentliggjort en rapport, der opsummerer drøftelserne i gruppen af højtståendeeksperter på mælkeområdet. Gruppen, der blev nedsat i oktober 2009 som følge af den vanskeligesituation for mælkesektoren i 2009, fremsætter i rapporten syv henstillinger til Kommissionen.BaggrundKommissionen har den 15. juni 2010 offentliggjort en rapport, der opsummerer drøftelserne i grup-pen af højtstående eksperter på mælkeområdet1.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010 med hen-blik på vedtagelse af rådskonklusioner.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-gen til konkrete forslag.Formål og indholdSom følge af den vanskelige markedssituation for mælk i 2009 nedsatte den daværende kommissærfor landbrug og udvikling af landdistrikter i oktober 2009 en gruppe af højtstående eksperter påmælkeområdet. Ekspertgruppen skulle drøfte, hvilke foranstaltninger, der kan overvejes for mejeri-sektoren på mellemlangt og langt sigt set i lyset af, at mælkekvoterne udløber den 1. april 2015.Den blev opfordret til, under hensyntagen til resultaterne af sundhedstjekket, at overveje, hvilke re-gulerende foranstaltninger, der kan bidrage til at stabilisere markederne og producenternes indkom-ster og øge gennemsigtigheden på markedet.Gruppen bestod af repræsentanter for medlemsstaterne og havde Kommissionens tjenestegrene somformand. Der er blevet afholdt ti møder i perioden fra oktober 2009 til juni 2010, og på baggrund afdrøftelserne i gruppen er der blevet udarbejdet en rapport. Rapporten afspejler drøftelserne i grup-pen og indeholder 7 henstillinger, men ingen konkrete forslag. Det anføres, at rapporten ikke præju-dicerer holdningen i de europæiske institutioner, herunder Kommissionen, Rådet og Europa-

Parlamentet. Kommissionen vil overveje rapporten, og der forventes fremsat forslag inden udgan-gen af 2010.Der er på møderne i gruppen blevet drøftet kontraktforhold mellem mælkeproducenter og mejerier,producenternes kollektive forhandlingsposition, interprofessionelle organisationer, gennemsigtighedog prisovervågning i fødevareforsyningskæden, markedsinstrumenter (herunder eventuel brug af fu-tures), mærkning og kvalitetsregler samt innovation og forskning.Gruppen af højtstående eksperter fremsætter i sin rapport 7 henstillinger til Kommissionen om føl-gende:Kontraktforhold mellem mælkeproducenter og mejerier:Kommissionen inviteres til atoverveje en øget anvendelse af formelle skriftlige kontrakter, dog på frivillig basis, men medmulighed for medlemsstaterne for at gøre dem obligatoriske. Kontrakterne kunne for eksempelskabe rammer for levering af rå mælk, herunder pris, mængde, leveringstidspunkt og kontrakt-varighed. Gruppen understreger, at Kommissionen i sine overvejelser skal tage højde for densærlige karakter, som andelsselskaber har.Producenternes forhandlingsposition:Kommissionen inviteres til at overveje muligheden forat indføre en bestemmelse under landbrugspolitikken, der giver producentorganisationer, der be-står af mælkeproducenter, lov til at forhandle kontraktbetingelser med et mejeri. Varigheden afen sådan bestemmelse bør vurderes og denne bør kunne tages op til revision. Det skal bemær-kes, at fem medlemsstater, herunder Danmark, ikke var enige i denne henstilling.Interprofessionelle organisationer:Kommissionen foreslås at undersøge, hvorvidt nogle af degældende bestemmelser for interprofessionelle organisationer i frugt- og grøntsagssektoren ogsåvil kunne anvendes i mejerisektoren under forudsætning af, at et velfungerende indre markedsikres.Gennemsigtighed i forsyningskæden:Kommissionen inviteres til at videreudvikle det europæ-iske prisovervågningsværktøj for fødevarer (European Food Price Monitoring Tool). Ligeledesinviteres Eurostat og de nationale statistiske institutter til, under hensyn til omkostningerne, atundersøge mulighederne for at formidle flere oplysninger.Markedsinstrumenter og futures:Der var generelt enighed i gruppen om, at det eksisterendesikkerhedsnet er passende. Kommissionen inviteres til at undersøge mulige instrumenter, der foreksempel kan mindske indkomstvolatilitet, og som er forenelige med WTO’s "grønne boks".Kommissionen bedes overveje, særligt via målrettede uddannelsesprogrammer, at lette anven-delsen af futures.Mærkning:Kommissionen inviteres til at overveje forskellige muligheder for obligato-risk/frivillig produktmærkning af mejeriprodukter, herunder oprindelse/produktionssted (”placeof farming”), samt at indføre særlige mærkningsregler for imitationsprodukter. Eventuelle over-vejelser bør dog tage højde for gældende regler om mærkning, som p.t. revideres.Innovation og forskning:Kommissionen inviteres til at styrke innovation i den fremtidige fæl-les landbrugspolitik efter 2013, herunder især i landdistriktspolitikken. Kommissionen inviteresdesuden til at forbedre formidlingen af de aktuelle muligheder for innovation og forskning indenfor rammerne for landdistriktsudvikling og forskningsrammeprogrammet. De involverede par-ter, herunder for eksempel interesseorganisationer, opfordres til at definere klare forskningsmål

med henblik på, at sektoren bedre kan få nytte af de nationale forskningsprogrammer og EU'sforskningsrammeprogram.Der foreligger udkast til rådskonklusioner fra formandskabet. Udkastet er inspireret af henstillin-gerne i gruppens rapport, om end henstillingerne i højere grad afspejler drøftelserne i gruppen ogmedlemsstaternes forskellige holdninger til de drøftede emner. På en række områder går udkastet tilrådskonklusioner videre end henstillingerne fra gruppen blandt andet i forhold til standardkontrak-ter, konkurrencelovgivning, interprofessionelle organisationer, markedsforanstaltninger og innova-tion.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig i sagen.KonsekvenserSagen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærker, at det centrale for gruppen af højtstående eksperter på mælkeom-rådet har været diskussionen om at forbedre de europæiske mælkeproducenters forhandlingspositionoverfor forarbejdnings- og detailleddet – særligt gennem kontraktforhold og gennem oprettelsen afproducentorganisationer og interprofessionelle organisationer. Landbrug & Fødevarer ser med be-kymring på, at mange EU-lande argumenterer for nye former for markedsregulering til erstatningfor mælkekvoternes ophør i 2015. Helt generelt er det vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at ram-merne for den nuværende andelsorganisering i dansk mejeribrug ikke forringes; at varernes frie be-vægelighed i EU sikres; og at markedsorienteringen af mælkesektoren fortsat fremmes.I forhold til de konkrete forslag har Landbrug & Fødevarer følgende bemærkninger:KontrakterLandbrug & Fødevarer har fastholdt, at det er nødvendigt medfrivillighedi forhold til kontrakter afhensyn til andelsorganiseringen i Danmark. Det er derfor glædeligt, at der er blevet indskrevet, atkontraktformen – enten lovgivning eller retningslinjer (best practice) – både vil være frivillig og vilrespektere andelsformen.Landbrug & Fødevarer fastholder dog, at tilgangen i blok 1 om kontraktrelationer på mange måderer fejlagtig. Det skyldes ikke kun, at mælkesektoren i Danmark allerede har organiseret sig, menogså antydningen af, at kontrakter ses i en udbudsregulerende kontekst (blandt andet afspejlet ioverskriften: ”Contractualrelations between milk producers and dairies to better balance supplyand demand on the dairy market”).Landbrug & Fødevarer mener desuden, at spørgsmålet om kontrakter har vejet uforholdsmæssigtmeget i drøftelserne i gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet, idet 86 % af den indveje-de mælk ifølge Kommissionen allerede er omfattet af en kontrakt mellem mejeri og producent, ellerleveres til producentens eget andelsmejeri. Det tager Landbrug & Fødevarer som udtryk for, at de5

