Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
MPU Alm.del Bilag 608, FLF Alm.del Bilag 301
Offentligt
FolketingetAtt. miljøminister Karen EllemannChristiansborg1240 København K.Rødovre, den. 17. juni 2010Vedr. Åbent samråd om biodiversitet fredag den 18. juni 2010Kære miljøministerDanmarks Jægerforbund vil i anledning af det åbne samråd om biodiversitet fredagden 18. juni 2010 gerne oplyse miljøministeren om følgende:Generelt om biodiversitet i agerlandet:Vi mener, at en forbedring af biodiversiteten i det åbne land, herunder bedre vilkårfor vores agerhøns og harer kan opnås utroligt nemt.Etablering af markvildtstriber (faunazoner) er bare et af de tiltag, som manerfaringsmæssigt ved giver rigtig gode resultater. Desværre vælger mange land-mænd muligheden fra pga. tvetydige og uklare regler og et tungt bureaukratisksystem. Landmændene er bange for at miste tilskud, hvis der er disharmoni mellemindberetninger og den faktuelle tilstand af deres marker. Det er desværre berettigetfrygt, idet der er flere tilfælde af, at de landmænd som udviser natur- og vildtpleje-hensyn og lader naturen udvikle sig ofte mister hektartilskud, når markerne ikkelever op til produktionsvilkårene.Jægerforbundet skal igen anbefale miljøministeren at indgå i samarbejde medfødevareministeren omforenkling af reglerne.En regelforenkling vil sikre et langthøjere naturindhold i agerlandet. Der skal tænkes i belønning af de landmænd, somtager hensyn til naturen og miljøet på eget initiativ.Randzoner virker som miljø/naturbræmmer og bidrager samtidigt til en forøgelse afbiodiversiteten. Men med gældende lovgivning risikerer man som landmand at fåreduceret det areal, som tæller i forhold til antal dyreenheder, hvis man udlæggerrandzoner. Dette afholder mange landmænd fra at gøre brug af muligheden. Det skalændres! Lysten til at etablere tiltag til reducering af næringstab på agerjord erselvsagt langt større, hvis det ikke får økonomiske konsekvenser for landmanden.Jægerforbundet foreslår en miljøplanpå hver enkelt landbrugsbedrift. Dennekunne bestå af en kortlægning af de sårbare arealer samt en handleplan for, hvordannæringsstoftabet med en målrettet indsats kan begrænses mest effektivt viaetablering af markvildtstriber, beplantninger samt større og mindre vandhuller.Disse tiltag imødekommer krav fra EU´s Vandramme- og Habitatdirektiv.Agerhønen:Danmarks Jægerforbund har igennem en længere årrække været involveret i forårs-og efterårsoptællinger af agerhøns. At tælle agerhøns er ikke alene langsommeligtmen også svært, idet agerhøns trykker sig og falder meget i med naturen. Hvistællingerne skal afspejle de egentlige forhold, kræver det en systematiskgennemgang af de enkelte marker. Vi anmoder ministeren om at sikre en godoptællingsmetodik, når der skal tælles agerhøns.Ole Roed JakobsenHøjnæsvej 562610 RødovreTlf88 88 75 12Mobil 30 84 20 01[email protected]
1
Jægerforbundet oplever, at vore tællinger ikke stemmer overens med de tællingerder benyttes fra Statens side til beskrivelsen af agerhønens generelle tilstand iDanmark. Ved udarbejdelse af en handlingsplan for forbedring af agerhønens vilkår(såvel som for harens) bør metodikken være af allerhøjeste kvalitet, således at derligger valide baggrundsdata til grund for den egentlige indsats.For både agerhønen og haren anvender man alene afskydningstallene iudbyttestatistikken, hvilket betyder, at når jægerne frivilligt freder/undlader at skydedisse to arter, så medfører det yderligere reducering i jagttiderne. Dette er selvsagtstærkt kritisabelt, idet jægerne igennem mange år har skånet markvildtet, ligesomvisse jagtformer har ændret sig. Afskydningen af harerne ligger stabilt på 57.000 (Erpolitikerne klar over, at trafikken dræber 55.000 harer pr. år?).Afskydningen af agerhøns er for sæsonen 2009 steget med ikke mindre end 30 %,idet jagtudbyttet er steget fra knap 21.000 til 28.000 agerhøns. Jægernesoptællinger og egne oplevelser af flere agerhøns afspejler sig i statistikken. Det erglædeligt og illustrerer ydermere, at de snesevis af tiltag, som Jægerforbundet hariværksæt, nu giver afkast i flere agerhøns.Rødliste:Som det er ministeren bekendt var det med stor beklagelse, at Jægerforbundetmodtog information om jagtfredning af haren i Himmerland, grundet dens nye statussom udryddelsestruet på den danske rødliste. For os virker det som om man politiskignorerer, at jagt på haren ikke er årsag til artens tilbagegang, idet det bevisligt erkillingedødeligheden (DMU i Vildtinformation marts 2010 med baggrund i en PhD-afhandling) som de seneste årtier har været usædvanlig høj (80% harekillinger dørgrundet prædation, vejrlig, våde og kolde somre, høstmaskiner m.v.). Tiltag tilgenerel forbedring af biodiversiteten i agerlandet (nævnt først i brevet), vil netophave positiv indflydelse på haren, idet det vil fremme skjulesteder og fouragerings-muligheder.Man bør politisk notere sig, at haren under ingen omstændigheder kanbetragtes som udryddelsestruet på landsplan. Rødlisten beskriver status forden samlede bestand i Danmark, hvilket dog ikke sker med haren, idet detderimod er enkelt individers vilkår i et geografisk afgrænsede områder, derhar fastsat dens status.Danmarks Jægerforbund er nødsaget til at påpege, atDMU´s optællinger i Himmerland IKKE harmonerer med de lokale jægere oglodsejeres oplevelser og tællinger.Jægerforbundet vil opfordre både miljøministeren og Miljø- og Planlægningsudvalgettil at kontakte vores fagstab af eksperter, dersom I fremover skulle støde på natur-eller vildtrelaterede spørgsmål.Med venlig hilsenDanmarks Jægerforbund
Ole Roed JakobsenFormandKopi til: Miljø- og Planlægningsudvalget, fødevareministeren og Udvalget for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri.
2