Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2010KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Hovedprioriteten for det belgiske formandskab bliver de fortsatte drøftelser om den fremtidige fæl-les landbrugspolitik efter 2013. En anden væsentlig prioritet er arbejdet med de fremtidige rammerfor mejerisektoren. Derudover lægger formandskabet vægt på forhandlingerne om de generellemærkningsregler, reformen af fiskeripolitikken og vedtagelsen af TAC/kvoter for 2011. Formand-skabets program forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.BaggrundBelgien overtager den 1. juli 2010 formandskabet for EU. Formandskabstrojkaen består endvidereaf henholdsvis Spanien (første halvår 2010) og Ungarn (første halvår 2011).Sagen er sat på dagsordenen med henblik på præsentation på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den12. juli 2010.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagentil konkrete forslag.Formål og indholdFødevaresagerForhandlingerne om en ny forordning om de generelle mærkningsregler vil fortsætte under belgiskformandskab. Forslaget om revision af de horisontale mærkningsregler og næringsdeklarationer harværet under forhandling siden januar 2008. Forordningen vil erstatte en række direktiver, herunderdet horisontale (generelle) mærkningsdirektiv samt næringsdeklarationsdirektivet. Der lægges op tilen større revision af de gældende regler om næringsdeklaration, herunder at næringsdeklaration bli-ver obligatorisk, og der åbnes for angivelsen af næringsdeklarationsoplysninger på forsiden af føde-varerne. Forslaget vil under belgisk formandskab blive behandlet i Rådet (beskæftigelse, socialpoli-tik, sundhed og forbrugerbeskyttelse). Det belgiske formandskab håber at kunne afslutte førstebe-handlingen af forslaget i december 2010. Europa-Parlamentets udtalelse forelå den 16. juni 2010.Det forventes ikke, at forslaget vil kunne vedtages i første behandling med Europa-Parlamentet, såogså det ungarske formandskab vil skulle prioritere forslaget under deres formandskab i første halv-år af 2011.

Drøftelserne om forslaget til revision af forordningen om nye fødevarer (novel food) vil ligeledesfortsætte under det belgiske formandskab. Anden behandlingen af forslaget gik i gang i 2. kvartal2010. Europa-Parlamentet har, med mindre ændringer, fremsat de samme ændringsforslag som iførste behandlingen, hvorfor forslaget forventes at gå i forligsprocedure. Novel food-reglerne om-fatter godkendelse af nye fødevarer inden markedsføring heraf i EU. Ved nye produkter forstås iden nuværende forordning fødevarer og fødevareingredienser, der ikke har været anvendt til kon-sum i nævneværdigt omfang i EU før maj 1997. Forslaget vil under belgisk formandskab blive be-handlet i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse).Det belgiske formandskab forventes desuden at beskæftige sig med forslag om opfølgning på grøn-bogen om fødevarekvalitet. Kommissionen forventes inden udgangen af 2010 at fremlægge en rap-port om effektiviteten af og konsekvensen i sundheds- og plantesundhedskontrollen i forbindelsemed import af fødevarer, foder, dyr og planter. Kommissionen forventes i oktober 2010 at fremlæg-ge en rapport om evaluering af GMO-området og eventuelt i december 2010 at fremlægge en rap-port om kloning i relation til fødevarer. Et forslag om særlig ernæring forventes tidligst at blivefremsat i udgangen af 2010 og mere sandsynligt i foråret 2011 under ungarsk formandskab.Kommissionen forventes at offentliggøre sin TSE køreplan II, hvori Kommissionen vil skitsere denpolitiske linje i de kommende år med hensyn til bekæmpelse og forebyggelse af BSE, herunder eneventuel lempelse i forbuddet mod anvendelse af animalsk protein/benmel til foderformål. Forslagetom en ny veterinærstatus for Grønland, som blev fremsat af Kommissionen i april 2010, forventesbehandlet under belgisk formandskab. Forslaget vil betyde, at det grønlandske erhverv vil få en ikkeubetydelig lempelse