FLF, Alm.del - 2009-10 - Bilag 30: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20. november 2009

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 omen fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelserfor visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)KOM(2009) 539Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2009.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremsat forslag om tilpasning af fusionsmarkedsordningen i forhold til mælke-sektoren. Forslaget vil give medlemsstaterne øget fleksibilitet i deres nationale kvoteforvaltning oggive medlemsstaterne mulighed for at anvende og finansiere nationale kvoteopkøbsordninger medhenblik på omstrukturering. Derudover indeholder forslaget bestemmelser, der gør det muligt forKommissionen at iværksætte midlertidige tiltag ved prisforstyrrelser for mælk på linje med andrelandbrugssektorer.BaggrundKommissionen har ved KOM (2009) 539 af 9. oktober 2009 fremsendt forslag om ændring af for-ordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særligebestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen).Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 12. oktober 2009.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertalefter høring af Europa-Parlamentet.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. november 2009med henblik på vedtagelse.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdDet Europæiske Råd drøftede den 18.-19. juni 2009 den nuværende situation på mælkemarkedet.Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at foretage en dybtgående analyse indenfor 2måneder og forelægge mulige foranstaltninger med henblik på stabilisering af markedet for mælkog mejeriprodukter. Eventuelle foranstaltninger skal respektere resultaterne af sundhedstjekket.Kommissionen fremlagde sin meddelelse den 22. juli 2009. Kommissionen har på rådsmøderne(landbrug og fiskeri) i 2009 løbende orienteret om markedssituationen for mælk.

Det skal bemærkes, at markedssituationen for mælk og mejeriprodukter er i bedring. Priserne påsmør og skummetmælkspulver er nu noget over niveauet for interventionspriserne. Der indkommerderfor ikke længere bud om opkøb til intervention. Afregningspriserne er ligeledes stigende og ernu på 25,8 cent/kg efter i maj 2009 at have været på 24,1 cent/kg.Det vurderes, at prisstigningerne især skyldes en positiv udvikling på verdensmarkedet, hvor ud-buddet er faldende i Oceanien (Australien og New Zealand) og især i USA. På den baggrund beslut-tede Kommissionen i uge 47 efter forelæggelse for Forvaltningskomiteen at nedsætte eksportrestitu-tionerne på mælk, smør og sødmælkspulver med 37-50 % og fastsætte restitutionerne på skummet-mælkspulver til 0,00 €.Med det fremsatte forslag udvides artikel 186 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, således at be-stemmelsen også kan anvendes for mejeriprodukter. Bestemmelsen omfatter allerede produkter frasukker-, humle-, oksekøds-, fåre- og gedekødssektoren samt svinekøds-, æg-, olivenolie- og fjer-krækødsektoren. Med denne bestemmelse kan Kommissionen træffe de fornødne foranstaltninger,såfremt der sker prisforstyrrelser på det indre marked, hvor det skønnes, at disse vil vare ved ogmedføre eller true med at medføre markedsforstyrrelser.Forslaget vil desuden give medlemsstaterne øget fleksibilitet i forvaltningen af mælkekvoter ikvoteårene 2009/2010 og 2010/2011. Efter eksisterende retsgrundlag indebærer mælkekvoteordnin-gen, at alle mælkeproducenter i EU har en individuel mælkekvote. Summen af disse udgør den på-gældende medlemsstats nationale kvote. Hvis en medlemsstat overskrider sin nationale kvote, skalder betales en overskudsafgift af den overskydende mængde producerede mælk. Afgiften opkræveshos de producenter, der har overskredet deres individuelle kvoter. Hver medlemsstat råder indenforden nationale kvote over en national reserve, hvori der indgår kvote, medlemsstaterne kan anvendetil uddeling til særlige formål. Med forslaget vil medlemsstaterne kunne forvalte deres nationalemælkekvoter mere fleksibelt, idet medlemsstaterne kan opkøbe mælkekvoter hos producenterne oganbringe de pågældende kvotemængder i deres nationale reserver. Mængderne indgår herefter ikkeved beregningen af landets nationale kvote, når overskudsafgift skal beregnes. Såfremt en medlems-stat skal betale overskudsafgift, skal den del af overskudsafgiften, der svarer til den opkøbte mæng-de, herefter beholdes af medlemsstaten og anvendes til omstruktureringsformål.UdtalelserEuropa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet udtalelse om Kommissionens forslag, hvoriEuropa-Parlamentet foreslår, at indføjelsen af mælk og mejeriprodukter sker i et separat punkt, samtat prisændringerne skal finde sted inden for de perioder på tolv måneder, der starter den 1. april2009 og den 1. april 2010. Endvidere foreslår Europa-Parlamentet, at Kommissionen løbende skalinformere Europa-Parlamentet dels om arbejdet i Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsord-ning for Landbrugsprodukter, dels om de foranstaltninger og forslag til foranstaltninger, som Kom-missionen forelægger Rådet.KonsekvenserForslagets del vedrørende artikel 186 forventes at kunne medføre øgede udgifter for EU’s budget.Kommissionen har på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2009 oplyst, at den medhjemmel i en udvidet artikel 186 vil foreslå, at der anvendes 280 mio. € til mælkesektoren for 2010.4

Beslutningen om at anvende de 280 mio. € er ikke en del af det foreliggende forslag, men det indgårsom et element i Kommissionens ændringsforslag til budgetforslag for 2010 og vil i givet fald skul-le vedtages i henhold til den almindelige budgetprocedure.Kommissionen har tilkendegivet, at fordelingsnøglen pr. medlemsstat for de 280 mio. € vil væremælkeproduktionen i 2008/2009. Dog skal den konkrete udmøntning drøftes, men ideen er, at mid-lerne skal komme mælkeproducenterne direkte til gode. Danmarks andel anslås til 9,2 mio. € (ca.69. mio. kr.).Forslagets del vedrørende den strammere kvoteforvaltning, som medlemsstaterne frivilligt kan an-vende i kvoteårene 2009/2010 og 2010/2011 kan medføre, at producenter, der på nuværende tids-punkt producerer under deres individuelle kvote, vil kunne blive pålagt afgift, mens producenter,der allerede nu producerer over deres individuelle kvote, vil blive pålagt en overskudsafgift af enstørre mængde. Den ekstra overskudsafgift, der bliver et resultat af forslaget, vil blive i den pågæl-dende medlemsstat og derfor ikke tilfalde EU. Da kun få medlemsstater forventes at benytte mulig-heden for strammere kvoteforvaltning i medfør af forslaget, forventes det kun at få beskeden ind-flydelse på EU’s mælkeproduktion.HøringForslaget har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer finder for så vidt angår artikel 186, at vil det være en fordel, hvis der givesdenne relativt begrænsede mulighed for øget markedsstøtte for at sikre mod især prisfald. Det skalblot stå fast, at større indgreb i markedet skal ske via rådsprocedure for at undgå uhensigtsmæssigepanikindgreb. Med hensyn til forslaget til ændring af kvotesystemet understreger Landbrug & Fø-devarer, at en opkøbsordning er i modstrid med den gradvise markedsorientering af mælkeproduk-tionen, som blev besluttet i Sundhedstjekket med udvidelsen af mælkekvoterne på 5x1 %. En æn-dring af denne type ønskes ikke i Danmark, da dette vil straffe de mest driftige producenter og føretil usikkerhed om kvotepolitikken frem mod 2015. Ydermere vil enkelte mælkeproducenter væretvunget til at investere i yderligere kvote for at undgå superafgift, hvilket vil være en unødvendigudgift for et i forvejen trængt erhverv. Dette element af forslaget kan således kun støttes, såfremtdet understreges, at det er frivilligt for det enkelte medlemsland at anvende en sådan opkøbsord-ning.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen arbejder for, at markedsinstrumenter som intervention og prisstøtte enten ophører elleropretholdes på et minimum som et reelt sikkerhedsnet. Regeringen vil endvidere modsætte sig enudskydelse af gennemførelsen af centrale dele af sundhedstjekket, således at strategien for afviklingaf mælkekvoterne ligger fast. Regeringen finder, at en opkøbsordning som den beskrevne vil straffede mest effektive producenter, og er derfor som udgangspunkt skeptisk overfor et sådant tiltag.Danmark vil dog kunne støtte forslaget under forudsætning af, at ordningen bliver frivillig for med-lemsstaterne samt at udgifterne til opkøb af kvote ikke finansieres af EU, men af medlemsstaterne.Ordningen forventes ikke anvendt i Danmark.

