FLF, Alm.del - 2009-10 - Bilag 331: Kopi af Europaudvalgets EU-note E 53 om et stigende antal udtalelser fra nationale parlamenter til Kommissionen

2009 var præget af vigtige institutionelle begivenheder: valget af et nyt Europa-Parlament ijuni, afslutningen af mandatet for Barroso I-kommissionen og Lissabontraktatensikrafttrædelse den 1. december. Hvad angår forbindelserne mellem Kommissionen og denationale parlamenter, skete der i 2009 en yderligere konsolidering af politikdialogen(kapitel 2) med et stadigt stigende antal udtalelser og deltagende parlamentskamre, hyppigeog udbytterige kontakter og udvekslinger mellem Kommissionen og nationale parlamenter påalle niveauer (kapitel 3) samt særligt intensive forberedelser - for begge siders vedkommende- med henblik på Lissabontraktatens ikrafttrædelse og gennemførelsen af dens nyebestemmelser om nationale parlamenter (kapitel 4).Mens der i den foregående rapport1blev givet et generelt overblik over Kommissionensforbindelser til de nationale parlamenter, kommer denne rapport også ind på den nyekommissions vigtigste prioriteter og ambitioner med hensyn til udvikling af forbindelserne tilde nationale parlamenter i løbet af dens kommende mandat.2.2.1.POLITIKDIALOGDe nationale parlamenters deltagelse og emner for udtalelserne

Deltagelse i forskelligt omfangI 2009 sendte de nationale parlamenter 250 udtalelser til Kommissionen inden for rammerneaf politikdialogen (sammenlignet med 200 i 2008), hvilket bekræftede en klart stigendetendens. Der blev modtaget i alt 618 udtalelser fra 35 nationale parlamenter (ud af 40) i25 medlemsstater mellem september 2006 og december 2009.Som de foregående år har der været en gruppe af særligt aktive parlamentskamre, navnlig denportugisiskeAssembleia da República(47 udtalelser), det tjekkiske senat (27), de tonederlandske kamre (19), den svenske rigsdag (18), det italienske senat (17), det tyskeforbundsråd (16), Det Forenede Kongeriges overhus (14), det franske senat (12), Folketinget(12), det østrigske forbundsråd (10) og repræsentanternes hus i Grækenland (10). Disse12 forsamlinger tegnede sig for ca. tre fjerdedele af alle de udtalelser fra nationaleparlamenter, der blev modtaget i 2009. Især skete der en signifikant forøgelse af antallet afudtalelser fra det tjekkiske senat, det italienske senat, det østrigske forbundsråd ogrepræsentanternes hus i Grækenland i løbet af året sammenlignet med 2008, mens det skalbemærkes, at det østrigske nationalråd og repræsentanternes hus i Malta i 2009 for første gangdeltog i politikdialogen.

Til gengæld var der i 2009 ti kamre, som ikke fremsendte udtalelser, og for 13 kamresvedkommende var deltagelsen begrænset til udtalelser vedtaget i forbindelse med COSAC-koordineret kontrol med efterlevelse af nærhedsprincippet. Siden 2006 er der femparlamenter, som overhovedet ikke har deltaget i denne dialog: over- og underhuset i Spanienog Rumænien og det slovenske overhus. Det skal imidlertid påpeges, at kamrene i de fleste afde tilfælde, hvor de deltager mindre aktivt i politikdialogen, gør dette med overlæg, eftersomde vurderer at varetage deres rolle i europæiske anliggender ved at føre kontrol med derespektive regeringer snarere end ved at føre kontrol med Kommissionen.De nationale parlamenters udtalelserDe 250 udtalelser, der blev formuleret af de nationale parlamenter, vedrørte ikke færre end139 dokumenter fra Kommissionen. Ud af disse 139 var der kun 10, som blev kommenteret af4 eller flere parlamenter (ekskl. de 3 forslag, der var omfattet af COSAC-koordineret kontrolmed efterlevelse af nærhedsprincippet).De meddelelser og forslag, der tiltrak mest opmærksomhed hos de nationale parlamenter,vedrørte Stockholmprogrammet2(8 udtalelser), direktivet om grænseoverskridendesundhedsydelser3(74), direktivet om forbrugerrettigheder5(6), rammebeslutningerne ommenneskehandel6(6) og seksuel misbrug af