FLF, Alm.del - 2009-10 - Bilag 286: Henvendelse af 3/6-10 fra Dyrenes Beskyttelse vedrørende fakta om alv for større kuld og pattegrisedødelighed

Det er mest retvisende at benytte den totale dødelighed, hvor alle døde grise tælles med uanset, om de ervurderet som dødfødt eller død efter fødsel af svinepasseren. Fødslen af den enkelte gris overværes sjæl-dent. I mange besætninger føder op mod 80 % af søerne udenfor normal arbejdstid. I arbejdstiden er be-mandingen meget lav (der bruges om dagen 2-4 min per so inkl. grisene). Svinepasseren vurderer først, nårgrisen findes - ofte mange timer efter døden er indtruffet - om den var dødfødt, eller var født levende og si-den døde. Adskillige undersøgelser viser, at vurderingen er meget usikker. Danske og udenlandske eksper-ter anbefaler derfor, at man anvender den totale dødelighed.

Både flere ”dødfødte” og stigende dødelighed blandt ”levendefødte”Uden hensyntagen til ovenstående har det i debatten væ-ret fremført, at dødfødte grise udgør et problem, som ikkeer direkte knyttet til avl og kuldstørrelse. Og at dødelighe-den i farestalden længe har ligget konstant på 12 %. Selvhvis svinepasserens klassificering af grisene tages forpålydende, er disse udsagn ikke korrekte. Siden avlen forflere grise i kuldet satte ind, er den andel af grisene, derklassificeres som dødfødte godt fordoblet fra 6 % i 1992 til11 % i 2009. Det er dokumenteret, at der i store kuld erflere undervægtige grise og at undervægtige grise oftere erdødfødte. Dødeligheden blandt de grise, der er klassifice-ret som levendefødte beregnes traditionelt som andelen afgrise der døraf de levendefødte grise.Denne metode erbenyttet af Videnscenter for Svineproduktion i hidtidigeFigur 2. Døde pattegrise i en containerårsberetninger og publikationer. Efter denne metode erdødeligheden blandt de levendefødte steget fra 12 % i1992 til 14 % i 2009. Efter der er kommet fokus på problemet har erhvervet indført en ny beregningsmetode.Her beregnes dødeligheden blandt de levendefødte som dødelighedenaf alle de fødte grise,d.v.s. også afde dødfødte. Det er ikke en korrekt fremgangsmåde, da de dødfødte grise ikke er i risiko for at dø og derforikke kan tælle med i dødelighed blandt levendefødte. Problemstillingen belyses simplest og mest retvisendeved at anvende den totale dødelighed.

Udviklingen er ikke vendtDen totale dødelighed er i takt med den stigende kuldstørrelse kommet op på 23-24 %, hvor den har liggetrelativt konstant de sidste 5 år. Til trods for at avlsmålet i 2004 blev ændret, så der ikke bare avles efter antallevende grise ved fødslen, men antal levende grise 5 dage efter fødsel (LG5). Siden avlsmålet blev ændreter dødeligheden steget med 1 %, og der er altså ikke tale om, at kurven er knækket. Argumentet er, at dettager tid før avl slår igennem. Af kurvens forløb før 2004 ses, at kuldstørrelse er et meget effektivt avlsmål.Ved satsning på mindre kuld ville mindre dødelighed kunne opnås langt hurtigere end avl, hvor der fortsatavles efter større kuld, blot 5 dage efter faring i stedet for ved faring. At kuldene bliver fortsat større fremgåraf en nyhed på Videnscenter for Svineproduktions hjemmeside 29. marts. Der ligger allerede 1-1,5 gris igenerne i avlsbesætningerne, som når produktionsbesætningerne de næste år.

Hårdt pres på ammesøerSelvom mange af grisene dør, er der stadig flere grise, end søerne selv kan passe. Ammesøer giver die førsttil deres egne grise og efterfølgende til overskydende grise fra andre søer. Ammesøer får forlænget deresophold i trange farebokse til op mod to måneder. Farebokse, der kun er få cm større end søernes egnekroppe og forhindrer opfyldelse af stort set alle adfærdsmæssige behov. En opstaldningsform, som omfat-tende dokumentation viser, er meget lidelsesvoldende for søerne. Det anslås, at 10-15 % af søerne brugessom ammesøer. Videnscenter for Svineproduktion skriver 29. marts på sin hjemmeside, at man skal regnemed endnu flere ammesøer i fremtiden, fordi kuldstørrelsen som følge af avlen vil blive ved med at stige.

Bevidst kalkulering med høj dødelighed er et etisk problemAvl, hvor der bevidst kalkuleres med et stort antal grise, der ikke er egnede til at leve, er etisk problematisk.Som situationen er nu, kalkulerer man med en høj andel af grisene som dødfødte og svagfød-te/undervægtige og accepterer stor konkurrence ved yveret. Selvom der dør mange grise, medfører avlennemlig, at der produceres flere fravænnede grise, så det samlet kan betale sig. Hvis dette ikke var tilfældethavde man allerede ændret avlsmålet til direkte avl for færre grise. At der er tale om velovervejet accept af,at avlen medfører fødsel af grise, der ikke er levedygtige, understreges af en ny anbefaling fra Videnscenterfor Svineproduktion. Det anbefales, at grise under 700 g slås ihjel, da det ikke kan betale sig at forsøge at fådem til at overleve. De skal ifølge erhvervet aflives af etiske årsager. Ud fra et etisk hensyn giver det meremening at avle for mindre kuld med større og mere levedygtige grise i stedet for at slå grise ihjel.