Vedrørende en udvidelse af anvendelsesområdet for artikel 186 i Rådets forordning (EF)nr.1234/2007 er Danmark skeptisk overfor markedsinstrumenter som intervention og prisstøtte.Under hensyntagen til situationen i sektoren, bør Danmark dog kunne støtte, at mælkesektoren lige-stilles med de øvrige sektorer, der er omfattet af bestemmelsen.Generelle forventninger til andre landes holdningEn lang række medlemsstater er bekymrede over udviklingen i mælkesektoren, og det forventes, atet flertal vil støtte forslagene. Op mod 21 medlemsstater, anført af Tyskland og Frankrig, ønskeriværksættelse af foranstaltninger som for eksempel forøgede interventionspriser, øgede eksportstøt-ter, øget fleksibilitet i nuværende markedsinstrumenter eller udvikling af nye til imødegåelse af øgetprisudsving. Der kan således forventes efterspørgsel efter flere foranstaltninger. Nogle få medlems-stater ønsker, at det bliver obligatorisk at anvende forslaget vedrørende kvoteforvaltning. Kun enenkelt medlemsstat har tilkendegivet at overveje at anvende ordningen.Tidligere forelæggelse for EuropaudvalgForslaget har været forelagt med henblik på forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg den9. oktober 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2009, jf. samlenotatoversendt den 1. oktober 2009.Meddelelsen om markedssituationen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2. september2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009, jf. samlenotat oversendt den25. august 2009.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forenkling af den fælles landbrugspolitikKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméKommissionen forventes at orientere om status for forenkling af den fælles landbrugspolitik. Rap-porten er en opfølgning på en tidligere meddelelse om forenkling fra april 2009 såvel som status forKommissionens arbejde med 39 konkrete forenklingsforslag.BaggrundKommissionen forventes at orientere om status for forenkling af den fælles landbrugspolitik. I for-bindelse med vedtagelse af rådskonklusioner om forenkling af den fælles landbrugspolitik den 25.maj 2009 blev det planlagt, at forenkling igen skulle sættes dagsordenen for rådsmøde (landbrug ogfiskeri) den 19.-20. november 2009. Kommissionen skal ved samme lejlighed give status for detsbehandling af 39 konkrete forenklingsforslag.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. november 2009 medhenblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagentil konkrete forslag.Formål og indholdDet forventes, at Kommissionen vil redegøre for opfølgning på, herunder eventuel gennemførelseaf, 39 konkrete forenklingsforslag, der af 13 medlemsstater, herunder Danmark, blev forelagt Rådet(landbrug og fiskeri) den 24. april 2009. Det forventes, at Kommissionen vil være positivt indstilletoverfor en række af forenklingsforslagene eller dele af dem. Ligeledes forventes det at fremgå, atenkelte af de 39 forenklingsforslag eller forslag inspireret heraf allerede er vedtaget eller ved at bli-ve gennemført i forvaltningskomité-regi, mens andre vil indgå i fællesskabslovgivningen efter for-slag fra Kommissionen i den nærmeste fremtid. Ligesom Kommissionen vil undersøge, om der kanudarbejdes alternative løsninger på nogle af forenklingsforslagene, da de i deres nuværende formatikke vil kunne gennemføres af Kommissionen. Endelig forventes det, at Kommissionen vil afvisevisse forenklingsforslag, da Kommissionen finder, at de pågældende forslag vil underminere det in-tegrerede kontrolsystem eller har politisk karakter og derfor ligger uden for rammerne af det løben-de forenklingsarbejde.Ud over arbejdet med de 39 forenklingsforslag forventes Kommissionen endvidere at redegøre forandre forenklingsinitiativer gennemført eller vedtaget af Kommissionen i løbet af de sidste par må-neder. Disse initiativer er hovedsageligt relateret til opfølgning på Kommissionens meddelelseKOM(2009)128 ”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle” såvel som rådskonklu-sionerne herom.Disse forenklingsinitiativer forventes blandt andet at omfatte ophævelse af gamle forordninger, ak-tionsplaner for forenkling, indlemmelse af de fælles regler for vin i den fælles markedsordning, må-ling af administrative byrder, forenklingsekspertgruppen, det nyudviklede elektroniske indberet-ningssystem (ISAMM) og ikke mindst udsendelse af Kommissionens ansatte på træningsophold imedlemsstaterne.Kommissionen forventes endvidere at redegøre for planerne om at samle og harmonisere alle pro-motionsforanstaltninger. Ligesom der planlægges en harmonisering af udbetalingstidsfrister for søj-le I og II foranstaltninger. På krydsoverensstemmelsesområdet forventes der udarbejdet en liste medopsummering af forpligtelser på bedriftsniveau i relation til krydsoverensstemmelseskrav såvel somkrav vedrørende god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Denne liste vil udarbejdes på bag-grund af drøftelser i ekspertgruppemøder. Det er hensigten, at denne skal kunne udgøre en referencefor nationale administrationer i det fremtidige arbejde.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen, men Europa-Parlamentet udarbejder på eget ini-tiativ en betænkning om forenkling med udgangspunkt i Kommissionens tidligere meddelelse om7

forenkling KOM(2009)128 ”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”. Europa-Parlamentets udtalelse forventes først at foreligge i april 2010.KonsekvenserSagen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser.Høring§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt ved møde den 2. november 2009.Landbrug & Fødevarer støtter generelt bestræbelserne på at forenkle den fælles landbrugspolitik ogser særlig positivt på de af de 39 forenklingsforslag, der er rettet mod landmændene. Særligt i krise-tider kan forenkling bidrage til at reducere omkostningerne. Landbrug & Fødevarer henviser i øvrigttil tidligere høringssvar afgivet af Landbrugsraadet i forbindelse med skriftlig høring vedrørendeKOM(2009)128 ”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”.Landbrugsraadet noterer med tilfredshed, at Kommissionen har stor fokus på forenkling og omkost-ningsbesparelser; og at der også er nået betydelige konkrete resultater. Her er det blandt andet værdat nævne bortfaldet af braklægningskravet og fjernelsen af 10-månedersreglen. Det fjerner dog iføl-ge Landbrugsraadet ikke den kendsgerning, at Kommissionen ikke har leveret den nødvendige for-enkling og gennemskuelighed på det måske vigtigste område, nemlig reglerne for krydsoverens-stemmelse. Landbrugsraadet konstaterer tværtimod med bekymring, at udviklingen går i den forker-te retning. I stedet for at reducere og forenkle regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse ople-ver vi fra Kommissionens side en ”snigende” udbygning og udvidelse af kravene. Således komlanddistriktsordningerne med i 2008, og der er i 2009 sket en udvidelse vedrørende God Landbrugs-og Miljømæssig stand (GLM). Landbrugsraadet påpegede senest i forbindelse med fremsættelsen afforslaget til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, at der må ske en væsentlig reduktion iomfang og kompleksitet i kravene. Der er efter Landbrugsraadets opfattelse for mange krav omfat-tet af ordningen, og i mange tilfælde er kravene alt for uklare og ikke målbare. Overholdelse berorderfor i alt for mange tilfælde på et skøn, hvilket giver anledning til stor usikkerhed hos landmæn-dene. Landbrugsraadet henviser til, at der i aftalen om sundhedstjekket indgår en erklæring, hvorRådet og Kommissionen lover, at de vil arbejde for yderligere forenkling. Den erklæring skal sna-rest omsættes i reel handling.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark arbejder aktivt for at forenkle den fælles landbrugspolitik. Regeringen vil tage Kommissi-onens rapport til efterretning og vil samtidig arbejde for yderligere reelle forenklinger.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der vil være en positiv holdning til rapporten fra stort set alle medlemsstater.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgDet forventede indhold i Kommissionens tidligere meddelelse om forenkling (KOM(2009)128) harværet forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. marts 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fi-skeri) den 23. marts 2009, jf. samlenotat oversendt den 12. marts 2009.8

Fremtidens landbrugspolitik: landdistriktsudviklingKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméDrøftelsen af fremtidens landdistriktspolitik forventes at fokusere på de fremtidige udfordringer forlandbruget og landdistrikterne, herunder omstilling af landbruget til nye klimaforhold, og målsæt-ninger vedrørende miljø, vand, bioenergi, fødevarekvalitet og -sikkerhed og etisk produktion. Derforventes ikke rådskonklusioner i forlængelse af drøftelsen. Drøftelsen forventes ikke at have betyd-ning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.BaggrundDrøftelsen af fremtidens landdistriktspolitik er en fortsættelse af drøftelserne om den fremtidigelandbrugspolitik efter 2013. Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse medio 2010 medoplæg til rammer for fremtidens landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitik, mens konkrete for-slag forventes i løbet af 2011.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. november 2009 medhenblik på politisk drøftelse.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagentil konkrete forslag.Formål og indholdEU fører en aktiv politik for landdistriktsudvikling. Den 2. februar 2005 relancerede KommissionenLissabon-strategien. Formålet med strategien er at imødekomme behovet for øget økonomisk vækstog jobskabelse samt for forbedret konkurrenceevne. Strategien skal sikre borgerne en bedre leve-standard, som miljømæssigt og samfundsmæssigt er bæredygtig.De vejledende principper for den fælles landbrugspolitiks bidrag til Lissabon-strategien blev ud-formet på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i 2001 og bekræftet i konklusionerne på Lissa-bon-strategien i Thessaloniki i juni 2003: stærke økonomiske resultater, som skal ledsages af bære-dygtig anvendelse af naturressourcerne. Disse principper ligger til grund for de senere reformer af