børn7(5), grønbøgerne om kollektiveerstatningssøgsmål8(5) og unges læringsmobilitet9(5), meddelelsen om europæisk finansielttilsyn10(4), direktivet om minimumsstandarder for asylansøgere11(4) og den årligepolitikstrategi12(4).Omtrent halvdelen af de 250 udtalelser, der blev modtaget i løbet af 2009, vedrørtelovgivningsforslag, og resten omhandlede meddelelser eller høringsdokumenter. Der blevafgivet 36 udtalelser om grønbøger. I overensstemmelse med deres interne procedurerfortsætter de meget aktive svenske og danske parlamenter med at deltage i politikdialogen iforhold til Kommissionen - dog kun med hensyn til dokumenter, der ikke vedrører lovgivning.Generelt fokuserede de fleste af udtalelserne på spørgsmål om politikker. Der var kun13 udtalelser, der omhandlede dokumenter om programmering eller institutionelle spørgsmål.De politikområder, som de nationale parlamenter fokuserede mest på, var frihed, sikkerhed ogretfærdighed (83 udtalelser, herunder dem, der blev afgivet i forbindelse med 2 COSAC-kontroller af efterlevelse af nærhedsprincippet), sundhed og forbrugerbeskyttelse (38,herunder dem, der blev afgivet i forbindelse med en COSA-kontrol af efterlevelsen afnærhedsprincippet), transport og energi (22), uddannelse og kultur (14), miljø (12) ogerhvervspolitik (10).

Langt de fleste udtalelser var generelt positive og udtrykte tilfredshed med Kommissionensinitiativer og forslag, men indeholdt samtidigt konkrete forslag til ændringer og konstruktivkritik. I deres udtalelser behandlede de fleste nationale parlamenter væsentligepolitikspørgsmål og kommenterede navnlig Kommissionens forslag i bredere perspektiver, ogder var relativt få udtalelser, som indeholdt bemærkninger om retsgrundlaget ellernærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.Ud af 250 udtalelser, der blev modtaget i 2009, blev der i mindre end 25 udtrykt bekymringmed hensyn til nærhedsprincippet. Udtalelserne vedrørte ca. 15 dokumenter fraKommissionen om lovgivning og andre områder. De kamre, der havde særlig interesse inærhedsprincipspørgsmål, var det franske senat, det østrigske forbundsråd, det tyskeforbundsråd samt de nederlandske, portugisiske og græske parlamenter. Selv om der ikke blevsat spørgsmålstegn ved overholdelsen af nærhedsprincippet som sådant, blev der i visseudtalelser også peget på, hvad der blev betragtet som utilstrækkelig begrundelse, hvad angåret givet forslags overensstemmelse med nærhedsprincippet.For så vidt angår tokammersystemerne skal det bemærkes, at de to kamre i visse tilfælde ikkealtid indtog den samme holdning med hensyn til vurderingen af efterlevelsen afnærhedsprincippet. F.eks. var de to nederlandske kamre ikke enige om dette spørgsmål iforbindelse med forslaget om informations- og varslingsnetværket vedrørende kritiskinfrastruktur (CIWIN)14og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne15, og de tokamre i den franske nationalforsamling så forskelligt på efterlevelsen af nærhedsprincippet iforbindelse med forslaget om dyreforsøg16.Det skal også nævnes, at Kommissionen i 2009 modtog flere udtalelser, der var vedtaget afnationale parlamenter inden for rammerne af tre COSAC-koordinerede kontroller medefterlevelsen af nærhedsprincippet: den første vedrørte direktivet om kvalitets- ogsikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation17, der blev iværksat idecember 2008; den anden vedrørte rammeafgørelsen om retten til tolkning og oversættelse iforbindelse med straffesager18, der blev iværksat i juli 2009, og den tredje omhandledeforordningen om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser ogofficielt bekræftede dokumenter19vedrørende arv, der blev indledt i oktober 2009. I alle tre