Avlen harmonerer dårligt med lovgivningenAvlen harmonerer dårligt med Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, §17:"Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørtedyr smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe".Bestemmelsen om avl i den danske lovgivning er indført som konsekvens af EU direktiv 98/58/EF fra 1998.Året før udtalte EU's eksperter vedrørende dyrevelfærd i en rapport bestilt af EU kommissionen, at de under-vægtige grise og den højere dødelighed ved avl for store kuld udgør et meget alvorligt velfærdsproblem. Oganbefalede at avlen fremover blev indrettet,så der ikke skete en stigning i andel afpattegrise, der lider og dør. Det taler for, atbestemmelsen omfatter grisene. Fødeva-restyrelsen kontrollerer bestemmelsen vedi sin chek-liste til brug for velfærdskontrol ibesætningerne at afkrydse om:”der erforhold, der tyder på, at der anvendes na-turlig/ kunstig avl eller avlsmetoder, derpåfører eller kan påføre lidelse eller ska-de”.Til trods for dette har Fødevarestyrel-sen ikke foretaget en eneste politianmel-delse eller indskærpelse for manglendeoverholdelse. EU direktivet er et mini-mumsdirektiv, hvor medlemsstaterne erforpligtiget til at fastsætte og kontrollereFigur 3. So med 15-16 pattegrise. Det er trængsel og konkurrence ved yveretog det er svært for grisene at komme til at die.nationale regler, så direktivets målsætningoverholdes.

men i mange besætninger føder op mod 80 % af søerne udenfor normal arbejdstid. Om dagen er bemandin-gen meget lav (der bruges om dagen 2-4 min per so inkl. grisene). Nyfødte grise tilbringer derfor mangetimer, hvor adgang til livsvigtig råmælk og varme for nogle er så godt som umulig på grund af konkurrenceved yveret. Uden at der er personale til at gribe ind. Nogle dør allerede her af sult eller kulde, mens andre fården dårlige start i livet, som gør at de siden bukker under. Af sig selv eller ved aflivning, når staldpersonaleten sjælden gang kommer forbi og konstaterer, at en gris er ved at stå helt af.Undervægtige grise har nedsat chance for at overleve, og erhvervet anbefaler øjeblikkelig aflivning af griseunder 700 g. Men den anbefaling omfatter kun hver ottende af de grise, der vil dø inden der er gået 4 uger,og ingen ved om anbefalingen følges. Godt landmandskab tilsiger selvfølgelig, at man søger at få mangegrise til at overleve og ellers afliver dem rettidigt. Men landmanden er kommet på umulig opgave med såmange sårbare grise og så lidt tid til at passe dem. Dette bliver også udtryk af nogle af producenterne (f.eks.Bernhard Mortensen med en meget stor svineproduktion, interviewet af P1 18. maj 06.40).

Dyreværnsloven gælder i stalden, selvom der dør dyreunger i naturenDet har været hævdet, at dødeligheden hos pattegrise ikke er problematisk, fordi der dør endnu flere dyre-unger i naturen. Dødeligheden hos vildtlevende vildsvin, den nærmeste slægtning til tamsvinet, kendes ikke.Udmeldingen må basere sig på et mere generelt indtryk af dødelighed i dyreverdenen, og der dør da ogsåmange haletudser, fugleunger, harekillinger og dådyrkid. Men når mennesker holder dyr, er det ikke længerenaturen, der råder. Det er vedtaget i dyreværnsloven, hvor der står, at dyr skal behandles forsvarligt og be-skyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at enhver, der holderdyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt. Bagatellisering af den fremavlede høje dødelighed i stal-den ved henvisning til død og lidelse i naturen, er uforeneligt med fundamentet i dyreværnsloven: Menneskerhar ansvar for dyr i deres varetægt. Argumentet om større dødelighed i naturen er først blevet fremført afformanden for Dyreetisk råd. Argumentet forekommer ikke konsekvent i forhold til, at Dyreetisk råd i 1993med samme formand udtalte, at det er af væsentlig betydning, at der i avlsarbejdet tages hensyn til at udvik-le sunde og harmoniske dyr. En dødelighed hos pattegrise på 24 % er ikke et sundhedstegn.