i de administrative byrder ved eksport af disse produkter til EU-markedet.Kommission forventes omkring årsskiftet 2010-2011 at fremsætte et mindre ændringsforslag til reg-lerne om elektronisk registrering af kvæg og eventuel justering af reglerne om mærkning af oksekødi den sammenhæng.LandbrugssagerDet belgiske formandskab forventes at orientere om konferencen om fremtidens fælles landbrugs-politik, som afslutter Kommissionens offentlige høring. Kommissionen forventes at fremsætte enmeddelelse om fremtidens fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 i november 2010. Euro-pa-Parlamentets egen-initiativbetænkning om fremtidens landbrugspolitik forventes at blive vedta-get primo juli 2010. Arbejdet med fremtidens fælles landbrugspolitik vil være hovedprioriteten fordet belgiske formandskab.Det belgiske formandskab vil prioritere rapporten fra de højtstående eksperter på mælkeområdet.Inden årets udgang forventes Kommissionen som opfølgning på arbejdet fra de højtstående eksper-ter på mælkeområdet at fremlægge eventuelle forslag. Forslagene vil sandsynligvis blive kædetsammen med en rapport om mælkekvoternes udfasning, som det i forbindelse med sundhedstjekketaf den fælles landbrugspolitik i 2008 blev besluttet, at Kommissionen skal udarbejde inden den 31.december 2010.Arbejdet med forslaget om forenkling på landbrugsområdet vil fortsætte under det belgiske for-mandskab. Det forventes, at Kommissionen vil fremlægge en forenklingspakke med ændringer afsåvel enkeltbetalingsordningen som landdistriktsforordningen. Dette sker som led i det løbende ar-3

bejde med opfølgning på de 39 forenklingsforslag, som en række medlemsstater med Danmark ispidsen fremlagde i foråret 2009.FiskerisagerReformen af den fælles fiskeripolitik skal gennemføres inden udgangen af 2012. Kommissionenfremlagde i 2009 en grønbog som grundlag for revisionsarbejdet. Grønbogen, som var i offentlighøring fra frem til december 2009, var udformet som et debatoplæg indeholdende en rækkespørgsmål til alle interessenter bredt omhandlende alle væsentlige elementer i den fælles fiskeripoli-tik med henblik på at få kortlagt ønskerne til udformningen af den fælles fiskeripolitik efter 2012.Det forventes, at der i reformen vil indgå forslag til ny grundforordning, ny fiskerifond, ny mar-kedsordning og nye tekniske bevaringsforanstaltninger i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Konkre-te forslag forventes fremlagt i begyndelsen af 2011, men det forventes, at sagen forinden da også vilvære på dagsordenen under det belgiske formandskab, ligesom Kommissionen forventes at kommemed en konsekvensvurdering i andet halvår af 2010.Forslaget om de generelle TAC/kvoter 2011 vil sandsynligvis blive fremsat i oktober med henblikpå vedtagelse på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i december 2010. Kommissionen vil generelt tageudgangspunkt i principperne i politikerklæringen om TAC/kvoter for 2011. Forslaget omTAC/kvoter for Østersøen 2011 vil sandsynligvis blive fremsat i september med henblik på vedta-gelse på rådsmødet i oktober 2010. Endelig forventes forslag til TAC/kvoter 2011 og 2012 for dyb-havsarter fremlagt i september med henblik på vedtagelse i november 2010. Der forventes at væreen orientering om forhandlingerne med Norge på rådsmøderne (landbrug og fiskeri) i oktober ognovember 2010.De fremsatte forslag til flerårige forvaltningsplaner for ansjos i Biscayabugten og hestemakrel samtde to kommende forslag om flerårige forvaltningsplaner for laks i Østersøen og pelagiske arter iØstersøen vil ligeledes blive drøftet.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.KonsekvenserPræsentationen af formandskabsprogrammet forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg, § 2-udvalget (landbrug) og §5-udvalget (fiskeri).Landbrug & Fødevarer noterer sig det belgiske formandskabs prioriterede fødevare- og landbrugs-sager. I forhold til fødevaresagerne henholder Landbrug & Fødevarer sig umiddelbart til de kom-mentarer, som tidligere i forløbet er afgivet til de enkelte initiativer. Igangværende drøftelser afKommissionens forventede initiativ på gmo-området følges tæt. I forhold til landbrugssagerne af-spejler de prioriterede emner den dagsorden, der allerede er lagt, og Landbrug & Fødevarer vil afgi-ve bemærkninger, når de drøftes.4

