FLF, Alm.del - 2009-10 - Bilag 343: Grund- og nærhedsnotat (GM-planter), fra miljøministeren

Kommissionens forslag til forordning om ændring af Direktiv 2001/18/EC(udsætningsdirektivet) med hensyn til mulighed for medlemsstaterne til at forbyde,begrænse eller hindre dyrkning af genetisk modificerede organismer (GM-planter) på deresterritorium.COM(2010) 375 finalResumeKommissionen ønsker med sit forslag at ændre EU-lovgivningen for at give medlemsstaternemulighed for selv at bestemme, hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GM-planter på deres territoriumuden at ændre godkendelsessystemet på fællesskabsniveau og uafhængigt af de tiltag, sommedlemsstaterne har ret til foretage jf. udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtettilstedeværelse af genetisk modificerede organismer i andre produkter (sameksistensregler).For at undgå, at denne mulighed underminerer godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skalanvendelsen af denne mulighed begrundes ud fra andre kriterier end dem, der indgår ifællesskabets godkendelsesprocedure. Dvs. begrundelsen må ikke ske med henvisning til, atdyrkning af den pågældende GM-plante skulle medføre risici for miljø og menneskers og dyrssundhed.Ligeledes må anvendelse af denne mulighed ikke begrundes med hensyn til at forhindre utilsigtettilstedeværelse af GMO’er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlag(artikel 26a i udsætningsdirektivet) for at løse sådanne problemer gennem sameksistensregler.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU alene til foder og fødevarebrug.1. StatusKommissionen sendte den 13. juli 2010 ovennævnte forslag til Rådet. Den danske sprogversionblev oversendt til Rådet den 16. juli 2010.Forslaget har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 114 omharmonisering af medlemslandenes lovgivning vedr. det indre marked og skal derfor vedtages afRådet med kvalificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure jf. artikel 294.2. Formål og indholdFormålet med forslaget er at ændre Direktiv 2001/18/EC, art. 26 (Udsætningsdirektivet) ved attilføje en ny art. 26b der giver medlemslandene mulighed for, at forbyde, begrænse eller hindredyrkning af genetisk modificerede organismer (GM-planter) på deres territorium.

Muligheden for at forbyde, begrænse eller hindre dyrkning af GM-planter er efter forslaget møntetpå bestemte eller alle GM-planter og et forbud kan gælde for dele af en medlemsstat eller for helemedlemsstatens territorium. Nationale forbud kan omfatte dyrkning af GMO’er godkendt til dyrkningunder både udsætningsdirektivet og forordning 1829/2003.Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU alene til foder og fødevarebrug.Forslaget lægger heller ingen restriktioner for den frie handel med frø.Udsætningsdirektivet og forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer ogfoderstoffer udgør et sammenhængende lovgrundlag for godkendelse af GM-planter til dyrkning iEU.Ifølge denne lovgivning skal GM-planter til dyrkning underkastes en individuel risikovurdering før dekan blive godkendt til markedsføring i det fælles marked. Formålet er at sikre et højt niveau m.h.t.beskyttelse af miljøet og menneskers og dyrs sundhed.Når en GM-plante er godkendt til dyrkning i overensstemmelse med denne lovgivning, kanmedlemsstaterne i dag ikke forbyde eller begrænse markedsføring af denne plante, undtagenunder bestemte betingelser fastlagt i fællesskabslovgivningen.Kommissionen begrunder sit forslag med, at der i de sidste år har været tiltagende tilkendegivelserfra medlemsstaterne om, at beslutninger om den konkrete dyrkning af GM-planter mesthensigtsmæssigt sker på medlemsstatsniveau, hvorfor medlemsstaterne skulle have ret til at haveen mulighed for at vedtage regler vedrørende dyrkning af GM-planter på deres territorium efter atGM-planten er blevet godkendt til markedsføring på fællesskabsniveau.Kommissionen ønsker med sit forslag at ændre EU-lovgivningen for – i overensstemmelse medsubsidiaritetsprincippet - at give medlemsstaterne frihed til at bestemme hvorvidt de ønsker, at derdyrkes GM-planter på deres territorium. Dette sker uden at ændre godkendelsessystemet påfællesskabsniveau og sker uafhængigt af de tiltag, som medlemsstaterne har ret til foretage jf.udsætningsdirektivets artikel 26a for at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af