tilfælde bekræftede et meget stort flertal af de deltagende kamre, at forslagene var ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Hvad angår det første tilfælde, var det kun detøstrigske forbundsråd, der afgav udtalelse om nærhedsprincippet. I det andet tilfældeanfægtede det østrigske forbundsråd sammen med det irske og maltesiske parlamentoverholdelsen af nærhedsprincippet, mens 11 andre kamre ikke fandt, at Kommissionensbegrundelse var fuldt ud tilfredsstillende. Hvad angår det sidste forslag, var det kun detbelgiske senat, som mente, at der forelå en overtrædelse af nærhedsprincippet.Politikdialogen om centrale dokumenterUnder hensyn til, at langt størstedelen af Kommissionens dokumenter ikke blev kommenteretaf mere end tre kamre, fokuseres der i den følgende analyse på de mest repræsentative sager,og der gives nogle konkrete eksempler til illustration af visse konklusioner.•StockholmprogrammetKommissionens meddelelse "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernestjeneste"20(Stockholmprogrammet) var genstand for særlig opmærksomhed i de nationaleparlamenter i 2009. Kommissionen fik forelagt 8 udtalelser, mens andre blev sendt direkte tilEuropa-Parlamentet, som afholdt et fælles tværparlamentarisk møde om dette spørgsmål inovember 2009. I alle de modtagne udtalelser blev der udtrykt støtte til Kommissionensmeddelelse. Et stort flertal udtrykte tilfredshed med, at individuelle rettigheder var i centrum idet næste flerårige program, og at borgerne var projektets omdrejningspunkt. Blandt deindividuelle rettigheder, som flere kamre fokuserede på, var behovet for at beskytte retten tilprivatlivets fred den hyppigste forekommende. Der blev sat spørgsmålstegn ved effektivitetenaf instrumenterne til intern genbosættelse, det fælles europæiske Schengenvisum, indførelsenaf et fælles system til behandling af lovlige migranters indrejse, det forhold, at lovligemigranter bør have samme rettigheder som EU-borgere samt ved den påtænkte afskaffelse affuldbyrdelsesproceduren. Der blev også peget på behovet for at sikre nærhedsprincippetsoverholdelse i forbindelse med civilbeskyttelse.•Direktivet om forbrugerrettighederDe nationale parlamenter udviste tilsvarende interesse med hensyn til Kommissionens forslagtil et direktiv om forbrugerrettigheder21, som Kommissionen modtog 6 udtalelser om, oghvoraf der i mange blev givet udtryk for alvorlige forbehold. Fem kamre mente, at forslagetvar i modstrid med nærhedsprincipperne, fordi indførelsen af fuld harmonisering på visseområder inden for forbrugerlovgivning og aftaleret ikke ville muliggøre anvendelse afnational ret, som de mente sikrede en bedre forbrugerbeskyttelse. Der var desuden flerekamre, der mente, at forslaget syntes i højere grad at tage sigte på at lettegrænseoverskridende transaktioner end på at beskytte forbrugerrettigheder. De nationaleparlamenter satte endelig spørgsmålstegn ved valget af retsgrundlag og vurderede, atkonsekvensanalysen var utilstrækkelig, navnlig fordi der manglede konkrete statistikker til atunderbygge forslaget, og fordi digitale varer og rene tjenesteydelser ikke var omfattet afforslaget.•Direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser

Hvad angår direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridendesundhedsydelser22, blev der i 3 ud af 7 udtalelser23givet udtryk for forbehold med hensyn tilsubsidiariteten, eller man kommenterede mere generelt nærhedsaspekter. Flere kamre mente,at Kommissionens forslag kunne forringe medlemsstaternes evne til at forvalte udbuddet afsundhedstjenesteydelser og sikre finansiel balance i deres socialsikringssystemer. Denationale parlamenter påpegede f.eks., at konsekvensanalysen ikke understregede den risiko,medlemsstaterne eventuelt løber ved at miste kontrollen over strømmen af patienter. Deunderstregede også, at medlemsstaterne kunne evaluere konsekvensen af forslaget omfinansiering og tilrettelæggelse af de nationale sundhedsvæsener og opfordrede til at opgivebestemmelsen, som gjorde det muligt for Kommissionen at fastsætte retningslinjer til at lettemedlemsstaternes definition af kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedstjenester.•Finansielt tilsyn i EuropaEt andet spørgsmål, som også i høj grad tiltrak de nationale parlamenters opmærksomhed iløbet af 2009, var den finansielle krise, som havde fået fire kamre til at kommentereKommissionens meddelelse om et finansielt tilsyn i Europa24. Blandt de nationaleparlamenter, som kommenterede dette dokument, var der visse, som understregede, at detfinansielle tilsyn på langt sigt ville skulle varetages af en europæisk myndighed med beføjelsetil at træffe bindende beslutninger, og at det system, der var foreslået af Kommissionen, skullerevideres inden for 2-3 år. Ét nationalt parlament delte ikke den opfattelse og var ikke villigttil at godkende en begrænsning af det nationale tilsyns ansvar. Den gik i stedet ind forlovgivning om store finansielle operatørers tværnationale aktiviteter.•Grønbøger om kollektivt søgsmål og unges læringsmobilitetKommissionen modtog udtalelser fra fire kamre om grønbogen om kollektivt søgsmål25. I fireaf dem blev det påpeget, at der ikke var behov for en fælleseuropæisk bindende forordning fordette område, og det blev foreslået i stedet at anvende meget målrettet lovgivning eller blotvedtagelse af ikke-bindende foranstaltninger. Kun ét nationalt parlament ønskede indførelse afbindende foranstaltninger vedrørende kollektivt søgsmål (fælles EU-foranstaltninger). Detskal bemærkes, at ét nationalt parlament efter at have modtaget et første svar fraKommissionen udstedte en anden udtalelse om kollektivt søgsmål, hvori det - selv om detfastholder sit generelle forbehold over for EU-lovgivning på dette område - udtryktetilfredshed med Kommissionens forsikring om, at intet fremtidigt initiativ ville lægge grundentil en "tvistindustri", således som man havde i visse ikke-europæiske lande.Fem kamre afgav udtalelse om grønbogen om unges læringsmobilitet26og gav bred støtte tilKommissionens initiativ og grønbogens formål. De nationale parlamenter vurderede, at dentværnationale mobilitet ikke kun skulle være forbeholdt unge, da fremme af livslang læringvar et af Kommissionens centrale mål. De understregede også, at de europæiske programmerskulle være fleksible med hensyn til længde, timing og deltagende lande og påpegede, at derskulle være særlig opmærksomhed omkring forbedring af unges kendskab til fremmedsprogog til anerkendelse af studier som en forudsætning for mobilitet. Visse kamre tilskyndede

Kommissionen til i den reviderede Lissabonstrategi at indføje fremme af mobilitet iforbindelse med lærlingeuddannelser.Kommissionens svar på de nationale parlamenters udtalelserKommissionens svar på de nationale parlamenters udtalelser undertegnes af næstformanden,som er ansvarlig for forbindelserne til de nationale parlamenter, efter formel vedtagelse afKommissionen, forud for hvilken der er gennemført en høring af alle berørte kabinetter ogtjenestegrene. Kommissionen søger i sine svar til de nationale parlamenter at forklare sineindledende forslag bedre, om muligt ved at give detaljerede eksempler, der kan understøtte engiven holdning. Hvis det er hensigtsmæssigt, indeholder svarene også reaktioner på konkretekommentarer og forslag, der er fremsat af nationale parlamenter, og det angives heri, hvorvidtKommissionen kan tage yderligere hensyn til dem. Det siger sig selv, at Kommissionens svaraltid vil skulle afspejle og respektere den institutionelle balance som omhandlet i traktaterne.De afhænger også i høj grad af timingen af en given udtalelse og, i tilfælde aflovgivningsspørgsmål, af den fase, der er nået i den interinstitutionelle procedure.Reaktionerne på grønbøger og andre høringsdokumenter har normalt en begrænsetrækkevidde, så længe der pågår høringer, eller resultaterne heraf endnu ikke er blevetevalueret.3.KONTAKTER OG BESØG