nødvendige instrumenter som udgangspunkt er til rådighed. Endvidere har Landbrug & Fødevarerløbende arbejdet for en øget markedsorientering af mælkesektoren og er af den grund umiddelbartmeget tøvende overfor et nyt reguleringstiltag, som muligheden for at medlemsstaterne kan kræveobligatoriske kontrakter for alle producenter, vil være.ProducentorganisationerLandbrug & Fødevarer er ikke modstander af at sikre lempeligere regler for oprettelsen af produ-centorganisationer i mælkesektoren. Det er dog under forudsætning af, at der af hensyn til andelsor-ganiseringen sikresfrivilligeorganiseringsforhold for mælkeproducenterne. Endvidere er det afgø-rende, at der ikke knyttes støtte til en producentorganisation, idet det vil virke konkurrenceforvri-dende i forhold til de allerede etablerede andelsvirksomheder.Interprofessionelle organisationerLandbrug & Fødevarer har været bekymret for brug af interprofessionelle organisationer. I Land-brug & Fødevarers optik vil det være en teknisk handelshindring, hvis en interprofessionel organisa-tion kan forhandle udbuds- og afsætningskoordination på plads mellem primær-, forarbejdnings- ogdetailleddet nationalt. Landbrug & Fødevarer bifalder, hvis nye initiativer vedrørende interprofes-sionelle organisationer i mælkesektoren ikke må omfatte aktiviteter i modstrid med den frie konkur-rence. Landbrug & Fødevarer er dog bekymret over, at det i rapporten er uklart påhvilke vilkår,atman fremadrettet tænker fri konkurrence på det indre marked for mælkesektoren. Enten er det pånuværende vilkår eller på de vilkår, som gør sig gældende i frugt og grønt sektoren, hvor man netopkan lave udbuds- og afsætningskoordination.MarkedsinstrumenterLandbrug & Fødevarer støtter anbefalingen fra gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdetom, at interventionsregler – som de er i Sundhedstjekket – fastholdes som kriseinstrument, der i gi-vet fald kan spænde et sikkerhedsnet under markedet.Der er en anbefaling i rapporten om, at nye instrumenter er relevante for at reducere indkomstvolati-litet, forudsat at de er grøn boks kompatible.Støtte til forsikringsordninger eller lignende har løbende været diskuteret i Landbrug & Fødevarer,når EU-dagsordenen har givet anledning til det. Det har hver gang vist sig, at interessen for forsik-ringsordninger mod ugunstige vejrforhold etc. er nærmest ikke eksisterende. Når det drejer sig omusikre markedsforhold, så har interessen klart været at anvende de eksisterende instrumenter i formaf intervention og privat oplagring frem for forsikringsordninger eller lignende.FuturesAnbefalingerne for futures peger i retning af en europæisk futuresbørs for smør og skummetmælks-pulver, men ikke for råmælk. Det understreges desuden, at futures skal operere på markedsbetingel-ser uden direkte involvering af Kommissionen. Dansk mejeribrug er ikke modstandere af, at der op-rettes en futuresbørs i Europa, hvis der er behov for det i andre europæiske lande, og forudsat, at enfuturesbørs fungerer på markedsbetingelser.

Fødevarekvalitet og mærkningLandbrug & Fødevarer støtter – i tråd med anbefalingen fra gruppen af højtstående eksperter påmælkeområdet – en større indsats for at undgå, at ikke-mejeriprodukter markedsføres som værendemejeriprodukter.Landbrug & Fødevarer støtter, at man beholder gældende mærkningsregler, hvor der er frivillig an-givelse af ”place of farming”. ”Mandatory place of farming” er ikke i Landbrug & Fødevarers inte-resse, idet obligatoriske mærkningsregler vil være i modstrid med varernes fire bevægelighed i EUog et tilbageskridt mod en opdeling af EU´s indre marked inationalemarkeder. Generelt set er ob-ligatoriske mærkningsregler også problematiske i forhold til global handel med fødevarer, idet detkan medføre lignende tiltag fra lande udenfor EU, hvilket vil være i modstrid med interesserneblandt de eksportorienterede nationer i EU. “Mandatory place of farming” mærkning vil være prak-tisk umuligt, idet mælken i noget omfang indvejes og forarbejdespå tværsaf grænserne I EU.InnovationLandbrug & Fødevarer bemærker med tilfredshed, at afsnittet om forskning og innovation er blevetforbedret i forhold til tidligere udkast, så der iværksættes en stærkere indsats for:At kommunikere bedre om eksisterende forskning og innovationsmuligheder.At sikre klare forskningsprioriterer for mælkesektoren for at få bedre nytte af nationale ogEU forskningsprogrammer.At mælkesektoren skal indtænkes mere i forbindelse med Gruppen på Højt Plan om Fødeva-reindustriens konkurrenceevne.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen tager rapporten fra gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet til efterretning.Regeringen arbejder for, at gennemførelsen af centrale dele af sundhedstjekket fastholdes, således atstrategien for afvikling af mælkekvoterne ligger fast. Regeringen vil endvidere arbejde for at mar-kedsorientere mælkesektoren yderligere, herunder at markedsinstrumenter som intervention ogprisstøtte enten ophører eller opretholdes på et minimum som et reelt sikkerhedsnet. Danmark erskeptisk over for en eventuel udvidelse af undtagelser fra eksisterende EU-konkurrenceregler og enudvidelse af rammerne for interprofessionelle organisationer i mælkesektoren, idet en udvidelse kanbegrænse det indre markeds funktion. Danmark kan støtte rådskonklusionerne, såfremt de afspejlerhenstillingerne i gruppens rapport.Generelle forventninger til andre landes holdningerRapporten afspejler drøftelserne i gruppen, som de har fundet sted, og de forskellige medlemsstatersholdninger hertil. Medlemsstaternes repræsentanter i gruppen har været delt på visse af emnerne,hvilket også fremgår af henstillingerne. Rapporten blev drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 12. juli 2010, hvor der generelt var bred opbakning hertil, idet henstillingerne i rapporten af-spejler drøftelserne i gruppen. Det er endnu uklart, hvorvidt der kan opnås opbakning tilrådskonklusionerne.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af direktiv2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse ellerforbyde dyrkning af gmo'er på deres område og Meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regi-onsudvalget om valgfrihed for medlemsstaterne til at træffe beslutninger omdyrkning af genetisk modificerede afgrøderKOM (2010) 375 og KOM (2010) 380Revideret genoptryk af Miljøministeriets grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.september 2010. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen ønsker med sit forslag at ændre EU-lovgivningen for at give medlemsstaterne mu-lighed for selv at bestemme, hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territoriumuden at ændre godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og uafhængigt af de tiltag, som med-lemsstaterne har ret til foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet til-stedeværelse af genetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at undgå, at denne mulighed underminerer godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skalanvendelsen af denne mulighed begrundes ud fra andre kriterier end dem, der indgår i fællesska-bets godkendelsesprocedure. Dvs. begrundelsen må ikke ske med henvisning til, at dyrkning af denpågældende GM-plante skulle medføre risici for miljø og menneskers og dyrs sundhed.Ligeledes må anvendelse af denne mulighed ikke begrundes med hensyn til at forhindre utilsigtettilstedeværelse af GMO’er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlag(artikel 26a i udsætningsdirektivet) for at løse sådanne problemer gennem sameksistensregler.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU alene til foder og fødevarebrug.1. StatusKommissionen sendte den 13. juli 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Den danske sprogversionblev oversendt til Rådet den 16. juli 2010.Forslaget har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 114 om har-monisering af medlemslandenes lovgivning vedr. det indre marked og skal derfor vedtages af Rådetmed kvalificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure jf. artikel 294.Kommissionen har endvidere fremlagt en meddelelse KOM(2010)380 til Europa-Parlamentet, Rå-det, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om valgfrihed for med-8

lemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, der beskriverbaggrunden for forslaget.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010 med hen-blik på udveksling af synspunkter.2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at ændre Direktiv 2001/18/EC, art. 26 (Udsætningsdirektivet) ved at tilfø-je en ny art. 26b der giver medlemslandene mulighed for, at forbyde, begrænse eller hindre dyrk-ning af genetisk modificerede organismer (GM-planter) på deres territorium.Muligheden for at forbyde, begrænse eller hindre dyrkning af GM-planter er efter forslaget møntetpå bestemte eller alle GM-planter og et forbud kan gælde for dele af en medlemsstat eller for helemedlemsstatens territorium. Nationale forbud kan omfatte dyrkning af GMO’er godkendt til dyrk-ning under både udsætningsdirektivet og forordning 1829/2003.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU alene til foder og fødevarebrug.Forslaget lægger heller ingen restriktioner for den frie handel med frø.Udsætningsdirektivet og forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder-stoffer udgør et sammenhængende lovgrundlag for godkendelse af GM-planter til dyrkning i EU.Ifølge denne lovgivning skal GM-planter til dyrkning underkastes en individuel risikovurdering førde kan blive godkendt til markedsføring i det fælles marked. Formålet er at sikre et højt niveaum.h.t. beskyttelse af miljøet og menneskers og dyrs sundhed.Når en GM-plante er godkendt til dyrkning i overensstemmelse med denne lovgivning, kan med-lemsstaterne i dag ikke forbyde eller begrænse markedsføring af denne plante, undtagen under be-stemte betingelser fastlagt i fællesskabslovgivningen.Kommissionen begrunder sit forslag med, at der i de sidste år har været tiltagende tilkendegivelserfra medlemsstaterne om, at beslutninger om den konkrete dyrkning af GM-planter mest hensigts-mæssigt sker på medlemsstatsniveau, hvorfor medlemsstaterne skulle have ret til at have en mulig-hed for at vedtage regler vedrørende dyrkning af GM-planter på deres territorium efter at GM-planten er blevet godkendt til markedsføring på fællesskabsniveau.Kommissionen ønsker med sit forslag at ændre EU-lovgivningen for – i overensstemmelse medsubsidiaritetsprincippet - at give medlemsstaterne frihed til at bestemme hvorvidt de ønsker, at derdyrkes GM-planter på deres territorium. Dette sker uden at ændre godkendelsessystemet på fælles-skabsniveau og sker uafhængigt af de tiltag, som medlemsstaterne har ret til foretage jf. udsæt-ningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af genetisk modificerede orga-nismer i andre produkter (sameksistensregler).For at bevare godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighed be-grundes ud fra andre kriterier end dem, der indgår i fællesskabets godkendelsesprocedure.9

Dvs. den enkelte medlemsstats begrundelse må ikke ske med henvisning til at dyrkning af den på-gældende GM-plante skulle medføre risici for miljø og menneskers og dyrs sundhed,Ligeledes må anvendelse af denne mulighed ikke begrundes med hensyn til at forhindre utilsigtettilstedeværelse af GMO’er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlag(artikel 26a i udsætningsdirektivet) for at løse sådanne problemer gennem sameksistensregler.Det vil således være en betingelse for anvendelsen af et nationalt forbud eller begrænsning af dyrk-ning af GM-planter, at forbuddet ikke er begrundet i risici for miljøet eller menneskers og dyrssundhed eller i et ønske om at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er i andre produkter.Forbud eller begrænsninger kan alene dreje sig om dyrkning, og ikke den uhindrede omsætning ogimport af genetisk modificeret udsæd. Tilsvarende må disse forholdsregler ikke være rettet imodanvendelse af udsæd i hvilket der findes tilfældig eller uundgåelige spor af GMO’er, der er god-kendt i EU.Kommissionen har endvidere den 13. juli 2010 vedtaget en ny ikke-bindende anbefaling m.h.t. ud-arbejdelse af sameksistensregler.I de nye anbefalinger præciseres muligheden for, at medlemsstaterne kan begrænse dyrkning afGM-planter på større områder af deres territorium for at undgå utilsigtet tilstedeværelse af GMO’eri konventionelle og økologiske afgrøder (GMO-frie områder). Dog skal anvendelse af denne mulig-hed begrundes af medlemsstaterne ved påvisning af, at de gældende sameksistensregler ikke er til-strækkelige til at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er.Endelig skal anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemslandene være i overens-stemmelse med traktaterne, særligt med hensyn til ikke-diskriminering af nationale og ikke-nationale produkter og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til WTO.Formandskabet forventes at præsentere forslaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.september 2010, med en efterfølgende diskussion af det samlede forslags økonomiske konsekven-ser, foreneligheden med det Indre Marked og EU's handelsmæssige forpligtelser i for eksempelWTO. Det er således den samlede idé om medlemsstaternes selvbestemmelse i forhold til godken-delse til dyrkning, der vil være diskussionens omdrejningspunkt.3. Europaparlamentets udtalelseEuropaparlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.4. NærhedsprincippetDer sker med forslaget en tilbageføring af kompetence til medlemsstaterne, der hidtil har ligget påfællesskabsniveau. Dette vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser.Udsætningsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov om miljø og genteknologi, lov-bekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007 og bekendtgørelse om godkendelse af udsætning i miljøet afgenetisk modificerede organismer, bekg. nr. 1319 af 20. november 2006 af udsætning i miljøet afgenetisk modificerede organismer.Kommissionens forslag er udformet som en forordning om end den tilsigter at ændre et direktiv,nemlig direktiv 2001/18/EC (udsætningsdirektivet). En forordning kan umiddelbart anvendes imedlemsstaterne og medføre pligter og rettigheder direkte for borgerne i de enkelte EU-lande. Derkræves derfor ikke national lovgivning for, at forordningen gælder som lovgivning i medlemssta-terne.Selv om forordningen vil have direkte virkning i dansk ret, kan der dog godt være tale om, at det ernødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser eller foretage justeringer i lovgivningen. I for-hold til ændringen af udsætningsdirektivet vil denne mulighed dog kræve en nøje juridisk analyse,der ikke er gennemført for nuværende.Forordning 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder har direkte retskraft og er såle-des ikke som sådan implementeret i dansk lovgivning. Bekendtgørelse nr. 1308 af 14.december2005 om mærkning af fødevarer (§§ 72 og 77) indeholder dog straffebestemmelser om overtrædelseaf forordningens regler for så vidt angår fødevarer. For så vidt angår foder er straffebestemmelserneimplementeret med bekendtgørelse nr. 1177 af 11. oktober 2007 om foder og foderstofvirksomhe-der. Der vil ikke være behov for at ændre disse bekendtgørelser.Forslagets økonomiske konsekvenserErhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. økonomiske konsekvenser ved etfremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den pågældende GMO’skarakteristika, og kan derfor ikke vurderes for nuværende.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserDer skønnes ikke at være samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget. Erhvervs-mæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. samfundsøkonomiske konsekvenser ved etfremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den pågældende GMO’skarakteristika.