Rapport fra gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdetKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Kommissionen har offentliggjort en rapport, der opsummerer drøftelserne i gruppen af højtståendeeksperter på mælkeområdet. Gruppen, der blev nedsat i oktober 2009 som følge af den vanskeligesituation for mælkesektoren i 2009, fremsætter i rapporten syv henstillinger til Kommissionen.BaggrundKommissionen har den 15. juni 2010 offentliggjort en rapport, der opsummerer drøftelserne i grup-pen af højtstående eksperter på mælkeområdet1.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juli 2010 med henblik påpræsentation.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-gen til konkrete forslag.Formål og indholdSom følge af den vanskelige markedssituation for mælk i 2009 nedsatte den daværende kommissærfor landbrug og udvikling af landdistrikter i oktober 2009 en gruppe af højtstående eksperter påmælkeområdet. Ekspertgruppen skulle drøfte, hvilke foranstaltninger, der kan overvejes for mejeri-sektoren på mellemlangt og langt sigt set i lyset af, at mælkekvoterne udløber den 1. april 2015.Den blev opfordret til, under hensyntagen til resultaterne af sundhedstjekket, at overveje, hvilke re-gulerende foranstaltninger, der kan bidrage til at stabilisere markederne og producenternes indkom-ster og øge gennemsigtigheden på markedet.

Gruppen bestod af repræsentanter for medlemsstaterne og havde Kommissionens tjenestegrene somformand. Der er blevet afholdt ti møder i perioden fra oktober 2009 til juni 2010, og på baggrund afdrøftelserne i gruppen er der blevet udarbejdet en rapport. Rapporten afspejler drøftelserne i grup-pen og indeholder 7 henstillinger, men ingen konkrete forslag. Det anføres, at rapporten ikke præju-dicerer holdningen i de europæiske institutioner, herunder Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen vil overveje rapporten, og der forventes fremsat forslag inden udgan-gen af 2010.Der er på møderne i gruppen blevet drøftet kontraktforhold mellem mælkeproducenter og mejerier,producenternes kollektive forhandlingsposition, interprofessionelle organisationer, gennemsigtighedog prisovervågning i fødevareforsyningskæden, markedsinstrumenter (herunder eventuel brug af fu-tures), mærkning og kvalitetsregler samt innovation og forskning.Gruppen af højtstående eksperter fremsætter i sin rapport 7 henstillinger til Kommissionen om føl-gende:Kontraktforhold mellem mælkeproducenter og mejerier:Kommissionen inviteres til atoverveje en øget anvendelse af formelle skriftlige kontrakter, dog på frivillig basis, men medmulighed for medlemsstaterne for at gøre dem obligatoriske. Kontrakterne kunne for ek-sempel skabe rammer for levering af rå mælk, herunder pris, mængde, leveringstidspunkt ogkontraktvarighed. Gruppen understreger, at Kommissionen i sine overvejelser skal tage høj-de for den særlige karakter, som andelsselskaber har.Producenternes forhandlingsposition:Kommissionen inviteres til at overveje mulighedenfor at indføre en bestemmelse under landbrugspolitikken, der giver producentorganisationer,der består af mælkeproducenter, lov til at forhandle kontraktbetingelser med et mejeri. Va-righeden af en sådan bestemmelse bør vurderes og denne bør kunne tages op til revision. Detskal bemærkes, at fem medlemsstater, herunder Danmark, ikke var enige i denne henstilling.Interprofessionelle organisationer:Kommissionen foreslås at undersøge, hvorvidt nogle afde gældende bestemmelser for interprofessionelle organisationer i frugt- og grøntsagssekto-ren også vil kunne anvendes i mejerisektoren under forudsætning af, at et