Ligesom de foregående år har kommissærerne og deres tjenestegrene været særligt aktive ogengagerede for så vidt angår deres kontakter og udvekslinger med repræsentanter fra denationale parlamenter. Bortset fra en lang række bilaterale møder mellem medlemmer afKommissionen og nationale parlamenter var Kommissionen præsenteret på politisk plan i allestørre tværparlamentariske møder, der blev afholdt i løbet af 2009, dvs. konferencen forparlamentsformænd i februar i Paris, COSAC-formændenes møde i februar i Prag og i juli iStockholm, COSAC-plenarmøderne i maj i Prag og i oktober i Stockholm samt defællesparlamentariske møder i februar og november i Bruxelles.Herudover mødtes Kommissionens tjenestegrene jævnligt med deres modparter fra denationale parlamenter - enten inden for rammerne af de jævnlige møder med de fasterepræsentanter for de nationale parlamenter i Bruxelles (12 møder i 2009 plus ethalvdagsseminar, som Kommissionen arrangerede i juni), i forbindelse med konferencer oghøringer tilrettelagt af forskellige parlamenter i de respektive hovedstæder eller i forskelligetematiske workshopper tilrettelagt af Europa-Parlamentet for ansatte fra nationaleparlamenter. Fremhæves skal i særlig grad den første deltagelse af Kommissionenstjenestegrene fra generalsekretariatet i IPEX-bestyrelsens møde i oktober i København ogKommissionensgeneralsekretærsindlægpåmødetforEU-Parlamenternesgeneralsekretariater i december i Bruxelles - få dage efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse.Der blev i forbindelse med disse kontakter og udvekslinger mellem Kommissionen og denationale parlamenter i 2009 i særlig grad fokuseret på ikrafttrædelsen og gennemførelsen afLissabontraktaten og spørgsmål vedrørende området med retfærdighed, frihed og sikkerhedsamt spørgsmål i tilknytning til den økonomiske og finansielle krise.

Lissabontraktaten, som trådte i kraft i den 1. december 2009, udgør et vigtigt fremskridt for såvidt angår de nationale parlamenters rolle på EU-plan. For første gang er de nationaleparlamenter nævnt i traktatens centrale del. Artikel 12 i TEU fastsætter udtrykkeligt, at"denationale parlamenter bidrager aktivt til, at Unionen kan fungere tilfredsstillende".I denneartikel angives derefter en række nye rettigheder, som understreger den store betydning af denationale parlamenter i den demokratiske opbygning af Unionen.Vigtigst blandt de nationale parlamenters nye rettigheder er i høj grad deres ansvar for atsikre, "atnærhedsprincippet overholdes i overensstemmelse med procedurerne i protokollen[nr. 2]", der normalt betegnes som "kontrolmekanismen for nærhedsprincippet" eller"proceduren med gult kort og proceduren med orange kort". Denne mekanisme indebærer, atlovgiveren har en endelig mulighed for at standse den normale lovgivningsprocedure, hvis etvist antal nationale parlamenter sætter spørgsmålstegn ved nærhedsprincippet i forbindelsemed et bestemt lovgivningsforslag.Hvad angår gennemførelsen af de nye traktatbestemmelser om nationale parlamenter,herunder især kontrolmekanismen for nærhedsprincippet, traf Kommissionen i slutningen afnovember 2009 interne foranstaltninger, der gør det muligt at anvende dette nye instrumenteffektivt fra traktatens ikrafttrædelse. De nationale parlamenter og lovgiveren blev informeretom disse procedurer ved et fælles brev fra Kommissionens formand og næstformand, der blevsendt den 1. december til formændene for de 40 kamre og for Europa-Parlamentet og Rådet27.Kommissionen fastlagde disse foranstaltninger på baggrund af omfattende drøftelser, som dende foregående år havde haft på politisk plan og i tjenestegrenene med de nationaleparlamenter, og den sikrede, at der hermed tages hensyn til de nationale parlamenters vigtigsteprioriteter. Efterhånden som der indhøstes erfaringer på dette område i de kommendemåneder, kan der blive behov for at tilpasse visse af disse foranstaltninger.Det vigtigste budskab i brevet af 1. december var, at Kommissionen