Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del Bilag 335
Offentligt
Notat om biogas i landbruget – hvad kan vi lære af Tyskland?Skrevet til Fødevareudvalgets i forbindelse med studietur til Tyskland.__________________________________________________________________________________26. august 2010Økologisk Landsforening anbefaler robuste, multifunktionelle biogasløsninger i Danmark, såbiogasteknologien reelt bidrager til at skabe en bæredygtig og klimarigtig fødevareproduktion i Danmark.Det er især centralt at satse på dyrkning af flerårige energiafgrøder til biogas, da de bidrager til et renerevandmiljø, mindre pesticidforbrug, en mere frugtbar jord og større biodiversitet.I Danmark er der stor interesse for at få udbredt biogas i landbruget. Mange landmænd peger påbiogassuccesen i Tyskland og efterspørger en højere pris på biogas-el. En højere pris til producenterne afbiogas-el har i Tyskland været en stærk driver for udbredelsen af biogas, og en særlig prisstruktur giverinvestorerne incitamenter til at indrette produktionen efter de politiske ønsker. For eksempel præmieresmindre biogasanlæg (decentral energiproduktion), brug af energiafgrøder (NaWaRo), mindst 30 pct. gylle,lokal varmeudnyttelse, afgrøder fra naturplejearealer og ny teknologi til at mindske udledning af f.eks. NOxm.v. Merprisen for biogas-el betales over forbrugernes el-regning.Man må også lytte til de kritiske røster, der går på, at energimajs er blevet så dominerende i det tyskelandskab. Majs giver mindre biodiversitet, efterlader en ringe jordstruktur og kræver en relativ høj indsatsaf sprøjtemidler og kunstgødning.I Økologisk Landsforening er vi fortalere for at integrere biogas i den eksisterende fødevareproduktion, sådet giver reel mulighed for en miljøvenlig håndtering af husdyrgødning, god udnyttelse af kløvergræs ogandre flerårige afgrøder som supplerende biomasse. Flerårige energiafgrøder fremhæves af bl.a. forskereved Århus Universitet som den mest miljø- og klimavenlige måde at bruge arealer til energiproduktion.Økologiske planteavlsbrug kan på denne måde bruge grøngødning som energiafgrøde og derved gøde medøkologisk gødning uden selv at have en husdyrproduktion.Vi anbefaler flerårige energiafgrøder, herunder kløvergræs og lucerne, ud fra disse fordele:Disse afgrøder har en gunstig effekt på sædskiftet, som bliver sundere og mere frugtbart.Jorden tilføres kulstof, både via det kraftige rodsystem, og fordi der skal pløjes mindre ved flerårigeafgrøder. Derved bidrager disse afgrøder til binding af CO2 i jorden samtidig med, at CO2-udledningfortrænges ved produktion af biogas.Kløver og lucerne fikserer kvælstof fra luften, og afgrøderne bidrager derfor til at erstatte kvælstof ikunstgødning, som giver en stor CO2-udledning, når det fremstilles.Flerårige afgrøder befordrer en langt højere biodiversitet end f.eks. majs.Flerårige afgrøder giver mindre udvaskning af nitrat og kan forenes med dyrkning af følsommegrundvands- og naturområderPå baggrund heraf vil vi trække to punkter frem ved den tyske model, som vi kan lære noget af:1. Den høje afregningspris for biogas-el, finansieret over forbrugernes el-regning, er fornuftig ognødvendig for at få landmænd og andre til at investere i biogas. Men ordningen bør ikke præmiere,at energimajs anvendes i så stort omfang. Derimod bør det belønnes, hvis flerårige energiafgrøder
indgår som biomasse. Vi anbefaler som udgangspunkt en el-pris på 1-1,25 kr. pr. kWh, men prisenbør differentieres efter nærmere fastlagte kriterier.2. Strukturen i den tyske afregningsmodel giver en god regulering og styring, hvor en række tiltagpræmieres, f.eks. afsætning af overskudsvarme lokalt, udnyttelse af biomasse fra naturpleje m.v.Vi er bekymret for, at nogle landmænd ved en favorabel pris på biogas-el, som i Tyskland, omstillerfuldstændigt til biogaslandbrug, dropper fødevareproduktionen og dyrker hele arealet med energimajs. Detvil give en forarmelse af landskabet og risikere en højere belastning af miljøet med næringsstoffer ogpesticider. Risikoen for en sådan udvikling er væsentligt mindre, hvis en højere pris for el fra biogasforudsætter, at den supplerende biomasse kommer fra flerårige energiafgrøder i stedet for energimajs.Flerårige afgrøder, herunder efterafgrøder og biomasse fra naturplejearealer vil bedre kunne integreres ien eksisterende produktion af fødevarer,Konkurrencen om jorden til fødevarer eller energi vil være mindre med flerårige energiafgrøder. Deflerårige afgrøder fremmer nemlig jordens frugtbarhed og giver et højere og mere stabilt udbytte, nårarealet senere bruges til fødevareproduktion. Det viser erfaringer og forskning i økologisk jordbrug.Endelig vil flerårige afgrøder, hvor høst og transport af afgrøden er fordelt over hele vækstsæsonen, blivemindre iøjnefaldende og generende for lokalbefolkningen. Energiafgrøderne og deres dyrkning vil blivelangt mindre dominerende i landskabet. Det vil medvirke til, at borgerne accepterer at bidrage til lokalenergiproduktion via den højere elpris.KonklusionEn væsentligt højere pris for biogas-el vil fremme investeringer i biogasanlæg og derved målene iGrøn Vækst.Brug af energimajs som supplerende biomasse til biogasproduktion bør dog ikke præmieres via denhøjere el-pris.Flerårige energiafgrøder, som kløvergræs, lucerne og andre tilsvarende afgrøder vil være ideellesom supplerende biomasse, og bør netop fremmes under en ordning med forhøjet el-pris. Det vilgive en række fordele samfundsmæssigt, - også i lokalsamfundet.Yderligere oplysninger:Michael Tersbøl, Faglig udviklingschef og biogasrådgiver, Økologisk Landsforening.email:[email protected], mobil: 51532711.