velfungerende in-dre marked sikres.Gennemsigtighed i forsyningskæden:Kommissionen inviteres til at videreudvikle det eu-ropæiske prisovervågningsværktøj for fødevarer (European Food Price Monitoring Tool).Ligeledes inviteres Eurostat og de nationale statistiske institutter til, under hensyn til om-kostningerne, at undersøge mulighederne for at formidle flere oplysninger.Markedsinstrumenter og futures:Der var generelt enighed i gruppen om, at det eksiste-rende sikkerhedsnet er passende. Kommissionen inviteres til at undersøge mulige instrumen-ter, der for eksempel kan mindske indkomstvolatilitet, og som er forenelige med WTO’s"grønne boks". Kommissionen bedes overveje, særligt via målrettede uddannelsesprogram-mer, at lette anvendelsen af futures.Mærkning:Kommissionen inviteres til at overveje forskellige muligheder for obligato-risk/frivillig produktmærkning af mejeriprodukter, herunder oprindelse/produktionssted(”place of farming”), samt at indføre særlige mærkningsregler for imitationsprodukter.Eventuelle overvejelser bør dog tage højde for gældende regler om mærkning, som p.t. revi-deres.6

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig i sagen.KonsekvenserSagen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærker, at det centrale for gruppen af højtstående eksperter på mælkeom-rådet har været diskussionen om at forbedre de europæiske mælkeproducenters forhandlingspositionoverfor forarbejdnings- og detailleddet – særligt gennem kontraktforhold og gennem oprettelsen afproducentorganisationer og interprofessionelle organisationer. Landbrug & Fødevarer ser med be-kymring på, at mange EU-lande argumenterer for nye former for markedsregulering til erstatningfor mælkekvoternes ophør i 2015. Helt generelt er det vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at ram-merne for den nuværende andelsorganisering i dansk mejeribrug ikke forringes; at varernes frie be-vægelighed i EU sikres; og at markedsorienteringen af mælkesektoren fortsat fremmes.I forhold til de konkrete forslag har Landbrug & Fødevarer følgende bemærkninger:KontrakterLandbrug & Fødevarer har fastholdt, at det er nødvendigt medfrivillighedi forhold til kontrakter afhensyn til andelsorganiseringen i Danmark. Det er derfor glædeligt, at der er blevet indskrevet, atkontraktformen – enten lovgivning eller retningslinjer (best practice) – både vil være frivillig og vilrespektere andelsformen.Landbrug & Fødevarer fastholder dog, at tilgangen i blok 1 om kontraktrelationer på mange måderer fejlagtig. Det skyldes ikke kun, at mælkesektoren i Danmark allerede har organiseret sig, menogså antydningen af, at kontrakter ses i en udbudsregulerende kontekst (blandt andet afspejlet ioverskriften: ”Contractualrelations between milk producers and dairies to better balance supplyand demand on the dairy market”).Landbrug & Fødevarer mener desuden, at spørgsmålet om kontrakter har vejet uforholdsmæssigtmeget i drøftelserne i gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet, idet 86 % af den indveje-de mælk ifølge Kommissionen allerede er omfattet af en kontrakt mellem mejeri og producent, ellerleveres til producentens eget andelsmejeri. Det tager Landbrug & Fødevarer som udtryk for, at denødvendige instrumenter som udgangspunkt er til rådighed. Endvidere har Landbrug & Fødevarer7

løbende arbejdet for en øget markedsorientering af mælkesektoren og er af den grund umiddelbartmeget tøvende overfor et nyt reguleringstiltag, som muligheden for at medlemslandene kan kræveobligatoriske kontrakter for alle producenter, vil være.ProducentorganisationerLandbrug & Fødevarer er ikke modstander af at sikre lempeligere regler for oprettelsen af produ-centorganisationer i mælkesektoren. Det er dog under forudsætning af, at der af hensyn til andelsor-ganiseringen sikresfrivilligeorganiseringsforhold for mælkeproducenterne. Endvidere er det afgø-rende, at der ikke knyttes støtte til en producentorganisation, idet det vil virke konkurrenceforvri-dende