Alternativ produktion efterspørger mindre kuld og mindre dødelighedDet har været hævdet, at dødeligheden i frilands- og økologiske besætninger er højere end i konventionlelle,og at det derfor (især) er de alternative produktioner, der har et problem. Der er ikke opdaterede opgørelseraf pattegrisedødeligheden i økologiske og frilandsbesætninger. I 1999 var der samme dødelighed i økologi-ske og frilandsbesætninger som i konventionelle (total dødelighed på 18-19 pct.). Økologisk Landsforeningvurderede i 2005, at dødeligheden blandt de levendefødte var på ca. 14 pct. svarende til dødeligheden ikonventionelle besætninger.Med stigende kuldstørrelse kan det ikke udelukkes, at dødeligheden i de alternative produktioner er steget.Det skyldes især to forhold:•Der er kun et avlsselskab på markedet i Danmark: Danavl. Her avles kun på søer med meget storekuld. Dette afgøres formentlig af "udbud og efterspørgsel". Den alternative produktion udgør omkring1 % af søerne. Selvom denne produktion er interesseret i søer med mindre kuld med meget levedyg-tige grise og mindre konkurrence ved yveret, så udgør det en meget lille efterspørgsel. Danavl hartilsyneladende ikke været interesseret i/fundet det rentabelt at lave en linje af søer til disse produ-center. Systematisk avl er endog meget omfattende og de alternative produktioner har ikke mulighedfor selv at gennemføre den. De må derfor benytte de dyr, som har de af Danavl bestemte gener.Når søerne føder så mange grise, må der anvendes ammesøer. Ammesøer kan kun bruges, hvorsøerne kan tvinges til at modtage de fremmede grise. Dette sker via fiksering i den konventionelleproduktion, mens søerne i den alternative produktion har et mere naturligt liv med bevægelsesmu-ligheder. Søerne kan altså ikke tvinges til at acceptere de fremmede grise og brug af ammesøer la-der sig meget dårligt gennemføre.

Sammenligning med andre lande kan ikke ske retvisendeDen høje dødelighed er søgt bortforklaret med højere dødelighed i andre lande med mindre kuldstørrelser.Det er desværre ikke muligt at foretage retvisende sammenligning mellem lande til belysning af avl for kuld-størrelse og dødelighed. Det skyldes følgende forhold:Den totale dødelighed kendes sjældentDet er nødvendigt, at bruge den totale dødelighed for at få et retvisende billede. Det fremgår f.eks. af, at manfinder en lidt højere dødelighed i Norge og Sverige, når man alene ser på dødeligheden blandt de levende-fødte, mens man finder en lidt højere dødelighed i Danmark, når man ser på den totale dødelighed. Det kanskyldes, at landmændene vurderer tidspunktet for død forskelligt (før/efter fødslen). Eller det kan være fordi,mindre stressede søer føder færre dødfødte grise (fiksering er forbudt i Norge og Sverige). Herved bliver derfærre dødfødte, men flere grise, der kan dø efter de er født, og dødeligheden kommer til at fremstå stor, hvisman alene ser på de levendefødte. Desværre er der i produktionerne som oftest fokus på dødelighedenblandt de levendefødte og totaldødeligheden er vanskeligt tilgængelig eller slet ikke registreret.Væsentlige forskelle i hold af svinMellem lande er der mange væsentlige forskelle, som kan påvirke dødeligheden. Det gælder eksempelvishvor meget tid, der bruges på at passe grisene, opstaldning, fodring og sygdomsbilleder/infektionspres. Detgør sammenligning mellem lande meget vanskelig. Et eksempel er Brasilien. Brasilianske søer føder gen-nemsnitlig 11 levende grise, mens de danske søer føder 14. Dødeligheden hos de levendefødte er godt dethalve i Brasilien af, hvad den er i Danmark. Der bruges imidlertid også fire gange så lang tid på pasningen afdyrene, hvorved der kan ske en helt anden overvågning. Det giver derfor ikke mening at sammenligne de tolandes dødelighed og alene tilskrive forskellen avl og kuldstørrelse.Der fødes også for mange grise i en del andre landeHvis man sammenligner alene med lande, hvor pasning, opstaldning, sygdomspres m.v. kunne tænkes attåle sammenligning, så vil der ofte være tale om lande, hvor søerne også føder store kuld (om end de ikkeføder helt så mange som de danske). Da der samtidig som oftest ikke er tradition for at bruge ammesøer,kan det forklare en dødelighed, der er sammenlignelig med den danske med brug af ammesøer. Det forholdat andre lande har en høj/højere dødelighed som følge af store kuld uden brug af ammesøer, gør det ikkeacceptabelt, at Danmark har en høj dødelighed med brug af ammesøer.Sammenligning over tid i Danmark er mest relevantEn vurdering af udviklingen over tid i Danmark er relevant, når det drejer sig om en periode der er sammen-lignelig i pasning, opstaldning og sygdomsbillede for søer og pattegrise. Det gælder perioden fra 1992 ogfrem, hvor der har været avlet systematisk for flere levende grise i kuldet. Man kan derimod ikke foretage ensammenligning med data, der ligger meget længere tilbage, som f.eks. data fra 1960 - 1970'erne. Den paral-lelle stigning i dødelighed og kuldstørrelse fra 1992 til 2004 peger på avlen som forklaring på den stigendedødelighed. Dette bekræftes af udviklingen efter 2004, der tyder på, at ændring i avlsmål i kombination medmassivt brug af ammesøer har medført, at dødeligheden nu er stagneret på hver fjerde gris.