den fælles landbrugspolitik. Dette blev understreget med reformen af den fælles landbrugspolitik i2003, som blev et væsentligt bidrag til Lissabon-processen.2003-reformen på landdistriktsområdetMed reformen af landbrugspolitikken i 2003 blev udviklingen af landdistrikterne styrket yderligereved at overføre ressourcer fra den direkte støtte til udviklingstiltag i landdistrikterne (modulationsvarende til 5 % af den direkte støtte over 5.000 euro eller i alt ca. 1 mia. EUR årligt). Disse tiltagkan vedrøre konkurrenceevnen, arealforvaltningen og økonomien i landdistrikterne.Rammerne for tiltagene i perioden 2007-2013 blev fastsat med Rådets forordning (EF) nr.1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne og fordeles på tre akser:1. Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne2. Forbedring af miljøet og landskabet3. Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og tilskyndelse til diversificering af de øko-nomiske aktiviteterMedlemslandene skal fordele midlerne til udvikling af landdistrikterne på alle tre akser med mini-mum 10 % på akse 1 og 3 og 25 % på akse 2. Herudover skal minimum 5 % af midlerne anvendesefter den decentrale leader model, hvor lokale aktionsgrupper får medbestemmelse. Akse 1 og 3EU-medfinansieres med op til 50 %, mens akse 2 indsatsen for miljø og natur samt midler anvendtunder leader metoden EU-medfinansieres med op til 55 %.Ændringer som følge af sundhedstjekketSom resultat af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 indføres en række ændringertil rådsforordningen om støtte til landdistriktsudvikling, som har effekt på tilrettelæggelsen af land-distriktsprogrammet i perioden 2010-13. De væsentligste ændringer for landdistriktsprogrammet erfølgende:Den tvungne modulation fra søjle 1 til 2 øges gradvist og med i alt yderligere 5 % i 2013 til i alt10 %. Dermed tilføres yderligere EU finansiering på 883 mio. kr. til det danske landdistrikts-program, som EU-medfinansieres med op til 75 %.Den nye tvungne modulation skal anvendes til at møde fire nye udfordringer for landbruget ved-rørende klimaændringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet. Endvidere kanmidlerne anvendes til at understøtte omstrukturering af mælkeproduktionen og fornyet vægt påinnovation forbundet med de 4 udfordringer.Bestemmelserne og de nye prioriteter begrundes blandt andet i forpligtelserne fra EU vandram-me-, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, nitratdirektivet, EU-strategien for biobrændstof-fer og klimamålsætningerne i Kyoto-aftalen.Drøftelsen på rådsmødet forventes at fokusere på de fremtidige udfordringer for landbruget oglanddistrikterne, herunder omstilling af landbruget til nye klimaforhold, og målsætninger vedrøren-de miljø, vand, bioenergi, fødevarekvalitet og -sikkerhed og etisk produktion. Der foreligger intetforslag, og der forventes ikke rådskonklusioner i forlængelse af drøftelsen.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.Gældende dansk ret10

Støtte under landdistriktsprogrammet ydes i medfør af lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udviklingaf landdistrikterne (landdistriktsloven).KonsekvenserDrøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsenvil ikke i sig selv berøre beskyttelsesniveauet.Høring§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt ved møde den 2. november 2009.Landbrug & Fødevarer bemærker, at fremtidens landdistriktspolitik skal understøtte jordbrugets ud-fordringer - både med natur- og miljøindsats og en indsats for vækst og udvikling i erhvervet. I for-længelse heraf bør bestemmelserne justeres således, at store fødevarevirksomheder får mulighed forat spille en større rolle i udviklingen af den europæiske fødevareindustri. I formuleringen af denfremtidige landdistriktspolitik er det vigtigt, at det ikke bliver muligt på nationalt/regionalt niveau atindføre støtteforanstaltninger, som er blevet afviklet under landbrugspolitikkens søjle I.Landbrug & Fødevarer finder, at der fortsat bør være et krav om national medfinansiering. Ligele-des bør der i lighed med i dag være fælles regler for, hvorledes medlemslandene og regionerne di-sponerer over landdistriktsmidlerne mellem overordnede indsatsområder. Landbrug & Fødevarerlægger vægt på, at EU’s landdistriktspolitik også i fremtiden er en del af EU’s fælles landbrugspoli-tik. Landbrug & Fødevarer henviser desuden til dansk landbrugs og fødevareerhvervs overordnedeholdning til EU's fremtidige landbrugspolitik.Regeringens foreløbige generelle holdningDrøftelsen om fremtidens landdistriktspolitik bør ses i sammenhæng med den igangværende drøf-telse af midtvejsevalueringen af EU’s budget, som har fokus rettet mod tiden efter 2013. Det erdansk holdning, at forhandlingerne om de næste finansielle perspektiver skal foregå som en samletpakke med alle budgetdele inklusive landbrugsbudgettet som en del heraf.Regeringen henholder sig til regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007 ogsit høringssvar af 15. april 2008 i forbindelse med midtvejsevalueringen af EU’s budget vedrørendeden fælles landbrugspolitik. Endvidere henholder regeringen sig til strategien af 30. maj 2008 forafvikling af EU’s landbrugsstøtte, således at regeringen vil arbejde for tilslutning blandt EU’s med-lemslande til;At den fælles landbrugspolitik udelukkende fokuseres på at sikre offentlige goder, eksempelvisfremme af klima, biodiversitet, miljø, økologi, høje fødevaresikkerhedsstandarder, dyrevel-færd, natur- og landskabspleje og konkurrenceevne. Der er i denne sammenhæng ikke modsæt-ning mellem på den ene side opretholdelse af standarder gennem regulering og på den andenside afvikling af landbrugsstøtten.At der i en eventuel overgangsperiode overføres midler fra den direkte støtte med det formål atunderstøtte den nødvendige omstrukturering, for at erhvervet kan tilpasse sig de globale udfor-dringer som følge af åbne markeder.At landdistriktsstøtten på længere sigt målrettes imødegåelse af de grænseoverskridendemiljøproblemer, som særligt knytter sig til landdistrikterne.11

Kommissionens udkast til forordning vedrørende rettelser til forordningerne(EF) nr. 1762/2003, 1775/2004, 1686/2005 og 164/2007 om fastsættelse af produk-tionsafgifterne på sukker for produktionsårene 2002/2003, 2003/2004, 2004/2005og 2005/2006KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméDen tidligere markedsordning for sukker adskilte sig fra andre markedsordninger, idet visse af ud-gifterne i forbindelse med ordningen blev dækket af forarbejdningsindustrien i form af varierendeproduktionsafgifter. Industrien er af den opfattelse, at Kommissionens beregning af produktionsaf-gifter pålagt i produktionsårene 2002/03, 2003/04, 2004/05 og 2005/06 har resulteret i for højeproduktionsafgifter, da industrien har betalt for udgifter som reelt ikke er afholdt. EF-domstolenhar givet industrien medhold heri. Kommissionen har derfor fremsat forslag til genberegning afproduktionsafgiften på sukker for produktionsårene 2002/2003, 2003/2004, 2004/2005 og2005/2006. Forslaget blev imidlertid mødt af en negativ udtalelse i forvaltningskomitéen den 15.oktober 2009. Forslaget oversendes derefter til Rådet.BaggrundKommissionen forventes at oversende forslag til Kommissionens forordning om rettelser til forord-ningerne (EF) nr. 1762/2003, 1775/2004, 1686/2005 og 164/2007 om fastsættelse af produktionsaf-gifterne på sukker for produktionsårene 2002/2003, 2003/2004, 2004/2005 og 2005/2006 til Rådet.Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EF) 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fæl-les markedsordning for sukker, og særligt artikel 15, stk. 8, 1 del og artikel 16, stk. 5.Forslaget har tidligere været til afstemning i forvaltningskomitéen for Fælles Markedsordning forLandbrugsprodukter den 15. oktober 2009, hvor der var et kvalificeret flertal imod forslaget. Dan-mark stemte imod forslaget, idet man ønskede at beregningerne af produktionsafgifterne foretageskorrekt. Kommissionen forventes at forelægge sagen for Rådet. Træffer Rådet ikke inden for enmåned med kvalificeret flertal en anden afgørelse, kan Kommissionen vedtage forslaget.Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. november 2009, menforventes sat på dagsordnen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.12