BeskyttelsesniveauForslaget skønnes ikke at ville påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da det udelukkende om-handler begrundelser for nationale dyrkningsforbud, der ligger ud over mulige miljø- og sundheds-mæssige risici.6. HøringKommissionens forslag har været udsendt i almindelig høring hos relevante interesseorganisationermv. den 15. juli 2010 med frist 23. august 2010.Der er i alt indkommer 12 høringssvar.3 F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemslande om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også de ar-bejdsmiljømæssige forhold indgår.Ved dyrkning i medlemslandene bør det også sikres, at medarbejderstaben har den fornødne uddan-nelse.DI – organisation for erhvervslivet finder, at EU-kommissionens forslag er uheldigt og uhensigts-mæssigt, idet mulighederne for nationale forskelligheder mht. dyrkning af GMO-afgrøder indebærerrisiko for fraktionering af det indre marked og en ulige konkurrencesituation. Flytningen af kompe-tencen til de enkelte medlemslande bryder med et helt centralt princip om harmoniserede beslutnin-ger, og DI finder ikke, at dette brud kan forsvares med henvisning til subsidaritetsprincippet. DIfinder, at det er helt centralt at fastholde, at nationale dyrkningsforbud ikke kan begrundes i miljø-,sundheds- og sameksistensmæssige forhold, ligesom sådanne begrænsninger skal være i overens-stemmelse med traktaterne og forpligtigelser i WTO.DI frygter også, at forslaget på sigt fører til, at også import af GMO-foder og fødevarer bliver en na-tionale afgørelse.Endelig finder DI, at forslaget er et yderligere tilbageskridt i forhold til udnyttelse af GM-teknologien, at vækstmuligheder i EU ikke kan indfries, og at fællesskabet derfor ikke vil være atfinde blandt de førende på dette felt.Samlet set kan DI derfor ikke støtte Kommissionens forslag.Økologisk Landsforening støtter Kommissionens forslag.Foreningen lægger til grund, at det ikke vil være muligt at dyrke GMO-afgrøder, uden at det vil fåøkonomiske konsekvenser for de producenter, der markedsfører GMO-fri produkter (f.eks. økologi-ske), idet det vil give øgede udgifter til adskillelse, logistisk analyser og kontrol med forekomster afGMO’er med deraf følgende tab af indtægter.Foreningen fremhæver, at dyrkning af GMO-afgrøder forhindrer, at medlemslandene kan vælge ennational erhvervspolitik, der er baseret på produktion af bæredygtige fødevarer uden anvendelse af12

GMO, da en voksende GMO-produktion kan udgøre en væsentlig barriere for at få flere økologiskearealer i Danmark.Økologisk Landsforening lægger vægt på, at der ikke stilles begrænsninger for, hvilke begrundelsermedlemsstaterne må anvende i forb. med forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde. Det bør såledesvære tilladt at vedtage nationale forbud som led i en national erhvervsstrategi, og for at sikre GMO-fri produkter og for at sikre forbrugernes tillid til GMO-frie produkter.Landbrug og Fødevarer finder indledningsvist, at det er særdeles vigtigt, at de danske myndighederoverfor Kommissionen påpeger nødvendigheden af, at der fremsættes forslag til løsning af det nu-værende nul-tolerance problem – både i forhold til import af foder og fødevarer og i forhold til ud-sæd. Dette har stor betydning både for den konventionelle foder- og fødevareproduktion og denøkologiske.Landbrug og Fødevarer noterer endvidere med tilfredshed, at Kommissionen fastslår vigtigheden afsameksistensregler, der imødegår risikoen for, at landmænd lider økonomiske tab som følge af, atandre dyrker GMO-afgrøder.Landbrug og Fødevarer finder imidlertid, at den af Kommissionens fremsatte nye rekommandation iforhold til den nugældende rekommandation er et skridt i den forkerte retning, idet den nugældenderekommandation alene lægger videnskabelige forhold til grund for udarbejdelse af sameksistensreg-ler.Danmark bør således arbejde for, at fastholde den nuværende grundige og operationelle rekomman-dation for sameksistens.Dermed kan der - jf. Landbrug og Fødevarer - opstilles klare betingelser, der skal overholdes, hvisman skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskytte de landbrugere,som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionen lægger op til.I den forbindelse udtrykker Landbrug og Fødevarer bekymring for, om det foreliggende forslagvedr. dyrkning er i overensstemmelse med WTO-reglerne og reglerne for det indre marked, idetmuligheden for at forbyde dyrkning i modsætning til de nugældende sameksistensregler ikke er ba-seret på objektive kriterier.Landbrug og Fødevarer opfordrer derfor på det kraftigste den danske regering til at arbejde for atsikre, at en evt. kommende regulering er i overensstemmelse med såvel WTO-reglerne som reglernefor det indre marked.Afdelingen for biosystemer v/Risø DTU finder, at Kommissionens forslag er principielt rigtigt, idetdyrkningsmæssige forhold kan være vidt forskellige mellem lande og regioner, hvilket vanskeliggørsameksistens. Afdelingen finder dog at Kommissionens forslag er upræcist i forhold til at konkreti-sere hvilke grunde, der anses for at være legale i forhold til et GMO-dyrkningsforbud. Kommissio-nens bør derfor i forslaget præcisere, hvornår et forbud er legalt. Uklarhed i ved ikke at nævne, atogså etiske reservationer er legale begrundelser indebærer, at der kan rejses tvivl om hvorvidt13