ser kontrolmekanismenfor nærhedsprincippet som en politikforanstaltning og ikke som en rent budgetmæssigforanstaltning, at den har tillid til, at de nationale parlamenter vil anvende dette redskab på enansvarlig og konstruktiv måde, og at Kommissionen har til hensigt at træffe de rigtigeforanstaltninger for at lette anvendelsen af dette nye instrument som et praktisk redskab for denationale parlamenter. Brevet og Kommissionens overordnede fremgangsmåde blev megetvel modtaget af de nationale parlamenter.Eftersom den afgående Kommission mellem 1. november 2009 og 10. februar 2010 fungeredesom "forretningskommission", blev der ikke vedtaget betydningsfulde lovgivningsforslag iløbet af de første to måneder efter den nye traktats ikrafttrædelse. De første forslag, der falderind under anvendelsesområdet for kontrolmekanismen for nærhedsprincippet, blev førstvedtaget og oversendt til de nationale parlamenter i begyndelsen af februar 2010.5.FREMTIDSUDSIGTER

nærhedsprincippet. Dette vil være en af prioriteterne for den nuværende kommission for såvidt angår dens forbindelser med de nationale parlamenter.Parallelt hermed vil det mere generelt være af stor betydning at konsolidere partnerskabet medde nationale parlamenter ved at fremme og styrke politikdialogen - i fuld overensstemmelsemed den institutionelle balance på EU-plan. Fortsættelsen af denne dialog vil gøre det muligtfor begge sider at gå ind i en bredere, mere politikorienteret udveksling af synspunkter, somikke kun er begrænset til lovgivningsforslag, men også går ud over spørgsmål vedrørendenærhedsprincippet. Kommissionen vil således fortsætte sin grundige behandling af alleudtalelser, den modtager fra nationale parlamenter, i overbevisning om, at denne konstruktiveog effektive kommunikation yderligere vil styrke forbindelserne mellem de europæiskeinstitutioner og borgerne rundt omkring i Europa.Kommissionen ser kontrolmekanismen for nærhedsprincippet og politikdialogen som to sideraf samme sag, hvor førstnævnte indgår i en videre strategiforbindelse mellem Kommissionenog de nationale parlamenter. De nationale parlamenter har været meget tilfredse med dennefremgangsmåde, fordi de indtil nu i højere grad har fokuseret deres udtalelser på substansen iKommissionens dokumenter end på spørgsmål i tilknytning til nærhedsprincippet.Ved at styrke sit strategipartnerskab med de nationale parlamenter ønsker Kommissionen atforbedre processen med fastlæggelse af politikker, både med hensyn tillovgivningsforanstaltninger og andre foranstaltninger, at inddrage de nationale parlamentermere i europæiske anliggender, som for de flestes vedkommende i de seneste år er blevet tilinterne anliggender, og derved bringe Europa tættere på borgerne, og den ønsker endelig atvære bedre orienteret om nationale tendenser og processer.Hvad angår den forbedrede politikformulering, er det rigtigt, at det måske ikke altid vil værenemt at måle den konkrete effekt af de nationale parlamenters udtalelser om en given endeligretsakt. Det er imidlertid vigtigt at vide, at hver gang Kommissionen forhandler lovgivningmed lovgiverne, er den nu i stand til at gøre dette med et fuldstændigt kendskab til deudtalelser, der er afgivet af de nationale parlamenter. På samme måde, når Kommissionentræffer en afgørelse om den holdning, den vil forsvare i Europa-Parlamentet og Rådet, kan detske med kendskab til de synspunkter, der er formuleret af de nationale parlamenter om denpågældende sag. I mange tilfælde afspejles udtalelser, der er afgivet af de nationaleparlamenter, i lovgivningsprocessen af enten Parlamentet eller Rådet, hvilket tydeligt viser, atde nationale parlamenters udtalelser forbedrer denne proces. Hvis de afgives rettidigt, kan denemlig tjene som tidlig varsling og redegøre for de vigtigste holdninger til Kommissionensforslag, som ofte afspejles senere i lovgivningsprocessen. Det er klart, at hvis