i forhold til de allerede etablerede andelsvirksomheder.Interprofessionelle organisationerLandbrug & Fødevarer har været bekymret for brug af interprofessionelle organisationer. I Land-brug & Fødevarers optik vil det være en teknisk handelshindring, hvis en interprofessionel organisa-tion kan forhandle udbuds- og afsætningskoordination på plads mellem primær-, forarbejdnings- ogdetailleddet nationalt. Landbrug & Fødevarer bifalder, hvis nye initiativer vedrørende interprofes-sionelle organisationer i mælkesektoren ikke må omfatte aktiviteter i modstrid med den frie konkur-rence. Landbrug & Fødevarer er dog bekymret over, at det i rapporten er uklart påhvilke vilkår,atman fremadrettet tænker fri konkurrence på det indre marked for mælkesektoren. Enten er det pånuværende vilkår eller på de vilkår, som gør sig gældende i frugt og grønt sektoren, hvor man netopkan lave udbuds- og afsætningskoordination.MarkedsinstrumenterLandbrug & Fødevarer støtter anbefalingen fra gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdetom, at interventionsregler – som de er i Sundhedstjekket – fastholdes som kriseinstrument, der i gi-vet fald kan spænde et sikkerhedsnet under markedet.Der er en anbefaling i rapporten om, at nye instrumenter er relevante for at reducere indkomstvolati-litet, forudsat at de er grøn boks kompatible.Støtte til forsikringsordninger eller lignende har løbende været diskuteret i Landbrug & Fødevarer,når EU-dagsordenen har givet anledning til det. Det har hver gang vist sig, at interessen for forsik-ringsordninger mod ugunstige vejrforhold etc. er nærmest ikke eksisterende. Når det drejer sig omusikre markedsforhold, så har interessen klart været at anvende de eksisterende instrumenter i formaf intervention og privat oplagring frem for forsikringsordninger eller lignende.FuturesAnbefalingerne for futures peger i retning af en europæisk futuresbørs for smør og skummetmælks-pulver, men ikke for råmælk. Det understreges desuden, at futures skal operere på markedsbetingel-ser uden direkte involvering af Kommissionen. Dansk mejeribrug er ikke modstandere af, at der op-rettes en futuresbørs i Europa, hvis der er behov for det i andre europæiske lande, og forudsat, at enfuturesbørs fungerer på markedsbetingelser.Fødevarekvalitet og mærkning8

Landbrug & Fødevarer støtter – i tråd med anbefalingen fra gruppen af højtstående eksperter påmælkeområdet – en større indsats for at undgå, at ikke-mejeriprodukter markedsføres som værendemejeriprodukter.Landbrug & Fødevarer støtter, at man beholder gældende mærkningsregler, hvor der er frivillig an-givelse af ”place of farming”. ”Mandatory place of farming” er ikke i Landbrug & Fødevarers inte-resse, idet obligatoriske mærkningsregler vil være i modstrid med varernes fire bevægelighed i EUog et tilbageskridt mod en opdeling af EU´s indre marked inationalemarkeder. Generelt set er ob-ligatoriske mærkningsregler også problematiske i forhold til global handel med fødevarer, idet detkan medføre lignende tiltag fra lande udenfor EU, hvilket vil være i modstrid med interesserneblandt de eksportorienterede nationer i EU. “Mandatory place of farming” mærkning vil være prak-tisk umuligt, idet mælken i noget omfang indvejes og forarbejdespå tværsaf grænserne I EU.InnovationLandbrug & Fødevarer bemærker med tilfredshed, at afsnittet om forskning og innovation er blevetforbedret i forhold til tidligere udkast, så der iværksættes en stærkere indsats for:At kommunikere bedre om eksisterende forskning og innovationsmuligheder.At sikre klare forskningsprioriterer for mælkesektoren for at få bedre nytte af nationale ogEU forskningsprogrammer.At mælkesektoren skal indtænkes mere i forbindelse med Gruppen på Højt Plan om Fødeva-reindustriens konkurrenceevne.