NærhedsprincippetDer er tale om gennemførelsesforanstaltninger til allerede vedtagne retsakter. Det er derfor regerin-gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formål og indholdEt af principperne i den fælles markedsordning for sukker var, at producenterne selv finansierededele af de variable udgifter, der opstod som følge af afsætningen af overskudsproduktion af sukkerunder kvoteordningen (det vil sige eksportrestitutionerne er selvfinansieret i sukkersektoren). Ipraksis foregår dette ved at sukkerindustrien afkræves en såkaldt produktionsafgift pr. vægtenhedsukker. Det er metoden til beregning af produktionsafgifternes størrelse i årene før den seneste re-form i 2006, der er til diskussion – ikke størrelsen af de nuværende produktionsafgifter, som udgøren fast sats.Udgifterne til eksportrestitutioner udgjorde en væsentlig del af grundlaget for beregningen af pro-duktionsafgifterne i produktionsårene 2001/02 til 2005/06. Da der blev ydet eksportrestitutioner forbåde kvotesukker og AVS-sukker (sukker fra Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet), er det nød-vendigt at benytte en beregningsmetode, der søger at udskille udgifterne til kvotesukker, idet produ-centerne kun skal betale afgifter af det sukker, de selv har produceret.I Kommissionens oprindelige beregninger var det forudsat, at hele overskudsproduktionen af kvote-sukker blev eksporteret med restitution. Dette var ikke tilfældet. Tværtimod blev en betragteligmængde eksporteret uden restitution. Det har under en anlagt præjudiciel retssag ved EF-domstolenherom blandt andet været industriens påstand, at der ved beregningen bør tages højde for dette fak-tum. EF-domstolen har givet industrien medhold og har generelt udtalt, at de opkrævede produkti-onsafgifter i det nævnte tidsrum har været for høje.Kommissionen har efter dommen fremsat forslag til genberegning af produktionsafgifterne på suk-ker for hvert af markedsårene 2002/03, 2003/04, 2004/05 og 2005/06. Kommissionen forklarer, atder med forslaget er taget højde for EF-domstolens afgørelse, idet de nye beregninger inkluderer demængder sukker, der eksporteres uden restitution (således at den gennemsnitlige afgiftssats bliverlavere). Imidlertid går Kommissionen videre. Udover at korrigere de forhold, der blev påtalt idommen, er også andre forhold korrigeret. Kommissionen tager ved beregning af eksportrestitutio-nerne ikke mere udgangspunkt i et regnskabstal, men beregner en virtuel eksportudgift over de ud-betalte restitutioner i de pågældende år for alt sukker, det vil sige uden hensyntagen til om det reeltblev eksporteret med eller uden restitution. Dette resulterer i, at industrien bliver afkrævet et højerebeløb end de eksportudgifter, der er blevet afholdt, hvilket medfører, at det beløb, der kan forventestilbagebetalt til industrien samlet bliver mindre. Det samlede resultat er, at industrien med Kommis-sionens forslag skal have tilbagebetalt 10 mio. € imod industriens forventede 300 mio. €.Kommissionen har forklaret, at det juridiske grundlag for den beregningsmodel, som Kommissio-nen har valgt at benytte, findes i dommens præmisser, og at der ikke er fremkommet argumenter,der rejser tvivl om gyldigheden af den beregningsmodel, der blev benyttet i 2001/02. Denne modelberegner produktionsafgifterne efter en metode, der er identisk med den Kommissionen, nu harvalgt at benytte.13

Hertil har en række medlemsstater hævdet, at EF-domstolen ikke tager stilling til den overordnederigtighed af den model, der blev anvendt i 2001/2002, men kun til visse aspekter af modellen, og atder derfor kun bør korrigeres for de udsagn, retten tog stilling til. Endvidere fremgår det af dom-mens præmisser, at Kommissionens oprindelige metoder resulterer i for høje produktionsafgifter.Derfor bør Kommissionen ikke vælge en beregningsmodel, der i visse tilfælde resulterer i højereproduktionsafgifter. Såfremt Kommissionen fastholder modellen fra 2001/02, har dele af industrientilkendegivet, at der vil blive rejst en ny retssag.Formandskabet forventes at fremsætte et kompromisforslag til drøftelse i Rådet. Formandskabet harfremlagt en alternativ beregningsmodel, der beror på de faktiske udbetalte eksportudgifter. Dervedlægger formandskabet op til en tilbagebetaling på 295,5 mio. € til industrien.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.KonsekvenserSåfremt Kommissionens forslag vedtages, estimeres det, at sukkerindustrien vil få tilbagebetalt ca.10 mio. € fra Fællesskabet. Dette vil medføre en udgift for Danmark (afholder ca. 2 % af EU’s ud-gifter) på ca. 200.000 € (ca. 1.5 mio. kr.).Sukkerindustrien mener til gengæld med henvisning til EF-domstolens afvisning af visse af Kom-missionens tidligere beregninger, at Fællesskabet skylder sukkerproducenterne ca. 300 mio. €. Så-fremt denne opfattelse stadfæstes i et eventuelt kompromisforslag, vil det medføre statsfinansiellekonsekvenser for Danmark på ca. 6 mio. € (ca. 45 mio. kr.).En manglende imødekommelse af industriens krav kan føre til flere nationale retssager og i sidsteende endnu en sag ved EF-domstolen. Denne proces kan tage flere år. Såfremt industrien får med-hold i disse sager, kan de påløbne renter medføre en stigning i de beløb, der skal tilbagebetales.Høring§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt ved møde den 2. november 2009.Landbrug & Fødevarer fremhæver, at EF-domstolens afgørelse skal følges, samt at det grundlæg-gende princip om selvfinansiering i sukkersektoren skal respekteres.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støttede selvfinansieringsprincippet i den tidligere fælles markedsordning for sukker,således at industrien selv finansierede de udgifter, der var forbundet med afsætning af overskuds-produktion. Dette indebærer, at industrien kun skal afholde faktisk afholdte udgifter, og ikke, somKommissionen foreslår, teoretisk afholdte udgifter.Generelle forventninger til andre landes holdningerAfstemningen i forvaltningskomiteen den 15. oktober 2009 resulterede i, at følgende medlemsstaterstemte imod Kommissionens forslag: Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Ita-14

Polsk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af landbrugsjordKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméPolen har den 28. september 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om at godkende statsstøtte iform af en forlængelse af en overgangsordning om ydelse af støtte til erhvervelse af landbrugsjord.Muligheden ophører alternativt den 31. december 2009 og ønskes forlænget frem til udgangen af2013.BaggrundPolen har den 28. september 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om godkendelsen af statsstøtte iform af en videreførelse af en gældende ordning om ydelse af støtte til erhvervelse af landbrugsjord.Ordningen udløber den 31. december 2009 og ønskes forlænget frem til udgangen af 2013. Anmod-ningen er oversendt til Rådet den 1. oktober 2009.Anmodningen fremsættes i medfør af TEF artikel 88, stk. 2, 3. afsnit 1. punktum, som har følgendeordlyd: ”På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en af denne statydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 87 eller de i artikel 89 nævnte forordnin-ger, skal betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis ganske særlige omstændigheder beretti-ger en sådan beslutning.”Bestemmelsen indebærer, at Rådet kan godkende statsstøtte. Det er ikke nogen betingelse for Rå-dets behandling af sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte til Kommissionen.Imødekommelse af anmodningen kræver enstemmighed.Anmodningen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. november2009 med henblik vedtagelse.Nærhedsprincippet

Sagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles efter reglerne i TEF artikel 87-88.Spørgsmålet om nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.Formål og indholdPolen har udnyttet en overgangsordning, som giver mulighed for at yde statsstøtte til erhvervelse aflandbrugsjord frem til 31. december 2009. Polen anmoder nu Rådet om at forlænge denne mulig-hed frem til og med 2013.Polen begrunder anmodningen med ønsket om særligt en privatisering af de tidligere statsbrug samtat en generel forøgelse af bedriftsstørrelsen, hvilket er vanskeliggjort af den økonomiske krise og debegrænsede finansieringsmuligheder.De lave priser på for eksempel mejeriprodukter betød endvidere, at landmænd har haft meget be-grænsede muligheder for opkøb af jord, hvortil kom, at jordpriserne var steget. Fra polsk side erin-dredes endelig om, at støtteniveauet i 2009 kun er 60 % af niveauet i EU-15.Polen vil under en videreførelse af støtteordningen benytte sig af følgende instrumenter:- Rentestøtte i tilfælde, hvor finansieringen tilvejebringes på kommercielle vilkår. Det fremgår, atder betales en minimumsrente på 2 %, og at der er loft over den rente, der må opkræves på mar-kedsvilkår.- Afbetalingsordninger for jord som erhverves fra offentlig besiddelse (Polen fordeler land opkøbtfra tidligere statsbrug via en offentlig myndighed, der p.t. har ca. 2,5 mio. hektar til rådighed,svarende til ca. 15 % af landbrugsarealet). Det fremgår, at afbetalingsordningen er ”på gunstigevilkår”.Mulighederne skal kunne benyttes både ved etablering og ved udvidelse af eksisterende bedrifter optil 300 ha. Det fremgår af det polske forslag, at der i givet fald forventes givet støtte til køb af600.000 ha. jord frem til og med 2013, svarende til en samlet støtte på ca. 750 mio. kr. Fra polskside er det oplyst, at det ordningen forventes at komme til at dække ca. 24.000 landmænd med etgennemsnitligt støttebeløb på ca. 4.500 €.Ved fastlæggelsen af rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrugssektoren for perioden 2007-2013 i 2006 blev der givet adgang for medlemslandene til at videreføre eksisterende støtteordningertil køb af jord frem til udgangen af 2009. Polen udnyttede denne mulighed og ønsker nu Rådetsgodkendelse af, at ordningen videreføres i yderligere fire år. Ifølge Kommissionen vil det ikke væremuligt at godkende det polske forslag under de eksisterende rammebestemmelser for perioden2007-2013.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Høring16