genetisk modificeredeorganismer i andre produkter (sameksistensregler).For at bevare godkendelsessystemet på fællesskabsniveau, skal anvendelsen af denne mulighedbegrundes ud fra andre kriterier end dem, der indgår i fællesskabets godkendelsesprocedure.Dvs. den enkelte medlemsstats begrundelse må ikke ske med henvisning til at dyrkning af denpågældende GM-plante skulle medføre risici for miljø og menneskers og dyrs sundhed,Ligeledes må anvendelse af denne mulighed ikke begrundes med hensyn til at forhindre utilsigtettilstedeværelse af GMO’er i andre produkter, idet fællesskabslovgivningen allerede giver grundlag(artikel 26a i udsætningsdirektivet) for at løse sådanne problemer gennem sameksistensregler.Det vil således være en betingelse for anvendelsen af et nationalt forbud eller begrænsning afdyrkning af GM-planter, at forbuddet ikke er begrundet i risici for miljøet eller menneskers og dyrssundhed eller i et ønske om at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er i andre produkter.Forbud eller begrænsninger kan alene dreje sig om dyrkning, og ikke den uhindrede omsætning ogimport af genetisk modificeret udsæd. Tilsvarende må disse forholdsregler ikke være rettet imodanvendelse af udsæd i hvilket der findes tilfældig eller uundgåelige spor af GMO’er, der ergodkendt i EU.

Kommissionen har endvidere den 13. juli 2010 vedtaget en ny ikke-bindende anbefaling m.h.t.udarbejdelse af sameksistensregler.I de nye anbefalinger præciseres muligheden for, at medlemsstaterne kan begrænse dyrkning afGM-planter på større områder af deres territorium for at undgå utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er ikonventionelle og økologiske afgrøder (GMO-frie områder). Dog skal anvendelse af dennemulighed begrundes af medlemsstaterne ved påvisning af, at de gældende sameksistensreglerikke er tilstrækkelige til at forhindre utilsigtet tilstedeværelse af GMO’er.Endelig skal anvendelsen af forbuddet eller begrænsninger for medlemslandene være ioverensstemmelse med traktaterne, særligt med hensyn til ikke-diskriminering af nationale og ikke-nationale produkter og fællesskabets internationale forpligtelser f.eks. i forhold til WTO.3. Europaparlamentets udtalelseEuropaparlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.4. NærhedsprincippetDer sker med forslaget en tilbageføring af kompetence til medlemsstaterne, der hidtil har ligget påfællesskabsniveau. Dette vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser.Udsætningsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved lov om miljø og genteknologi,lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007 og bekendtgørelse om godkendelse af udsætning imiljøet af genetisk modificerede organismer, bekg. nr. 1319 af 20. november 2006 af udsætning imiljøet af genetisk modificerede organismer.Kommissionens forslag er udformet som en forordning om end den tilsigter at ændre et direktiv,nemlig direktiv 2001/18/EC (udsætningsdirektivet). En forordning kan umiddelbart anvendes imedlemsstaterne og medføre pligter og rettigheder direkte for borgerne i de enkelte EU-lande. Derkræves derfor ikke national lovgivning for, at forordningen gælder som lovgivning imedlemsstaterne.Selv om forordningen vil have direkte virkning i dansk ret, kan der dog godt være tale om, at det ernødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser eller foretage justeringer i lovgivningen. Iforhold til ændringen af udsætningsdirektivet vil denne mulighed dog kræve en nøje juridiskanalyse, der ikke er gennemført for nuværende.Forordning 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder har direkte retskraft og ersåledes ikke som sådan implementeret i dansk lovgivning. Bekendtgørelse nr. 1308 af14.december 2005 om mærkning af fødevarer (§§ 72 og 77) indeholder dog straffebestemmelserom overtrædelse af forordningens regler for så vidt angår fødevarer. For så vidt angår foder erstraffebestemmelserne implementeret med bekendtgørelse nr. 1177 af 11. oktober 2007 om foderog foderstofvirksomheder. Der vil ikke være behov for at ændre disse bekendtgørelser.Forslagets økonomiske konsekvenserErhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. økonomiske konsekvenser ved etfremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af den pågældende GMO’skarakteristika, og kan derfor ikke vurderes for nuværende.