Kommissionens forslag overhovedet bliver operationelt i forhold til den differentierede holdning,som EU-landene har til GM-afgrøde dyrkning.Danmarks Naturfredningsforening er grundlæggende tilfreds med Kommissionens forslag, der be-tragtes som en håndsrækning til og en ekstra sikkerhed for natur og miljø i medlemslandene.Foreningen finder dog, at der er uklarhed om, hvilke kriterier de enkelte medlemslande kan læggetil grund for et evt. forbud. DN ønsker derfor en redegørelse for, hvad der kan udløse et forbud, ogom et evt. forbud kan underkendes af Kommissionen.Endelig ønsker DN, at det sikres, at en evt. ændring af udsætningsdirektivet ikke kommer til at un-derminere sameksistensreglerne. Sameksistensreglerne bør stadig være gældende og bør være uaf-hængige af skiftende politiske flertal for og imod GMO-afgrøder.Forbrugerrådet støtter Kommissionens forslag, idet rådet finder, at det sikrer forbrugerne et reeltvalg. Det reelle valg forudsætter, at de forbrugere, der ønsker at købe GMO-fri produkter, skal sik-res den mulighed uden en påført merpris fra GMO-produktion.Foreningen af Danske Biologer støtter Kommissionens forslag.Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til forslaget.Grundnotat om forslaget har den 20. juli 2010 været forelagt miljøspecialudvalget til skriftlig høringmed frist den 26. juli 2010. Der kom i den forbindelse ikke bemærkninger til forslaget.Sagen har endvidere været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer henholder sig til de tidligere afgivne bemærkninger. Landbrug & Fødevarerer endvidere af den opfattelse, at det fremlagte forslag ikke tager fat om de egentlige problemer, li-gesom forslaget giver anledning til en række andre problemstillinger. Landbrug & Fødevarer finder,at der grundlæggende er problemer med forslaget, og at Landbrug & Fødevarer er af den grundlæg-gende opfattelse, at der skal holdes fast i fælles EU-regler. Landbrug & Fødevarer er desuden ufor-stående overfor argumentet om, at forslaget ikke har samfundsøkonomiske konsekvenser med hen-visning til, at der ikke i dag dyrkes GM-afgrøder i EU. En vurdering af de samfundsøkonomiskeaspekter giver jo alene mening, hvis de i et fremtidigt scenarie bygger på en konkret sammenligningmellem dyrkning af henholdsvis forbud mod dyrkning af de GM afgrøder, som det på et tidspunktkunne være muligt at dyrke i EU.7. ForhandlingssituationenDer har endnu ikke været forhandlinger om forslaget.8. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen, idet det ligger indenfor rammerne af Folke-tingets vedtagelse (V83) fra den 27. maj 2010 om genmodificerede afgrøder. Folketinget vedtager iV83, at Danmark i EU-regi arbejder for nationale afgørelser vedrørende dyrkning af genetisk modi-14

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 omfinansiering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) nr. 1234/2007 omen fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelserfor visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår ud-deling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i FællesskabetKOM (2008) 563Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. november 2008.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af ordningen om fødevarefordeling til de dårligststillede i Fællesskabet. Medlemsstaterne skal fremover kunne iværksætte 3-årige programmer medhenblik på fordeling blandt de dårligst stillede af fødevarer, som primært stammer fra interventi-onslagre og alternativt ved markedsopkøb. Forslaget om intensivering af fødevareprogrammet skalifølge Kommissionen imødegå et voksende fødevarebehov hos de socialt dårligst stillede som følgeaf stigende fødevarepriser især i de nye medlemsstater samt en betydelig reduktion i interventions-lagrene de senere år.BaggrundKommissionen har den 17. september 2008 fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF)nr. 1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr.1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser forvisse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår fødevarefordeling til de dår-ligst stillede i Fællesskabet. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 25. september 2008.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Rådets Juridiske Tjeneste har efterfølgende afgivet en udtalelse om forslagets hjemmel, hvor det an-føres, at TEUF artikel 43, stk. 2 umiddelbart ikke er den korrekte hjemmel, og at hjemlen alternativtbør være TEUF artikel 352.Europa-Parlamentet afgav den 26. marts 2009 deres udtalelse om Kommissionens forslag i første-behandlingen. Kommissionen forventes på den baggrund at fremsætte et revideret forslag. Rådet harendnu ikke fastlagt en fælles holdning i førstebehandlingen.

Et revideret forslag forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. sep-tember 2010 med henblik på præsentation.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdFormålet er at ændre og udvide den eksisterende ordning med fødevarefordeling til de dårligst stil-lede i Fællesskabet (fødevareprogrammet) til permanent at omfatte markedsopkøb. Herved kanmedlemsstaterne fortsat sikre forsyningen af fødevarer til socialt udsatte, såfremt der ikke findes til-strækkelige interventionslagre. Baggrunden for forslaget skal dels ses i lyset af de stigende fødeva-repriser i EU de seneste år, dels i behovet for at finde andre kilder til fødevareprogrammet, idetEU’s interventionslagre er ved at være udtømte, samt at der sikres en større valgfrihed og dermedbedre ernæringsbalance i de fødevarer, der indgår i programmet.Fødevareprogrammet, hvis oprindelige formål var at uddele af EU’s overskudsproduktion af føde-varer, har hidtil været baseret på EU’s overskudslagre og alene midlertidige markedsopkøb, hvorder ikke fandtes passende interventionslagre. Kommissionen anfører, at programmet har medvirkettil at stabilisere markedet samt sikre forbrugerne fødevarer til rimelige priser. En række markedsori-enterede reformer af den fælles landbrugspolitik har sammen med fordelagtige producentpriserimidlertid betydet, at EU’s interventionslagre er reduceret betydeligt de seneste år.Kommissionen har på denne baggrund foreslået en ændring af forordningen, således, at det i højeregrad bliver muligt at anvende budgetmidler til direkte markedsopkøb.Forslaget vil gøre det muligt for de enkelte medlemsstater at redefinere fødevareprogrammets fokuspå en ernæringsmæssig korrekt sammensætning af fødevarehjælpen frem for, som hidtil, at værebaseret på interventionslagrenes produkter. Med den foreslåede ændring vil medlemsstaterne endvi-dere kunne sikre en bedre langtidsplanlægning af fødevarehjælpen via en 3-årig plan for fødevare-programmets aktiviteter. Medlemsstaterne skal i øvrigt basere deres støtteanmodninger på nationalefødevareprogrammer, som gør det muligt at få en klarere og tydeligere prioritering i fødevarehjæl-pen til de dårligst stillede. Nationale fødevareprogrammer, vil desuden gå forud for de EU-medfinansierede programmer.Forslaget introducerer national medfinansiering af fødevareprogrammet. Gennem en ændring afRådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik, indsættesder et maksimumbeløb for EU’s medfinansiering, så denne maksimalt udgør 75 % af udgifterne tilfødevareprogrammet og 85 % i samhørighedslandene for perioden 2010-2012. I programperioden2013-2015 vil medfinansieringssatsen blive reduceret til henholdsvis 50 % og 75 %. Det revideredefødevareprogram skal træde i kraft den 1. januar 2010.Kommissionen foreslår en fast rapporterings- og kontrolpligt i forhold til anvendelsen af midlerne.Således skal medlemsstater, der deltager i ordningen, sende Kommissionen en årlig rapport omgennemførelsen af ordningen samt holde Kommissionen opdateret om ændringer, der har konse-16