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen tager rapporten fra gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet til efterretning.Regeringen arbejder for, at gennemførelsen af centrale dele af sundhedstjekket fastholdes, således atstrategien for afvikling af mælkekvoterne ligger fast. Regeringen vil endvidere arbejde for at mar-kedsorientere mælkesektoren yderligere, herunder at markedsinstrumenter som intervention og pris-støtte enten ophører eller opretholdes på et minimum som et reelt sikkerhedsnet.Generelle forventninger til andre landes holdningerRapporten afspejler drøftelserne i gruppen, som de har fundet sted, og de forskellige medlemsstatersholdninger hertil. Medlemsstaternes repræsentanter i gruppen har været delt på visse af emnerne,hvilket også fremgår af henstillingerne.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om ændring afRådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) for så vidtangår støtte ydet inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopolog Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om TysklandsalkoholmonopolKOM (2010) 336 og KOM(2010) 337Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en rapport om Tysklands alkoholmonopol og har i forlængelse heraffremlagt forslag om forlængelse af Tysklands alkoholmonopols særlige undtagelse fra statsstøtte-reglerne om ydelse af støtte til produktion af landbrugsethanol. Den nuværende undtagelsesbe-stemmelse udløber den 31. december 2010. Kommissionen foreslår en forlængelse af den nuværen-de undtagelse til den 31. december 2017 samtidig med, at forslaget indeholder en plan for afviklingaf monopolet senest denne dato.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 336 af 24. juni 2010 fremlagt forslag til ændring af Rådetsforordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) for så vidt angår støtte ydet inden forrammerne af Tysklands alkoholmonopol og har ved KOM (2010) 337 af 24. juni 2010 fremlagt enrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om Tysklands alkoholmonopol. Forslaget og rapporten eroversendt til Rådet i en dansk sprogversion den 30. juni 2010.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2., og skal behandles efter den al-mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget og rapporten er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juli 2010med henblik på præsentation.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdIfølge artikel 182, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen), kanTyskland indtil den 31. december 2010 yde støtte inden for rammerne af Tysklands alkoholmonopolfor produkter, der efter yderligere forarbejdning markedsføres af monopolet som landbrugsethanolog er opført i traktatens bilag I. Den samlede årlige støtte må ikke overstige 110 mio. €.Det fremgår af artikel 184, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordnin-gen), at Kommissionen inden den 31. december 2009 skulle have forelagt Europa-Parlamentet ogRådet en rapport om anvendelsen af undtagelsen i artikel 182, stk. 4, for så vidt angår Tysklands al-10

koholmonopol, herunder også en evaluering af den støtte, der er ydet inden for rammerne af dettemonopol, ledsaget af relevante forslag. Kommissionen har den 24. juni 2010 ved KOM (2010) 337fremlagt rapporten.I rapporten påpeges det, at betydningen af Tysklands alkoholmonopol er aftagende, samt at antalletaf brænderier tilknyttet Tysklands alkoholmonopol er faldet med ca. 70 i perioden fra 2001-2008.Det fremgår endvidere af rapporten, at alkoholmonopolets afsætning er faldet, ligesom godtgørel-serne er faldet fra 110 mio. € i 2003 til 80 mio. € i 2008. Flere brænderier har omstruktureret deresproduktion gennem investeringer i energibesparende udstyr, effektiviseringer og salgsfremstød. Derer ifølge rapporten stadig behov for yderligere omstilling, inden brænderierne kan fungere underfrie markedsvilkår.Med forslaget foreslås en forlængelse af anvendelsen af den særlige undtagelse fra statsstøtteregler-ne indtil den 31. december 2017, idet der i denne periode kan ydes støtte af Tyskland for produkter,der efter yderligere forarbejdning markedsføres af monopolet som