§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt ved møde den 2. november 2009.Landbrug & Fødevarer støttede generelt en restriktiv linje overfor statsstøtte, men havde forståelsefor de særlige omstændigheder i denne sag.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør væreKommissionen, der vurderer medlemslandenes statsstøtteordninger og disses forenelighed med EF-traktatens regler, idet man dog under helt særlige, ekstraordinære og konkrete omstændigheder kanundlade at stemme eller stemme for Rådets godkendelse.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at de øvrige medlemsstater ikke vil modsætte sig anmodningen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekni-ske foranstaltningerKOM (2008) 324Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. juli 2008.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionens forslag indeholder overordnede retningslinjer vedrørende tekniske bevaringsforan-staltninger i Nordsøen og Atlanterhavet og skal erstatte de nuværende regler i Rådets forordning(EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelseaf unge marine organismer. Det er Kommissionens hensigt, at reglerne skal være enkle, forståelige,kontrollerbare og have en positiv effekt på arternes bevaring, beskyttelsen af de marine habitaterog omfanget af udsmid. De detaljerede regler, som skal fastsættes for regionale områder, foreslåsfastsat som gennemførelsesbestemmelser i Kommissionsforordninger via forvaltningskomitéproce-dure.BaggrundKommissionen har ved KOM (2008) 324 af 4. juni 2008 fremsendt forslag til Rådets forordning ombevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger. Forslaget er oversendt til Rådetden 6. juni 2008. Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 9. juni 2008.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertalefter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20. november 2009 medhenblik på politisk enighed.NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falderind under Fællesskabets enekompetence. Idet der er tale om et led i gennemførelse af den fælles fi-skeripolitik, er Regeringen enig heri.Formål og indholdKommissionens formål med forslaget er at forenkle og målrette de tekniske bevaringsforanstaltnin-ger med henblik på, at reglerne bliver forståelige, kontrollerbare og får en positiv effekt på arternesbevaring, beskyttelsen af de marine habitater og omfanget af udsmid (discard). Kommissionens for-slag indeholder overordnede retningslinjer vedrørende tekniske bevaringsforanstaltninger i Nordsø-en og Atlanterhavet og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelseaf fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer1,Rådets forordning (EF) nr. 2549/2000 om yderligere tekniske foranstaltninger til genopbygning aftorskebestanden i Det Irske Hav (ICES-afsnit VIIa) samt visse regler i de årlige forordninger omTAC/kvoter.Et hovedformål med de tekniske regler er beskyttelse af ungfisk, og en stor del af foranstaltningernetager derfor sigte på at begrænse fangsten af dem, blandt andet ved at stille krav til redskabsanven-delsen eller ved at lukke visse fangstperioder/områder. Andre foranstaltninger har til formål at be-skytte bestemte arter eller økosystemer ved at begrænse fiskeriindsatsen, for eksempel gennem luk-ninger.Kommissionen foreslår, at den nye rådsforordning skal indeholde de permanente overordnede ram-mer i form af generelle retningslinjer for alle områderne. De detaljerede regler skal fastsættesfor regionale områder.I forhold til de gældende regler kan særligt fremhæves følgendeindholdsmæssigeændringer i for-slaget til Rådsforordning:----Reduktion af antallet af arter med mindstemål.Forbud mod at medbringe forskellige redskaber på én fangstrejse (”et-netsregel”).Et fartøj skal flytte til ny fangstplads, hvis undermålsfisk udgør over 10 pct. af den samledemængde i et træk.Et fartøj skal ligeledes flytte til ny fangstplads, hvis den procentvise andel af målarter (bortsetfra undermålsfisk af målarter), som det er tilladt at fange med den tilladte maskestørrelse forden pågældende art i et træk ikke har været i overensstemmelse med de procentvise andele,som er fastsat for det pågældende fiskeri.Medlemsstaterne og/eller de regionale rådgivende råd kan fremsætte forslag til Kommissionen

vedrørende udarbejdelse af planer med henblik på at mindske eller helt undgå udsmid og for-bedre fiskeredskabernes selektivitet. Kommissionen skal senest tre måneder efter datoen formodtagelsen fremsætte sine bemærkninger.Hvis en forsinkelse med hensyn til at mindske eller eliminere udsmid medfører en skade, somvanskeligt vil kunne genoprettes, kan en medlemsstat træffe ikke-diskriminerende bevarelses-foranstaltninger for de farvande, der hører under dens højhedsområde eller jurisdiktion i formaf hasteforanstaltninger.Reglerne gælder som hidtil ikke for videnskabelig forskning, men som noget nyt stilles derkrav om, at fartøjsføreren skal tage en observatør fra kystmedlemsstaten med om bord, hviskystmedlemsstaten anmoder flagmedlemsstaten herom.Gennemførelsesbestemmelserne skal som hidtil fastsættes i forvaltningskomitéprocedure pågrundlag af forslag fra Kommissionen, men betydeligt flere regler kan fastsættes via gennemfø-relsesbestemmelser, herunder:oMålartsprocenteroDen tilladte maskestørrelse for hver målartoBestemmelser om reduktion og eliminering af udsmid og forbedring af fiskeredska-bers selektivitetoForanstaltninger i forbindelse med begrænsning af fiskeriet i bestemte perioderog/eller områder på grundlag af de bedste foreliggende videnskabelige oplysningermed henblik på at beskytte marine habitater i disse områderoAndre tekniske foranstaltninger til beskyttelse af marine habitater eller fiskeressour-cer.Bilagene til forordningen kan ændres via en forskriftskomitéprocedure.

Status for ændringsforslagFormandskabet har løbende fremlagt kompromistekster og senest i kompromistekst af 23. oktober2009 foreslås en række ændringer af det oprindelige forslag. Blandt disse ændringer kan særligtfremhæves følgende:Forslag til bilag om maskestørrelser og krævede kombinationer af procenter af arter (målarter) er nuindarbejdet i forslaget til rådsforordning i stedet for i forslag til kommissionsforordninger. Bilagetindeholder en harmonisering af maskestørrelser m.v. mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen. Detindebærer blandt andet:At den generelle mindstemaskestørrelse i Skagerrak/Kattegat forøges fra 90 mm til 120 mm.At det vil være muligt at anvende 80 mm maskestørrelse til for eksempel fiskeri efter jomfru-hummer og tunge i Skagerrak/Kattegat mod 90 mm i dag, idet der dog vil være en begrænsningpå maksimalt 5 % torsk.At de gældende bifangstregler for fiskeri efter industriarter ændres. De krævede procentsatserhar hidtil kunnet opfyldes ved enten at have mindst 60 % af én målart eller 90 % af flere målar-ter, og de krævede procentsatser i Skagerrak/Kattegat har hidtil kunnet opfyldes ved at havemindst 50 % af en eller flere målarter, men nu vil der generelt blive krævet i alt 90 % af sperlingog/eller brisling i 16-32 mm fiskeri.Der fastsættes specifikke procedureregler for implementeringen af Natura 2000 i den fælles fiskeri-politik. Medlemsstaterne skal således fremlægge relevante forslag til foranstaltninger med henblik19

på vedtagelse af Kommissionen i forvaltningskomitéprocedure inden for området, som er dækket afforordningen, dvs. både inden for og uden for 12 sømilegrænsen. Forslag, som fremlægges af med-lemsstater skal indeholde alle nødvendige elementer for at give Kommissionen mulighed for at vur-dere relevansen af de foreslåede foranstaltninger, herunder en grundig beskrivelse af området, afbevaringsmål, af truslerne for habitater og af arter fra forskellige redskabstyper, andre aspekter affiskeriaktiviteterne samt foreslåede tekniske foranstaltninger.Det fastsættes, at Kommissionen i forvaltningskomitéprocedure på basis af rådgivning fra STECFkan vedtage bestemmelser om at begrænse fiskeaktiviteter i visse områder og/eller perioder medhenblik på beskyttelse af levende akvatiske ressourcer og marine økosystemer. Disse skal særligthave til formål at beskytte gydeområder, høje koncentrationer af undermålsfisk eller gydende mari-ne organismer og undgå fangster af sårbare arter samt reducere indvirkningerne af fiskeaktiviteterpå marine økosystemer og ikke-målarter. De pågældende foranstaltninger kan indebære undtagelserfra bestemmelser i forordningen med henblik på at implementere anbefalinger fra NEAFC (Kom-missionen for Fiskeriet i Det Nordøstlige Atlanterhav) i EU-retten.Endvidere fastsættes der forbud mod high-grading2.Visse midlertidige tekniske regler fra den årlige TAC/kvoteforordning overføres til denne forord-ning. Således fastsættes der nu i dette forslag betingelser for beskyttelse af visse specifikt angivnesårbare hajer, skader og rokker i form af forbud mod at fiske efter, beholde om bord, omlade oglande de pågældende arter samt krav om, at de pågældende arter straks skal slippes fri uden at skadedem, i det omfang det er muligt.I TAC/kvoteforordningen har der i nogle år været givet adgang til som led i et begrænset forsøg atanvende elektrisk strøm på meget specifikke vilkår. I stedet foreslås det nu at give mulighed for, atKommissionen gennem forvaltningskomitéprocedure kan tillade anvendelse af elektrisk strøm pågrundlag af rådgivning fra STECF, når sådanne foranstaltninger ikke er skadelige for det marineøkosystem.Der er genindsat flere mindstelandingsstørrelser, herunder for kuller, hvilling, lange og hummer.Bestemmelser om flytning og realtidslukninger er fjernet, idet regler herom nu alene vil blive regu-leret i kontrolforordningen.Den i den gældende rådsforordning eksisterende grænse for bomtrawlsfiskeri med små masker (80mm), som er syd for 56�00’ N genindsættes i forslaget til Rådsforordning (var ellers flyttet tilKommissionsregi).UdtalelserEuropa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 22. april 2009. Europa-Parlamentet forholder sig ge-nerelt positivt til forslaget, men foreslår visse ændringer, herunder blandt andet:

Rådet fastsætter regler for tilfælde, hvor det er muligt for fartøjer at medbringe en eller flerekombinationer af net på samme fangstrejse.Anvendelse af elektrisk strøm i trawlfiskeri tillades.Rådet vedtager i henhold til TEF artikel 37 de foranstaltninger, der specifikt skal finde anven-delse i de forskellige konkrete regioner.Rådet vedtager bestemmelser om maskestørrelser og krævede kombinationer af procenter af ar-ter, bestemmelser om reduktion og eliminering af discard og om forbedring af fiskeredskabersselektivitet samt foranstaltninger vedrørende begrænsning af fiskeriet i bestemte perioderog/eller bestemte områder med henblik på at beskytte marine habitater.Der fastsættes i forbindelse med forordningens ikrafttrædelse en periode til tilpasning af fisker-flåderne og vedtagelse af supplerende regler.

KonsekvenserForslaget skønnes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Forslaget vil have erhvervsøkonomiske indvirkninger for fiskeriet i Skagerrak og Kattegat i forbin-delse med harmoniseringen af regler mellem disse områder og Nordsøen. Endvidere vil forslagetsændringer af regler for målartsprocenter i industrifiskeriet ligeledes have konsekvenser for udførel-sen af dette fiskeri.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt ved møder i §5-udvalget den 18. februar 2009 og den 2. novem-ber 2009. Endvidere er §5-udvalget blevet hørt i en række skriftlige høringer. §7-udvalget (rekrea-tivt fiskeri) er ligeledes blevet hørt i en skriftlig høring.Danmarks Fiskeriforening finder forslaget overordentligt bekymrende. Det anbefales kraftigt, at detudgås at gennemføre forhastede løsninger i denne for fiskeriet overordentligt væsentlige regulering.Foreningen finder det nytteløst at indarbejde regler om maskestørrelser og krævede kombinationeraf procenter af arter (målarter) i Rådsforordningen i stedet for i de regionale Kommissionsforord-ninger. De foreslåede regler herom umuliggør ifølge foreningen fiskeri efter brisling og sperling ogfjerner eksistensgrundlaget for industrifiskeriet. Også for fiskeriet generelt i Skagerrak/Kattegat erkonsekvenserne af disse regler ifølge Danmarks Fiskeriforening særdeles store. Danmarks Fiskeri-forening ønsker betydelige ændringer i forslaget i relation til Skagerrak/Kattegat. Det er foreningensopfattelse, at forslaget i dets form vil indebære risiko for, at fiskerne vil gå ned i maskestørrelse fra90 til 80 mm med henblik på fiskeri efter jomfruhummer. For Skagerrak foreslår foreningen som al-ternativ til den foreslåede løsning en forøgelse af maskestørrelsen fra 90 mm til 100 mm (i stedetfor 120 mm) og ikke at tillade maskestørrelser mellem 50 og 99 mm. For Kattegat, hvor fangst-sammensætningen ifølge foreningen er anderledes og mere i overensstemmelse med den sydligeNordsø kan foreningen støtte forslaget i dets udformning for så vidt angår en generel maskestørrelsepå 120 mm og mulighed for anvendelse af 80 mm til jomfruhummer og fladfisk, idet der dog i ste-det for en procentgrænse på maksimalt 5 % torsk ønskes en fast mængdegrænse på for eksempel100 kg pr. dag. Danmarks Fiskeriforening har endvidere udtrykt modstand mod et mindstemaske-mål på 45 mm ved fiskeri efter rejer og krav om anvendelse af rist. Endelig har foreningen anført, atdet er strengt nødvendigt at undtage bundgarn fra reglerne om maskemål og procentsatser, hvis det-te fiskeri ikke skal umuliggøres.21

Danmarks Fiskeriforening har desuden udtrykt modstand over for den meget kraftige reduktion afmindstelandingsstørrelsen for jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat fra 130 mm til 85 mm, idet maner bekymret for konsekvenserne for bestanden og for markedssituationen. Hvis mindstelandings-størrelsen skal reduceres, er det ifølge foreningen helt afgørende, at kvotestørrelsen revurderes, idetforslaget i sig selv vil kunne halvere indtjeningen. Foreningen har i øvrigt generelt anført, at dermangler struktur i forslaget om fjernelse/reduktion af visse mindstelandingsstørrelser, og man fin-der, at mindstelandingsstørrelse for rødspætte bør opretholdes. Desuden er Danmarks Fiskerifor-ening modstander af en et-netsregel.På mødet i §5-udvalget den 2. november 2009 har Danmarks Fiskeriforening gentaget sin store be-kymring over for forslaget, herunder at der vil kunne opstå uforudsete, utilsigtede konsekvenser forfiskerier, som man ikke kan gennemskue på grund af den ifølge foreningen forhastede proces. For-eningen understregede også, at den fortsat har en meget lang række punkter, som der ikke er fundetnogen løsninger på.Danmarks Sportsforbund lægger vægt på, at det gøres muligt for lystfiskere at anvende sild undermindstelandingsstørrelsen som agnfisk, såfremt sildebestanden i området ikke er truet.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for forslaget til nye tekniske bevaringsforanstaltninger for Nordsøen ogAtlanterhavet, idet det eksisterende regelsæt er kompliceret og har udviklet sig til ”lag-på-lag” lov-givning. Regeringen ser fremlæggelsen af forslaget som grundlaget for at fremme anvendelse af se-lektive redskaber og reduktion af udsmid.Regeringen finder, at de overordnede tekniske bevaringsforanstaltninger skal fastsættes af Rådet,mens mere tekniske elementer kan fastsættes som gennemførelsesbestemmelser i Kommissionsfor-ordninger via forvaltningskomitéprocedure.Regeringen støtter fra dansk side en generel forøgelse af selektiviteten og lægger vægt på, at derunder ingen omstændigheder sker en forringelse af selektiviteten, samt at løsninger bliver afbalan-cerede og gennemføres gradvist.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne har generelt en positiv holdning til, at de tekniske regler revideres, og at de villægge vægt på, at reglerne forenkles. Der er dog en række forskellige – og i visse tilfælde diverge-rende ønsker fra medlemsstaterne om ændringer i forslaget, herunder er der en række ønsker i rela-tion til forslagene om mindstemaskestørrelser og krævede kombinationer af procenter af arter (må-larter), spørgsmålet om komitologi, et-netsreglen og mindstelandingsstørrelser. Det forventes, at derkan opnås et kvalificeret flertal for forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. juli 2008.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.22

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2010KOM-dokument foreligger ikkeRevideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2009.Ændringer er markeret i marginen.ResuméPunktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. november 2009 forat identificere og drøfte væsentlige emner i de forestående konsultationer med Norge om fastlæg-gelse af fiskerimuligheder for 2010.BaggrundFiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Ska-gerrak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste fælles bestande i de tofarvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række eksklusive bestandei farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted i Bergen den 16.-20. november2009, mens anden runde er fastsat til den 30. november – 4. december 2009 i Bruxelles.Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. november 2009 medhenblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af EU’sfælles fiskeripolitik.Formål og indholdAftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fællesbestande i Nordsøenog Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fastsæt-ter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der fordelestil hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller og sej aftalt langsigtede for-valtningsplaner, der løbende tilpasses.I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blå-hvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller iNorskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlingerne mellem EU, Norge,Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte og sild af betydning for Danmark. Ligesåer fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har tæt på 100 % afEU’s kvote.Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat i2010:ArtTorski Nord-søen og Ska-gerrakRådgivning40.300 tons3ICES har godkendt forvaltningsplanen som væren-de i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.Ved at følge denne kan TAC’en forøges med 17 %i 2010.38.000 tonsICES har på et foreløbigt grundlag godkendt denreviderede forvaltningsplan, der trådte i kraft 1. ja-nuar 2009, til at følge forsigtighedprincippet. Vedat følge denne begrænses TAC-reduktionen i 2010af en regel om maksimal årligt udsving på +/- 15 %.Det vil sige, at TAC reduceres med 15 %.107.000 tonsVed at følge rådgivningen, der er i overensstem-melse med forvaltningsplanen, reduceres TAC’enreduceres TAC for 2010 med 15% i henhold til reg-len om det maksimale årlige udsving på +/- 15 %.ICES rådgiver, at der skal ske et betydeligt fald iTAC for at bestanden ikke skal falde yderligere.Som eksempel viser ICES, at TAC skal reduceresmed mere end 61 % for at SSB4ikke skal faldeyderligere.I Skagerrak/Kattegat er rådgivningen en uændretTAC på 1.050 tons i 2010.63.800 tonsEU vedtog (juni 2007) en ny forvaltningsplan forrødspætte og tunge. Planen er ikke endeligt god-kendt af ICES som værende i overensstemmelsemed forsigtighedsprincippet5, men ICES vælger al-ligevel at rådgive ud fra den, da dette vil føre til erhøjere langtidsudbytte. Ved at følge planen kanTAC i 2010 øges med 15 %, hvilket er forvalt-ningsplanens maksimale stigning.9.400 tonsICES har anvendt rådgivningen for 2010, hvorforder som for 2009 rådgives om en TAC på 9.400tons.TAC i 2009 (i tons)28.798 i Nordsøen og4.114 i SkagerrakDK andel af EU'skvote20 % i Nordsøen og83 % i Skagerrak