kvenser for gennemførelsen af programmerne. Kommissionen forpligter sig til at fremsende en rap-port om udmøntningen af ordningen til Europa-Parlamentet og Rådet i senest den 31. december2012.Kommissionen forventes at fremlægge et revideret forslag, der dels mindsker den nationale medfi-nansieringsgrad i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, dels indeholder en række konse-kvensrettelser.UdtalelserEuropa-Parlamentet afgav den 26. marts 2009 deres udtalelse om Kommissionens forslag i første-behandlingen. Europa-Parlamentet er imod, at medlemsstaterne skal medfinansiere fødevarehjælps-programmet. Europa-Parlamentet præciserer, at markedsopkøbene skal ske på en konkurrenceorien-teret måde, hvormed der tilskyndes til opkøb af produkter med oprindelse i EU. Det anføres også, atuddelingen af fødevarer kan bidrage til at øge fødevareforsyningssikkerheden, særligt i de mindreudviklede regioner. Endelig foreslår Europa-Parlamentet at fremskynde den rapport, som Kommis-sionen skal forelægge Rådet og Europa-Parlamentet fra den 31. december 2012 til den 31. december2011. Europa-Parlamentet foreslår, at rapporten skal indeholde forslag til afgørelse om en viderefø-relse af ordningen efter indeværende finansieringsperiode.KonsekvenserForslaget indeholder meget generelle retningslinjer om udformningen af de fremtidige fødevarepro-grammer.

Konsekvenser for EU-budgettet

Kommissionen finansierer mellem henholdsvis 75 % og 85 % af udgifterne til det udvidede fødeva-reprogram de første tre år (2010-2012) og derefter 50 % og 75 % (2013-2015). Som udgangspunktskal medlemsstaterne finansiere det resterende beløb.Det nuværende fødevareprogram har fuld EU-finansiering. Budgettet til fødevareprogrammet blevfra og med vedtagelsen af EU’s budget for 2009 øget fra ca. 300 mio. € til 500 mio. € årligt.Statsfinansielle konsekvenserForslaget indebærer, at medlemsstaterne skal medfinansiere tiltag inden for fødevareprogrammet.Kun i det tilfælde at Danmark anvender fødevareprogrammet, vil der være statsfinansielle konse-kvenser forbundet med forslaget, udover udgifterne til EU’s budget, jf. ovenfor.HøringLandbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget (landbrug) den 10. september 2008 og den 15. ok-tober 2008, at Landbrugsraadet kan acceptere Kommissionens forslag, særligt hvis varerne købes tilmarkedspris og derfor ikke virker markedsforstyrrende. Fødevarehjælp blev dog ikke anset som eren naturlig del af landbrugspolitikken.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark arbejder aktivt for at markedsorientere og liberalisere den fælles landbrugspolitik i EU. Iden forbindelse har den af Fællesskabet førte markedspolitik resulteret i, at de tidligere meget store17

interventionslagre er reduceret betragteligt. I lyset heraf vil fødevareprogrammet ikke som tidligerehave en markedspolitisk berettigelse i form af nedbringelse af EU’s overskudslagre.Regeringen kan ikke støtte forslaget, da opkøb af fødevarer vil være en indirekte landbrugsstøtte.Udlevering af fødevarer til socialt dårligt stillede personer kan ses som en uhensigtsmæssig sam-menblanding af socialpolitik og landbrugspolitik.Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008 og drøf-tet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. november 2008, hvor der var et blokerende mindretalaf medlemsstater imod forslaget bestående af Tyskland, Storbritannien, Nederlandene, Tjekkiet,Sverige og Danmark. Hovedparten af de resterende medlemsstater var skeptiske overfor introdukti-onen af national medfinansiering. Det er uvist, om det blokerende mindretal kan opretholdes.Tyskland fører i øjeblikket en retssag mod Kommissionen med påstand om annullering af Kommis-sionens forordning (EF) nr. 983/2008, som indeholder 2009-planen om levering af fødevarer til desocialt dårligst stillede personer i Fællesskabet. Tyskland anser fødevarehjælpsprogrammet for atvære et rent socialpolitisk instrument, der ikke er hjemmel for. Der forventes en afgørelse inden ud-gangen af 2010.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. november 2008 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 28. november 2008, jf. samlenotat oversendt den 6. november 2008.Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2008. Derblev endvidere oversendt samlenotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 16. oktober2008 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008.Det forventede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. september 2008 forudfor rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008, jf. samlenotat oversendt den 11.september 2008.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge forslag og rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om for-anstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder (POSEI). Kommissionen forventes i rap-porten at redegøre for virkningerne af de gennemførte foranstaltninger.BaggrundKommissionen forventes at fremlægge et forslag og en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet omsærlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder.Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42, 43, stk. 2 samt artikel 349 og skal be-handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.IndholdIfølge artikel 28, stk. 3 i Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 af 30. januar 2006 om særlige foran-staltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder skal Kommissionen fremlægge rapport senestden 31. december 2009, hvori der redegøres for virkningerne af de gennemførte foranstaltninger.Rapporten kan ledsages af passende forslag, hvis det findes relevant. Det forventes, at Kommissio-nen fremlægger rapporten.Artikel 349 i TEUF indeholder mulighed for særlige foranstaltninger rettet mod fjernområderne,som fortsat bør realiseres gennem skræddersyede initiativer, der imødekommer deres særlige behov,navnlig i landbrugssektoren. Dette gælder blandt andet i relation til told, beskatning, landbrug og fi-skeri. EU’s fjernområder er de fire franske oversøiske departementer (Guyana, Martinique, Guade-loupe, Réunion), Madeira og Azorerne samt De Kanariske Øer.Kommissionens rapport forventes at blive ledsaget af forslag om tilpasning af Rådets forordning(EF) nr. 247/2006 af 30. januar 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjern-områder, herunder indarbejdelse af delegationsbestemmelser i overensstemmelse med Lissabontrak-tatens forskrifter.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget og rapporten forventes ikke at have statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administra-tive konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af bestemmelser vedrørende importtil Den Europæiske Union fra Grønland af fiskevarer, levende toskallede blød-dyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter herafKOM (2010) 176Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. juli 2010. Æn-dringer er markeret i marginen.KOM (2010) 176

