Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del Bilag 314
Offentligt
872239_0001.png
872239_0002.png
872239_0003.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri
Den 1. juli 2010Sagsnr.: 99
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering referat af møde i Rådet (landbrug ogfiskeri) den 29. juni 2010.
Med venlig hilsenJesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer/JWPDen 1. juli 2010FVM 780

Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010

1.-6. Forslag om godkendelse af 6 genetisk modificerede majs

Der blev hverken opnået kvalificeret flertal for eller imod de 6 GMO majssorter (1507x59122,59122x1507xNK603, MON88017xMON810, Bt11xGA21, Bt11 og MON89034xNK603). Dan-mark støttede de 6 forslag, og Danmark tilkendegav, at det burde undersøges, hvorvidt der kunnegives mulighed for at udskille godkendelsen af GMO til fødevarer til separat stillingtagen. Kommis-sionen beklagede, at der ikke var kvalificeret flertal i Rådet for de 6 forslag. Kommissionen ville ef-terfølgende vedtage de 6 forslag. Kommissionen oplyste, at man i juli 2010 forventede at fremlæggeet forslag om national godkendelse af dyrkning af GMO.

7. Grønbog om fremtidens fælles fiskeripolitik

Kommissionen redegjorde for afslutningen af høringen om grønbogen om fremtidens fælles fiskeri-politik. Kommissionen understregede, at der var behov for en reform for at sikre et bæredygtigt fi-skeri i fremtiden og fjerne udsmid. Kommissionen forventede at fremlægge en samlet reformpakke,der omfattede grundforordningen, tekniske bestemmelser for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, Fi-skerifonden og markedsordningen i sommeren 2011. Medlemsstaterne gentog deres holdning til re-formen, hvor der særligt var fokus på spørgsmålet om udsmid. Visse medlemsstater fandt det pro-blematisk med både en kvote- og indsatsregulering. Der var bred opbakning til de grundlæggendeprincipper om 12 sømile-regimet og relativ stabilitet. Fra dansk side fremhævede man særligt beho-vet for at anvende økosystem-tilgangen, at fjerne udsmid, mulighed for at introducere fangstkvoter istedet for landingskvoter samt at sikre en passende balance mellem kapacitet og fiskerimuligheder.

8. Politikerklæringen om fiskerimulighederne for 2011

Kommissionen præsenterede politikerklæringen om fiskerimulighederne for 2011, der stort set fulg-te principperne fra tidligere års politikerklæringer. Kommissionen lagde stor vægt på, at EU kunneleve op til målene om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) som fastlagt i Johannesburg. Det villekunne betyde behov for større reduktion i fiskerimulighederne end det normale udsving på +/- 15%. Medlemsstaterne støttede generelt principperne, men medlemsstaterne lagde stor vægt på, at derskulle kunne tages hensyn til særlige situationer, og at der ikke automatisk kunne anvendes sammemodeller for alle fiskerier. Danmark lagde vægt på, at man nåede målene om maksimalt bæredygtigtudbytte, og Danmark fremhævede behovet for en yderligere indsats mod udsmid.
1

9. Markedssituationen for mælk

Kommissionen orienterede kort om markedssituationen for mælk, der var væsentligt bedre end påsamme tid i 2009. Kommissionen henviste endvidere til, at der ville være en drøftelse af rapportenfra gruppen af højtstående eksperter om mælk på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den12. juli 2010.

10. Forenkling af den fælles landbrugspolitik

Landbrugskommissær Dacian Cioloş orienterede om status for forenkling af landbrugspolitikken,hvor der i efteråret 2010 ville blive fremlagt forslag til forenkling af enkeltbetalingsordningen oglanddistriktspolitikken. Kommissionen understregede endvidere, at det ville blive en vigtig del afreformen af den fælles landbrugspolitik. Sundhedskommissær John Dalli orienterede om status forforenkling på dyre- og plantesundhedsområdet. Kommissionen ville endvidere i efteråret 2010fremlægge forslag til forenkling af reglerne om registrering og identifikation af dyr samt en reformaf dyresundhedspolitikken. Danmark og Nederlandene fremlagde en note sammen med Bulgarien,Tjekkiet, Tyskland, Estland, Irland, Frankrig, Litauen, Letland, Ungarn, Østrig, Polen, Rumænien,Finland, Sverige, Slovenien og Storbritannien samt med støtte fra Luxembourg, Malta og Cypern.Noten understregede behovet for fortsat at fremme konkrete forenklingstiltag samt at sætte fokus påforenkling i forhold til den fremtidige landbrugspolitik.

11. Rådskonklusioner om landbrugs- og fødevaresektorens internationale konkurrenceevne

Rådskonklusionerne blev vedtaget uden drøftelse.
2