udtalelserneafgives sent og kun af nogle få nationale parlamenter, vil indvirkningen på de igangværendeinstitutionelle diskussioner være relativt begrænset.I løbet af de seneste fem år har Kommissionens forbindelser til de nationale parlamenterudviklet sig grundlæggende og er nu tættere og mere omfattende. Denne tendens vil blivefortsat med Lissabontraktaten. De nationale parlamenter har nu en vigtigere rolle at spille påEU-plan og kan derfor blive centrale aktører, hvis holdninger EU-institutionerne vil skulletage hensyn til. De nationale parlamenter vil på den måde hurtigt blive en integrerende del afbeslutningstagningsprocessen på EU-plan.For begge siders vedkommende er det imidlertid stadig muligt at gøre yderligere fremskridt.Det vil forblive et centralt mål at virkeliggøre potentialet i dette strategipartnerskab ogetablere endnu mere konstruktive forbindelser. Kommissionen vil nøje overvåge, at der sker

korrekt gennemførelse af de nye traktatbestemmelser vedrørende nationale parlamenter og iden forbindelse være særligt opmærksom på at leve op til de nærhedskrav, der er omhandlet iprotokol 2. Kommissionen vil desuden gerne tilskynde de nationale parlamenter, der endnuikke deltager i politikdialogen, til at deltage aktivt i udveksling af synspunkter medKommissionen. Det er også dens hensigt at opnå et tæt samarbejde med de nationaleparlamenter om virkeliggørelsen af Europa 2020, og den er rede til at undersøge muligesamarbejdsmetoder, hvad angår gennemførelsen af EU-budgettet, herunder især med hensyntil bekæmpelse af svindel. Kommissionen regner på begge områder med de nationaleparlamenters aktive støtte til at nå sine mål. Kommissionen vil desuden lægge stor vægt påjævnlig og grundig informering af de nationale parlamenter om programmeringsspørgsmål.Den agter i den forbindelse at fremlægge Kommissionens arbejdsprogram for de nationalerepræsentanter for de nationale parlamenter så hurtigt som muligt efter dets vedtagelse.Kommissionen vil også svare fyldestgørende på COSAC-bidrag og -konklusioner.Hvad angår den nye traktats bestemmelser om de nationale parlamenters inddragelse iovervågning af politikker og evaluering af aktiviteterne under Europol og Eurojust, erKommissionen bekendt med de nationale parlamenters anmodninger om at blive konsulteretbehørigt af Kommissionen, inden den fremlægger forslag til de forskellige forordninger, derindgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2010. Inden fremlæggelsen af disse nye forslagvil Kommissionen omhyggeligt vurdere gennemførelsen af de foreliggende beslutningervedrørende Eurojust og Europol og høre alle de berørte parter. De nationale parlamenter vilblive inddraget i et tæt samarbejde under forberedelsen.Kommissionen er besluttet på yderligere at styrke de nationale parlamenters rolle, og de vilfortsat have højeste prioritet på den institutionelle og strategiske dagsorden.

Antal udtalelser modtaget pr. kammer/landI altPORTUGALTJEKKIETSVERIGEITALIENTYSKLANDDET FORENEDEKONGERIGEDANMARKFRANKRIGGRÆKENLANDØSTRIGITALIENNEDERLANDENENEDERLANDENEIRLANDNEDERLANDENEØSTRIGTYSKLANDLETLANDLITAUENLUXEMBOURGUNGARNBELGIENBELGIENBULGARIENFRANKRIGSLOVENIENTJEKKIETESTLANDCYPERNMALTASPANIENSPANIENPOLENPOLENRUMÆNIENRUMÆNIENFINLANDSLOVENIENSLOVAKIETDET FORENEDEKONGERIGEAssembleia da RepúblicaSénatRiksdagenSenato della RepubblicaBundesratHouse of LordsFolketinget:SénatVouli ton EllnionBundesratCamera dei DeputatiBegge kamreTweede Kamer Staten GeneraalOireachtasEerste Kamer Staten GeneraalNationalratBundestagSaeimaSeimasChambre des DéputésOrszággyűlésChambre des ReprésentantsSénatNarodno SabranieAssemblée NationaleDržavni zborPoslanecká sněmovnaRiigikoguHouse of RepresentativesHouse of RepresentativesCongreso de los DiputadosSenadoSenatSejmCamera DeputațilorSenatulEduskuntaDržavni svetNárodná radaHouse of CommonsI altI ALT25047271817161412121010987644333332222211110000000000