Resumé

Forslaget indebærer, at EU ved Rådsafgørelse tillader import på samhandelsvilkår fra Grønland affisk, fiskevarer og muslinger med mere (levende og ikke-levende) til konsum samt biprodukter frem-stillet heraf, for eksempel fiskemel og fiskeolie. Formålet med aftalen er, at Grønland kan handlemed EU med de nævnte produkter på grundlag af reglerne for EU's indre marked, forudsat atGrønland implementerer EU's folke- og dyresundhedsmæssige bestemmelser for de pågældendeprodukter, og forudsat at Grønland etablerer et veterinært grænsekontrolsted til kontrol af produk-ter omfattet af aftalen, som kommer fra andre tredjelande. Forslaget skønnes ikke at berøre beskyt-telsesniveauet.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010)176 af 23. april 2010 fremsendt forslag til Rådets afgørelse omfastsættelse af bestemmelser vedrørende import til Den Europæiske Union fra Grønland af fiskeva-rer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf. Forslaget eroversendt til Rådet den 29. april 2010 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 203, og skal i særlig lovgivningsprocedure vedta-ges enstemmigt af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

NærhedsprincippetForslaget vedrører en lettelse af samhandelen med fisk og fiskevarer med videre mellem EU ogGrønland, som ikke kan opnås ved andre foranstaltninger. Det er regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formål og indholdSiden Grønland i 1985 trådte ud af EU, er eksport af animalske produkter, herunder fisk, fiskevarer,toskallede bløddyr og biprodukter heraf til EU sket som tredjelandseksport, hvilket betyder, at pro-dukterne skal underkastes veterinær grænsekontrol ved ankomsten til EU, før disse kan overgå til friomsætning.Grønlands Selvstyre rejste i 2002 ønske om at indgå en bilateral aftale med EU, således at Grønlandkan eksportere fisk, fiskevarer, muslinger med mere og biprodukter heraf til EU på samhandelsvil-kår. Det vil sige uden, at produkterne skal ledsages af certifikater og underkastes systematisk vete-rinær grænsekontrol ved ankomsten til EU. Færøerne indgik en tilsvarende aftale med EU i 1999.På baggrund af dette har Kommissionen fremlagt udkast til Rådets afgørelse om fastsættelse af be-stemmelser vedrørende import til Den Europæiske Union fra Grønland af fisk, fiskevarer, levendemuslinger med mere og biprodukter heraf.Formålet med aftalen er at fjerne veterinærkontrol af de omfattede produkter ved forsendelser fragrønlandske fiskevirksomheder til EU. Aftalen vil betyde, at følgende produkter afsendt fra grøn-landske fiskevirksomheder, som er autoriseret af Fødevarestyrelsen, kan sendes til EU på samhan-delsvilkår, det vil sige uden at produkterne skal underkastes veterinær grænsekontrol ved ankom-sten til EU:Vildtfangne fisk til human konsum,Fiskevarer, herunder produkter af muslinger til human konsum,Vildtfangne samt opdrættede levende muslinger til human konsum,Vildtfangne levende pighuder, sækdyr og snegle til human konsum,Fiskemel, fiskeolie, tørret og fersk fisk, som ikke er bestemt til human konsum.De nævnte grønlandske fiskevirksomheder er underlagt tilsyn og kontrol af Fødevarestyrelsen.Aftalen vil samtidig betyde, at ovennævnte produkter, der indføres fra andre tredjelande til Grøn-land, kun må indføres via et EU-godkendt veterinært grænsekontrolsted i Grønland og først efter, atdet er kontrolleret, at produkterne overholder EU-lovgivningen.Grønland bliver ved aftalens indgåelse omfattet af EU’s informationssystemer: Trade Control andExpert System (TRACES), Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF), Animal Disease Noti-fication System (ADNS). Trade Control and Expert System (TRACES) omhandler data om flytningaf og handel med produkterne, Animal Disease Notification System (ADNS) er et indberetningssy-stem for anmeldepligtige dyresygdomme hos akvakulturfisk og Rapid Alert System for Food andFeed (RASFF) er et varslingssystem for risici for menneskers og dyrs sundhed i fødevarer og foder.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen i forskriftskomitéprocedure kan vedtage de nødvendigegennemførelsesforanstaltninger.Formandskabet har den 7. september 2010 udsendt udkast til korrigeret forslag, som gør det enty-digt, at bestemmelserne udelukkende drejer sig om dyresundhed og hygiejneforhold. Der er tilligeindarbejdet delegationsbestemmelser i overensstemmelse med Lissabontraktatens forskrifter.UdtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget, men på baggrund af en drøftelse i Euro-pa-Parlamentets Fiskeriudvalg den 14. juli 2010 og på baggrund af et udkast til betænkning forven-tes det, at Europa-Parlamentet vil forholde sig positivt til forslaget.Det fremgår af udkastet til betænkning fra Europa-Parlamentets fiskeriudvalg, at udvalget kan til-slutte sig forslagets substans.Gældende dansk retDanmark skal ligesom andre EU medlemsstater acceptere produkter omfattet af afgørelsen fraGrønland på samhandelsvilkår. En vedtagelse af forslaget vil kræve, at Fødevarestyrelsen somkompetent myndighed i Grønland på området implementerer relevant EU-lovgivning i grønlandsklovgivning.KonsekvenserForslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet. Forslaget vurderes ikke at have statsfinan-sielle konsekvenser, men forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet kontroludgif-terne forudsættes gebyrfinansieret.HøringSagen er sendt i høring i det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, §5-udvalget (fiskeri)og §2-udvalget (landbrug), der er indkommet følgende bemærkninger.Danish Seafood Association og DI Fødevarer bemærker, at det glæder den danske fiskeindustri, atder nu omsider er udsigt til aftale om EU-veterinærkontrol på Grønland. Organisationerne opfordrertil, at de praktiske faciliteter hurtigt kan blive bragt på plads, så aftalen kan blive ført ud i livet.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter forslaget, da en vedtagelse af forslaget vil betyde at fisk og fiskevarer m.v. kansendes fra Grønland til EU på samhandelsvilkår, hvilket vil tilgodese økonomiske interesser hos bå-de den grønlandske og danske fiskeindustri. Det grønlandske fiskerierhverv vil ligeledes blive side-stillet med det færøske fiskeerhverv, da Færøerne i 1999 indgik en lignende aftale med EU.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke offentligt tilgængelige tilkendegivelser om medlemsstaternes holdninger til for-slaget.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om ændring afRådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) for så vidtangår støtte ydet inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopol og Rapportfra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Tysklands alkoholmo-nopolKOM (2010) 336 og KOM (2010) 337Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. juli 2010. Æn-dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en rapport om Tysklands alkoholmonopol og har i forlængelse heraffremlagt forslag om forlængelse af Tysklands alkoholmonopols særlige undtagelse fra statsstøtte-reglerne om ydelse af støtte til produktion af landbrugsethanol. Den nuværende undtagelsesbe-stemmelse udløber den 31. december 2010. Kommissionen foreslår en forlængelse af den nuværen-de undtagelse til den 31. december 2017 samtidig med, at forslaget indeholder en plan for afviklingaf monopolet senest denne dato.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 336 af 24. juni 2010 fremlagt forslag til ændring af Rådetsforordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) for så vidt angår støtte ydet inden forrammerne af Tysklands alkoholmonopol og har ved KOM (2010) 337 af 24. juni 2010 fremlagt enrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om Tysklands alkoholmonopol. Forslaget og rapporten eroversendt til Rådet i en dansk sprogversion den 30. juni 2010.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2., og skal behandles efter den al-mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde. Det forventes, at der kan opnås enighedom forslaget i en 1. behandling med Europa-Parlamentet.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdIfølge artikel 182, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen), kanTyskland indtil den 31. december 2010 yde støtte inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopol23