Erhvervsadministrative konsekvenserForslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserDer skønnes ikke at være samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.Erhvervsmæssigt dyrkes der ikke GMO-afgrøder i Danmark. Evt. samfundsøkonomiskekonsekvenser ved et fremtidigt dansk forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde vil afhænge af denpågældende GMO’s karakteristika.BeskyttelsesniveauForslaget skønnes ikke at ville påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da det udelukkendeomhandler begrundelser for nationale dyrkningsforbud, der ligger ud over mulige miljø- ogsundhedsmæssige risici.6. HøringKommissionens forslag har været udsendt i almindelig høring hos relevanteinteresseorganisationer mv. den 15. juli 2010 med frist 23. august 2010.Der er i alt indkommer 12 høringssvar.3 F finder, at der i forbindelse med afgørelser inden for de enkelte medlemslande om dyrkning afGMO-afgrøder bør foretages en analyse af den samfundsmæssige nytteværdi, hvor også dearbejdsmiljømæssige forhold indgår.Ved dyrkning i medlemslandene bør det også sikres, at medarbejderstaben har den fornødneuddannelse.DI – organisation for erhvervslivet finder, at EU-kommissionens forslag er uheldigt oguhensigtsmæssigt, idet mulighederne for nationale forskelligheder mht. dyrkning af GMO-afgrøderindebærer risiko for fraktionering af det indre marked og en ulige konkurrencesituation. Flytningenaf kompetencen til de enkelte medlemslande bryder med et helt centralt princip om harmoniseredebeslutninger, og DI finder ikke, at dette brud kan forsvares med henvisning tilsubsidaritetsprincippet. DI finder, at det er helt centralt at fastholde, at nationale dyrkningsforbudikke kan begrundes i miljø-, sundheds- og sameksistensmæssige forhold, ligesom sådannebegrænsninger skal være i overensstemmelse med traktaterne og forpligtigelser i WTO.DI frygter også, at forslaget på sigt fører til, at også import af GMO-foder og fødevarer bliver ennationale afgørelse.Endelig finder DI, at forslaget er et yderligere tilbageskridt i forhold til udnyttelse af GM-teknologien,at vækstmuligheder i EU ikke kan indfries, og at fællesskabet derfor ikke vil være at finde blandt deførende på dette felt.Samlet set kan DI derfor ikke støtte Kommissionens forslag.Økologisk Landsforening støtter Kommissionens forslag.Foreningen lægger til grund, at det ikke vil være muligt at dyrke GMO-afgrøder, uden at det vil fåøkonomiske konsekvenser for de producenter, der markedsfører GMO-fri produkter (f.eks.økologiske), idet det vil give øgede udgifter til adskillelse, logistisk analyser og kontrol medforekomster af GMO’er med deraf følgende tab af indtægter.Foreningen fremhæver, at dyrkning af GMO-afgrøder forhindrer, at medlemslandene kan vælge ennational erhvervspolitik, der er baseret på produktion af bæredygtige fødevarer uden anvendelse af