Rådgivning527.000 - 572.000 tonsICES rådgiver at fastsætte TAC’en på mellem527.000 og 572.000 tons for hele makrellensudbredelsesområde i overensstemmelse medforvaltningsplanen. En andel af denne vil blivetildelt Nordsøen.Rådgivning kommer i november 2009.174.700 tons (inkl. bifangster)ICES har vurderet forvaltningsplanen, som trådte ikraft den 1. januar 2009, til at være i overensstem-melse med bæredygtighedsprincippet. Med anven-delse af forvaltningsplanen beregner ICES en TACpå 164.300 tons for flåde A (min maske 32 mm iNordsøen) og 10.400 tons for flåde B (bifangst i<32 mm maske i Nordsøen). For flåde A svarer dettil en reduktion i TAC på 4 % i forhold til 2009.32.000 tons (inkl. bifangster)På grund af den stærkt faldende rekruttering oguden en vedtaget forvaltningsplan og fastsattegrænsereferencepunkter anbefaler ICES en betyde-lig reduktion af fiskeritrykket i 2010. Fiskeritrykketskal derfor ligge under FMSY(0,25), hvilket vil sva-re til fangster på mindre 26.200 tons for flåde C(målrettet trawl og not fiskeri i IIIa) og 5.800 tonsfor flåde D (bifangst af sild i små-masket fiskeri iIIIa) i 2010 (en reduktion af TAC på 31 %).52.000 tonsBrislinge-TAC’en har været på et næsten uforandretniveau i en årrække. ICES finder ikke anledning tilat ændre på denne rådgivning.

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserSagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskerefanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriafta-le, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil følge-lig have betydning for fiskerierhvervets økonomi.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om sagen i forbindelse med møder i udvalget den 28. september2009 og den 2. november 2009.Danmarks Fiskeriforening har understreget, at balancespørgsmålet er særdeles væsentligt, og at deter vigtigt at undgå forringelser i danske fiskeres fiskerimuligheder. Reglerne om fleksibilitet25

understregedes som et andet vigtigt element. Endelig ønsker man under forhandlingerne at undgåeventuelle forhastede løsninger i relation til tekniske redskaber m.v.Danmarks Pelagiske Producentorganisation bemærkede, at adgangsregimer burde inddrages i be-slutningerne.Greenpeace udtrykte bekymring for torskebestanden i Nordsøen og den foreslåede kvoteforhøjelsefor 2010 i lyset af de høje tal for udsmid, man havde registreret i foråret 2009.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingspositionforud for forhandlingerne med Norge.Generelle forventninger til andre landes holdningerDe berørte medlemsstater forventes under drøftelsen at tilkendegive deres holdning til status forforhandlingerne.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2009 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 19.-20. november 2009, jf. samlenotat oversendt den 1. oktober 2009.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder ogdertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestandefor SortehavetKOM (2009) 517Nyt notat.ResuméKommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for2010 for pighvar og brisling i Sortehavet. Forslaget inkluderer visse midlertidige tekniske beva-ringsforanstaltninger.BaggrundKommissionen har ved KOM (2009) 517 af 5. oktober 2009 fremlagt forslag til Rådets forordningom fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestandeog grupper af fiskebestande for Sortehavet. Forslaget er fremsendt til Rådet den 7. oktober 2009 i endansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 ombevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik. Forsla-get vil kunne vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. november 2009 medhenblik på politisk enighed.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdFastsættelsen af fiskerimuligheder i Sortehavet for pighvar og brisling er baseret på rådgivning fraDen Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). Forslaget forventesogså at indeholde visse tekniske bevaringsforanstaltninger.Forslaget vil umiddelbart alene have direkte virkninger i forhold til Bulgariens og Rumæniens fi-skeri i Sortehavet.TAC og kvoter for pighvar og brislingForslaget indeholder som noget nyt et forbud mod high-grading for alle arter underlagt kvoter.For pighvar er der foreslået en reduktion i TAC på 24 % fra 100 tons til 76 tons, fordelt ligeligt mel-lem Bulgarien og Rumænien.For brisling er der foreslået en uændret TAC på 12.750 tons. TAC’en er ufordelt.Tekniske overgangsforanstaltningerForslaget indeholder endvidere visse tekniske foranstaltninger for fiskeri efter pighvar:- forbud mod fiskeri i EU-farvande i Sortehavet i perioden 15. april-15.juni- mindstemaskestørrelser for garn til pighvarfiskeri- mindstelandingsstørrelse for pighvar på 45 cm.De nævnte tekniske foranstaltninger er en videreførelse fra forordningen om TAC/kvoter for Sorte-havet i 2009.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har heller ikkeerhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Det har ingen konsekvenser for EU’s budget.Høring27

Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, derindeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MIR604under Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1829/2003 om gene-tisk modificerede fødevarer og foderstofferKOM (2009) 613Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2009.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs MIR604 i henholdtil GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføring af fødevarer, fødevarein-gredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs MIR604, samt anvendelse af majsentil anden industriel brug, undtagen dyrkning. MIR604 har fået indsat genet mcry3A, som bevirker,at majsplanten danner proteinet mcry3A, der beskytter mod visse typer af skadelige billelarver (Co-leoptera arter). Desuden er indsat genet pmi, der giver planten mulighed for at udnytte mannosesom eneste kulstofkilde, hvilket er anvendt som selektionsparameter i forædlingsarbejdet. Ansøgerangiver, at majs MIR604 har bedre modstandsdygtighed mod billelarver end konventionel majs.Formålet med godkendelsen er at tillade import og markedsføring i EU af MIR604-majs stammendefra dyrkning i tredjelande. Majs MIR604 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. En ved-tagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.BaggrundKommissionen har ved KOM (2009) 613 af 30. oktober 2009 fremlagt forslag til Rådets beslutningom tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs MIR604 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modifi-cerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forordningen). Forslaget er fremsendt til Rådet den 4. no-vember 2009. Der er endnu ikke fremsendt en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.28

Forslaget har tidligere været til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresund-hed (SCoFCAH) den 19. oktober 2009, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget.Danmark stemte for forslaget på baggrund af en positiv risikovurdering fra både EFSA og Fødeva-reinstituttet ved DTU. Kommissionen har nu forelagt sagen for Rådet og underrettet Europa-Parlamentet. Har Rådet med kvalificeret flertal ved udløbet af fristen på tre måneder hverken vedta-get den foreslåede beslutning eller tilkendegivet, at det er imod forslaget, kan Kommissionen vedta-ge forslaget.Forslaget forventes sat på dagsordnen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. november2009 med henblik på vedtagelse.NærhedsprincippetDer er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formål og indholdI december 2004 indsendte Syngenta Seeds S.A.S. en ansøgning om godkendelse af majs MIR604til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO forordningen.Majs MIR604 har fået indsat genetmcry3A,som bevirker, at majsplanten danner proteinet mcry3A,der beskytter mod visse typer af skadelige billelarver (Coleoptera arter). Desuden er der indsat ge-netpmi,der giver planten mulighed for at udnytte mannose som eneste kulstofkilde, hvilket er an-vendt som selektionsparameter i forædlingsarbejdet. Majs MIR604 indeholder ikke antibiotikaresi-stens-markørgener.Tilladelsen vil omfatte majskerner fra MIR604 samt krydsninger af MIR604 med konventionelleikke-genmodificerede majslinier. Ansøgningen omfatter ikke dyrkning af majsen i EU.Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs MIR604 adskiller sig ifølge ansøgningen ikkefra konventionel (ikke genmodificeret) majs. Udover dokumentation for den sundheds- og ernæ-ringsmæssige kvalitet af majsen, var ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget af et forslag til mil-jømæssig overvågning.Godkendelsens omfangBeslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af produkter,der indeholder, består af eller er fremstillet af majs MIR604. Ifølge Den Europæiske Fødevaresik-kerhedsautoritets (EFSA) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificerede majs anvendes til fø-devare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner, det vil sige både som helekerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forarbejdning, menikke til dyrkning af majsen i EU.I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionel-le ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter uden, at dette kræver speciel god-kendelse. Tilladelsen vil derfor omfatte MIR604 samt majs fra efterfølgende krydsninger heraf medkonventionelle ikke-gensplejsede majs.29

Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato.MærkningProdukter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs MIR604skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modificeret majs” eller”fremstillet af genetisk modificeret majs”.Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne tilfoder og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majskerner afMIR604. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.Miljømæssig overvågningIfølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industri-organisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markeds-føringen, at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige kerner m.v. ihenhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret majs. Det påhvileransøgeren at afrapportere herom til Kommissionen.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.Gældende dansk retEn vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umid-delbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder ogumiddelbart gældende for disse.KonsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.En vedtagelse af forslaget vil være en forbedring af importvilkårene for foder og fødevarer. Enmanglende vedtagelse af forslaget kan således medføre handelsmæssige vanskeligheder. Såfremtder ikke gives tilladelse, vil der gælde en 0-tolerance for tilstedeværelse af MIR604-majs i importe-rede produkter, hvilket kan vanskeliggøre import fra tredjelande, hvor majsen dyrkes. En manglen-de godkendelse kan desuden få konsekvenser for den almindelige, konventionelle fødevare- og fo-derforsyning. 0-tolerancen betyder, at selv minimale, utilsigtede tilstedeværelser af GM-majsen ialmindelige importer kan medføre, at hele partiet må tilbagesendes eller trækkes tilbage fra marke-det. Såvel foder som fødevarebranchen har oplyst, at det bliver sværere og sværere at importere foreksempel almindelig soja uden restindhold af blandt andet ikke godkendte GM-majs, hvorfor enmanglende godkendelse i kombination med 0-tolerancen kan skabe yderligere problemer for importaf fødevarer og foder.

Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs MIR604 kon-kluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelse af 21. juli 2009, at majsener lige så sikker at anvende som konventionelle majs. Der er ifølge den Europæiske Fødevaresik-kerhedsautoritet (EFSA) ikke noget, der tyder på, at majs MIR604 har negative konsekvenser formenneskers og dyrs sundhed eller for miljøet ved de påtænkte anvendelser.Fødevareinstituttet ved DTU har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttethar konkluderet, at majsen ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, og at den er-næringsmæssigt set er ækvivalent med ikke-genmodificeret majs. Undersøgelser af det dannedepmi-protein tyder ikke på, at det vil give krydsallergi eller virke som et allergen.Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) høringaf miljømyndighederne forud for offentliggørelsen af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(EFSA) udtalelse, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, Fødevareinstituttet vedDTU og Danmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljømæssigekonsekvenser af import af majs MIR604, når de anvendes til andre formål end dyrkning.På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i DanmarkHøringSagen har været i høring via høringsportalen, og der er kommet følgende bemærkninger:Landbrug & Fødevarer opfordrer på det kraftigste Danmark til at stemme for godkendelsen, idet derhenvises til, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den pågældendeGM-majs ikke udgør nogen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet, samt at der vilvære meget store samfundsøkonomiske konsekvenser af en yderligere forsinkelse i godkendelsen pågrund af den gældende nultolerance for ikke endeligt godkendte GMO’er. Organisationen henvisertil, at Europa ikke kun afskæres fra det globale marked for majs og majsprodukter ved en manglen-de godkendelse, men at der også er en påvirkning af soja-importen, idet der kan forekomme spor afikke-godkendt GM-majs i sojaprodukter.DI Fødevarer baserer sin udtalelse på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) positi-ve udtalelse og anbefaler, at ansøgningen imødekommes hurtigst muligt og uden yderligere ophold.Sagen har efterfølgende været i høring i §2-udvalget (landbrug) samt det Rådgivende Fødevareud-valg. Der er indkommet følgende bemærkninger:Økologisk Landsforening kan ikke støtte en godkendelse til markedsføring af MIR604.Hverken de sundheds- eller miljømæssige konsekvenser af anvendelse af MIR 604 er velundersøgt.Der er både udbredt kritik af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) vurdering afGMO-sorter, og løbende stram styring af forskning fra ansøgervirksomhedens side. Seneste er derkommet protester fra forskere i USA angående Syngentas og andre virksomheders begrænsninger afuvildig forskning om GM sorters sundhedsmæssige, kommercielle og miljømæssige konsekvenser.Det gøres via krav om, at købere af såsæd skal skrive under på, at de ikke vil anvende såsæden tilforskning.31

Ifølge Økologisk Landsforening har ingen vist med tydelighed, at GMO ikke er skadelig for voressundhed. Det er netop derfor, man har en forsigtighedsprincip, der siger, at de der vil bruge nye af-grøder, kemikalier mv. skal bevise, at der ikke er negative konsekvenser for sundhed eller miljø, ogat tvivl skal komme forbrugerne og miljøet til gode.Når der er så lidt forskning, som er kritisk over for GM afgrøder, er en væsentlig del af forklaringenformodentlig, at man i 20 år i stor udstrækning har brugt en forsøgsopstilling, som er helt uegnet tilat analysere for bivirkninger af GMO-planter.Ifølge Økologisk Landsforening har EFSA i 2008 selv rettet en væsentlig kritik af den praksis, derer udbredt vedrørende test af GMO’er.En meget stor del af den forskning, der gennemføres for at klarlægge om GMO’er har negative bi-virkninger, er gennemført som 90 dages museforsøg. Økologisk Landsforening finder dog, at der ervæsentlige problemer med de museforsøg, der anvendes til undersøgelse af GMO’er.De Samvirkende Købmænd (DSK) konstaterer med tilfredshed, at der ikke anvendes antibiotikare-sistente-markør gener og kan støtte, at der gives tilladelse.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifi-cerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fast-sat i GMO forordningen.Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs MIR604 ikke giver danske og internationaleeksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indvendinger imodgodkendelsen. I forlængelse heraf skal ansøgningen om godkendelse af majs MIR604 også ses i ly-set af, at foderpriserne i EU i de seneste år er steget betydeligt med deraf negative konsekvenser forhusdyrproduktionen. Regeringen er af den holdning, at muligheden for at importere genmodificeretmajs og soja til EU bør udnyttes fuldt ud inden for EU’s eksisterende lovgivninger. Regeringen kansåledes støtte forslaget.Fødevareinstituttet ved DTU er ikke enig i bemærkningerne fra Økologisk Landsforening om, athverken de sundheds-, eller miljømæssige konsekvenser af anvendelse af MIR604 er velundersøgt.Instituttet vurderer, at den risikovurdering, den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)har udført, er grundig og at ansøger har indsendt de nødvendige oplysninger og den nødvendige do-kumentation vedrørende sikkerheden af MIR604. Instituttet vurderer lige som den Europæiske Fø-devaresikkerhedsautoritet (EFSA), at ingen af de analyser eller fodringsforsøg, som er foretaget, vi-ser, at majs MIR604 er ændret på anden måde end ved at tilføje planten de to nye egenskaber (øgetinsektresistens og udnyttelse af mannose som eneste kulstofkilde). De danske eksperter og den Eu-ropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er enige om, at den genmodificerede majs vurderessundhedsmæssigt at være som andre traditionelle majs.Fødevareinstituttet ved DTU bekræfter, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) harset på relevansen af dyreforsøg i forbindelse med undersøgelse af de sundhedsmæssige egenskaberaf hele genmodificerede fødevarer, som for eksempel majs, men instituttet er ikke enig med Økolo-32

gisk Landsforening i, at dette arbejde har givet anledning til, at man bør kræve flere dyreforsøg medGMO’er. Tværtimod er konklusionen fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA)side, at de sammenlignende undersøgelser af indholdsstofferne i GMO’en med tilsvarende ikke-genmodificerede varianter i langt de fleste tilfælde giver tilstrækkelig information om sikkerhedenaf produktet, og at udførelse af dyreforsøg ikke vil kunne tilføje noget yderligere. Fødevareinstitut-tet er enigt i, at 90-dages forsøg ikke egner sig til afsløring af effekter på reproduktion, men der erifølge instituttet heller ikke, med den viden der findes om genmodificering, belæg for at mistænkeeffekter på reproduktion. Hertil kommer, at de nye proteiner, der dannes i planten, altid bliver testeti dyreforsøg i høje doser, hvis de ikke i forvejen er kendte. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsau-toritet (EFSA) kræver således ikke generelt, at der udføres dyreforsøg med hele fødevarer/foder, dadisse forsøg sjældent bidrager med yderligere viden om sikkerheden.Vedrørende bemærkningen om, at der ifølge et amerikansk videnskabeligt tidsskrift er mangel påuvildig forskning angående GMO, samt at forskningsresultater vedrørende GMO kan blive forhin-dret af firmaer i USA, kan det oplyses, at det i relation til den risikovurdering, der foretages i EU afGMO, ikke er afgørende, om resultaterne er publiceret eller ej. Alle data – også de ikke offentlig-gjorte – underkastes en faglig vurdering af anvendeligheden i relation til vurderingen af GMO’en.Hvis de indsendte oplysninger ikke er tilstrækkelige eller hvis der kan stilles tvivl om kvalitetenheraf, anmoder den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om yderligere materiale.Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed(SCoFCAH) den 19. oktober 2009, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Påbasis af medlemsstaternes foreløbige tilkendegivelser forventes der i Rådet fortsat ikke at kunneopnås kvalificeret flertal for eller imod forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2009.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.