landbrugsethanol. Det foreslås, atproduktion og salg fra monopolet gradvist skal afvikles indtil den 31. december 2017, hvoreftermonopolet skal ophøre med at eksistere.Kommissionen foreslår to forskellige afviklingsforløb af de tyske brænderier:1) Der findes i øjeblikket 677 plomberede landbrugsbrænderier (landwirtschaftliche Ver-schlussbrennereien), som hovedsageligt forarbejder korn og kartofler til ethanol. Forslagettilsigter at understøtte disse brænderiers udtræden af monopolet ved at opretholde undtagel-sen indtil udgangen af 2013, idet brænderiernes produktion gradvist bliver reduceret fra540.000 hektoliter i 2011, 360.000 hektoliter i 2012 til 180.000 hektoliter i 2013. Når etbrænderi ikke længere er tilknyttet alkoholmonopolet, kan brænderiet modtage en kompen-sation på 257,50 € pr. hektoliter nominelle brændingsrettigheder. Kompensation ydes senestden 31. december 2013, men kan udbetales i flere rater frem til den 31. december 2017.2) De små brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt (Abfindungsbrennereien),råstofbrugere (Stoffbesitzer) og kooperative frugtbrænderier (Obstgemeinschaftsbrenne-reien) er overvejende lokalt forankret og producerer meget små mængder af alkohol, hoved-sageligt fra frugt (op til 300 liter om året pr. brænderi). Med forslaget kan disse brænderierydes støtte fra monopolet under forudsætning af, at den samlede produktion, der modtagerstøtte, ikke overstiger 60.000 hektoliter årligt indtil udgangen af 2017.Forslaget fastsætter, at det samlede støttebeløb, som kan udbetales fra den 1. januar 2011 til den 31.december 2013 ikke må overstige 269,9 mio. €, og at det samlede udbetalte støttebeløb fra den 1.januar 2014 til den 31. december 2017 ikke må overstige 268 mio. €.Fremstilling af landbrugsethanol under monopolet er begrænset og udgør p.t. mindre end 10 % afden samlede fremstilling af landbrugsethanol i Tyskland. Alkoholen sælges navnlig til spiritus-, fø-devare-, lægemiddel- og kosmetiksektoren, og der sælges ingen alkohol til anvendelse ibiobrændstoffer. Eftersom alle plomberede brænderier skal være ude af monopolet senest den 31.december 2013, vil produktionen under monopolet blive væsentligt mindre efter denne dato.

Det fremgår af forslaget, at Tyskland, som hidtil, hvert år inden den 30. juni skal forelægge en rap-port om, hvorledes ordningen fungerer. Desuden skal de tyske myndigheders rapport fra 2013 til2016 hvert år inkludere en afviklingsplan for små brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skøns-mæssigt, samt for råstofindehavere og kooperative frugtbrænderier.KonsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom forslaget ikkehar konsekvenser for EU’s budget.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.HøringSagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er en vigtig prioritet, at der er ens konkurrencevilkår mel-lem EU-landene. Derfor er det vigtigt, at statsstøttereglerne overholdes, og at undtagelser så vidtmuligt undgås. Landbrug & Fødevarer støtter derfor en afvikling af det tyske alkoholmonopols sær-lige undtagelse fra statsstøttereglerne om ydelse af støtte til landbrugsethanol, og gerne før 2017.Det kan i den forbindelse også nævnes, at manglende sikkerhed for konkurrenceevne i sidste endekan blokere (eller forsinke) for udbygningen med bioethanolproduktion i Danmark, til trods fordenne udbygnings betydelige klima- og beskæftigelseseffekter.Regeringens foreløbige holdningDer er tale om forlængelse af en særlig undtagelse fra statsstøttereglerne for så vidt angår en foran-staltning på landbrugsområdet i EU, som skal understøtte et erhverv under omstilling. Idet omstil-lingen går i retning af afvikling af alkoholmonopolet, kan regeringen støtte forslaget med henblikpå, at alkoholmonopolet endeligt ophører.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ingen offentlige tilkendegivelser fra de øvrige medlemsstater.Tidligere fremlæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.