Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del Bilag 24
Offentligt
danskkvægLov om hold af malkekvægKære Bjarne LaustsenTak for din interesse i at høre Dansk Kvægs syn på Dyrenes Beskyttelses kampagne ”Stald påLivstid?”Det betyder meget for os, at du vil lægge øre til vores side af sagen, især da vi mener, atDyrenes Beskyttelse ganske groft manipulerer med både forskningsresultater og den offentligeopinion.Dyrenes Beskyttelse signalerer, at køer, der ikke kommer på græs, har en dødelighed på 28procent. Det er en misforståelse.Risikoenfor dødelighed er 28 procent større, hvilket reeltbetyder, at dødeligheden er cirka 1,2 procent større.Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har for nylig i enpressemeddelelse præciseret resultaterne af en undersøgelse om kodødelighed, som blevgennemført i 2001 (se vedlagte pressemeddelelse): Her et kort uddrag af pressemeddelelsen:Ifølge Peter Thomsen skal man være varsom med at udpege enkeltfaktorer, som enprimær årsag til en højere dødelighed i nogle besætninger. For den enkelte landmander der er ingen garanti for at kodødeligheden falder, hvis han lukker køerne på græs:”Dyrenessundhedstilstand og dermed dødeligheden afhænger i høj grad af, hvor godlandmanden er til at få dyr og staldforhold til at spille sammen. Man kan sige, at jo bedrelandmanden er til at passe køer, jo mere mælk giver køerne og jo sundere er de,”sigerPeter Thomsen.
Ydermere er det vigtigt at understrege, at Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultetsmodelberegninger udtrykker en risiko for dødelighed foretaget på et datasæt fra 2001, som varen periode med byggeboom af et stort antal nye og moderne løsdriftsstalde (afløseren forbindestalde). Men vi må konstatere, at der i indkøringsperioden af de nye systemer har væretstigende risiko for dødelighed – du kan kalde det begynderfejl.Risikoanalyserne viser rigtigt nok en øget risiko for dødelighed på 28 procent uden afgræsningsvarende til en realændring på 1,2 procentenhed ud fra den gennemsnitlige dødelighed. Det vilsige fra en dødelighed på 4,5 procent til en dødelighed på 5,7 procent.Men her kommer den vigtigste anke mod Dyrenes Beskyttelses kampagne. Risikoanalysenviser også, at der isoleret set er faktorer, der har en langt højere indflydelse på dødeligheden,f.eks.:Ved raceskift fra røde til sortbrogede køer er der en stigning i risikoen for dødelighedpå cirka 49 procent.
Dansk Kvæg, Udkærsvej 15, 8200 Århus N ¶ Tlf 87 40 50 00 ¶ Fax 87 40 50 10
En ydelsesstigning fra omkring 9.000-12.000 kg mælk giver et fald i risiko fordødelighed på cirka 31 procent.En forbedring af mælkekvaliteten/yversundheden udtrykt ved et fald i celletallet fra cirka300.000 til cirka 150.000 giver et fald i risikoen for dødelighed på cirka 25 procent.Valg af staldsystem giver en forskellighed i risiko for dødelighed på cirka 25 procent.Modelberegningerne viser derfor med al tydelighed, at der er en betydelig forskel i risiko fordødelighed afhængig af valg af produktionsform. Med andre ord – der er mange forskelligefaktorer vedrørende hold af malkekøer, der spiller ind på dødeligheden – også faktorer, derisoleret set er langt vigtigere end afgræsning.Den bredde har vi i kampagnen Vinderkøer, hvor vi gennem offensive tiltag er i færd med atsænke kodødeligheden. Det er ikke nok at se isoleret på afgræsning.I Justitsministeriets arbejdsgruppe har der været en stor enighed om, at Lov om hold afmalkekvæg skal bygge på en bred vifte af velfærdsforbedrende tiltag. Arbejdsgruppens målhar været at sikre kvæget velfærd 365 dage om året uanset valg af produktionsform.Vælgerkvægbrugeren at sende køerne på græs seks timer om dagen i 150 dage om året, såudgør timerne på græs kun 10 procent af årets samlede timer.Det er derfor, atvelfærdsforbedringerne sikres bedst inden døre.Vi vil endvidere gerne understrege det useriøse i Dyrenes Beskyttelses præsentation af”fængslede køer”, idet Lov om hold af malkekvæg på en række områder udtrykkerarbejdsgruppens fælles forslag til mere åbne, lyse og velfærdsorienterede staldsystemer medforøget krav til hvile- og opholdsområder, som Dyrenes Beskyttelse og erhvervet har væretenige om skulle gælde for fremtidens produktionssystemer til malkekvæg.Derfor ”kortslutter” Dyrenes Beskyttelse både deres eget og hele arbejdsgruppens fælles målom bedre forhold inde i staldene ved at sammenligne dem med fængsler. Som parentesbemærket har moderne stalde intet tilfælles med fængsler – dette er en ganske grovsammenligning, som udelukkende skal vildlede folk, der ikke selv har været ude på gårdeneog ikke kender til de faktiske forhold i staldene.I håbet om at kunne fastholde debatten på et objektivt grundlag har vi vedlagt føromtaltefaktuelle materiale og står gerne til rådighed for en eventuel uddybning og svar på alle øvrigespørgsmål.Venlig hilsenpå vegne af Dansk Kvæg
Gitte GrønbækDirektør