GMO, da en voksende GMO-produktion kan udgøre en væsentlig barriere for at få flere økologiskearealer i Danmark.Økologisk Landsforening lægger vægt på, at der ikke stilles begrænsninger for, hvilke begrundelsermedlemsstaterne må anvende i forb. med forbud mod dyrkning af en GMO-afgrøde. Det børsåledes være tilladt at vedtage nationale forbud som led i en national erhvervsstrategi, og for atsikre GMO-fri produkter og for at sikre forbrugernes tillid til GMO-frie produkter.Landbrug og Fødevarer finder indledningsvist, at det er særdeles vigtigt, at de danske myndighederoverfor Kommissionen påpeger nødvendigheden af, at der fremsættes forslag til løsning af detnuværende nul-tolerance problem – både i forhold til import af foder og fødevarer og i forhold tiludsæd. Dette har stor betydning både for den konventionelle foder- og fødevareproduktion og denøkologiske.Landbrug og Fødevarer noterer endvidere med tilfredshed, at Kommissionen fastslår vigtigheden afsameksistensregler, der imødegår risikoen for, at landmænd lider økonomiske tab som følge af, atandre dyrker GMO-afgrøder.Landbrug og Fødevarer finder imidlertid, at den af Kommissionens fremsatte nye rekommandation iforhold til den nugældende rekommandation er et skridt i den forkerte retning, idet den nugældenderekommandation alene lægger videnskabelige forhold til grund for udarbejdelse afsameksistensregler.Danmark bør således arbejde for, at fastholde den nuværende grundige og operationellerekommandation for sameksistens.Dermed kan der - jf. Landbrug og Fødevarer - opstilles klare betingelser, der skal overholdes, hvisman skal kunne dyrke GMO-afgrøder, som på langt sigt i højere grad vil beskytte de landbrugere,som ønske at fravælge GMO, end de nationale forbud som Kommissionen lægger op til.I den forbindelse udtrykker Dansk Landbrug bekymring for, om det foreliggende forslag vedr.dyrkning er i overensstemmelse med WTO-reglerne og reglerne for det indre marked, idetmuligheden for at forbyde dyrkning i modsætning til de nugældende sameksistensregler ikke erbaseret på objektive kriterier.Landbrug og Fødevarer opfordrer derfor på det kraftigste den danske regering til at arbejde for atsikre, at en evt. kommende regulering er i overensstemmelse med såvel WTO-reglerne somreglerne for det indre marked.Afdelingen for biosystemer v/Risø DTU finder, at Kommissionens forslag er principielt rigtigt, idetdyrkningsmæssige forhold kan være vidt forskellige mellem lande og regioner, hvilket vanskeliggørsameksistens. Afdelingen finder dog at Kommissionens forslag er upræcist i forhold til atkonkretisere hvilke grunde, der anses for at være legale i forhold til et GMO-dyrkningsforbud.Kommissionens bør derfor i forslaget præcisere, hvornår et forbud er legalt. Uklarhed i ved ikke atnævne, at også etiske reservationer er legale begrundelser indebærer, at der kan rejses tvivl omhvorvidt Kommissionens forslag overhovedet bliver operationelt i forhold til den differentieredeholdning, som EU-landene har til GM-afgrøde dyrkning.Danmarks Naturfredningsforening er grundlæggende tilfreds med Kommissionens forslag, derbetragtes som en håndsrækning til og en ekstra sikkerhed for natur og miljø i medlemslandene.Foreningen finder dog, at der er uklarhed om, hvilke kriterier de enkelte medlemslande kan læggetil grund for et evt. forbud. DN ønsker derfor en redegørelse for, hvad der kan udløse et forbud, ogom et evt. forbud kan underkendes af Kommissionen.Endelig ønsker DN, at det sikres, at en evt. ændring af udsætningsdirektivet ikke kommer til atunderminere sameksistensreglerne. Sameksistensreglerne bør stadig være gældende og bør væreuafhængige af skiftende politiske flertal for og imod GMO-afgrøder.