for produkter, der efter yderligere forarbejdning markedsføres af monopolet som landbrugsethanolog er opført i traktatens bilag I. Den samlede årlige støtte må ikke overstige 110 mio. €.Det fremgår af artikel 184, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordnin-gen), at Kommissionen inden den 31. december 2009 skulle have forelagt Europa-Parlamentet ogRådet en rapport om anvendelsen af undtagelsen i artikel 182, stk. 4, for så vidt angår Tysklands al-koholmonopol, herunder også en evaluering af den støtte, der er ydet inden for rammerne af dettemonopol, ledsaget af relevante forslag. Kommissionen har den 24. juni 2010 ved KOM (2010) 337fremlagt rapporten.I rapporten påpeges det, at betydningen af Tysklands alkoholmonopol er aftagende, samt at antalletaf brænderier tilknyttet Tysklands alkoholmonopol er faldet med ca. 70 i perioden fra 2001-2008.Det fremgår endvidere af rapporten, at alkoholmonopolets afsætning er faldet, ligesom godtgørel-serne er faldet fra 110 mio. € i 2003 til 80 mio. € i 2008. Flere brænderier har omstruktureret deresproduktion gennem investeringer i energibesparende udstyr, effektiviseringer og salgsfremstød. Derer ifølge rapporten stadig behov for yderligere omstilling, inden brænderierne kan fungere underfrie markedsvilkår.Med forslaget foreslås en forlængelse af anvendelsen af den særlige undtagelse fra statsstøtteregler-ne indtil den 31. december 2017, idet der i denne periode kan ydes støtte af Tyskland for produkter,der efter yderligere forarbejdning markedsføres af monopolet som landbrugsethanol. Det foreslås, atproduktion og salg fra monopolet gradvist skal afvikles indtil den 31. december 2017, hvoreftermonopolet skal ophøre med at eksistere.Kommissionen foreslår to forskellige afviklingsforløb af de tyske brænderier:1) Der findes i øjeblikket 677 plomberede landbrugsbrænderier (landwirtschaftliche Ver-schlussbrennereien), som hovedsageligt forarbejder korn og kartofler til ethanol. Forslagettilsigter at understøtte disse brænderiers udtræden af monopolet ved at opretholde undtagel-sen indtil udgangen af 2013, idet brænderiernes produktion gradvist bliver reduceret fra540.000 hektoliter i 2011, 360.000 hektoliter i 2012 til 180.000 hektoliter i 2013. Når etbrænderi ikke længere er tilknyttet alkoholmonopolet, kan brænderiet modtage en kompen-sation på 257,50 € pr. hektoliter nominelle brændingsrettigheder. Kompensation ydes senestden 31. december 2013, men kan udbetales i flere rater frem til den 31. december 2017.2) De små brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt (Abfindungsbrennereien),råstofbrugere (Stoffbesitzer) og kooperative frugtbrænderier (Obstgemeinschaftsbrenne-reien) er overvejende lokalt forankret og producerer meget små mængder af alkohol, hoved-sageligt fra frugt (op til 300 liter om året pr. brænderi). Med forslaget kan disse brænderierydes støtte fra monopolet under forudsætning af, at den samlede produktion, der modtagerstøtte, ikke overstiger 60.000 hektoliter årligt indtil udgangen af 2017.Forslaget fastsætter, at det samlede støttebeløb, som kan udbetales fra den 1. januar 2011 til den 31.december 2013 ikke må overstige 269,9 mio. €, og at det samlede udbetalte støttebeløb fra den 1.januar 2014 til den 31. december 2017 ikke må overstige 268 mio. €.

Fremstilling af landbrugsethanol under monopolet er begrænset og udgør p.t. mindre end 10 % afden samlede fremstilling af landbrugsethanol i Tyskland. Alkoholen sælges navnlig til spiritus-, fø-devare-, lægemiddel- og kosmetiksektoren, og der sælges ingen alkohol til anvendelse ibiobrændstoffer. Eftersom alle plomberede brænderier skal være ude af monopolet senest den 31.december 2013, vil produktionen under monopolet blive væsentligt mindre efter denne dato.Det fremgår af forslaget, at Tyskland, som hidtil, hvert år inden den 30. juni skal forelægge en rap-port om, hvorledes ordningen fungerer. Desuden skal de tyske myndigheders rapport fra 2013 til2016 hvert år inkludere en afviklingsplan for små brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skøns-mæssigt, samt for råstofindehavere og kooperative frugtbrænderier.KonsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom forslaget ikkehar konsekvenser for EU’s budget.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge i slutningen af november 2010. Europa-Parlamentet forventes at kunne støtte forslaget.HøringSagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er en vigtig prioritet, at der er ens konkurrencevilkår mel-lem EU-landene. Derfor er det vigtigt, at statsstøttereglerne overholdes, og at undtagelser så vidtmuligt undgås. Landbrug & Fødevarer støtter derfor en afvikling af det tyske alkoholmonopols sær-lige undtagelse fra statsstøttereglerne om ydelse af støtte til landbrugsethanol, og gerne før 2017.Det kan i den forbindelse også nævnes, at manglende sikkerhed for konkurrenceevne i sidste endekan blokere (eller forsinke) for udbygningen med bioethanolproduktion i Danmark, til trods fordenne udbygnings betydelige klima- og beskæftigelseseffekter.Regeringens foreløbige holdningDer er tale om forlængelse af en særlig undtagelse fra statsstøttereglerne for så vidt angår en foran-staltning på landbrugsområdet i EU, som skal understøtte et erhverv under omstilling. Idet omstil-lingen går i retning af afvikling af alkoholmonopolet, kan regeringen støtte forslaget med henblikpå, at alkoholmonopolet endeligt ophører.Generelle forventninger til andre landes holdningerPå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juli 2010 udtrykte Tyskland støtte til forslaget og opfor-drede til en hurtig vedtagelse. Ingen medlemsstater udtalte sig imod forslaget.Tidligere fremlæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. juli 2010 forud for rådsmødet (landbrugog fiskeri) den 12. juli 2010, jf. samlenotat oversendt den 1. juli 2010.